Vampire? Oh no... This can't be good //Cortez//

S: Firewood Village - Markedet.
T: 20:15
V: Lunt, allerede mørkt, mange stjerner, ikke en vind der rør sig.
O: Overraskende mange kunder, og en masse boder.
P: En hvid lårkort sommerkjole, og halskæden fra profilbilledet. Bare fødder, som altid.

Boder i massevis, kunder og sælgere, der næsten fløj ind og ud mellem hinanden, høje råb, klirren fra de massevis af mønter der blev udvekslet. Det hele var et stort virvar af lyde, lugte og syn der mødte en, hvis man turde betræde markedspladsen denne aften. Svedende mennesker, flyttede nykøbte vare til andre boder, eller karetter for, at slæbe det med hjem. Andre lidt mere formelle i det, gik roligt rundt og studerede med nænsomme blikke, de mange eksotiske vare. Dog havde de fleste let tøj på, eller en vifte i hånden denne hede aften. Og så var der Zefira.

Hendes glansfulde røde hår, var samlet i en sofistikeret og vellavet knold, så det ikke irriterede hende, hver gang hun stak hovedet hen til en ny bod. Hun elskede markeder. Især dem med rigtig gang i. Det betød, at der var ting som var værd, at kigge på. Måske endda købe? Dog var hun ikke den store pengemager, så med et roligt blik, nøjedes hun bare med, at kigge på varene. Hendes kjole sad pænt over den smukt formede krop, der selv efter flere dages sulten, faktisk holdt sin figur overraskende godt. Hun trippede på de bare fødder, let over til den næste bod, hvor de solgte sjove madvare.

Ja Cortez var blevet fanget, fanget af synet af en rødhåret kvinde. Det lange hår der mere lignede blod end hår. Hans øjen havde fuldt dette smukke væsen, Zefira. Alligevel stod han så langt fra hende at man ikke skulle tro at han overhoved kunne se hende. Hendes krop var som en blomst der snart ville springe ud og blive til en helt kvinde. De metalliske grå øjne stirrede hende nærmest helt ind i sjælden. Han tog et skridt frem jaften på Zefira var nu igang.

//sorry kort svar :-l//

//Det er da helt i orden ^^

Zefiras ansigt var en blanding af nysgerrighed og væmmelse, da ejeren af boden trak et havlignende væsen op fra disken, og viste det frem for hende. Selvom man tydeligvis kunne se på hende, at hun ikke ejede ret meget andet, udover det hun bar, forsøgte stort set hver en bod, at sælge hende noget alligevel. Væsnet lignede mest af alt en gelemasse med ben. Klamt. Med en smilende hovedrysten, trak hun sig tilbage igen, og væk fra den hørmende masse af døde kreaturer. Med en brølende latter, der skar igennem menneskeskaren, smed han det udsplattede 'dyr', tilbage på sin plads.

Hun gjorde mine til at bevæge sig længere ind i markedet, da en svag skælven gik gennem hende. Det var som om, at noget koldt greb om hendes sjæl, mens den forsøgte at udforske. Studere hende. Med en næsten usynlig bevægelse, drejede hun forsigtigt hovedet, og skuede bagud. Hele hendes krop stod som naglet til jorden, og var spændt til det yderste. Hendes blik prøvede bevidst, at opfange noget fjendtligt. Dog uden det store held. Den massive menneskemængde, gjorde det umuligt, at lokalisere ét ukendt væsen, uden at vide noget som helst om udseendet. Med et let skuldertræk, vendte hun hovedet fremad igen, og begyndte at gå.

Mennesker, væsner og andre gespændster var i denne by som altid. Alle forvirret og søgende efter deb tryghed og lykke der fandtes i byen. Men Cortez blev ved med at styrre, han så hvordan hun havde vendt sig nærmest som en yndefuld numfe og set efter det sted han ca. stod. Han betragtede det røde hår. Så blankt og elegant, dette kunne ikke være et menneske, medmindre håret var fortryllet på mystisk vis. Hun var smuk meget smuk, og stadig som et lille barn. Hun var meget ung, muligvis ingen erfaring med livet. og måske alligevel. Han stod som en mørk skygge imellem alle de mange folk der fik, en mor med sine 3 børn 2 mand med brænde og en ældre mand med en høj hat der symboliserede at han var af højere rang. Cortez elskede byen, og dens falskhed. Skoven var et mere sorgmodigt øjeblik fordi dette sted mindende ham om dengang hans hjerte stadig bankede. Og igen var dette kun noget psykisk da Vampyrer som ham ikke længere følte noget som helst.

Zefira måtte have gået rundt i få sekunder, hvor det alligevel føltes som meget længere tid for hende. Hun kunne simpelthen ikke fjerne den nagende stemme, der hele tiden prikkede til hende, med en kølig lang negl. Hendes instinkter, havde sjælendt svigtet hende før, og gjorde dermed uroen for, at der faktisk var noget større. Til yderste diskretion fik hun bevæget sig i en cirkel, hvor det blot virkede til at hun stirrede på bod efter bod. Men i virkeligheden så hun bagud, næsten, hver gang blot for at tjekke menneskerne bag hende. Én mand blev stående. Én mand skilte sig ud. Men, hver gang hun nærmede sig at kunne få et virkelig godt glimt af ham, kom noget i vejen. Hun sukkede irriteret, og standsede op på stedet. Hun drejede sig 180 grader, og stirrede direkte på manden. Hvis det virkelig var ham, ville han forhåbentlig reagerer.

//Beklager det hele. Mangler tid og krea disse dage. Sygdom er ikke sjovt x.x

Cortez fik endelig hendes fulde opmørksomhed og igen, alel de folk gik hele tiden indforan med en hvis afstand fra ham selvfølgelig. Han så dog stift på hende som om at de mange væsner gik ind foran, det var som om de ikke eksisterede for hans øje lige nu. Men som en jægere skulle man kunne fokuserer på det man han i øje for sig denne aftenen og hvilket væsen var bedre end det end vampyrer. Han smilte pluseligt svagt som om at han havde accepteret at hun måtte se på ham. Mner pluselig var han væk, han var forsvundet ind i folke mængden, måske for at lege eller drille Zefira, eller måske fordi der ikke lå mere i hans stirrend end at se på kvinden/pigen med de tsmukke røde hår.