Ma home - Bellamy

Byen set oppe fra, var nok noget af det smukke han havde set længe. Eller rettere og sagt, var det selvfølgelig hans dejlige kæreste Aaron, som havde denne titel. Dog var byen ganske smuk, den måde der var få lys rundt omkring og man faktisk ikke direkte kunne se alting, men alligevel kunne se noget. Det var dejligt at få strukket vingerne, efter noget tid hvor de havde været holdt inde. Han havde ingen ide om hvor han havde fået disse vinger fra, en ting vidste han dog...og det var de gjorde ham specielle og anderledes i forhold til andre engle. Som han fløj over byen, og gjorde an til landing hørte han en mandelig stemme. Han snakkede til en kvinde og hvad han kunne høre så ville han slå hende ihjel. Lydløst landede han på jorden tæt ved der hvor de var. Manden var alt for optaget af sit bytte til at orientere sig om hvad der foregik omkring ham. Bellamy hævede øjenbrynet og betragtede kvinden der blev sparket til, og en underlig følelse af vrede kom frem i ham. Han havde det som om han kendte hende og synet af hendes liggende stilling, alt i mens der blevet givet spark efter spark gjorde han virkelig vred. Han løb hen imod vampyren og sprang på ham. Han havde været sulten fra tidligere og havde egentlig også været på jagt efter føde selv. Så han greb fat om den overraskede vampyrs nakke hvår, hvorpå han borede sine tænder ind i hans hals. Han holde om ham i et jerngreb, alt i mens han slubrede blodet i sig. efter godt fem minutter flåede han næsten hoved af manden. Som han gjorde denne gerning, ville man kunne sige at han lignede sin far utrolig meget. Den aggressivitet og vrede der sivede fra ham, var som taget fra faren.
Han vendte sig om imod kvinden, alt i mens han tørrede sig om munden. De mørke vinger var stadigvæk fremme, som han satte sig ned på huk og blidt strøg sine fingre hen over hendes kind "hvem er du...og hvorfor har jeg det som om jeg kender dig?" spurgte han og vidste ikke engang om hun kunne høre ham eller ej

Han så forvirret på hende, som hun sagde hans navn. Hvem helvede var hun og hvordan pokker kendte hun hans navn "hvem er du og hvor kender du mit navn fra" han rejste sig op og trådte et skridt tilbage. Hans vinger var klar til at skulle folde sig helt ud, således han ville kunne flyve væk, hvis der skete noget ville han hurtigt være væk. Han blev med et bange, da hun smilede og hvad der så ud til at græde "okay dame, hvad med at jeg hjælper dig op også får vi dig hen på et hospital...jeg tror du har slået hoved lidt for hårdt" brummede han og bøjede sig ned. Han løftede hende op i sine arme, hvorpå han spredte de mørke vinger og straks efter det lettede han fra jorden. Han blev et øjeblik i tvivl om hvorvidt det var en god ide at tage hende på et hospital, så i stedet for dette fløj han ned til en park, hvor han blidt lagde hende på i græsset. de var tæt på en so, så uden rigtig at tænke over det, rev han et stykke af sin trøje af, døbede det i søen og begyndte stille at vaske hendes ansigt. Da han fik vasket hendes ansigt, blev han slået af det faktum de havde så mange ens træk. De havde samme stærke blå øjne og den samme farve hår. Derudover kunne man vel også se en lighed ved deres læber.