✦ The unexpected turned out to be... nah, we don't talk about that! (Reign ♡)

Til tider skete det at tiden gik så langsomt at den var helt ulidelig at være i. Det havde stået på et lille stykke tid, men så var underholdning dukket op for øjnene af den lille halvdæmon - hvilket havde fået de sidste par dage til at flyve afsted. Han havde ledt efter et job til Reign - men eftersom mange i Firewood godt vidste hvad Razor var for en, var han allerede inden han havde fået sagt noget - blevet smidt ud af deres forretning, værksted eller... forhave for den sags skyld. Så for nu var job søgningen sat på pause. Han havde forsøgt at holde lav profil - altså ikke at true folk hvis de ikke ville ansætte en gut, meget akut. Selvom det helt sikkert ville virke, det var Razor hvert fald overbevist om.
Men bare fordi han ikke havde fundet et job til Reign endnu, betød det jo ikke at  han ikke kunne se ham. Eller det gjorde det sikkert - men Razor måtte nok indrømme at han fuldstændig havde glemt hvilke regler de til sidst var blevet enige om, om det med at se og tage kontakt. Så han var altså spadseret til Firewood Village - med retning mod Reigns hytte.

Han lod blikket glide over den lille hytte da den dukkede op lidt længere fremme. Men det var først da han nåede helt hen til hytten at det gik op for ham at Reign jo nok alligevel ikke var hjemme. Han havde vel travlt med at arbejde. Så det med at banke på og være høflig blev skubbet helt til side, og han kiggede i stedet ind gennem et vindue for at se om der nu var nogen hjemme. Og præcis som han havde forudset var der helt tomt, eller næsten helt tomt. Der var da lige skikkelsen af en bunke pels der lå og dasede.
Han fik hurtigt nirklet et vindue op - også selvom at det først var en halv faretruende tone hunden kom med, så skulle der ikke meget mere til end lyden af Razors stemme, før det blev erstattet af en logren med halen. Han kravlede ind gennem vinduet for så at lukke det bag sig.
" I didn't think you could get mad.. " Sagde han så bare med et lille grin og gav Django en nussetur uden lige, inden han lod blikket glide rundt i hytten. " Do you think Reign gets mad if I'm here when he comes back? " Spurgte han så bare lidt. Men det var ikke et sigende svar han fik, da han igen rettede blikket mod den overglade hund - med gabet åben og en hale der sværmede til alle sider. " Hn.. You're right, he's gonna get piiiissed. But he'll get over it, he just a emotinal human.. We both know they can't handle to much adorableness before they'll break and turn into.. why am I saying this, do you even understand what I'm saying? " han kneb kort øjnene lidt sammen. Men trissede så bare afsted rundt i hytten. Selvfølgelig først hen for at tjekke om der var et eller andet man kunne stoppe i hovedet. Men det var ikke fordi der var meget at komme efter, hvert fald ikke som talte til hans smagsløg på nuværende tidspunkt.

Det endte dog med at han bare lod sig dumpe ned i sofaen, med blikket rettet op mod loftet - hvert fald et øjeblik. Det var kun indtil Django puffede til hans fod at det at glo på et loft var interessant. Hunden fik et par strøg over hovedet, før han så bare satte sig lidt op igen. Han kunne i sidste ende komme til at være her for evigt, eller hvad der føltes som for evigt. " You know what? We, are gonna make a cake! " Sagde han så hurtigt og kom på benene - vendte tilbage til køkkenet og gjorde et forsøg på at finde hvad der skulle i en kage. Han havde da set kage blive bagt på Drageborgen så mon ikke han ville kunne huske bare lidt af det, og gøre det nogenlunde. Reign havde da hvert fald lidt af hvad der vidst skulle i en kage.

Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Reign gjorde normalt aldrig noget efter arbejdet, før han havde været hjemme og tage et bad, men gjorde denne dag en undtagelse, da han kom forbi en lille, selvforsynende gård, der netop havde hevet nye kartofler op af jorden og solgte dem i sække. De så perfekte ud - store, flotte og stadig lidt mudrede - og nærmest kaldte på Reign, der fik en pludselig lyst til kartoffelsuppe. Eller kartoffelmos. Eller måske bare kogte kartofler med en stor klat smør på. Mulighederne var uendelige.
Så han smuttede ind og købte en enkelt sæk fra gårdens ejere - et ældre ægtepar uden børn, som han havde snakket med et par gange, dengang han arbejdede i bageren - og kastede den over skulderen, inden han dragede videre mod sin hytte.

Igennem den nu tomme have - alle planter bortset fra det ene træ, der stod i hjørnet, var nu væk og havde overgivet sig til vinterkulden, der lige så stille var ved at få fat - og nøglen frem fra baglommen. Reign hostede en enkelt gang, inden han låste sig selv ind og blev mødt af et syn, der fik hans hjerte til at stige helt op i halsen på ham. Ikke engang Djangos glade øffen kunne få ham til at abstrahere fra, at der stod en anden person i hytten. Men den stivnede positur varede ikke mere end få sekunder, inden det gik op for Reign, at det bare var Razor, og et lydløst, lettet suk forlod hans læber.
"Christ, you scared the hell out of me," sagde han denne gang med et suk, der i den grad var hørbart, idet han smed sækken med kartofler fra sig ved siden af hoveddøren.

Så dukkede en ny følelse op. Chokket havde fået Reign til at glemme deres lille aftale, men nu begyndte det at dulme for ham igen, og Razor havde i den grad brudt den - igen. Det var efterhånden blevet en tradition, og det ville ikke undre ham, hvis drengens motto var blevet, at 'regler er til for at blive brudt'.
En let irritation kunne mærkes i hans mave. Eller... nej, det var ikke direkte irritation, han var nærmere mut over at have sine regler ignoreret på den måde. Han ville nok være blevet vred, hvis ikke det var, fordi en af hans yndlingspersoner stod foran ham lige nu og pyntede så fint. Derfor valgte han også at ignorere det - for nu. Deres møder skulle ikke startes med et skænderi, det ville være synd. I stedet spurgte han, "what are you doing?" men rystede så bare på hovedet, "I'm gonna wash myself up. Don't... make a mess, okay?" bad han i en noget usikker tone, inden han forlod hybriden for at vaske sig på hyttens badeværelse.

Det var ovre hurtigere, end det plejede - mest fordi Reign gerne ville tilbage og hilse ordentligt på Razor men også, fordi han ikke følte sig helt tryg ved, at han stod og rodede i hans ting. Han ville sikkert bare- ødelægge noget.
Reign fik tøj på igen, vred sit hår i et håndklæde og lod det blive hængende om nakken, så håret kunne dryppe det sidste af, inden han vendte tilbage til halvdæmonen. "So," begyndte han og måtte minde sig selv om at gemme diskussionen, om at han var dukket op uden tilladelse, til senere. Han spadserede hen til Razor, placerede et kys i hans nakke og så henover skulderen på ham, "what are you up to?"

Razor var et øjeblik forsvundet helt ind i sin egen koncentration - faktisk håbede han en smule på at det han havde gang i ville blive bare en lille smule spiseligt. Ikke at han var kræsen når det kom til kage - men efter at have taget fejl af salt og sukker en enkelt gang og måtte skubbe den første halv sørgelige omgang kagemix til tide. Havde han besluttet at tage sig lidt sammen. Smage på tingene før han stoppede det i den skål han mixede i. Også selvom mel gjorde en tør i halsen og at det ikke gav mening at noget som det kunne komme til at smage godt i en kage.
Han vendte blikket mod Reign da han endelig kom hjem, også selvom der sikkert ikke var gået specielt længe når man tænkte lidt ekstra over det. Han kunne kort ikke helt lade være med at grine.
" Sorryyyy.. " Sagde han så bare kort med et halv uskyldigt smil om læberne. Det havde måske ikke helt været meningen, men hvad andet kunne man i sidste ende forvente? Når man sådan havde sneget sig ind i folks hjem og stod midt i deres 'køkken' og kastede ingredienser i en skål. Reign var vel på det punkt ikke meget anderledes end de fleste andre Razor havde sneget sig ind ved - han kunne jo have været en indbrudstyv. Eller noget langt værre.
Han skulle lige til at svare på Reigns spørgsmål, men blev afbrudt da fyrens igen talte og forsvandt ud på det lille badeværelse. Razor rynkede kort næsen lidt, stod et øjeblik med blikket rettet mod døren derud til, men fandt så sit fokus igen og fortsatte sin kagebagning.

" I... am... " Sagde han så bare kort lidt og skævede lidt mod Reign da han kom ud igen. Helt ren og fin. Ikke fordi han ikke havde været fin før - men ren? Det var vel et spørgsmål om hvor han egentlig havde været. På arbejde? Så var han måske ikke helt ren, ude og gå en tur? Så kunne han godt være ren. Det var egentlig også ligegyldigt hvad han var. Nu var han her, og Razor var ikke tvunget til at føre en samtale med en hund der kun virkede yderst tilfreds med lige meget hvad han sagde.
" I'm making a cake ofcourse! Did you forget about that? I was planning on celabrating two birthdays in one - and today I was bored, and tired of people slamming the door in my face! So... Yea - Now I'm here, making a cake - which probably suck but you know.. Points for trying right? " Han lod hovedet glide på skrå og rettede blikket mod Reigns ansigt. " Maybe if you wanna help. It won't suck as bad? " tilføjede han så bare kort lidt, før han klappede noget mel af sine hænder. " Wouldn't it be awesome if it started snowing soon? I meen - you're freezing your butt off for no reason outside. At least... snow would make it just a tiny bit fun. " mumlede han så bare lidt, og lod blikket glide hen over det mel der dalede til jorden.

Han rettede blikket tilbage mod Reigns ansigt og sendte ham et lille smil. " Where have you been? " Spurgte han så lidt, og plantede et lille kys ved Reigns mundvig. " I mean.. I don't know what I mean.. I kinda expected you to be home, but then again - not really.." han kneb kort øjnene lidt sammen, men trak så bare kort på den ene skulder. " Django is very talented! He can sleep forever - and ever and ever.. I don't understand how that is possible.. " Hans blik gled langsomt hen på Django, men så halvt tilbage på Reign igen. " Do you? " Han talte sikkert sine tanker væk - kun for at undgå en samtale han ikke ønskede, men som overraskende nok ikke var kommer endnu. Reign havde slet ikke givet den mindste smule udtryk for nogen former for utilfredshed over at Razor var her. Hvilket var godt, meget godt. Sikkert også en af grundende til smilet om Razors læber der ikke et sekund lagde skjul på at han var lettet over ikke at skulle være alene længere.

Reign hævede et øjenbryn af Razor, der stadig var optaget af den dobbeltfødselsdag, han planlagde sidst. "You were serious about that, huh?" spurgte han lavt og lagde armene over kors uden at fjerne blikket fra halvdæmonen, der ikke viste tegn på, at det hele var én stor joke, som de begge to snart ville grine af. Reigns 'det kan man ikke ikke bare gøre!'-tale fra sidst havde tydeligvis ikke virket. Men det gjorde nu heller ikke noget - hvis en dobbeltfødselsdag ville behage drengen, så kunne han lige så godt få den.
Emnet blev skiftet fra kage til sne på en underlig dog overraskende elegant manér. "Yeah, snow is- it's good," svarede Reign, der ikke kunne se væk fra Razors blik, der var lige så fascineret som hans eget var.

Emnet blev skiftet igen - denne gang knapt så elegant, mere brat - og fascinationen forsvandt ud af begge parters blikke. "Work, where else?" Reign gengældte smilet og lod sine arme forsvinde ud af den krydsede, afvisende holdning. Siden han var begyndt på det nye arbejde, kunne han som oftest findes på selve arbejdet eller hjemme i sengen. Det var langt hårdere end hans sidste job og tog ærlig talt på ham. Han havde tiden men ikke overskuddet til at ses særlig ofte med sine venner og familie - det var ret trist. Men så igen; måske var det bare noget, kroppen skulle have lov at vænne sig til.

Reign vidste ikke, om det bare var ham selv, der havde vænnet sig til stilheden på jobbet, eller om Razor virkelig var mere snakkesagelig end han plejede. I hvert fald kom han op med en hel masse forskellige emner på én gang, han ikke engang selv virkede til at kunne holde helt styr på. "He's old. Once you get old you'll be tired all the time, too, and then you'll understand," svarede Reign alligevel på det flyvske spørgsmål og kørte pegefingeren hen af skålens øverste kant for at smage på dejen.
En frastødt grimasse dukkede op på hans ansigt, og han stak kort tungen ud af munden, "Jeez, Razor, how much sugar did you put in this?" Han kørte tungen lidt rundt i munden for at få den ulideligt søde smag væk og vendte skålen lidt på skrå for at kunne se indholdet ordentligt - og ganske rigtigt kunne man se de overdrevent mange sukkerkorn i blandingen.
"Uhm..." Reign var lidt på bar bund. På den ene side ville have gerne have, Razor lærte at lave mad - også selvom det kun var kage - men på den anden side ville det være synd at spilde gode ingredienser på sådan en misforsterkage. Og knægten kunne ikke læse, så han kunne ikke engang få en opskrift at følge. Reign slap skålen og så på halvdæmonen, "what kind of cake do you want? I got some- strawberries? Do you like those?" Razor havde styr på det basale med mel, sukker, mælk og æg, men det virkede ikke til, han var klar over, den kun blev god, hvis man puttede nogle smage i. Ellers var det bare en sukkerkage. Reign fandt jordbærrene frem og lavede en gestus mod dem, så Razor kunne smage, hvis han lystede - det var efterhånden umuligt at vide, hvad den dreng kendte til, og hvad han ikke kendte til. Selv så basale ting som jordbær kunne ikke forudsiges.

" Yea, ofcourse! I mean... Waiting dosen't do me any good, without a date I could stay like this forever! And I'm not ready to do that, not yet. " Sagde han så bare hurtigt med et ryst på hovedet. Fødselsdag skulle han jo have på et eller andet tidspunkt. Ellers ville Reigns underlige idéer jo aldrig kunne blive ryddet lidt af vejen. Han synes han havde respekteret den del længe nok nu. Også selvom at snyde en smule måske ikke helt talte, men det gjorde det altså for Razor.
Han stod et øjeblik med blikket rettet mod dejen i skålen, men skævede så lidt mod Reign igen. " I'm not plann.. " han droppede sin sætning før han nåede at sige den færdig. Mest fordi den i sidste ende ikke ville falde i god jord ved Reign. Det var da en af de gode ting han var blevet bare en smule opmærksom på - at tænke en smule, men også kun en smule - over de ting han ellers valgte at kaste ud i luften.

" Ummh... Enough? I guess.. I wanted it to be sweet, the other one I made got.. " Han rynkede kort næsen lidt. " Very salty.. " tilføjede han så bare kort. Han puffede kort lidt til skålen før han så bare træk lidt på skuldrende. Han havde måske også næsten lavet dejen til en fifty fifty - sukker og mel.. Og vand selvfølgelig. Men han vidste ikke helt hvad men som sådan ellers puttede i. " Strawberrys? " - " I just want something to eat.. And cake seems easier than everything else. " Han trak kort på skuldrende, før han så bare lod blikket hvile lidt mod Reign. " But! Now that you're asking, vanilla wouldn't be bad actually.. " Sagde han så med et kort lille ryst på hovedet. Han snuppede et jordbær da Reign kom med dem. Han duftede kort til det, men stoppede det så bare i munden - et øjeblik med en skepsis, som dog kort efter faktisk ændrede sig til et udtryk der ikke var nær så utilfreds.

" At the castle in Dragons Peak, there is a woman who works in the kitchen. She made me a bloodcake once. That was extremely weird, but also - really yummi.. " Sagde han så bare med et lille grin, og fik spist det der jordbær. Han skævede så kort lidt mod et vindue og var stille et øjeblik. Lyttende. Han rynkede kort panden lidt, men skævede så kort lidt mod Django. For så bare at rette blikket tilbage mod Reign. Det var ikke første gang hans sanser havde spillet ham et pus, falske informationer omkring omverdenen. Ikke noget han gad ligge mere opmærksomhed i når der var kage på programmet.
" Anyway! Strawberrys are good to! How can they be a part of the cake? like.. decoration or do you wanna throw them in the batter? " han lod hovedet glide en smule på skrå, før han skubbede skålen lidt til den ene side bordet, men smagte så kort lige selv på dejen. Den var sød ja - meget sød. Men hvis det stod til Razor blev sukker spist direkte ud af sukkerskålen. Så sådan en dej var for ham jo nærmest ikke sød nok. " Or do you have that spice... umm, what was it called - if you remember those cookies I brougt last time? they had that.. specifik taste - or smell, or.. I don't know, overall excistence.." sagde han så bare med et lille smil om læberne. Han huskede det nemlig som en lækker smag.

Reign bed sig i tungen for at holde tilbage fra at belære Razor om, hvor mange ting der kunne laves langt enklere end kage. Kage var langt fra det sværeste bagværk, der fandtes, men hvis man ikke vidste, hvad man lavede, var det svært at få den til at smage godt.
Endnu en frastødt grimasse dukkede op på Reigns ansigt, da Razor nævnte sin blodkage, og han sagde hurtigt, "let's just stick to vanilla, okay?" og rodede i sin lille skuffe, der var fyldt med små, halvfyldte glaskrukker med en masse forskellige krydderier.
"I think- maybe we should- hmm..." Reign var ikke selv sikker på, hvad det var, han ville med kagen. Den skulle bare smage godt og være drengens "fødselsdag" værdig, det var helt sikkert. Hans tanker blev afbrudt af Razors snak om småkagerne fra sidst, og der gik lidt, inden han sagde, "cinnamon...?" og førte blikket fra Razor og ned på dejen igen.
Bagerdelen af Reigns hjerne kørte på fuld kraft, indtil en idé havde fået lov at forme sig, "okay, I got it," han rodede atter i skuffen og fandt kanel frem, "strawberry flavoured cake with vanilla-cinnamon frosting. I think that could turn out pretty good." Han var ikke helt sikker på, at kanel passede med vanilje, men mon ikke de kunne få det til at fungere, hvis de brugte de rigtige mængder af det hele?

"Here you go. Make the frosting. If it becomes too thick just add a bit more milk and if it's too thin add some more powdered sugar. And be careful with the cinnamon - a couple of teaspoons should be more than enough. You got it," forklarede Reign og snuppede selv skålen med sukkerdejen, som han selv ville forsøge at redde ud.
Han havde regnet med, det skulle blive sådan en rolig dag. Glædet sig til den længe ventede lur efter arbejdet. Men nu var Razor her, og luren virkede så langt væk. Ikke at Reign ønskede det anderledes - halvdæmonen slog til enhver tid en god lur - men det hele var bare så uventet. "By the way, next time you want to come visit me you have to ask. That's what we agreed on last time, remember?" sagde Reign, skævende til siden mod Razor, mens han pressede jordbærrene til en tyk, kernefyldt saft, "It's your birthday so I won't scold you, just- try to follow the rules from now on." Han var helt stolt af sig selv - det var evigheder, siden han havde klarede et situation med Razor så modent og roligt. Godt nok kun fordi han aldrig ville ødelægge en persons fødselsdag, men stadigvæk; det var fremskridt!

"Anyway, if today's your birthday that makes you... a sagittarius," sagde Reign med et tænksomt blik. Han vidste kun disse ting, fordi hans egne allerførste bog var en lille guide til stjernetegnene, og han læste den konstant og hele tiden. Det var før, han opdagede, at bøger med faktiske historier var lidt sjovere. "That's a fire sign, I think," fortsatte Reign og tog skålen med hen til kommoden, hvori den efterhånden gamle bog lå i. Han skiftevis bladrede i siderne og rørte i dejen, indtil han fandt Razors helt nye stjernetegn, "yup, fire. Let's see, hmm..." og rømmede sig, inden han begyndte at læse op - nok langt mere ineteresseret selv, end Razor var. Han troede ikke engang på sådan noget med stjernetegn, men forholdet til bogen sad stadig fast til en vis grad efter alle de år, "you're an adventurer, fun loving and curious. However, you tend to be too upfront and garrulous."
Reign smilede af hvor skræmmende godt, det passede, og lagde bogen fra sig for igen at gå til dejen, "oh, you're definitely a sagittarius."

Razor kunne godt acceptere at det bare blev til vanilje. Måske var en blodkage lige at tage den skridtet for langt. Hvert fald i selskab med Reign. Det kunne være han kunne lave en selv engang, hvis han nogensinde lærte at bage kage.
" Maybe.. learning how to bake is a thing that should be on that fancy list.. " Sagde han så bare lidt mumlende og lod blikket glide over de ting som stod på bordet. Han rynkede så kort panden en smule og rettede blikket lidt mod Reign. " Frosting, thats the delicious sugar thingy on top right? " Spurgte han så bare lidt, men var helt sikkert klar til at give det et forsøg. Hvis det var den mest sikre opgave at sætte ham så - så var det helt sikkert bare det han skulle gøre.
" Alright! I got it.. " fik han så alligevel lige hurtigt sagt før han greb fat om den sukker der skulle bruges til det. Han nynnede kort et øjeblik men begyndte så bare at mixe lidt mælk i - tydeligt var den første sjat alt for meget og han måtte putte mere sukker i. Ikke at det for Razor var et problem, jo mere sukker jo bedre. Han udnyttede det samtidig og fik en lille klat på sin finger, som han uden videre bare slikkede af.

Han lyttede dog stadig med et halv øre til hvad Reign sagde. Ikke at det interesserede ham voldsomt meget, men at lytte kunne han vel altid gøre et forsøg på. Dog måtte han indrømme at noget af det lød rimelig spændende - hvert fald den del med at Reign vidst havde accepteret at Razor havde valgt at have fødselsdag.
" I'm sorry... I kinda forgot about the rules, for a second.." Sagde han så lidt og skævede kort lidt mod Reign, før han sendte ham et lille halv undskyldende smil. Det var ikke engang løgn, han havde glemt hvad de var blevet enige om. Men tydeligvis var der ingen der var så rasende over det at verden var ved at gå under.
" Sagittarius you say? Well that sounds weird.. Why can't I just be Razor? I mean.. what difference does it make? " Spurgte han så lidt, og rettede blikket lidt mod bogen Reign havde fundet frem. Han rynkede kort næsen lidt. " What if those things didn't fit? Would that mean that the day I chose as my birthday was the wrong one? " Han kneb øjnene lidt sammen. Det synes han ikke ville være så godt. Men af en eller anden grund gav beskrivelsen overraskende god mening, han kunne sagtens sætte sig selv i det ord Reign beskrev det som - så måske var det alligevel en lille smule sandt. Og måske havde han alligevel valgt en lidt god dag.

" Anyhow! Books are weird. I don't get it - why write a story when you can just go out and make one yourself.. " Sagde han så bare og rystede lidt på hovedet. Måske ikke det rette at sige til en bog elsker som Reign - men forskelligheder havde de jo rigeligt af. På et eller andet tidspunkt blev de nok nødt til at finde et eller andet de kunne dele hobby omkring, men bøger blev det aldrig - det var noget Razor var helt sikker på. Hinanden? Well, Razor havde hvert fald ikke noget imod at kaste kærlighed på Reign hele tiden.
" By the way.. I have been trying to find you a job.. But.. " Sagde han så bare lidt og spidsede kort læberne. Han rørede lidt rundt i glasuren han var ved at lave, før han så bare stoppede og rettede blikket mod Reign. " People don't like me.. and I'm not really allowed entering alot of places in Firewood, which - obviously makes it even more difficult.. " Sagde han så lidt og skar kort en grimasse, dog selvfølgelig med et smil om læberne. " BUT! Fear not! I'm not giving up! I will find you something - eventually! " Tilføjede han så hurtigt med et smil. Meget optimistisk.

Reign smilede skævt af Razors uforståenhed til stjernetegnene. Hvorfor troede han overhovedet, han havde hørt om dem før? Selvfølgelig havde han ikke det. Knægten kendte ikke engang sin egen fødselsdag. "Yup, it would. The signs are very, very important. Getting the wrong one could be devastating," forklarede Reign seriøst og måtte kæmpe for at holde masken. Måske var det en dum idé at lære en som Razor, der troede på alt, han hørte, ting, der egentlig ikke passede, men han kunne ikke lade være. Forvirringen omkring den nye viden i drengens ansigt var uvurderligt.  

Reign lod bogen blive liggende på kommoden, vendte tilbage til køkkenet og ignorerede Razors negative kommentar til bøger. De kunne sagtens tage diskussionen op, han havde endeløse argumenter for, at bøger var nogle af de mest geniale kreationer, men Razor var en tåbe, der ikke ville kunne holde en intelligent samtale kørende i ti sekunder, selvom det gjaldt hans liv, så den idé blev hurtigt droppet.
Heldigvis skiftede emnet, og diskussionen blev forhindret. Reign holdte blikket på Razor og lyttede, samtidig med skeen i hans hånd fortsat kørte rundt, æltede dejen til en luftig, lyserød masse. "People don't tend to like you when you kill them," svarede han med et træk på skulderen og smilede så, inden han lænede sig ind mod drengen og placerede et kys på hans læber, "I like you, though. Even if you don't get me a job."

Smilet bredtes lidt, inden Reign førte opmærksomheden tilbage på dejen og hældte den fra skålen op i et dybt fad. "Looks good," sagde han efter at have tittet ned på glasuren, Razor var ved at lave, på vej hen til ovnen. Den blev tændt op, fadet puttet ind, og Reigns dejjob var ovre - nu var det tid til noget, der var langt mere fristende end kage.
"I actually just had my birthday," sagde Reign, idet han svang armene om halvdæmonen bagfra og kyssede ham i nakken, "which makes me 21 which makes your boyfriend old as hell." Han havde egentlig besluttet sig for ikke at nævne hans fødselsdag for Razor men kom i tanke om, at han selv ville blive godt mopset, hvis knægten selv "glemte" at fortælle om sin fødselsdag - så nu gjorde han det alligevel. "Oh, by the way, you have to make a birthday wish. That's, like- the most important thing," tilføjede han med et smil og lod fingretipperne snige sig op under drengens trøje.

Razor forstod det slet ikke, men valgte også bare ikke at nævne mere om det emne. Mest fordi han kun blev mere forvirret over det. Hvis det virkelig var så vigtigt, hvorfor havde ingen informeret ham om det før? Men nu vidste han det, måske var det alligevel meget godt at have mennesker i sit liv - tydeligvis var de ikke helt dumme - Reign var hvert fald ikke. Sikkert fordi han var et af de få mennesker der havde fået lov at være en del af hans liv længere end et par sekunder. Der var godt nok en anden mand han mødte engang - han vidste også en del - men det havde også været forvirrende informationer for halvdæmonens hoved. Måske var det bare fordi han selv manglede så meget viden, så selv det at sne i virkeligheden var frosset vand - det kunne være en så utrolig information at han nær kunne falde bag over.
Han lod blikket hvile lidt mod Reign, men strakte sig kort lige lidt efter ham, bare lige for at beholde hans læber mod sine et split sekund ekstra. Det efterlod dog et smil om hans læber. " Really? " Han lod hovedet glide en smule på skrå. Det var altid godt at vide, at der ikke ville være noget der der kom i vejen. For ærligt - så var det at finde et job til Reign som ikke var endnu mere elendigt end det fyrens allerede havde - det var nær umuligt. " I still think you should get a new one.. " Sagde han så bare lidt. Og han havde selvfølgelig ikke givet op endnu, heller ikke selvom det indtil videre kun havde været uden held. Men Razor lod heldigvis ikke afvisning fra folk gå ham på så meget som det sikkert ville have gjort ved så mange andre. Det skulle da lige være når Reign afviste - det var forfærdeligt.

Han fulgte kagen lidt med blikket som Reign fik den skubbet i ovnen. Dog rettede han sig hurtigt op og rynkede panden lidt. " Wait what?.. " Sagde han så kort og holdt blikket mod Reigns ansigt et øjeblik. " You're such a noob! You have to tell me stuff like that! When? How.. Stop getting older! " sagde han så bare, med et kort tydeligt utilfreds udtryk. Han kneb så kort øjnene lidt sammen. " Wait.. you didn't want me to know? 'cause I would want to celebrate it with you, and you don't want me to be near your family - whom you were with that day right? " Razor følte et øjeblik at det hele gav helt igennem god mening, men det var på ingen måde i en sur eller irriteret tone. Faktisk - så havde han det helt fint med det hvis det var det der var tilfældet. Så længe Reign i det mindste ikke havde siddet alene på en ret så vigtig dag.
" Birthday wish? " Spurgte han så - og straks begyndte han at tænke så det knagede. Det var alligevel noget der krævede omtanke - det havde man vel kun en gang om året, så galt det jo om at ønske rigtigt. Han fulgte Reign lidt med blikket, og lod sin ene hånd finde hans. Den anden gjorde et sørgeligt forsøg på stadig at røre i den glasur som helt sikkert var færdig for længst. " Well.. I don't know what I wish for.. " sagde han så lidt, der var en masse - men at vælge det han måske ønskede mest. Han plantede et lille kys på Reigns kind. " Or maybe I do.. actually.." Sagde han så bare - et øjeblik med et flirtende og kækt udtryk.

Dog blev hans tanker slået ud af kurs ved lyden af et brag - som fik rystelser til at sætte gennem jorden og kunne mærkes under deres fødder fra under gulvet.
" What the.. Shit " sagde han så bare kort og lod blikket glide rundt, men skævede så kort mod Reigns ansigt. Dog gik der ikke længe før lugten af røg sneg sig ind på dem, og meget hurtigt blev værre og værre. Hvilket måtte betyder at det var meget tæt på - for tæt på. Kilden til braget. Man kunne knap nå at reagere på det første, før det næste meldte sig - synet af flammer meldte sig lige udenfor vinduerne ved det lille køkken, og virkede til kun at sprede sig længere langs muren. Varmen havde også fundet vejen ind - og tog til for hvert øjeblik der gik.
" We have to get out.. " Sagde han så hurtigt. Det var ikke længe siden Razor selv havde været fanget i en brand - mange typer for fare kunne han håndtere, men ild havde man absolut ingen magt over - det opførte sig som det ville og medmindre man kunne betvinge det - så var der nærmest ingen måde at stoppe det. Hvert fald ikke måder som hverken Reign eller Razor var i stand til. De kunne forsøge at slukke det, men allerede nu var det tydeligt at det ikke bare var en lille del af hytten flammerne havde bidt sig fast i - nej tvært imod en del af den, og det ville kræve mere end to mand at få bugt med sådanne flammer inden de havde slugt hele hytten.

"Just a few weeks ago," svarede Reign, der var langt mere optaget af den snart 17-årige drengs figur, der netop stod placeret i hans arme. Hans læber bevægede sig op bag hans øre og blev afbrudt i at bide fat, da Razor kom med en forklaring på Reigns undvigen med hensyn til fødselsdagen, der var så tæt på sandheden, som man overhovedet kunne komme. Men hvad der var mere overraskende, end at den kyllingehjerne helt selv kunne regne det ud, var, at han ikke virkede vred over det overhovedet. Han konstaterede det nærmere. Accepterede det uden spørgsmål. ”Uhm… yeah, that’s pretty much it,” svarede han forsigtigt og regnede lidt med, at den snart vilde komme; utilfredsheden over den manglende info og tillid.

Men den kom ikke. For Razors tanker røg hurtigt hen på fødselsdagsønsket, og Reign kunne ånde lettet ud. Endnu et misset skænderi. To på én dag, det måtte være en form for rekord. ”C’mon, you gotta have at least one wish,” smilet på Reigns læber var tilbage, og hans øjne kunne ikke slippe Razors tænksomme ansigt. Måske var det tanken om, at han snart var et år ældre, eller måske var det bare, fordi Razor var fødseldagsbarnet og fortjente opmærksomheden, men lysten til at røre, pille og kysse på ham havde overfaldet Reign, der havde på fornemmelsen, det ville blive endnu en overnatning, hvis alt gik, som han ville have det.
Drengens flirtende blik blev gengældt, og Reign forsøgte at fange hans læber med sine. Var kun millimeter fra, da et brag lød, og øjeblikket blev afbrudt.

”The hell…?” Reign trådte væk fra Razor, så sig forvirret omkring og lod blikket flakke fra vinduerne, til Razor og ned på Django, der gøede af den høje lyd. Pludselig gik alting hurtigt – alting lugtede af røg, det osede vildt i hele huset, og en varme uvant til den eller normalt kølige hytte fyldte rummet. ”It’s—” gispede Reign men mærkede straks den varme røg fylde sine lunger og hostede kraftigt.
Han forsøgte at gemme sin næse og mund bag sin bare arm – elendig dag at have t-shirt på – og løb mod hoveddøren. Men lige som han i blinde på grund af røgen, der fyldte hans øjne med tårer, fik lirket låsen op og åbnet, lød endnu et brag, og ilden bredte sig som ukrudt ind gennem hoveddøren og begyndte at fylde køkkenet.
Det eneste Reign vidste om sikkerhed under ildebrande var, at man skulle kravle for at undgå røgen. Problemet var, at der ikke var nogle steder at kravle hen – de var fanget. ”Razor, we’re t—” mere hosten og hakken fra Reign, der havde begivet sig hen i samme hjørne som Django, der havde halen mellem benene af den uhyggelige og brændende varme ild, ”t-trapped…!”

Men som sendt fra himlen lød et højlydt klir fra et vindue, der blev smadret. Branden blussede i to sekunder op fra den nylige vind, der fyldte rummet, men fortsatte så sin gang gennem hytten. ”Out the window, Reign! The window!!!” lød en stemme udenfor, og Reign mærkede i al sin forvirring en dråbe vand lande på sin kind. Hans naboer havde samlet sig og kastede nu det vand, de havde på ilden tæt ved vinduet for at give dem en mulighed for at komme ud. Den var ikke stor, men det var den eneste, de havde.
”There…” sagde han og hev Razor lidt i overtrøjen, inden han selv greb fat i Djangos halsbånd og trak hunden, der kun modvilligt fulgte med, hen til vinduet. Den pev højlydt og sprællede noget så hektisk, da Reign løftede den halvvejs op til vinduet og lod den hjælpe med det sidste stykke. Greb så uden tilladelse fat i Razor og skubbede ham mod vinduet. Reign var ikke sikker på, om han brændte – han turde ikke kigge – men hele hans ryg var varmere end en stegepande på blus. Til sidst hoppede han selv ud og blev som det første dynget til af en halv spand vand – om der faktisk havde været ild i ham, eller om det havde været et uheld, vidste han ikke, og han var også ligeglad.
Reign vendte sig hostende om efter at være kommet et tilpas antal meter væk fra flammerne, der efterhånden var meterhøje, og stirrede med vidt åben mund, sort i ansigtet, og med drivvådt tøj på sin hytte i brand.

Selvom Razor kunne lide action, og opsøgte det nærmest hvert øjeblik af sine vågne timer. Så havde han til hver en tid foretrukket at slappe af med Reign, spise kage, nusse og egentlig bare nyde aftenen i ro og mag. Hvor svært det så end kunne være at tro på. Tydeligvis var det ikke hvad der skulle foregå. Tingene havde taget en drejning der slet ikke var helt til at få tankerne omkring. At holde hovedet koldt var svært når man var på nippet til at blive ædt af flammer eller kvalt i den tykke røg der fyldte hytten så hurtigt at man ikke kunne stille spørgsmålstegn ved det.
Razor var ikke i panik, mere forstenet i et forsøg på at finde en vej ud - chokket over hvad der skete og et øjeblik bange for at flammerne der bragede ind gennem døren fik fanget Reign. Heldigvis var det ikke tilfældet. Men det betød stadig at døren ikke var en vej ud. Ikke medmindre man ville springe igennem et tykt lag flammer og måske ikke slippe levende fra det.
" No.. " Sagde han bare kort - også selvom han vidste at Reign måske havde ret, men at give ilden ret til at tage dem. " We have to get out.. " Mumlede han i en halv hostende stemme. Røgen snoede sig ned i luftvejende for hver vejrtrækning, og det brændte - gjorde mildest talt ondt som en i helvede. Men det var ikke det man skulle fokusere på - de skulle ud, og det med det samme. Han mumlede en række irriterende ord som var fuldstændig utydelige for alle andre end ham selv. Det var nu man ønskede at kunne andet end at klatre på vægge. Razors flugtplan var nær endt med at det var blevet døren der skulle have været deres vej ud, men heldigvis for dem alle 3 var det ikke blevet en nødvendighed. Et vindue blev smadret ude fra og gav dem en vej ud.

Django var ude først. Forhåbentlig i sikkerhed. Han skulle lige til at protestere og få Reign ud først - men i stedet lystrede han og forsvandt ud af vinduet, dog trådte han ikke væk før han var sikker på at Reign var med ude. Efter at have klappet en mindre flamme til døde på sit ærme. Den knitrende lyd fra ilden fyldte omgivelserne og man kunne høre hvordan glas sprang. Han skævede kort mod den tykke sky af røg der hævede sig op i luften over hytten. Et øjeblik ærgrede han sig lidt over kagen der stadig var i ovnen og slet ikke færdig.. eller måske var den bare ved at brænde ekstra meget på. Men det var kun indtil han rettede blikket mod Reign - så stak en ubehagelig følelse gennem hele hans krop. Det var trods alt Reigns hjem der stod i flammer, og slet ikke virkede til at være til at redde. Heller ikke selvom folk havde kæmpet en del for at få slukket bare lidt af flammerne, men de tog til med det samme igen og til sidst var det forgæves at rende frem og tilbage med spande med vand.
" Reign.. " mumlede han kort lidt, stadig med blikket rettet mod mennesket. Han bed sig kort lidt i læben, og lod kort sin hånd strejfe Reigns - bare lige for at gøre ham opmærksom på at han var der. Hvis det skulle blive nødvendigt med et kram eller lignende. Razor var ikke så god til at håndtere situationer som dette. Normalt ville han bare have været smuttet væk - men det var nok ikke det rigtige at gøre. Han skulle lige til at komme med en kommentar - som på alle mest tænkelige måder kunne have været det værste sagt i denne situation. Så han valgte i stedet at holde kæft og trådte tættere på Reign, dog blev hans opmærksomhed fanget af bevægelse på den anden side af den brændende hytte. Han kneb kort øjnene lidt sammen og forsøgte at finde ud af hvad eller hvem det var. Det var dog svært hans sanser på nuværende tidspunkt lige til at smide i skraldespanden. Hans hoved var helt ør på grund af varmen og røgen og hans næse fuldstændig belastet af præcis samme grund. Hans øjne brændte og kæmpede for at holde sig fugtige.

Men som i en hver anden situation som denne, var det det dyriske i Razor der vandt kampen om hvem eller hvad der skulle have den opmærksomhed han havde at gi. Selvom Reign helt sikkert var den der havde mest brug for det så trak det i ham at finde ud af hvem det var - for hans mavefornemmelse gav ham et hint om at dette helt sikkert ikke bare var noget der lige skete uden grund. Hans blik flakkede rundt, mens han ubevidst slap en knurrende lyd. Det var i det mindste bedre end de ting han kunne have fundet på at sige. Så var en bister lyd måske i sidste ende meget godt. " Someone is he.. " mere nåede han ikke at få sagt før - den venlige sjæl der havde hjulpen dem ud, fik boret en kniv ind i overarmen der fløj gennem luften. En med dårligt sigte, hvis der var blevet sigtet efter dem de egentlig havde forsøgt at brænde inde. Som om det ikke var nok at brænde Reigns hytte ned? Razor var vred, nej rasende. Især når han ikke kunne finde ud af hvem det var. Og han var overbevist om at så snart en skikkelse ville vise sig igen, så var der ingen tvivl om hvem der for sidste gang havde set dagens lys.

Razors stemme var uhørlig for Reign, hvis fokus lå på flammerne og taget, der netop faldt sammen og ville have knust dem alle, hvis de ikke var nået ud inden. Han slugte en klump - den smagte stadig af røg og os - og blinkede fortsat med de våde øjne mod det gigantiske bål foran dem.
Lige så stille begyndte det at gå op for Reign, hvad der var sket, og hvad det ville betyde for ham. At hans hytte var brændt ned og ikke på nogen måde stod til at kunne reddes, selvom flere af hans naboer i dette øjeblik hjalp til med at slukke ilden.
Men tankerne nåede aldrig at blive helt færdige, før ulykken spredte sig til den nabo, der havde hjulpet dem ud af vinduet. Han skreg i smerte og smed vandet fra sig på jorden. En kniv havde boret sig ind i hans arm, hvorfra den var kommet, anede Reign ikke. Hans reaktionsevner var i forvejen ikke perfekte, men lige nu var de som et nyfødt spædbarns.

Dette fik panikken til at sprede sig yderligere mellem de stakkels mennesker, der ikke prøvede på andet end at hjælpe med at stoppe ilden fra at sprede sig. En kvinde fik øje på kniven i mandens arm, skreg, fik de andres opmærksomhed, hvilket førte til flere skrig, og pludselig var der ingen til at slukke ilden.
De høje lyde samt bragene fra tidligere, fik det til at ringe i Reigns ører. Alligevel havde han formået at høre Razors ord, der havde lydt tydeligt i hans trommehinder. Der var nogen. Nogen havde smidt kniven. Denne 'nogen' var måske ansvarlig for at hans hjem nu stod i flammer og han, hans kæreste og hans hund næsten var afgået ved døden. Razors raseri smittede af på Reign, der styrtede frem mod hytten igen, omkring den på udkig efter synderen. "Show yourself!"

Noget i hytten sprang og sendte en lille eksplosion af glas, træ og gløder ud på de uheldige nærmeste. Men Reign var for ophidset til at blive forskrækket og dækkede bare kort sine øjne med sin underarm, inden hans søgen fortsatte ufortrødent. Tinnitussen havde for alvor bredt sig til hans øre, dog kun det højre, og lydene af skrig og den tilbageværene hytte, der faldt sammen, blev lavere, erstattet af en skrigende ringen.
Reign var godt selv klar over, han ikke ville være i stand til at vinde nogen som helst kamp lige nu, selv ikke hvis det blot var et menneske, der havde påsat branden, men der var ingen grund til at give op, når han alligevel havde mistet så meget. Han samlede et stykke træ op, der brændte for enden og fungerede som en alternativ fakkel. "You coward! Coward!!" råbte han, da han var nået over halvvejs omkring hytten og drejede omkring i en cirkel for at tjekke en ekstra gang, om der var nogen at se.

Der farede en uendelig mængde tanker gennem hovedet på Razor. Seans ord. Kunne det være de samme som havde sendt ghouls efter dem den dag i byen? - Hvem var deres egentlige mål egentlig. Ligefrem at brænde Reigns hytte ned for at få fingrene i dem. Han rynkede panden lidt men bed sig så kort i læben. Pludselig røg en skyldfølelse ind over Razor. Hvis det var ham de var efter og satte Reign i fare for det. Han nåede dog ikke længere før en reaktion fra Reign slog ham ud af sin tankestrøm.
" Reign! Wait! " Sagde han hurtigt og skulle til at gribe fat om hans arm da han gik mod hytten. Men han nåede ikke helt at få fat. Han rynkede kort næsen lidt og blev stående et par sekunder, men skævede så kort mod dem som allerede var i fulde gang med at sørge for den sårede nabo. Razor skyndte sig dog så efter Reign, også selvom han allerede var nået om på den anden side af hytten. Han skulle under ingen omstændigheder rende rundt om en brændende hytte alene, når en eller anden sindssyg person var ude på at slå ihjel.
Dog var hans opmærksomhed ikke kun rettet mod Reign, nej den var i alle retninger. Han forsøgte at få sine sanser til at samarbejde. Men fordi de stadig var tæt på ilden og røg i massevis - så var det ikke lige til. Han rynkede kort panden lidt og lod undersøgende blikket strejfe rundt. Kniven som han altid havde i sin lomme havde fundet vejen til hans hånd.

Han drejede omkring hjørnet ved hytten - men blev så med det samme ramt af en væmmelig fornemmelse og han rettede blikket til side. Men så i et split sekund tilbage mod Reign som havde nået herom. " Reign get down! " råbte han hurtigt og satte i løb - i håb om at kunne nå at bremse hvad eller få Reign ned, hurtigere end han selv kunne formå - men desværre var det ikke tilfældet. Så hurtig var Razor heller ikke, og kniven der blev kastet mod Reign ramte - hvor helt præcis nåede Razor ikke at opfatte før han sprang frem og greb den anden der var blevet sendt afsted få sekunder efter den første. Han sendte den tilbage i præcis samme retning som den var kommet fra. Men kunne høre kort efter at den ramte et træ frem for en person.
" What do you want!? " Sagde han så bare vredt, mens en knurrende lyd forlod ham. Men skulle kort efter til at vende rundt for at søge hen til Reign. For lige så meget som han ønskede at forsvinde efter kniven for at finde ud af hvem det var, ville han også sørge for at Reign var okay. Helt okay var han nok ikke. Slet ikke.
En susende lyd nåede hans øregang før han var henne ved Reign - og lige som han vendte blikket tilbage over sin skulder kom en kugle af ild flyvende. Han nåede kun lige at kaste sig ned på maven, for så at springe væk igen da endnu en kom flyvende og ramte jorden med et brag hvor Razor havde ligget øjeblikke før. Ingen tvivl om at er personen var skyld i branden.

" Shit.. " Han bed sig kort i læben men rettede så blikket mod Reign som han løb hen til. " Are you okay? " Spurgte han så hurtigt, dog kun halvt opmærksom - enten skulle de væk, ellers så skulle Razor finde kilden til angrebene og stoppe dem. Personen kunne umuligt være langt væk, men stadig langt nok til ikke at kunne ses. Sikkert fordi de var midt i lyset fra ilden som gjorde at omgivelserne blev en sort pløre mark at kigge i. Det var som om hans sind var gået på standby, ikke som den plejede når det var ham selv der tonsede rundt som en galning og slog folk ihjel. Heller ikke som når han havde kæmpet for sit ejet liv. Nej det var på en helt anden måde - en måde han, hvis nogen spurgte, ikke ville kunne sætte ord på. Hjertet helt oppe i halsen og mere ufokuseret end nogensinde. Hvilket var helt igennem det forkerte tidspunkt.

Reign kunne ikke koncentrere sig om andet end at lede efter denne ene person, der havde været skyld i så meget. Alle sanser bortset fra synssansen var blevet gemt væk for nu - det vigtigste var at finde personen, se ansigtet på ham eller hende - eller den.
Alligevel formåede han at høre og forstå Razors ord. At han ikke nåede at reagere på anden måde end at stå stille var en anden sag, og snart efter ramte en brændende smerte ham i maven.
Alle lyde, selv den hylende tone i hans højre øre, forsvandt omkring ham. Kun hans eget tunge åndedrag gav genlød i hans sind og fyldte ham med en underlig følelse af ro, trods det sved noget så kraftigt der, hvor kniven havde ramt ham.

Reign slap det brændende stykke træ med sin hånd, der lige så stille var begyndt at dirre, og lod den falde til jorden ved siden af sig. Han lod sit blik dale ned mod det sårede område for endelig at se, hvad der havde ramt ham, og det var først der, det rigtigt gik op for ham, hvor stor skaden egentlig var. Bladet havde begravet sig dybt ind i venstre side af hans mave, gennem den stadig våde t-shirt, der langsomt dannede sig en rød blodplet på.
Og midt i endnu en dyb, rystende vejrtrækning lød den velkendte stemme fra halvdæmonen lidt fra sig. Han talte til ham, så meget kunne Reign forstå, og efter at have grebet fat i det sorte, let buede skaft, der stak ud af maven på ham, hævede han blikket op på Razor. Og faldt om.
Der foregik for meget omkring Reign, nok til at besvimelsen kom som en overraskelse. Smerten havde blandet sig med al ulykken - hans brændende hytte, hans sårede nabo, den mystiske ondskab, der stadig lurede derude - og var for meget for ham til, at han kunne holde sig på benene længere.
En sidste vejrtrækning gav genklang for Reigns ører, inden hans øjne faldt i.

" No! Reign! no.. ofcourse you're not.. what do I do! " Det var først nu den virkelige panik trådte i kræft ved Razor. Selvfølgelig var han ikke okay - han havde en kniv i maven. Razor anede ikke hvad han skulle gøre. Selv hvis følelserne omkring det hele ikke havde været der, så ville han ikke have vidst hvad han skulle gøre. Men de var der, og gjorde det hele meget mere kompliceret. Det susede for hans øre og gjorde hans tanker helt uklare. Hvis han ikke tog helt fejl, så blev hans øjne fugtige. Mere end hvad ilden havde formået at gøre dem tidligere. Det gjorde ondt og stak ubehageligt i brystet. Han ville ikke miste Reign.
" Reign I... Stop dying please! Reign.. " Sagde han, ude af stand til at finde ud af hvor han skulle placere sine hænder. Det gik dog op for ham et split sekund efter hvad han burde gøre. Stoppe blødningen selvfølgelig. Men om kniven skulle blive eller ej? - Ville det ikke bløde mere hvis man fjernede den? Man kunne jo ikke - han vidste ærligt ikke hvad han skulle stille op.
" Dang it... You're the smart and calm one.. I don't know what to do.. " hans blik flakkede rundt. Men at overveje situationen var ikke en mulighed. Han måtte få Reign væk. De var ikke alene - men han kunne jo heller ikke flytte på ham uden sikkert at gøre mere skade end der allerede var. Han trak sin jakke af og fik den lagt over Reign - selvfølgelig ikke over kniven, men et sørgeligt forsøg på at han ikke skulle fryse. Selvom luften stadig var varm omkring dem fra ilden. Razor vidste af erfaring at selv hvis man stod i flammer ville man stadig fryse i sådan en situation. En rystende hånd var et øjeblik ved den bloddige trøje tæt ved kniven, før han bed tænderne lidt sammen. Heldigvis havde en kvinde opfattet at noget var helt galt - en af dem som var kommet for at hjælpe med branden. Hun lignede en der var ved at dø af skræk, men var alligevel på vej herhen - med et blik der fortalte at hjælp var på vej.

Razor havde ikke mere tid - synet af skikkelsen dukkede op igen, og Razor måtte flytte sig for at det ikke var Reign det gik ud over hvis flere kugler af ild skulle komme flyvende. Man kunne ikke hjælpe Reign når man ikke kunne fokusere på det, og kun det. Chancen for selv at blive tromlet ned af fare hvert sekund gjorde det hele meget værre. Så første opgave måtte være at få personen ryddet af vejen. Selvom det at forlade Reign slet ikke var fristende.
" Don't let him die.. " Sagde han hurtigt til kvinden der kom løbende og faldt på knæ ved siden af Reign for at kunne hjælpe.
" I will do my best!.." kom det fra hende. Og hendes hænder begyndte med det samme at arbejde på hvad der kunne gøres. Indtil videre, at forstærkning var på vej blev ikke nævnt. Men hun vidste det. Indtil da måtte Razor lade kvinden tage sig af Reign og sørger for at der ikke skete flere skader som i sidste ende ville kunne slå dem alle ihjel. Hun var god til at holde koldt, komme med beroligende sætninger - også selvom Reign i sidste ende måske ikke kunne høre hende. Men det betød ikke at hun ikke kunne prøve. Hun havde sendt bud efter en som havde forstand på det. Et menneske, men et af de mennesker som havde - hvad man mange steder kaldte for en gave. Han kunne måske fikse skaden - mere end hvad man kunne hvis man formåede at få ham til et lægehus.

En samtale mellem dem foregik hurtigere end man kunne have forestillet sig, da manden endelig dukkede op. Han fjernede kniven fra Reigns mave, for efterfølgende at fjerne kniven. De forsøgte hele tiden at holde gang i Reign - sørger for at han hvert fald ikke forsvandt helt. Allerhelst at han forblev vågen - men eftersom han jo sådan set allerede var besvimet - var det mere det at prøve at få ham til bevidsthed der var den svære opgave.
" I can stop the bleeding - and make sure that it dosen't get any worse. But I can't heal it all the way.. " lød det fra manden, som han lod sin ene hånd placere sig over såret, som man knap kunne se for mængden af blod der fossede ud, men det stoppede snart. Manden som sad med koncentration skrevet over sig formåede ved hjælp af sine evner at standse blødningen. Men det tog på hans kræfter - det var dybt og ret alvorligt. Men de kunne få ham væk og et andet sted hen så snart blødningen var stoppet - resten skulle klares under andre forhold end her.

Hans før paniske og bekymrede blik blev erstattet af et bistert udtryk. Vredt, morderisk - der var intet godt at finde. Det gjorde ondt i halsen at fare afsted gennem mørket - der gik dog ikke længe før han rent faktisk fik et blik af den egentlige person der stod bag. Ikke en han kendte, men en mand. Høj, mørkhåret men med et sæt røde øjne der skar gennem luften. Ikke en man havde lyst til at træde tættere på, men som altid var det ikke noget Razor frygtede, og især ikke med en vrede der var på et kogepunkt så heftigt at det boblede over. En dæmon. Hvorfor var det altid dæmoner. Han ville bare gerne hurtigt tilbage til Reign - men det måtte ikke slå ham ud af sit fokus, sin plan. Denne galning skulle ikke have mulighed for at gøre mere skade.

Reigns besvimelse omdannede sig ved hjælp af mandens helende hænder til en dyb søvn, og han ænsede ikke, hvad der skete omkring ham. At Razor fortsatte kampen om at finde skurken bag dette, at han selv var ved at forbløde og, at han blev båret til et hjem, han ikke havde været i før.

Tiden gik og Reign slog endelig øjnene op. Han gloede med smalle, trætte øjne op i det guldnede loft, der vist nok plejede at være hvidt, inden hans hoved drejede sig en kvart omgang på puden under sig. Han opholdte sig i et lille værelse, cirka halvt så stort som hans egen hytte havde været, med kun få møbler - til gengæld stod der pynteting på alle nøgne overflader og gjorde det hjemligt og hyggeligt. Reign vidste ikke hvor lang tid, der var gået, siden han mistede besindelsen, men udenfor vinduet var det mørkt, så det var i hvert fald ikke næste morgen. Hvilket var godt, for der skulle han på arbejde.

Arbejde... ja, han måtte komme op og igang. Der kunne ikke være mange timer til, han skulle gøre sig klar til at stå op og tage afsted. Han kunne ikke misse en dag og miste sit job igen. Alle hans genstande var brændt, hans penge... hans hårdttjente penge, væk.
Reign forsøgte at sætte sig op men kneb øjnene sammen og lod sig med det samme falde tilbage igen. Hans mave sved og beklagede sig af bevægelserne. Reign løftede dynen, der var blevet lagt over ham, for at se på skaderne - ikke at der var meget at se på andet end en hvid forbinding, der dækkede hele nederste parti af overkroppen. Det var svært at forstå, hvordan han havde overlevet en kniv i maven, men lykkens gudinde havde åbenbart smilet ned til ham og reddet hans røv. Ja, det måtte være det. Nu havde han også været så uheldig med så meget andet, så det var kun retfærdigt.

Reign lukkede øjnene i igen, men det varede kun sekunder, før de atter blev genåbnet. Razor. Hvad var der sket med Razor? Hvis Reign kendte ham godt nok, havde han på fornemmelsen, at han ikke bare var stoppet sin jagt. At Reign var blevet såret havde om alt bare gjort ham mere besluttet på at finde ud af, hvem der havde gjort alt dette.
Endnu engang forsøgte han at sætte sig op. Et beklagende støn forlod ham, men det lykkedes. Desværre nåede han ikke længere end at smide sine bare ben udover sengens kant, før en kvinde, han ikke havde set før, dukkede op i døråbningen og fik stoppet hans "flugt". "You're awake," hun rettede på sine briller med åletykke brilleglas, der forstørrede hendes øjne til en unaturlig størrelse - en ting der gjorde den ellers pæne kvinde en smule skræmmende at se på - og gik hen til sengen, som hun stillede en træbakke på, "you can't leave. Not now. Your wound is still fresh and- and just drink some water, please?" hun både lød og så en smule nervøs ud, hvilket kun var naturligt, efter alt hun havde oplevet de sidste 24 timer.
Reign så først på hende og skævede så ned til det fyldte glas, der stod placeret på bakken og ventede på ham. "Where's Razor?" spurgte han og gjorde, hvad kvinden sagde - drak vandet, "a dark-haired kid. Not very tall. A bit weird," forklarede han yderligere med et afventende blik.

Der var kun et øjebliks stilhed efter Reigns spørgsmål. Men det var ikke kvinden med brillerne der brød den - selvom hun lignede en der gerne ville komme med et tilfredsstillende svar. Men det var svært, når hun i virkeligheden ikke havde nogen anelse om hvor personen med navnet Razor var blevet af.
Men stilheden blev brudt af lyden af poter, kløer der ramte døren indtil værelse. Den gik op kort efter og endnu en kvinde trådte ind, eller blev trukket ind af en pelsbold som førte an. Det reddede et øjeblik at der ikke var brug for at svare på spørgsmålet. Skuffe med en ligegyldig information.
" Sorry! He just really wanted to see you! " fik hun hurtigt undskyldt inden hun slap hunden som drønede hen til sengen hvor Reign var. Kvinden lignede den anden kvinde på en prik - bortset fra brillerne også havde hun en tand mørkere hår. Hun blev selv stående stille lidt, kun et enkelt skridt indenfor døren. Tydeligt i tvivl om hvad hun skulle sige. Hun havde ikke været med ude ved ulykken, men hjulpet fra det øjeblik de havde bragt Reign ind. Og var selvfølgelig blevet informeret om hvad der var sket.

" I am so sorry about your cabin Reign.. " Sagde hun så lidt efter. " I'm sure they're going to figure out who did it! Even though most are afraid of that area right now. " Tilføjede hun så lidt mumlende. Nogle mænd havde besluttet at tjekke det ud, men efter de rygter om flyvende ildkugler der på få minutter havde spredt sig i området - så var folk trukket tættere mod hjem. Det var alligevel en lidt for stor risiko at løbe. At blande sig i noget som kunne føre til døden. Når man i forvejen kæmpede med at holde ondskaben ude af sit hjem til hverdag.
" He can stay here right? 'Till he's better? We have a spare room. " Sagde hun så, men vidste ikke helt om hun skulle kigge mod den anden kvinde, eller Reign. Det var selvfølgelig dumt at love noget hvis det ikke kunne lade sig gøre. Men nu var idéen blevet luftet på en måde der var svær for den anden kvinde at afslå.
Kvinden ved Reigns side var stille et øjeblik, og lod blikket glide fra den ene til den anden. " Ofcourse. " Lød det så endelig fra hende. Der var dog alligevel en masse ting der skulle overvejes, andet end at hjælpe en såret person. Hvad nu hvis de kom her? Ville det sætte hendes egen familie i fare. Var der mad nok? Hvad med hunden? Kunne hun klare det? Tage sig af en person, samtidig med at passe sit arbejde og huset. " Letting you walk out in your condicion.. No. " tilføjede hun så lidt efter. " Now, just relax Reign. Rest.. I'm sure your friend will be here any minute. " Hun sendte ham et opmuntrende smil før hun rettede blikket mod kvinden ved døren. " Nadya - Can you fix some food and water for the dog? and I'll start on some breakfast. If there is anything you need Reign, just let me know. " Sagde hun så, endnu et smil fandt sin vej til hendes læber. Oprigtigt men fyldt med bekymring. Hun trådte så bare mod døren - efter at Nadya havde forladt rummet.

Razor var væk længe - eller det føltes for ham alt for længe. Mørket var der stadig, men solen stod vel også sent op på dette tidspunkt af året. Det var svært at spore en person der virkede til at forsvinde i tide og utide. Dukke op for at kaste med ild og knive og forsvinde igen. Det var som at fange røg med de bare hænder. Men det lykkes - og han kunne vendte tilbage til landsbyen igen. Så skulle han bare finde Reign. Han kom forbi Reigns ikke længere eksisterende hytte på vej tilbage. Mange triste ting havde han set - men dette lå helt klart blandt de mest forfærdelige.
Det var ikke fordi han var sluppet helt heldigt fra den kamp han havde været i gang med de sidste timer. Hans t-shirt var nærmest brændt i stykker og havde efterladt nogle knap så behagelige brandsår ned over den ene side af hans overkrop. Og hans arm blødte efter at at have været i karambolage med en kniv, det samme med en flænge ned over kæben. Men værre stod det til for dæmonen. En ting var at Razor var fantastisk til at slås når det kun var for sjov, men at spøge med hans evner når man havde gjort ham så rasende som den mand havde gjort. Det var et dumt træk.
Han stoppede op ved det hus Reign var blevet ført til. Hvordan han vidste det? Hans sanser svigtede ham ikke længere. Desuden var det her der kom og gik folk hvert sekund. For at høre hvad der var sket. En ting som dette var med sikkerhed noget som skabte snakken i krogene. Han skævede kort lidt rundt, men besluttede sig så for ikke at mænge sig med mængden. For han lignede ærlig talt gerningsmanden som han så ud lige nu. Han fandt i stedet et vindue som han fik sig lusket ind gennem, og gik lydløst fra det ene rum til det andet. Indtil han fandt det hvor Reign var. Han skubbede døren lidt op og skævede ind - mennesket var i live. Det var det vigtigste. Men det ændrede ikke på det tempo hans hjerte bankede - det føltes næsten som om det skulle til at springe ud gennem brystet på ham.

Lyden af døren, der blev åbnet, afbrød den afventende mine, der skinnede ud af Reigns ansigt. Endnu en kvinde trådte ind i rummet sammen med Django, der uhøfligt sprang op i sengen ved siden af Reign og forsøgte at slikke ham i ansigtet. Enhver anden dag ville han skynde sig at smide den ned, da det ikke var alle, der var interesserede i at have hunde i deres møbler - men han kunne ikke nu. Han var for glad for at se den dumme hund til at skubbe den væk fra sig med det samme. Et kram skulle der til, før han endelig puffede den ned fra sengen. Han havde glemt alt om Django og følte sig ærlig talt en smule skyldig over det - den pelsbold betød trods alt alverden for ham.

"Down, boy," sagde Reign ned til den med en let håndgestus - den lagde sig med det samme ned med sit typiske, bøvede ansigt og tungen hængende ud af munden - og så så op på de to kvinder, der havde hjulpet ham. "It's- it's okay," sagde han så bare til det første i et noget monotont toneleje. Selvfølgelig var det ikke okay, at alle hans ting var brændt op, og at han netop stod hjemløs, men der var ingen grund til at være en dramaqueen foran to mennesker, der havde hjulpet ham så godt, som de overhovedet kunne.
Det var forunderligt, hvor rare de to kvinder, som Reign formåede boede sammen, var mod ham. Sådan at lade en fremmed mand blive i deres hus. Okay, så måske havde de set ham før, eller kendte nogen, der kendte ham, men det var stadigvæk stort gjort af dem. "You really don't have to--" forsøgte Reign, der havde svært ved at tage imod al den venlighed, men blev ignoreret af sine redningskvinder, der mindede ham en smule om sin egen mor, der også kunne gå tusinde mil for at hjælpe, hvor der var brug for det. Endnu en grund til at han elskede kvinders væsen så meget - de havde de reneste hjerter.

Reign opgav at protestere mere. Gengældte i stedet den ene kvinde, Nadyas, smil og så lidt efter dem for så at flytte blikket ned på Django, der nysgerrigt luntede efter dem. Det var typisk; den hund knyttede sig usundt hurtigt til folk. Men det var også godt, for det betød, at den havde det godt nok til at opføre sig, som den plejede - ingen røgforgiftning eller varige mén til Django denne gang.
Stilheden faldt atter ned over rummet, og Reign lod et langt suk forlade sin mund. Følelserne susede stadig rundt i hans krop. Han var lettet over, det var overstået... nervøs for hvad han nu skulle gøre af sig selv... og Razor; han savnede Razor. Han ville vide, hvad der var sket med ham, og det skulle være nu. Han kunne ikke bare sidde på et rart, varmt værelse, mens hans kæreste kunne ligge død et eller andet sted.

Reign så ned på forbindingen om sin mave, bevægede sig lidt fra side til side, trykkede let med fingrene de forskellige steder og forsøgte at mærke, hvor slemt det egentlig var, da han trods alt ikke havde prøvet noget lignende før og ikke vidste, hvad han kunne eller burde forvente.
Dette var indtil noget i ham følte sig overvåget. Det var ikke til at sige hvorfor, men efter at have sovet godt igennem og været igennem så meget skidt, føltes han sanser skærpet. Og nogen så på ham, det var han sikker på. Noget ondt? Måske - i hvert fald noget der skulle undersøges.
Og da Reigns blik løftede sig fra skaden, fangede det med det samme det genkendelige ansigt, Razors ansigt i døråbningen. Han vidste ikke, hvordan han var kommet ind, men det var også ligemeget nu. Reigns hjerte begyndte at pumpe højlydt. Han rejste sig, ignorerede smerten og skyndte sig hen til halvdæmonen for at trække ham ind i en omfavnelse. "You can't just leave like that," skældte han drengen ud med en lav stemme, der ikke udtrykte den autoritet, som han forsøgte at få frem. han trykkede sit ansigt ind mod Razors hals og for første gang nogensinde holdte han ikke bare om Razor, fordi han godt kunne lide ham, og fordi han havde lyst - han gjorde det for at trøste sig selv. Nogle ville nok sige, han i dette øjeblik misbrugte ham til selv at få det bedre. Men krammet varede ikke længe, slet ikke længe nok, inden Reign lagde mærke til noget vådt på sin kind og trak sig en tand væk for at finde roden til det. Og først der fik han øje på, hvor basket Razor så ud. Flængerne i hans kæbe og arm, den brændte trøje, brandsårene... hvordan havde han kunnet undgå at se det? "The hell happened to you? Are you okay?" spurgte han måbende efter at have givet helt slip på drengen og tørrede blodet væk fra sin egen kind.

Han ville gerne have været kommet tilbage noget før, været der da Reign vågnede. Måske i sidste ende bare helst have været ved hans side hele vejen igennem alt det kaos der havde foregået. Men lettelsen over at han hvert fald var i live, overvandt den hungrende fornemmelse for at skulle beskytte Reign. Især i tilfælde som disse - hvor Razor egentlig var grunden til ulykker - han var som en omvandrende tordensky, lynene kunne slå ned når og hvor som helst. Præcis som de havde gjort denne aften.
Han fulgte fyren med blikket, og skulle til at protestere da han rejste sig fra sengen - men det egoistiske i Razor fik bremset hans mund, og trådte i stedet direkte ind i armene på Reign som kom med en omfavnelse der ikke kunne føles bedre end den gjorde. Razor lod selv armene glide om Reign, selvfølgelig uden at trykke sig ind mod skaden han vidste Reign gemte på under forbindingen. Han lænede sit hoved en smule mod Reigns, eller begravede nok nærmere næsen lidt mod fyrens hår.
" I'm sorry.. It won't happen again.. " mumlede han så bare lidt med et lille smil gemt i den ene mundvig. Selvfølgelig havde lysten til at forlade Reign liggende på jorden, ikke været noget han havde haft lyst til. Men chancerne for at de ville slippe levende ud af den situation de var i hvis han ikke havde gjort det. Den var ret lille. En enkelt ildkugle og Reign kunne have mistet livet. Højst sandsynligt også Razor - så uopmærksom han havde været på omgivelserne i det øjeblik himlen faldt ned.

Han ville gerne blive i krammet en anelse længere, men Reign trak sig lidt væk. " I'm fine.. nothing to worry about. " Sagde han så bare lidt med en kort rysten på hovedet. " Like at all.. I kinda killed the guy. I hope thats okay? " sagde han så, og lod hovedet glide på skrå. Skaderne han havde fået var set fra Razors synspunkt intet i forhold til den Reign havde måtte ligge krop til. En kniv i maven var ikke rart - og den havde siddet dybt. Ikke at det ikke gjorde ondt, for det gjorde det. Men at skubbe sådanne ting ud af sit sind var en ting han var god til. En af de ting han som barn havde lært - mens andre børn sad på skole bænken. Skræmmende hvor forskellige liv folk i virkeligheden levede.

" Your rebel! You should return to your bed and lay down. That wound is not allowed moving around.. " Sagde han så bare med et drillende smil og lod blikket hvile mod Reigns ansigt et øjeblik. " I mean.. are you okay? does it hurt? when did you wake up? Who should I thank for saving the life of the man I love? " Spurgte han så og hævede kort lidt et bryn. Så charmerende som var muligt, når man i sidste ende egentlig var helt igennem udmattet og savnede en blød seng mere end noget andet. Men han var ingen steder nær at kunne tillade sig at ligge sig i en fin seng ved fremmede mennesker lige nu. Ikke at det havde været et problem et hvilket som helst andet sted, men dette var huset Reign blev plejet i på nuværende tidspunkt. Det var en ting Razor ikke havde i sinde at ødelægge - heller ikke selvom han allerede havde overtrådt en simpelt regel. At kravle ind af et vindue på folk ejendom. Ikke det bedste trak. Men mon ikke det gik?
" Wait don't lay down yet.. " Sagde han så bare, om Reign skulle til det eller ej. Razor havde brug for et kram mere og gjorde sig den frihed at stjæle et med det samme. Han kunne ikke undvære Reigns krop væk fra sin egen specielt længe, hvert fald ikke lige nu. " I thought I was going to loose you.." mumlede han så bare lidt.

Reign havde svært ved at tro på, at Razor havde det fint - for godt nok lignede han ikke en, der var i smerte, men drengens smertetærskel var også for høj til, at han havde nogen mening omkring, hvorvidt det var slemt eller ej. Reign kunne se, han var svært såret. Alligevel røg hans fokus hen på snakken om den mystiske fyr, der havde sat ild til hytten.
"It's more than okay," sagde han hurtigt og bed tænderne lidt sammen for ikke at bande og svovle over, hvor meget den mand havde fortjent at blive slået ihjel for sine gerninger. Han fortsatte ivrigt, "but who was he? Why did he do it? Did someone send him?" Reign havde ikke haft meget tid til at overveje, hvad der kunne få en person til at sætte hans hus i brand, men han havde haft lidt, og havde alligevel ikke fundet frem til noget. Han mindedes ikke at have gjort nogen vrede nok til ligefrem at forsøge at brænde ham inde.

Razors belærende udbrud overraskede Reign, der med det samme forsøgte at overbevise ham om det modsatte, "it's not that bad, really. I just woke up and these women just..." han rystede langsomt på hovedet for sig selv, stadig forbavset over generøsiteten, og sendte så et lille smil til drengen foran sig, "they're being really nice to me. Creepingly nice, actually. They offered me to stay here for a bit and- they're not even complaining 'bout Django. It's crazy." Måske var det alligevel slet ikke så skørt - hvis Reign havde reddet en person fra en brand ville han også selv selv lade den person overnatte i hans hjem... med alle de husdyr, han eller hun havde med sig. Måske havde han bare tilbragt så meget tid med Razor og mørkets væsner generelt, at han helt havde glemt hvor gode, mange mennesker egentlig var.

Reign var ikke forberedt på det nye kram, der denne gang blev startet op af Razor selv, men der skulle ikke meget til, før hans egne arme havde fundet vej op ham igen. "I honestly thought I was dying. I couldn't hear anything and, suddenly, everything turned black and- it was really scary. Like a nightmare," forklarede han lavt med læberne trykket ind mod området bag drengens øre. Det var ikke rart at tænke tilbage på, og alligevel var der noget fascinerende ved sådan en nærdødsoplevelse. Noget der dragede hans tanker til at tænke tilbage på de følelser, han havde haft under den, og på det adrenalinkick, hele situationen havde givet ham.
Reigns hænder greb fat i stoffet på den noget smadrede trøje, halvdæmonen havde på sig, og kom til at undre sig over, hvad der mon var sket med hans eget tøj. Jeans, vandresko og... en t-shirt vist. Ja, det var det, han havde haft på. Hvor var det nu? Det var trods alt det eneste tøj, han havde, så det ville være ærgerligt også at miste det.

Razor var stadig i tvivl - ikke fordi manden ikke havde talt, han havde skam gjort et forsøg på at vride Razors tanker inden han måtte kysse livet farvel med en kniv i panden. Men det betød ikke at sandheden ville være rar at fortælle Reign. Razor som normalt altid var ærlig - for ærlig i de fleste tilfælde. Han bed sig kort i læben, og rynkede kort næsen lidt. Der var sikkert en grund til at han ikke løj så tit. For sandheden var, at han var helt igennem dårlig til det.
" Um.. Well, he didn't say much - I guess, well.. maybe something, but you know. I don't. " Han rettede sig kort lidt op men rystede så bare lidt på hovedet. " - I don't want you to hate me, so I wont tell you.. " Sagde han så bare lidt. Det var i det mindste ikke løgn - han havde i sit hoved sprunget fra sandhed til løgn og endt med ikke at ville nogle af delene. Selvom Reign vel egentlig fortjente at vide hvad der var grunden. Men det ville bare give ham ret i alting. At Razor var farlig at være i nærheden af, satte folk i fare hele tiden.
" Unless you promise not to get mad or angry.. or anything else that could make... us - not work.. Cause I'm really trying not to fuck things up, but I think this would. I should probably tell you right? Yea.. I should." Sagde han så bare lidt og rynkede kort næsen lidt. Før eller senere, men ikke lige nu. Manden ville ikke komme tilbage og forhåbentlig ville der gå lang tid, før nogle andre forsøgte på noget - hvis nogen havde tænkt sig at gøre det.

Han holdt sig tæt ind mod Reign, lige hvad han havde brug for. Tryghed, varme og bekræftelse i at han var okay. " I'm glad they're taking care of you. Creepy or not.. I had no idea what to do - but then this woman showed up and.. yea. " Sagde han så og kneb kort øjnene lidt sammen. " How did she fix you? That was pretty deep - you shouldn't be able to move.. Don't tell me you drank angel blood without me? " Sagde han så hurtigt og så nærmest bebrejdende på fyren foran sig.
" Anyhow! You should stay here. At least 'till you're all cool.. and ready and.. everything. You know. " Han placerede et lille kys mod Reigns hage, før han sendte ham et lille smil. " At least you don't have to worry about rent now. " sagde han så kort lidt mumlende. Hvor forfærdeligt det så end kunne lyde. Men tanke før tale var åbenbart skubbet til side igen.

" Death is so confusing! Its like, sometimes it wants you - but then... no not really. Such a complicated relationship! " Sagde han så lidt og rynkede panden en smule. Razor havde selv været døden nær et.. nogle gange, forstod stadig ikke hvorfor han ikke var død. Men han kunne ikke sige Reign imod omkring det, for det var ikke yderligere rart at næsten dø.
" Soo... did you see anything? or just black? Freezing, without being cold.. or maybe. I don't know. I mean.. Before I met you and Tatia I always thought being almost death was kinda cool - and I found it alluring. But now - I don't know, yea - like you said - nightmare-ish. Not really that tempting." Sagde han og lod fingrende glide op af Reigns ryg, mens han bare holdt blikket lidt mod fyrens hage. " Just like the dreams - nightmares I had about you getting killed.. that almost turned out to be not just a nightmare.. " Det var egentlig en ubehagelig tanke - at det nær var blevet virkeligt.

Reign hævede et øjenbryn af Razors usikre reaktion til hans spørgsmål. Som om han vidste, svaret ville blive taget dårligt imod. Og ganske rigtigt sagde han direkte, at Reign ikke ville bryde sig om det. At det ville få ham til at hade Razor - hvilket han nu selv tvivlede stærkt på. Hans hjerne vred sig kort for at regne ud, hvad det kunne være, der var så forfærdeligt, men opgav, da den indså, det var lettere at ruske svaret ud af drengen. "You really should," gav Reign ham ret og tog en vejrtrækning dyb nok til, at den i kort tid hævede hans skuldre kun for at lade dem falde ned igen, "come on, tell me." Ikke den pæneste måde at sige det på, men nysgerrigheden var for alvor ved at melde sig. Razor havde ikke normalt problemer med at tale - især ikke om ting, der indeholdte alt det, Reign ikke brød sig om - men netop nu var der noget, der holdt ham tilbage.

"'Course I didn't," forlod det brummende Reign, der rystede på hovedet af at Razor overhovedet kunne foreslå sådan noget. han havde muligvis vænnet sig til tanken om blod og, at nogle væsner drak det, men ville aldrig nogensinde drikke det selv. Ligegyldigt hvor meget det ville hjælpe, ligegyldigt om det kunne hele såret i hans mave på dage, minutter, sekunder. Så lavt nægtede han at synke.
Det var ærgerligt, at Razor anede ligeså meget og helingssituationen, som han selv gjorde - ingenting - for Reign var nysgerrig efter at vide, hvad der præcist var sket, efter alt blev sort. Han nægtede at tro på, at en kniv i maven kunne hele så hurtigt og ikke gjorde mere ondt, end det gjorde nu, ikke engang en dag efter. Noget var der sket. "That's an awful thing to say," mumlede Reign af det sidste, og trods det var ment oprigtigt, lød det ikke specielt seriøst fra Reigns mund, der havde travlt med at begrave sig i drengens hår, indånde dets duft.

"I didn't feel anything, really. Didn't see anything, didn't hear anything. It was weird," forklarede Reign lige så stille med et tænksomhed spillende i de blå øjne. Ja, 'som et mareridt' var vist den bedste måde at beskrive det på. Interessant, uægte og alligevel ægte, uhyggeligt, surrealistisk.
Reigns tanker stoppede brat, og han spurgte forundret "you've had nightmares about me dying...?" hans hænder slap drengens trøje kun for at gribe fat et andet sted - den ene hånd fandt halvvejs ind i et brændt hul. Men Reign fik stoppet sig selv. Slap i stedet og rykkede sig nok til, at et mellemrum blev skabt mellem dem. "No, tell me about that guy instead. I wanna know," han så fast besluttet ud, og nysgerrigheden fra før var vendt tilbage. Et beroligende smil fandt vej til de fyldige læber, "I promise I won't get mad."

Det var vel egentlig bare at sige det. Sige det som det var. Razor måtte indrømme at det også var kommet lidt bag på ham selv - især fordi han var i tvivl om hvorfor det var grunden til det. Men nogen gange krævede det at være i andres hoved et øjeblik før man kunne finde hoved og hale i ting. Især når det drejede sig om fortiden, den fortid Razor mere eller mindre havde fortrængt. Ikke fordi han ikke ville huske den, og hvis folk spurgte kunne han da nok også godt skrabe ting frem derfra. Men det var ikke noget der lå og fyldte i hans hoved sådan til daglig.
Ligegyldigt hvordan man vendte og drejede det, så ville det være Razors skyld. Hans opførsel ville på et eller andet tidspunkt vende sig og bide ham i røven. Hvilket det i den grad havde gjort denne gang. Han valgte dog alligevel at være stille lidt omkring det, selvom han vidste at Reign nok ikke ville stoppe med at spørge - selv hvis Razor nægtede at sige noget. Det var nok første gang han nogensinde havde tænkt så meget over at sige noget, eller lade være.

" Well.. maybe then! maybe you have some sort of crazy healing power - but only when things go really critical.. " Sagde han så bare lidt mumlende. Det var nok heller ikke helt tilfældet. Måske man burde spørge folk - de vidste det vel? det var trods alt dem som havde taget sig af ham indtil nu - eller det gik han da hvert fald ud fra. Han holdt sig bare tæt ind mod Reign, så længe som muligt. Faktisk var det det han allerhelst ville - hele tiden. Han kunne ikke helt lade være med at smile. Det var vel ikke overraskende at Razor nogle knap så rare ting. Hvis han skulle have et filter måtte man acceptere at det ikke altid virkede helt. Hvor sjældent det så end var at det faktisk virkede.
" Well let's just hope it won't happen again. I mean - you're lucky, you could've died. And to be honest, I don't really want you to die. " Sagde han så bare lidt, igen en smule halvmumlende. Han ville ikke miste Reign - aldrig nogensinde. Selvom han godt vidste at det sikkert var et ønske der var umuligt at få opfyldt, alle døde på et eller andet tidspunkt. Var det egoistisk at ville være den der døde først? Så man ikke var tilbage med tabet. Sikkert. Men sådan havde han det nu alligevel.

Han rynkede kort panden lidt. " I didn't tell you? " han så kort lidt undrende ud, men det gav mening. For det var den periode hvor han var heldigvis hvis han fik et par timers søvn i løbet af flere dage. Fuldstændig udkørt - en omvandrende zombie, som alligevel formåede at finde energi nok til at te sig som en særlig. " He's um.. " begyndte han så bare, før han kort rynkede næsen lidt. Hvordan skulle han formulere sig ordenligt, forklare det så det ikke blev forvirrende.
" I killed someone once.. Well - what a surprise, but.. Obviously some people are more important than others - and sometimes some people have more power in that area than others. Som.. " Han gik i stå da lyden af fodtrin nåede det værelse de var i - og den ene kvinde fra tidligere kom til syne.
" Oh sorry, your friend is here! I just heard talking and wanted to check on you.. " Sagde hun hurtigt, og forsøgte tydeligt at holde blikket mod Reign - der gik dog ikke længe før hendes blik flakkede mod Razor. " Reign you should rest.. " sagde hun så endelig. Efter at have holdt en øjenkontakt med Razor i et godt stykke tid, med en stilhed der vel nok ikke var den mest behagelige. Det var vidst ikke første gang de havde set hinanden før.
" How did he heal so fast? How can he stand? He did actually get stapped pretty bad.. " Sagde Razor så bare og lod hovedet glide på skrå. Det kom ud en smule mere afhørende end det egentlig var meningen, men han var vel bare blevet grebet af øjeblikket for en stund.
" One of our neighbors - Roy, he knows how to heal. Possesses the ability to do so I mean. " Sagde hun så, og rettede sig kort lidt op, mens et lille smil forsøgte sig en vej frem over hendes læber. " If you want, I could ask of him to help you too? Those burns looks pretty bad. " Hun foldede sine hænder foran sig - og genvandt den smule selvtillid hun havde mistet for få sekunder siden.
Razor rynkede kort panden lidt. " No need - nothing a little angel blood can't fix. " Sagde han så bare - det var dog sandt nok, han forgudede de egenskaber engel blod havde. Det havde redet hans liv alt for mange gange. Han trak så bare kort lidt på den ene skulder. Som sædvanligt var hans attitude lort. Det var åbenbart kun Reign - og få andre han faktisk kunne opføre sig nogenlunde overfor.
" It's up to you. I'll go prepare a bath, you can't sleep in clean sheets looking like that. " Sagde hun så bare kort og sendte de to fyre et smil. Før hun forlod rummet, men stoppede op og måtte kort lige kigge ind gennem døren igen få sekunder efter. " Oh and Reign, please take it easy and let me know if you feel any discomfort. Roy only stopped the bleeding, and wasn't sure if it would be enough. " Sagde hun så - men smuttede så afsted.

"Mhm?" sagde Reign med et stadig afventende men også tålmodigt toneleje, mest for at drengen ikke gik helt i stå i sit svar. Dog gik der ikke længe, inden han alligevel blev afbrudt, og svaret ligeså. En af de to kvinder fra før - den der virkede mindst nervøs - var vendt tilbage. "Oh, yeah, sorry - this is Razor," sagde Reign efter at have trådt et lille skridt tilbage fra hybriden. Hendes omsorg og bekymring var beundringsværdig, men han var egentlig mere fokuseret på det faktum, at de virkede til at kende hinanden.

"Oh. Roy," gentog Reign lavt med en let nikken og forsøgte at sætte et ansigt til navnet. Det var aldrig gået op for ham, hvor lidt han socialiserede med sine naboer. Faktisk var det pinligt. Folk, der boede så tæt op af hinanden, burde have et form for sammenhold, til når eller hvis ulykken skete - som da hytten brændte ned. Heldigvis havde de været gode mennesker og hjulpet, men de kunne lige så godt have vendt det blinde øje til.
Reign skævede frem og tilbage til og fra de to personers ansigter, forsøgte at læse om de brød sig om hinanden eller ej. Men det var svært. De var begge to gode til at skjule det - hvis der da var noget at skjule?

Reign smilede nikkende mod hende, "of course, I will. Thank you so much and, uh- please don't concern yourself," og holdte blikket lidt på døren, der nu stod en anelse på klem.
Der var flere ting, han gerne ville sige. Han ville for det første gerne skælde Razor ud for ikke at tage imod tilbuddet om at blive helet. Det var uden tvivl meget bedre end at fylde sig med blod og enten dræbe en uskyldig engel eller købe og dermed støtte de kriminelle undergrundsblodhandlere. han ville også gerne vide, om Razor kendte den rare kvinde, der havde hjulpet så meget, og hvordan de kendte hinanden, hvis hans mavefornemmelse var rigtigt.

Men det blev ikke til nogle af delene, for det, Reign var allermest interesseret i, var, hvorfor hans hytte blev sat i brand. Spørgsmålet fra før, der aldrig blev besvaret. Razor var begyndt, og det, der var blevet sagt, havde mildest talt været bekymrende. Det satte tanker igang hos Reign, der allerede havde en underlig fornemmelse af, hvor det var på vej hen. Razor havde noget med det at gøre - han vidste ikke hvad, men der var et eller andet.
Reign lukkede døren helt i og stillede sig foran den - ikke fordi han ville spærre for Razor, der med lethed ville kunne skubbe ham til side, men for at indikere, at han ville have svaret, og han ville have det nu. Hans arme lå over kors, og blikket lå fast på drengen. "Tell me about the guy," gentog han langsomt og tydeligt, mens han tappede pegefingeren mod sin venstre overarm. Utålmodigheden var ved at forsvinde og ligeså var den rare 'bare rolig, jeg bliver ikke sur'-attitude. Han var ikke interesseret i at blive sur, faktisk håbede han inderligt, at fornemmelserne var forkerte, men hvis det skete, så skete det.

Razor rynkede panden lidt, og stod et øjeblik med blikket rettet ud af døren som kvinden var forsvundet ud gennem. " Did I just loose a un-official argument? " mumlede han så bare lidt, stadig med brynene rynket sammen. Dog hævede han kort efter bare det ene bryn og gjorde et kort trak med den ene skulder. Selv hvis det var det der havde været tilfældet, så var det egentlig okay. I det mindste forlod hun rummet igen, ikke fordi Razor ikke satte pris på forstyrrelsen - for ærlig talt, så var det rart ikke at skulle tage stilling til det Reign spurgte om. Men så igen, der gik ikke mange øjeblikke før han blev nødt til det alligevel.
Han lod selv armene glide lidt over kors, dog måtte han droppe det lidt efter igen - da det ikke ligefrem var behageligt med tryk mod skaderne overs brystet.

" Just.. give me a second.." Sagde han så bare kort, før han i stedet for at fortælle noget med det samme, valgte at træde hen og rette blikket lidt ud af vinduet. Det ville være så meget nemmere hvis han selv forstod det helt fuldt ud, men sådan var det bare aldrig.
" He was hired to kill me, because I've been killing people.. Important people. " Begyndte han så bare lidt. I princippet var det vel egentlig forklaring nok, men så alligevel ikke helt. Og Razor forestillede sig at Reign nok ville have flere detaljer end kun en enkelt sætning. Han havde trods alt mistet sit hjem, og nær sit liv. Han forsøgte lidt at holde et smil tilbage, kun fordi at tanken om at slå ihjel var helt igennem noget han elskede. Og det at han for kort tid siden havde fået lov at gøre det, havde kun vækket lysten en smule mere.

" But I mean.. Its a long time ago, back then I didn't really - or maybe I did.. I don't know. I don't know much huh? Stupid.." Han bed sig kort lidt i læben og pillede kort lidt ved sine fingre. " I like killing people. I always have. " mumlede han så bare lidt, endnu engang lidt uden evnen til at holde et smil tilbage.
" I mean, that was kinda my only purpose for a while, a long while. Years actually. Back then I was following orders - even though sometimes it wasen't just orders.. I tend to go a bit over board sometimes, you know? " Han lod blikket flakke hen på Reign et øjeblik. " Obviously someone is mad - someone.. Just someone. I should probably figure out who. " Sagde han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. " Anyway.. The thing is, burning your cabin down was so that he could kill me.. He was following me. I guess? The same with the ghouls, that attacked us..? It kinda makes sense though. Sean told me that ghouls never attack without the orders to do so. " Han vippede kort lidt med sin ene fod men rettede så endelig blikket mod Reign, og holdt det der længere end et split sekund denne gang.
" I'm sorry Reign, you were right. I'm dangerous to be around. Not only because I loose control when you least expect it. But I'm not really - a person people like that much.. at all.. Clearly someone is taking action in making me disappear. Even though it dosen't make sense, cause I don't kill for anyone anymore. Well I do, for my own entertainment. But that shouldn't count. Right? I talk to much.. do you, ohm.. what were you asking again? " Han lod hovedet glide en smule på skrå men rykkede så kort lidt på sig, en halv utilpas bevægelse. Både på grund af hvad det egentlig var for en samtale der - eller hvad det egentlig var Razor havde fyret af i en lang smøre, men også utilpas over hvordan hans krop havde det. I sidste ende forstod han faktisk slet ikke helt hvad det var der skete - og det var sikkert derfor det hele pludselig blev endnu mere forvirrende. Ikke bare hans ord, men også hvad der foregik i hans hoved.