In this time, age never really played a big role. -Matthew-

For en gangs skyld, kom Rose hvad nogle ville kalde sent ind på kroen. Hun var hvad folk kaldte en stam kunde, som aldrig rigtig drak noget alkohol, alt hun drak var vand og Cola en sjælden gang i mellem. Hun havde en bog i sine arme, mens hun begav sig mod det samme bord som altid, hendes liv var intet end en gentagelse nu.
Der skete aldrig noget nyt, alt der skete i hendes liv, var det samme igen og igen. Alt sammen for at holde hendes krop i ro, hvis der ikke skete nogle ændringer, mente doktoren at der umuligt kunne ske noget værre for hendes krop, hvilket åbentbart skulle forlænge hendes leve tid. Dog gjorde det alting kedeligt, der skete intet, folk undgik hende på grund af sygdommen. Da ingen anede hvad det var, frygtede nogle at det smittede, mens andre frygtede at komme til at holde af hende, hvilket trak dem væk fra hende. Dog var hun aldrig helt alene, hun havde sin far, en form for bror og Kro ejeren var altid så rar ved hende. Hvilket i hendes hoved, skabte nok kendskabet for hende.
Hendes øjne flakkede rundt på kroen, der var mere gang i den end der plejede. Mange folk var allerede så fulde at de kunne falde over deres egne ben, hvilket en af dem gjorde. Direkte ind i Rose, en større mand, som med det samme han faldt ind i hende begyndte at råbe op om at gulvet var lavet forkert. Rose Derimod forsøgte at støtte ham, så ingen af dem faldt ned på gulvet.
I det manden opdagede dette, tog han fat i hendes arm med bogen, som han hurtigt fik øje på. Rose kiggede hurtigt op på ham, mens hun stod på tæer for at nå jorden. Han var gigantisk! tænk at hun kunne holde ham oprejst?! Han trak bogen ud af hendes hånd, hvilket fik hende til at åbne munden lidt. "Eh.." Mere fik hun ikke helt lukket ud af de røde læber.
"Kvinder har ikke brug for viden, alt i har brug for er en kost! Samt at kunne bringe børn til verden, mere behøver i næppe at vide!" Han kastede bogen væk, så den hamrede mod væggen. Få sider faldt ud af den, den var efterhånden meget gammel og overfyldt med sider der ikke længere sad fast til den. Hun slog ham med det samme på brystet, med den frie hånd. "Slip mig! Kvinder behøver ikke kun give børn, de kan hjælpe på arbejdsmarket, komme med bedre ideer til at køre et fungerende samfund." Mere fik hun ikke sagt før manden greb fat i hendes hage og løftede hende hoved en smule. "Du så livlig, hvor gammel er du? haha! som om det spiller en rolle." Han nærmede sig hendes ansigt, hvilket fik hende til at rynke på næsen en smule. Stanken af Rom og øl blandet sammen, som slap hans læber, der forsøgte at nærme sig hendes, kunne nemt få hende til at brække sig.
Hun placerede den frie hånd på hans læber, og drejede hovedet væk.

Rose var vel det man kunne kalde svag, slagene rørte næppe manden og hendes hånd var også ret så nem at fjerne for ham, derimod var det en helt anden der fjernede ikke blot hendes arm, men hende fra manden! Hun løftede hovedet en smule og kiggede på denne fremmede der hjalp hende, ikke at det var nyt at folk hjalp hende. Men en fyr på denne størrelse, gjorde tit de andre folk bange, hvilket gjorde at hjælpen højst sandsynligt ikke var kommet, hvis denne mand ikke var dukket op.
Hun havde tåre i øjnene, men virkede ikke helt trist, nok mere overrasket over bogen der blev banket mod hende, så hun hurtigt fik svunget de spinkle arme om den og så ellers bare forbavset på ham. Det krøllede hår, samt den dybe stemme. Hans skuldre var brede, trøjen en smule snavset, eller var det bare farven på den? Som altid analyserede Rose personerne foran hende, et kunstnerisk gen i hende. Hans stemme var dyb, en smule truende for folk, dog en hel del truende overfor manden der nu lå på gulvet?!
Hun havde glemt at følge med i alt der skete foran hende, hvilket fik hende til at se en smule forvirret på manden der lå på gulvet, og tog sig til den nu blodige næse. Rose rettede hurtigt blikket mod manden, hun nikkede kort, hvor hun begyndte at rode i sin lomme. Hun rakte med det samme et lille hvidt lommetørklæde mod ham, hvor der var borderede Rose Tyler med rød tråd ind i det nederste hjørne. "Du..." Hun fik formået at smile varmt til ham, med de brune øjne der udstrålede en underlig form for varme. "Du har lidt blod på kinden." Blodet fra den brækket næse, var selvfølgelig sprøjtede lidt op på mandens kind, for ikke at snakke om hans hånd.
Hendes gyldne hår var faldet en smule ned igen, efter den underlige form for ruske tur hun havde fra den fulde mand, og ikke mindst fra at blive svunget rundt for at komme væk fra ham igen. Rose var en totalt modsætning af denne person.
Hun var lav, lyst hår, brune øjne og med smalle skuldre. Hun var et nemt mål for alt og alle, hvilket på ingen måde blev skjult i hendes aura, bare at være i nærheden af hende, kunne man nærmest føle sig tryg men også føle en underligt form for svaghed omkring hende.

Hans pludselige latter, fik hendes kinder til at blusse en smule op. Hvorfor grinte han, gjorde hun noget underligt? Måske så hun bare sjov ud lige nu, hendes hår var også faldet en smule ned efter hendes far ellers havde sat det?! Hans latter var i det mindste rar og bestemt ikke dømmende på nogle måder, hvilket bragte et lille smil på hendes læber, samt en lav latter. Der blev skjult bag hendes ene hånd, efter han havde taget lommertørklædet.
Hun rakte roligt sin hånd ud til ham, hvor hendes fingre fik svunget sig en smule om stoffet, hun lagde det ned i sin lomme igen. Hans spørgsmål fik hende til at stirre på hans ansigt, hvor hun uden at dække over det, tjekkede alle steder på hans ansigt. Et seriøst ansigt der forsvandt, i det hun smilte stort og løftede hånden med en strittende tommelfinger. "Uden tvivl, nu du køn igen!" Lød det glædeligt fra hende.
Normalt afskyede hun vold, men denne person forsatte ikke bare med at slå manden. PLUS! manden fortjente det skam også, hvis hendes far havde opdaget dette, ville han været sprunget i kødet på manden og ikke være stoppet før han tiggede om nåde, man skulle ikke tro det, men hendes far var noget så voldelig.
Hans spørgsmål fik hende til at kigge kort hen på baren, var personen ikke kommet for at få noget at drikke eller mad? Ikke at det gjorde hende noget at komme udenfor, der var overfyldt og larmen fik dem til nærmest at råbe for at få hinanden til at høre hvad den anden person sagde. Hvilket var hårdt for Rose, med den altid så lave stemme. Hun nikkede til hans spørgsmål, hvor hans hånd pludselig blev rettet imod hende. "Rose Tyler." Lød det fra hende, hvor hun lagde sin hånd mod hans, hun smilte kærligt.
Da de kom udenfor blæste det en del, på grund af gennem trækket i kroen. Hun lagde den ene hånd på sit hår, for at undgå at få det i øjnene. Der var en bænk at sidde på lidt længere væk fra kroen, ikke særlig langt. Den stod der mest for vandre der trængte til en pause, eller for dem der ventede på hestevognene. "Der er et sted at sidde der." Hun pegede mod bænken, hvor hun begav sig mod den. Om han så ville følge med eller ej, var hans eget valg.