Nice evening XX- Dalia

Tid: 17:30
Sted: hendes lejlighed når parken
Vejr: solen er på vej ned
Omgivelser: Hende selv

Panthea var iført sin sorte kjole som altid var den perfekt, hendes hår sad i en fletning som hang over hendes skulder, hun glæde sig sådan til i aften hun fik besøg af en ven, for hende var det nyt at havde venner og Panthea vidste ikke helt om man  kunne kalde dem venner eller om det var fordi hun havde følelser for pigen, ja hun havde følelser for dæmonen, men dæmonen vidste ikke noget. Hun havde undertrykt dem fordi hun gerne ville lære denne Dalia, men det var også en udfordring for hende spørgsmål om hende ville sikkert dukke op og dem kunne og ville hun ikke svare på, hendes fortid var hendes og kun hendes. Panthea brød sig ikke om at tale om det og slet ikke nu hvor hun var magtfuld. Efter hun var blevet forvandlet havde hun bestemt ikke brug for at blive mindet om hvor svag hun havde været, men sommetider sneg fortiden sig ind på hende og hun blev trist. Heldigvis havde der ikke været så mange spørgsmål endnu om hvordan og hvorledes, hvorfor hun blevet til det hun var og hvordan hun vokset op. Alligevel var fortid fortid og man skulle ikke hænge sig ved den for længe. Hun boede ikke langt fra parken og  det var bevidst valg, men imens solen ejede det udenfor havde hun taget et bad, gjort rent og på hendes seng havde lagt friske rosenblade. Da hun endelig var færdig var solen på vej ned.  Hun gik hen til en skuffe og fandt en beholder med en væske som  hun puttede på sin hals. Hun havde selv lavet parfumen. Vis Dalia kunne lide den kunne hun få en flaske med hjem. Ikke nok med at hun kunne lave dufte hun kunne lave gifte. Hun lagde den tilbage i skuffen.

Hun smilede svagt imens hun rettede sin kjole en sidste gang så den sad ordenligt, hun fugtede sine fyldige læber og rettede lidt på fletningen, normalt ville hun havde haft det sat i knold eller noget som var finere, men da hun nu var hjemme lod hun som regel håret hænge eller i en fletning. Hun rakte en hånd ud efter dørhåndtaget og åbende døren. Panthea lagde starks mærke til håret og havde fortrudt at hun ikke havde gjort noget ved sit, men det var der ikke noget gøre ved. Hun kunne ikke lade være med smile og hun flyttede en smule på sig så Dalia kunne komme ind hun betragtede hendes hår ” flot hår” sagde hun akavet og det tydeligt at det med at snakke om sådan noget som hår, tøj og vejret faldt hende svært. Vis ikke det var for Dalia havde vækket hendes interesse havde de højt sandsynligt ikke snakket sammen, hun ville sikkert havde været kold og fjern. Det var hendes måde at holde folk fra spørge om de ting hun ikke ville snakke om hvilket faktisk var mange ting. Hun lagde svagt hovedet på skrå, den kvinde som trådte ind tiltalte hende og hun havde svært ved holde sig tilbage, men det var som når først man havde været lidenskabelige så ødelagde det ting sådan havde hun det en smule, men hun havde virkelig svært ved holde sig tilbage. Hun havde sådan ikke planlagt den store aften, men hun havde på fornemmelse at vis ikke hun kunne holde sig tilbage. Ville der ske en helt del mere, end bare den stille aften. Hun stod i døren vidste ikke helt hvad hun skulle, hun følte sig som et barn når de to var sammen. Hun blev mere løssluppen end normalt og for den ellers dannet vampyr var det meget underligt, men det kunne vel ikke skade og så længe det var indenfor hendes engen døre så var det vel lige meget.
Hun ville ikke sige at hun var ikke var en som gik op i hvad andre tænkte om hende, men så alligevel vis hende skaber tænkte noget forkert om hende ville hendes verden gå under.. Hun lukkede døren efter dem og Panthea førte an ind stuen. Hun havde sat nogle lys som blafrede i vinden på hendes stuebord. Derefter vendte sig om imod hende. Et kærligt blik ramte Dalia og et svagt smil. Hun fandt det godt at blodet ikke levende i hendes åre for så havde hun lignet en tomat. Hun vidste ikke helt endnu om hun ville sige noget om hendes følelser, for hun kunne faktisk godt lide hende og ville ikke ødelægge noget imellem dem, men hun kunne vel heller ikke holde dem hemligt.

Normalt fik hun  sendt flasker af  blod til hendes hjem  fra kroen, men denne gang havde hun fået et par flasker med rødvin, vis ikke hun drak blod fra en flaske kunne sagtens nyde et glas rødvin, selvom blod smagte bedre i hendes mund. Hun mærkede  hurtigt at pigen havde betragtet hende.var hendes følelser gengældt. Hun smilede svagt ” vent her så henter jeg noget” sagde hun vendte sig om for gå, men inden lod hun den kolde hånd kærtegne Dalias kind ” du er sød når du rødmer” sagde hun og gik ud for at finde nogle glas og flasken. Da hun vendte ryggen til hende kunne hun ikke lade være med at smile, pigen var så sød. Det var en af de gode ting ved at være levende død, man kunne ikke rødme og kunne nemere skjule ens sande følelser. Hun kom tilbage med to glas og en flaske. Hun satte det hele på bordet vendte sig om imod Dalia. Hun havde en del erfaring, hun havde også levet længe. Panthea var vel også det ville kalde bisekuel, men hun så fordele i begge køn og syntes ikke at der var et køn som bedre end andre. Hun smilede igen og stod betragtede hende for hun vidste ikke hvordan hun skulle starte ” jeg har haft følelser for dig i et stykke tid” sagde hun og slog et forlegent blik ned i jorden. Det ikke fordi hun var flov, hun mente måske bare at hun skulle havde sagt det noget før ” jeg ville ikke skræmme dig, for du er interesant og jeg har ikke mange som jeg lukker op for, men du er fantastisk og jeg glad for kunne kalde dig min ven, men vil ikke miste det vi har ved at blande de andre følelser ind i det” sagde hun med andre følelser mente hun de følelser kæmpede med lige nu dette øjeblik. Hun gik tættere på efter et stykke tid for at stryge hendes kind  forsigtigt og ikke så mægtigt smil som det plejede bredte sig på hendes. Hendes smil der var noget ømt over det. Hun sukkede svagt ” jeg vil have ikke du skal blive ked af det pågrund af mig”  sagde hun Panthea havde haft mange elsker og nogle få partner, men hun var videre så snart de kedede hende.
Hun betragtede svagt Dalias læber og trangen til at kysse hende voksede. Hun blev nød til at advare hende om hende selv, men hvordan fortalte man en pige som havde følelser for en, som Panthea også gengældte.

Hun sukkede svagt trak sig væk imens hun ventede på pigens svar, Panthea vidste at hun var forskruet, men når man havde levet så lang tid som hun havde, blev nød til at skulle skifte en gang imellem for det med at havde det samme længere tid kedede hende. Hun vendte igen blikket ned i jorden. Hendes sande følelser skinnede igemmen, det var ellers noget hun var god til at skujle, men med hende var altid anderledes hun ville gerne være ærlig og hun var ikke ligeglad med hende som hun var med alle andre. De var venner eller det ville hun havde dem til være og en del af hende ville virkelig ønske at hun kunne fortælle Dalia om hendes fortid, men ville hun så kunne lide hende bagefter for hvem kunne lide slaver. Hun vidste godt at hun ikke var en slave mere, men det ændrede ikke ved at hun havde været det.

Det var som det hele faldt på plads, hun var ikke nervøs og et smil ramte hendes læber lige inden Dalia lod deres læber mødes i kys. Da hun trak sig væk for sige noget sukkede Panthea svagt og ville ikke have kysset til at stoppe. Hun gik hen til hende og trak Dalia ind i et kram. Hun var glad for følelsen var gengældt. Det var som kunne trække vejret igen. Ikke fordi hun havde brug for det, men fordi hun havde været en smule nervøs. Hun lod svagt sine hænder kærtegne Dalias varme hud inden hun svagt lod deres læber mødes igen i et blidt kys. Denne pige var speciel hun havde åbent hendes hjerte på en hel anden måde end kærlighed, faktisk ville hun åbne op for Dalia lade den sande fortid om Panthea komme ud. Hun vidste alt der gjaldt lige nu var nuet. Hun sukkede svagt stoppede kysset. Dalia havde var den første som hun ikke bare så som en der skulle slukke en tørst ikke en blod tørst, men trangen til nærvær, berørninger og sex kom også til en vampyr som ikke delte ud af så meget om sit liv. Panthea lod svagt en finger fjerne en tot af pigens hår som var løbsk ikke var det sted det skulle være ” jeg bliver nød til advare dig så du ved det, men jeg har en tendens at når jeg keder mig i et forhold eller med en elsker så plejer jeg at smutte, det er derfor jeg har holdt mine følelser for mig selv” sagde hun og vidste ikke hvad pigen ville sige til hendes forskruet tanke gang, men hun ville ikke lyve for hun ville ikke bilde pigen noget ind som ikke var. Pigen var speciel og Panthea ville ikke ødelægge det. Måske hun ikke ville kede sig pigen, men hun kunne ikke sige det sikkerhed.

Panthea mærkede hendes varme arme omkring hendes hals og sukkede svagt inden deres læber mødtes, men hun havde noget hun ville fortælle først. Fordi hun stolede på denne pige og Panthea stolede ikke nemt på folk, men Dalia var anderledes og Panthea ville altid hjælpe hende og beskytte hende, men hun blev nød til fortælle hende nogle ting om hende selv inden de forsatte med  det de havde gang i. Hun slap kysset og rev hende hen  til sofaen hvor de kunne sidde med et blev hendes udtryk alvorligt ” jeg bliver nød til at fortælle dig noget inden vi forsætter” sagde hun og denne gang åbnede hun flasken med vin. Hun hældte op til Dalia og en lille smule til sig selv ” jeg vil gerne du lytter til hvad jeg har sige, men du skal love at det jeg fortæller sige du ikke til nogen, selv ikke vis det gælder dit liv” sagde hun og lod svagt en finger lege med Dalias hår. Panthea trak vejret tungt, faktisk  havde hun i starten bestemt sig for ikke at sige noget da hun ikke brød sig om sin fortid, men pigen fortjente at vide noget og hun kunne ikke blive ved med at lyve. Sandheden skulle frem, men pigen var den første som hun nogensinde havde fået det at vide. Panthea smilede, men det alvorlige forsvandt aldrig. Panthea ville gøre alt for at holde hendes fortid forblev hemlig og når Dalia fik den vide havde Dalia også form for magt over hende. Panthea havde ikke været andet end fattigt lille barn som en dag fik nok af de andres drillerier, bare fordi hun kunne lide urter og havde hjulpet folk vis de var kommet til skade, men så var blevet fanget af slavehandler som havde ødelagt hendes liv og alligevel givet hende magten, udseendet  og evnerne til aldrig at skulle være svag igen. Hun s bed sig i læben imens hun tænke over hvordan hun skulle starte, men pigen var speciel også vis ikke de havde haft følelser for hinanden. Hun afventede pigens svar, men vis pigen ikke kunne lide hende bagefter så forstod hun.

// undskyld jeg først svare nu, troede at jeg havde skrevet, men det kunne se jeg ikke havde det skal ikke ske igen//

Panthea nikkede ganske kort og hun trak vejret kort inden hun begyndte, hun fortalte om hendes liv på børnehjemmet, hvor hun havde fundet en masse bøger med urter og planter, men fordi de voksende ikke kunne få hende ud af huset havde givet hende, hendes egen urtehave og begyndte at hjælpe de andre børn ved hjælp af hendes urter, men i smug læste hun også om skadelige urter og planter og var fascineret over hvordan de kunne i hendes øjne være så smukke og enten hjælpe eller gøre nogen syg. Som hun blev ældre begyndte børnene at kalde hende for heks. ” de kaldte mig for en fordi de ikke forstod og en dag havde dreng sneget sig ind i min urtehave imens jeg ikke var der, han fandt en giftig plante og han spiste den. De mente at Jeg havde givet ham det” sagde hun og bed sig svagt i læben. Hun fortalte hvordan hun som 15 årig havde fået nok og var stukket af. En slave handler havde fanget hende, hun var igemmen 3 år bleven solgt, men kom tilbage fordi de fandt ud af at hun kunne lide urter og planters virkninger på mennesker. Set i bagspejlet skulle nok ikke havde snakket om det, men vis ikke hun kunne snakke om noget der betød noget hvorfor skulle hun så overhovedet sige noget.
” nå, men efter tre år hvor han ikke kunne sælge mig. Trak han mig med ud i en gyde hvor han ville havde dræbt mig vis ikke det var fordi min skaber kom og så noget i mig, min skaber blev som den mor jeg aldrig fik” sagde hun sluttede af hun brød sig ikke om sin fortid, men hun kunne eller ikke benægte at den var en del af hende, lige som hendes hugtænder og alt andet, man kunne ikke glemme den. ” udover at hedde Panthea er jeg fornavn Sera, men det bruger jeg aldrig det kun fordi dem på børnehjemmet ikke kunne sige Panthea” sagde hun og under hele fortællingen havde hendes blik været på hendes hånd der legede med Dalias hår. Hun stoppede da hun satte sine hånd over til den anden i hendes skød imens hendes blik ramte bordet.

Panthea sukkede igen, da hun mærkede de varme læber imod hendes kolde hud, hun havde en svaghed for kys på halsen og de tændte hende, efter et stykke tid vendte hun sit blik imod Dalia, hun mindede hende en smule Pippin, men bare ældre og mere attraktiv en den fem årig Pippin. Hun kunne ikke holde sin lyst tilbage, selvom hun inden hun ikke havde haft sex inden hun blev vampyr, var hun blevet mere lysten med tiden.. Hun greb forsigtigt fast i pigens hage ” jeg stærk fordi jeg ikke er bundet af min fortid, på samme måde som jer levende” sagde hun kiggede hende ind øjne inden en hun smule grådigt kyssede hende igen. Hun havde lyster og de kunne sommetider være svære at kæmpe imod, det var sikkert også derfor hun havde så stort behov for skifte i hendes elsker når de blev kedelige. Hun lod svagt og drillende en hånd glide ned imod pigens ben spredte dem. Så hun med tre finger pirrende strøg ned af inderlår, inden hun rejste sig op. Hun vidste ikke hvad dette her kunne føre til, men hun ville ikke forlade hende selv ikke vis Dalia blev til et monster. Faktisk fasinerede hendes monster hende lige så meget som pigen selv. Hun smilede forførende og rakte en hånd frem imod hende. Hun ville vise Dalia hvor meget hun havde gjort ud af at hun skulle komme. Hun ventede tålmodigt selvom det var svær for hende. Hendes krop nærmest skreg efter hende. Hun havde ikke regnet med noget. Dalia virkede så sød og uskyldig, i modsætning til Panthea. Hun ville til hver en tid vælge at dræbe nogen uden tøven hvorimod Dalia måske ikke havde gjort vis hun havde valget. Panthea så ikke et monster, pigen var et vidunder lidt ligesom hendes planter og urter. Noget så smukt og uskyldigt kunne gøre så meget skade.

Panthea smilede drillende til Dalia, men så snart dæmonen havde taget hendes hånd og givet den et klem, førte hun dem til hendes soveværelse. De røde rosen blade lagde sig som små blodråber i hendes seng duften var frisk og sommerlig. Hun tændte nogle lys lagde hovedet en anelse på skrå derefter gik hen til en skuffe hvor havde forskellige dufte som hun selv lavede, hendes gifte var i hendes kælder. Hun havde faktisk troet at de skulle ud gå en tur, men det hele havde gået så godt og nu var det bare at kastede sig ud det. Hun fandt flasken, med hendes hjemmelavet rosen parfume. Hun vendte den svagt i hænderne, normalt gav hun ikke sine dufte ud, men det var en gave som hun havde lyst til at give pigen. Hun vendte flasken svagt i fingrene og vendte sig om imod pigen hun gik rolige skridt hen til inden dryppede to dråber af hendes rosen duft på Dalia så hun kunne lugte dem. ” jeg har selv lavet den” sagde hun og lagde den på natbordet. Derefter vendte hun sig gav pigens hendes fulde opmærksomhed inden hun igen kyssede hende hun trak hende ind i sine arme. Hun kærtegnede pigens ryg inden slap for åbne sin kjole, da hendes tøj faldte af kunne man se at hun engang havde manglet mad, ved at hendes ribben var synlige. Hun væltede svagt pigen ned i sengen og lod deres læber mødes. Hun var forsigtig og blid. Hun lod pirrende sin tunge glide ned af Dalias hals imens hun igen pirrede ved hendes tre finger strøg hendes inderlår.

et smil bredte sig på hendes læber inden hun igen søgte pigens læber, hendes vejrtrækning var en smule tung, hun sukkede svagt og kælent. Hun lod for hver gang hendes læber ramte et sted på Dalias krop hendes pirrende finger glide længer op. Kvinder var så sensuelle og med deres blide berøringer. Mænd derimod var mere fremad gående, men hun kunne ikke vælge for hende var de lige gode begge køn. Hun pressede sin krop imod hende hende og hendes kys blev igen mere grådige. Hun var næste kommet til kanten af Dalias underbukser hun drillende fjernede sin hånd igen, den lod svagt køre op af Dalias krop inden, lod den køre rundt om hendes ene bryst. Hun ville blive ved med at drille og pirre end til pigen bedte hende om at gøre noget. Hun bed forsigtig pigen i hendes underlæbe. Panthea havde ikke regnet med noget og her var de , hvilket vel skulle blive Dalias og hendes specielle aften. Dog stadig en del af hende som ikke ville dette her fordi hun var bange for at såre hende. Panthea havde ikke mange venner og miste hende, ville gøre ondt.

Panthea sukkede svagt og lod pigen tage styringen og hun stønnede svagt, men lod sig blive vendt inden hun sukkede svagt, hun mærkede pigens varme finger imod hendes hud, det var en rar fornemmelsen at mærke noget levende imod hendes kolde og døde hud, noget der for hende var dejligt. Hun lod sin læber finde Dalias hals, hun lod svagt en tunge gilde ned af Dalias hals, hun pressede sin krop op imod Dalias krop og et svagt udfordrende blik ramte Dalia ” bid mig i halsen” sagde hun halvt hviskede og med en forførende undertone, hun ville se om pigen turde gøre det. Panthea ville ikke presse hende, men det var noget som gav hende lysten til at se hvor langt Dalia ville gå med hende ” du skal ikke være for at bange for bide hårdt” sagde hun med sammen stemme om før, let drillende blottede hun sin hals, imens hendes hænder stadig legede med Dalia. Dalia var smuk Panthea fandt hende smuk, hendes krop var smuk selv med alle de ar hun havde. Hun sukkede svagt stadig med hovedet på skrå. Hun havde stadig det udfordrende blik i hendes øjne.

Hun sukkede svagt og lod hovedet mere på skrå så Dalia kunne være der, hun elskede bid og kys på sin hals, men mest bid. Det kunne vel lyde mærkeligt at en vampyr godt kunne lide at blive bidt, men hvorfor hun skulle have alt det sjove. Hun mærkede hvordan pigen bed hul og fyldte Dalias mund med blod. Hun sukkede kort inden kiggede op på pigens vis mund var farvet af hendes blod. Panthea satte sig en smule op med hjælp fra sine albuer inden hun lod deres læber mødes. Hun stak prøvende sin tunge ind i hendes mund. Hun kunne ikke rigtig være i sin krop og hun sukkede svagt og kælent jo mere Dalias hånd banede sig på hendes krop jo mere lysten blev Panthea, det bar præg af at hun pressede sin krop op imod pigens. Hun slap kysset og lagde sig igen imens hende ene hånd banede sig vej ned til hendes inderlår. Panthea stolede på denne pige så meget at selv pigens kanima form ikke skræmte hende. Panthea havde kæmpet mange kampe og vidste hvordan hun skulle kæmpe, men lige Dalia var det anderledes hun ville ikke gøre denne dæmon noget. Måske var der ved forme sig et venskab, men hun vidste at hun intet ville gøre for såre dæmonen. Dalia vidste at hun nok ville gå videre for Panthea havde advaret hende. Hun havde set igemmen finger med det. Hun sukkede svagt lod sin finger glide længere op af inderlåret.


// det var godt jeg rettede for se lige, hvor meget jeg skrev//

Panthea nød det, men alligevel kom den snigende fornemelse af at hun på tidspunkt, måske ikke i dag dog på længere sigt at hun ville såre hende, men på den anden side var det rart varmen fra hendes krop og hun vidste at ligenu ville hun gøre alt for at denne dæmon skulle være hendes, men vidste at når hun kedede sig hun ville finde en ny og hun vidste at selvom hun havde advaret denne dæmon så ville det sikkert gøre ondt. Panthea havde aldrig tænkt over at nå gik videre at det var sårede på folk, men hun var jo så gammel og tanken om at skulle være låst fast i et forhold tiltalte hende ikke. Hun kastede tanken til side og lod legende sin finger glide op til toppen af hendes lår hvor hun standsede en smule før hun forsatte videre op til hendes underliv og begyndte forsigtigt lege med den Panthea anede ikke hvordan deres fremtid for dem ville se ud, man hun var ligeglad lige lige nu var Panthea Dalias. Panthea var dybt koncenteret og lod svagt deres læber mødes igen. Hun kunne godt lide de varme læber på hendes kolde og det pirrede hende smule, måske fordi hun var død og kold fandt hun varmen fra et levende væsen pirrende og dejlig.