Hvordan vidste du det XXX (Razion)

Tid: 23:30
sted: Parken
Vejr: mørkt
Omgivelser: Der kan være nogle få hjemløse, men ingen Panthea har fundet

Solen var på vej ned og farvede skyer i mange gyldne farver, inden den forsvandt og kunne lade nattensvæsner være udenfor, Panthea havde set hvordan jordskælvet havde ødelagt en masse, det godt nok værre ned i det nedre dele af byen, men det havde gjort mange hjemløse. Hun havde rejst sig og var på vej ud, hun lagde svagt hovedet på skrå, hun var som altid iført den sort kjole. Da det var hendes ynglins og den hun så for værende en hverdags kjole. Panthea havde sat sit hår i en knold. Hun lignede lidt en som skulle i byen, men det skulle hun ikke. Hendes sko gav genlyd og hendes skirdt var lette svævende hen over jorden. Hun lagde svagt en hånd glide forsigtigt hen over hendes knold. Panthea havde bestemt sig for at parken var det sted hun ville befinde sig i aften.
Panthea havde ikke lyst til jage, mage af menneskene var kede af det, men Panthea så ingen grund til at være ked af det hun kendte ingen som var død, men vis hun gjorde så havde hun nok stadig ikke set  nogen grund til at være det, hun skulle nok finde en ny. Hun forsatte hen af gaden som normalt havde været næste tom på den tid, men ikke denne gang.
Hun forsatte ind i parken som virkede til at være mere rolig, Hun fandt en bænk og satte sig, hendes finger begyndte at lege ved flette sig ind i hinanden. Hun nød stilheden da hun havde for svært ved for stor grupper af mennesker som hun ikke kendte så godt. Hvilket var mærkelig for en vampyr som skulle tæt på for at jage. Måske det havde noget gøre med at hun engang havde boet sammen med så mange mennesker, i slavehandlerens kælder at hun ikke brød sig om for mange. Efter at havde siddet legede med sin finger, rejste hun sig og gik længere ind parkens stilhed. Byen var blevet efter hendes smag for poppet med mennesker, men hvad gjorde man lige ihvertflad ikke noget vis man var hende.

Razion havde tilbragt det meste af dagen i parken da han godt kunne lide vejret som der havde været, og var kravlet op i et træ og sad på en af træets tykke grene, og lænede sig ind til træet *hmm det bliver stille og roligt mørkt*tænkte han for sig selv, men han havde ikke travlt med noget som helst.
Da han ikke havde noget han skulle nå bare lige sådan der, så han havde masser af tid for hånden, roligt som han sad der kørte han en hånd gennem sit hår og slappede bare af.

Roligt efter noget tid hvor han blev oppe i træet, fik han roligt øje på, en som satte sig ned på en bænk, og roligt kiggede han på personen oppe fra træet, roligt studerede han denne her person, og kunne godt set at det var en kvinde.
Han sad roligt der og kiggede bare på kvinden og roligt gav hans øjne sig til at gløde over i den gule farve som var tegn på at hans evne var aktiv og alt det, måske ville det tage meget på ham selv men, han måtte jo finde ud af noget om kvinden men uden hun måske selv fandt ud af at han gjorde det, da hun jo ikke vidste at han sad der hvor han sad, men fra den afstand, som de havde kunne han ikke finde ud af meget, så han stoppede hans evne og hans øjne blev normale brune, roligt hoppede han ned fra træet, og i det han hoppede ned havde en lille side gren fra den store grebet fat i hans trøje og flænset den over ryggen og han havde fået en rift over ryggen "seriøst"sagde han bare til sig selv og rev trøjen af og smed den ud i en lille skraldespand og smilte til kvinden og undlod at hun så hans øjne da de var blevet gule igen *hmm*tænkte han bare og var bare nysgerrig og alt det.

//håber det godt nok //

Panthea fik færten af blod, hun trak vejret kort og havde egentlig ikke regnet med at skulle have noget at spise. Hende øjne ændrede farve, det kunne godt være at hun skulle spise når nu muligheden tilbød sig. Hun fulgte lugten hen til træ, hvor en ung herre var spunget ned træet, skaden så ikke stor ud, men det nok til at fange hendes opmærksomhed. Panthea gik med lette næsten svævende skridt hen over jorden. Næste han gjorde var at smide tøjen ud. Hun undrede sig smule over hans øjne, men tænkte ikke videre over det. Da hun var at gøre sig mentalt klar til sit angreb. Hun bed svagt i læben og forsatte hen til ham og fartruende tæt på. Panthea havde mange hemligheder som ikke skulle se dagens lys, men dem kunne han jo ikke vide kunne han? Nej hun sikker på at hun ikke kendte ham ” hey bloddunk” sagde hun drillende.
Hun anede ikke hvorfor han havde siddet oppe idet træ, men måske det var for at holde øje med hende. Havde han spioneret hende. Hun vidste ikke rigtigt hvad skulle tro, men brød sig ikke om det om ham, der var noget som sagde at hun skulle passe på med hvad hun gjorde. Panthea havde ikke lyst til blive slave igen, tanken havde strejfet hende at han måske kunne arbejde for en slave handler. Hun bed sig svagt læben inden hun forsatte hen imod ham.

Han stod roligt der og kiggede på kvinden som nu var på vej mod ham med rolige skridt og alt det "bloddunk er det virkelig det bedste du kan komme med"spurgte han roligt og så bare på hende, med hans gule øjne og den slags der, roligt fandt han ud af ting om hende mens han bare stod der og kiggede på hende.
Han smilte roligt *dejligt med noget info om folk*tænkte han bare for sig selv og smilte bare på sig selv "så du kalder mig bloddunk hmm hvad skal jeg så kalde dig hmm"sagde han roligt, han stod lidt der og så på hende mens han tænkte og kiggede på hende "hvad blev du kaldt før hen i dit liv"sagde han roligt til hende, og var ikke den som var bange af sig selvom han godt vidste hendes fortid via hans evne og hendes minder og den slags der, han stod nærmest og læste hende som en åben bog på udsalg så det var jo ikke svært og finde ud af, han var glad for hans evne hvis der var noget han havde brug for at vide, og det var mange gang kun til hans fordel og andre gange ikke, kom helt an på hvad han fandt ud af.
Han så på hende og havde lyst til at sige mere, men gjorde det ikke, han ville se hendes reaktion på at han spurgte hende om hvad hun blev kaldt før hen i hendes liv, hvis hun ellers tænkte tilbage og det kom hun jo nok til håbede han da på at hun ville.

Panthea stoppede overrasket op da han spurgte hvad han skulle kalde hende, men overrasket udtryk forsvandt hurtigt og hun blev bare stående og betragtede ham. Hun anede overhovedet ikke hvad hun skulle gøre det var som han vidste hvem hun var, men Panthea var sikker på hun ikke kendte ham. Hun rettede smule så virkede mere magtfuld. Panthea bed sig svagt læben og selvom ikke så overrasket ud var det tydeligt se på hendes kropssprog at hun stadig var overrasket, hvordan kunne det være at et offer som ham ville vide hvad man skulle kalde hende. Panthea stod lidt at tænkte over det, men sagde ikke da det var tydeligt at han havde ramt hende. Hun kneb øjnene en smule sammen da hun fik øje på hans unaturlige øjne. Hun undrede sig en smule over hvorfor hans øjne var gule, det kunne ikke være en evne? Kunne det. Hun forsatte sin gang hen imod ham og var næsten så tæt på at hun kunne angribe. Hun ville angribe så snart hun sikker på at han ikke brugte en farlig evne imod hende, end til da ville hun holde sig på afstand. Hun grinede svagt over hans kommentar for at skjule sin usikkerhed ” hvad synes du?” spurgte hun og hendes stemme var kold.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og tog og pegede på hans hoved, som om han vil ha hende til at tænke sig om "jeg kan sige slave øhm tidliger menneske din fortid er som at læse en bog børnehjem du stak af blev gjort til slave af en slavehandler reddet af den som har gjort dig til hvad du er den dag i dag"sagde han roligt og vidste det hele, om hende og hendes fortid "lad mig gæt du ikke ligefrem stolt over den fortid som du har og nu er du forever 18 i den krop der"sagde han roligt og havde godt set at hun havde set hans øjne så det kunne være helt lige meget om han skjulte dem og alt det, så roligt blev det hans normale farve og han kiggede på hende "og tror ikke du skal prøve på noget lige nu ved godt at du vil prøve på at få noget at spise som alle andre af din slags vil"sagde han roligt og kiggede på hende, og var skam også på vagt overfor hende selvom han stod der, og roligt stod han med fronten mod hende og kiggede direkte på hende, han var skam klar på det værste, hun var ikke den første kvinde som han havde haft til besvær med hvis det endte på samme måde som med den anden, men nu måtte fremtiden jo vise hvad der kom til at ske og alt det, og det kunne være 5 sekunder til 5 minutter som kunne besvære på hvad der ville ske, han kunne se folk fortid via minder og den slags der, derfor viste han så meget om hende og det var jo ikke alle der kunne lide når man viste deres fortid.

Panthea hvæssede svagt da han kaldte hende for slave det var lang tid siden hun havde været slave, men det fik hende til at stoppe, hvordan vidste han det. Panthea var sikker på hun ikke kendte ham og det gjorde hende en smule bange. Hun bruget så meget tid på at holde det hemmeligt det var kun få der kendte til hendes historie og han skulle ikke kende til den. Hun trak sig undrende en smule væk ” jeg er ikke slave” sagde hun hendes stemme var kold, men der var alligevel snert af at hun var overrasket over at han kendte så meget til hendes historie. Hun blev irriteret over hvor hånlig han virkede i hans kropssprog. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre aldrig før havde stået i sådan situation, men hun overvejede stadig at angribe, hun havde dog trukket sig væk hun regnede ikke med der var nogen han kunne fortælle det til. Hun kneb øjnene sammen som om hun prøvede at gennemskue ham, men hun kunne ikke og hendes øjne faldt tilbage på ham ” jeg vil dræbe dig vis du forsætter” sagde og hendes stemme var nu fartruende lav, men stadig kold og advarende. Hendes fortid var kun hendes og hun ville have ham til glemme den og vis den eneste måde at få ham til at stoppe på var at dræbe ham ville hun ikke tøve.

Han kiggede roligt på hende og roligt slappede af, og gav sig til at gå småt mod hende "du vil ha jeg skal holde mund med det har jeg ret jeg skal nok holde det for mig selv men hvad får jeg ud af det hvis det er"sagde han roligt men koldt mod hende.
Han kiggede på hende og trak noget han kunne skrive med og en blok som han kunne skrive på "så navnet er " Sera Panthea Mulgrew men folk vil nok kalde dig Panthea eller noget i den still har jeg ret"sagde han roligt og skrev alt ned om hende ned og gemte det væk igen og så på hende, han var ikke bange for hende selvom hun var det hun var, han var jo ikke selv normal på nogen måder, roligt satte han sig på hug og kiggede på hende og lavede en trekant med sine hænder og lignede en som var ved og tænke over noget, og han var jo som han var, han havde kamp erfaring på grund af det han havde oplevet for tid tilbage nu, den kamp ville han ikke ligefrem glemme bare sådan.
Han så på hende og smilte bare til hende, han var snu som alle andre kunne være, han var den han var og nogen gange kun han slå sine tanker fra og bare gå amok, han lignede en som var meget doven, men man skal ikke dømme en bog på dens omslag "så ja hvad får jeg ud af det for at holde mund med din hemmelighed"sagde han roligt og så på hende *godt det ikke var min bukser der gik i stykker så havde den været synlig nu*tænkte han for sig selv og sad stadig på hug og det hele mens han ventede på at hun ville sige noget.

Panthea bakkede da han tog nogle skridt imod hende, hun ville dræbe ham vis han forsatte hen imod hende ville han være så godt som død, hun hvæsede svagt hun bakkede stadig det var svært for hende på en måde ville hun ikke have det ud og hun var presset hvilket gjorde hende mere vred og farlig. Hun så hvordan han skrev alle hans fakta ned omkring hende han skulle ikke regne med at få noget ud af det andet en meget vred gammel vampyr på nakken. Det kunne godt være at hendes spinkle krop virkede svag på ham, men den var langt fra svag. Hun hvæssede svagt og ville ikke give sig uden kamp ” giv mig den” sagde hun mente hans notesbog. Vis han ville holde på livet, skulle nok ikke skrevet tingene ned. Hun overvejede ganske kort sin evne, men det var for energikrævende og hun ville ikke bruge den af frygt for at hun ville pisse ham af ” det eneste du får ud af det her, er et par spidse tænder i din hals” hendes stemme var stadig truende, men det var for at skjule frygten ved at han faktisk havde muligheden for indfri hendes værste mareridt. Hun havde haft så meget styrke, men hendes eneste svaghed havde han nu mulighed for at udnytte. Hun tog en beslutning og gik med raske skridt imod ham greb ud efter ham, for tvinge ham op træet. Han kunne sagtens undgå hende for hun stirrede kun frem for sig. Det tydeligt at Panthea ikke havde mange muligheder.

Han sad roligt der på hug og kiggede på hende og ventede bare på at hun gjorde sit træk på at gøre noget som helst, da hun bad ham om at give hende hans notesblok, løftede han blot et øjenbryn og grinte bare lidt over hende "hvorfor skulle jeg i det hele taget give dig den giv mig da lige en god grund til det"sagde han bare koldt, og rejste i op og så på hende i øjne og slappede bare af, i det han så hende komme hen mod ham med nogen raske skridt og prøvede og gribe fat i ham, og hurtigt undgik han hende og gav hende et halv hård knæ i maven og greb fat i hendes hals og fik hende op af træet og trak sin kniv frem og kørte den over hendes kind med den flade side "nu tror jeg lige du skal passe på ellers ender det bare helt galt for dig"sagde han koldt til hende og kørte kniven vider ned af og ramte hendes kjole i kanten og roligt ud at han overhovedet havde mening i at gøre det skær kniven i hendes kjole i stykket der var mellem hendes brystparti, da den var meget skarp i og kniven lignede en militærkniv.
Man kunne se på ham at der skulle ikke meget mere til at han ville flippe helt af, han var nærmest på bristepunktet.
Han kiggede på hende, der var ikke nogen som skulle prøve på at tage hans ting fra ham, eller noget i den still, det ville være som at tage en del af ham lige på det punkt, efter hans egen mening og man kunne kalde ham tosset, men det var den mening som han havde og ingen kunne tage den fra ham.

Panthea gispede overrasket over at det var hende som endt mast op af træet, hendes hænder røg for at få hans væk fra hendes hals så kunne komme fri og atter prøve på at få vristet notesbogen fra ham. Hendes vejrtrækning blev tungere da kniven ramte hendes hud, han kunne umuligt vide at hun var bange for knive. Men det vidste hun godt at det sikkert bare var noget hun bildte sig ind for han vidste så meget andet omkring hende, hun skulede til ham da forsatte ned med kniven til han skar i hendes kjole. En ting hun holdte af var den og ingen skulle ødelægge den, selv ikke dæmon som troede han ejede det hele. Hun grinede svagt for at skjule sin usikkerhed og frygt ” hvad havde du tænkt dig lille dæmon” sagde hun og overvejede igen sin evne nu hvor kontrakten var der. Hun gjorde alt for at virke som den stærke. Hun sparkede ud efter ham med sine ben et par gange hun vidste at han var en smule ældre end hende og det gjorde at han havde styrke fordelen, men det lod hun sig ikke skræmme af. Kniven bar en lille del af frygten, men den var ikke så stor som frygten at mistet kontrollen over hendes fortid. Hun lod vreden styrer og gjorde alt for at undertrykke frygten. Når hun kom ud af hans greb skulle hun personligt sørge for at han fik en røvfuld. En vred hunvampyr var en hele anden verden, men når Panthea blev vred havde hun svært ved at styrer den. Lige nu blev hun styret af vreden og ikke omvendt.

Han kiggede på hende og var sådan set kold overfor hende på alle måde lige nu hun prøvede stadig på at få hans notesblok og den slags der, og efter lidt tid mærkede han hendes spark og han så bare på hende "hvad tror du lige du har gang i med bare og sparke på den måde"sagde han koldt og hans greb om hendes hals blev strammere og han kiggede bare på hende "hvad jeg havde tænkt mig hmm who know"sagde han roligt og kiggede på hende "oh yeah jeg ved det"sagde han bare og tog sit ene knæ og satte ind mod hendes ene ben og ramte ind på hendes lårmuskel og pressede til, hun ville nærmest mærke smerten i hendes ben, som han bare blev ved med at presse på med sit eget ben "kender din fortid hvad tror du selv jeg vil ha"sagde han og kiggede på hende, og så hende i øjne og ville ha hende til at tænke sig godt om før hun endeligt ville svare ham på det han sagde til hende.

//sorry vidste næsten ikke hvad jeg skulle svare så det blev lidt kortere end jeg normalt har skrevet tror jeg xD//

// det er helt iorden //

Panthea gispede af ren refleks da han strammede grebet om hendes hals, hun skreg forfærdet da han pressede sit knæ imod hendes lårmuskel, men vrede blev fornyet da han ikke svare hende på hvad han ville opnå, men jo mere hun kom til at tænke over det jo mere følte hun sig dårlig, troede han virkelig at han kunne opnå det? Det kunne han ikke så måtte han i hvert fald selv tage det for hun ville ikke give ham det ville have. Hun fnøs kort ” det ved vi begge at det komme ikke til at ske” sagde hun og gjorde tydeligt for ham at vis det var det hun troede han ville. Ville han ikke have held med det uden at han selv tog og når han gjorde det ville hans hals være åben for angreb. Hun betragtede ham og hendes hænder klemte en smule hårde om hans som var ved hendes hals ” slip mig” sagde hun vredt. Han skulle ikke regne med at han kunne manipulere med hende, han troede måske hun svag, men det var hun langt fra. Panthea ville heller ikke give op.

//Godt håber min krea snart bliver bedre //

Han kiggede på hende med et koldt blik, da han hørte hvad hun sådan set sagde til ham, og at hun tog fat i hans arm som havde fat i hendes hals.
Han så på bare på hende og smilte bare koldt og tog sin kniv og satte den mod hendes strube "tror du gør klogest i at slippe tror du ikke det hvis du har livet kært"sagde han koldt, og kiggede hende i øjne med et meget koldt og morderisk blik i sine øjne, han var ikke den man bare skulle prøve og 'lege' med eller noget, når man først fik ham til at blive tosset kunne han slå ihjel, normalt var han den der normale rolige person, men på en eller anden måde der var noget ved hende her der gjorde ham gal og alt det.
Han kiggede på hende "så hvad vil du slip eller tage hvad der kan ske"sagde han koldt og rykkede sin hånd i det han opdagede at den var i vejen for hendes strube, og roligt så han på hende med det samme blik, og ventede på hendes svar på hvad hun ville, for med en kniv på det sted ville han tro man skulle lytte efter til hvad der blev sagt.

Panthea blottede sine tænder da hun mærkede det kolde stål imod sin strube og gav slip. Hendes arme faldt til siden, men hun måtte finde en måde at få ham til at slippe, for ellers ville han have fordelen. Hun sank besværet en klump. Hun var god til spille skuespil og måske hun bare skulle lade som om hun gav op. Hun kunne derefter bruge sin vampyrfart og skynde sig tage hans notesblok, men så dum var han vel ikke, han kendte hende bedre end nogen anden gjorde og hun fortrød en smule at hun kommet i parken. Hun betragtede ham, hendes blik var hadfuldt hun kendte ham ikke, men allerede nu hadede hun ham så meget at hun ikke så ham som en ven og de ville nok aldrig blive venner. Hun kunne ikke lide kniven så tæt på hendes hals, faktisk kunne ikke lide kniven overhovedet. Hun sukkede svagt, hun var presset ikke bare med blokken, men også kniven. Hun vidste at en af dem ville tabe, men hun ville ikke give op. Hun holdt det hemligt af en grund og nu hvor han vidste det kunne han sætte den i fare. Det nu ikke fordi hun kendte så mange og hun havde kun nogle få, som hun kaldte for venner. Så hvem kunne han egentlig bruge den på.
Hun grinede svagt ” vis du slipper lader jeg dig, beholde blokken” sagde hun hendes stemme havde ændret sig og var en smule mere lokkende end før. Hun lagde hovedet på skrå så godt hun kunne og lignede en der havde anderkendt nederlaget, hvilket hun langt fra havde, men hun blev nød til at få ham til slippe så hun kunne planlægge et nyt angreb. Hun havde ikke tænkt sig at lade ham få hendes infomationer ikke uden kamp, men vis ikke hun tog blokken kunne han bare skive dem ned igen. Hvilket han også kunne vis han fik en ny, men hun regnede alligevel med at den tid det tog ham at få en ny ville han havde glemt det.
Panthea fandt sig heller ikke i blive kaldt for slave, hun var så meget andet nu, men denne dæmon var mægtigere end hende, men det betød ikke at han ikke kunne falde for hendes kvindesnilde. Hun trak vejret en smule tungt og håbede at grebet ville løsne sig en smule, men hun var ikke sikker på at hendes skuespil ville virke for han virkede smart og måske smartere end hun regnede med.

Han kiggede på hende og betragtede hende roligt selvom de stod tæt på hinanden, og roligt hørte han hvad hun sagde til ham, men han slap hende ikke ligefrem på den måde "hvorfor skulle jeg tro på dig nu"sagde han koldt og pressede sit ben hårde ind mod hendes lårmuskel, og brugte kniven kort på fik revet det ene ben af hans egne bukser og tog fat i hendes arme og bandt hendes hænder sammen med buksebenet.
Han kiggede på hende og fik det andet ben af og tvang hende hen til en gren som hang lidt længere nede end, den han havde siddet på og brugte buksebenet til at få hende til at hænde lidt over jorden ved at snog det ene ben om det hun havde fået bundet hendes hænder med, og roligt så han på hende "så kan du hænge der lidt"sagde han roligt og så på hende og kørte kniven ned af hendes side med den flade side, og så på hende "nu slap jeg dig men nok bare ikke en måde du tænkte det vil ende"sagde han kort og lignede nu selv en der havde shorts på eller noget.

//kunne ikke lige finde på andet håber det i orden //

Panthea sukkede svagt bed tænderne hårdt sammen for ikke at hvæsse af ham, hendes lårmuskel gjorde ondt og han pressede hårde ind på den gispede hun, hun havde ikke regnet med dette her ville blive nemt og da hun hørte kniven skære igemmen hans bukseben vidste hun at han ikke ville slippe hende fri. Hun prøvede kæmpe imod da han slæbte hende til mindre hængende gren. Hun så til da han bandt hendes arme, Panthea kunne lige akuart røre jorden ved at stå på tær. Hun ville gerne flytte sig da hun mærkede kniven ned omkring hendes side blottede hun svagt sine tænder. Hun betragtede ham og hendes blik var igen blevet vredt og koldt. Hun ville så gerne banke ham, men hun kunne ikke da hendes hænder var bundet. Han var svag i hendes øjne at bruge bedskidte tricks for at få det han ville have. Hun bed sig svagt i læben og kunne ikke gøre andet end prøve at få hendes hænder fri ved at rive, men hun stoppede da hun mærkede hans kniv langs hendes side. Det var tydeligt at den gik hende på, han var en af de første hun havde mødt som havde set i gennem hendes skuespil og anede ikke hvad hun skulle, men hun havde stadig ikke lyst til gi sig for det betød at han ville få en viden omkring hende som hun ikke var villig til at give ham. Patnhea fjernede sit blik og kiggede frem for sig.
Hvorfor var det hun havnede i disse situationer hvor hun skulle kæmpe, Panthea havde aldrig været en født kæmper, men det havde hun lært, hun hadede at skuffe dem hun holdte af og med hjælp fra sin skaber havde fundet sin hylde. Panthea kunne ikke tabe, hun havde aldrig tabt før ” nå hvad har du så tænkt dig?” nu hvor hun hang og næsten ikke kunne røre jorden. Han måtte jo have en plan måske hun kunne få den ud af ham nu hvor sikkert troede at han havde vundet, hvilket han måske også havde vis ikke hun kunne komme fri af hendes bundende hænder.

Han kiggede på hende og slappede af, da hun nu hang der som han havde fået hende til at gøre, og roligt smilte han koldt og tog fat i hendes kjole og så på hende "tror du virkelig falde for det der pis der"sagde han og greb fat omkring hvor hendes brystparti var, og klemte det ene af hendes bryster bare uden på hendes tøj.
Han kiggede hende koldt i øjne "tror du virkelig du tør og give mig det jeg vil ha for det tror jeg ikke plus hvorfor skulle jeg tro på at du har givet op så let har på fornemmelsen at du prøver og snyde mig her"sagde han bare og tog kniven og satte den ved hendes mave og så på hende, og tog fat i hendes ben og svang dem om ham selv "kom så vis mig hvad du kan du ligner ikke en som bare giver op på den måde"sagde han koldt og klappede hende så i røven med den han havde holdt hendes ene bryst i og så på hende.
Han kiggede på hende *hmmm hvad mon kan ske lige nu det her er for let lige nu* tænkte han for sig selv og så på hende mens han bare tænkte for sig selv, og smilte roligt "så hvad bliver det til og sorry men noget ved dig slår min seksuelle side til af mig kan man sige"sagde han roligt men stadig koldt og var både ude på at skræmme hende men også seksuelt tiltrukket af denne her vampyr kvinde og alt det, men nu måtte han jo se hvad hendes træk ville være, da han normalt stod for at ikke skade kvinde men kun hvis de selv bad om det.

Panthea blottede sine tænder i det han rørte hendes bryst, var der noget hun ikke kunne lide så var det at blive undertrykt og det han havde gang i gjorde hende vred, det næste hun mærkede var kniven imod hendes mave, den ville ikke kunne dræbe hende, men efter hun kommet fri skulle have blod for det ville hele, vis altså han stak hende. Han havde fået en fjende det kunne godt være at hun var yngere end han var, men havde man først gjort hende sur og gjort hende til en fjende så slap man aldrig af med den status. Hun mærkede at han svang hendes ben omkring ham, han gjorde hende dårlig ” og hvad får dig i din vildeste fantasi dig til at tro at du kan få slukket din sekuelle tørst af mig, jeg vil heller død af din kniv” sagde hun og spyttede efter ham. Vis han troede at hun ville have sex for at holde på hendes hemlighed så var han godt dum. Hun fnøs kort ” du kommer til at tag det for jeg giver dig ikke noget” sagde hun man kunne tydeligt høre at hendes stemme var ved at koge over. Hun bed sig svagt i læben. Hun var ikke sådan en han bare kunne manipulere med og så få det ud af hende han ville, kunne nok blive lidt svært. Hun havde dog ikke sluppet ham med sine ben, men klemte hårde omkring i håb om at hun kunne komme tættere på hans hals så hun kunne bide ham, hvilket ville være for hende en fornøjelse. Hun var ikke som de piger han var vant til. Han lignede en der jagede svage og sårbare kvinder, men vis han på noget tidspunkt havde troet at han kunne true hende til have sex med ham så tog han alvorligt fejl. Panthea var stærk og desuden hvem ville han kunne fortælle det som ville få noget ud af hendes hemlighed andet end de måske så hende som svag, men det var deres fejl, hun ville kunne hævne sig når somhelst og de ville lade hende komme tættere på fordi de troede hun var svag. Hun havde aldrig været svag. Selv ikke som lille når de andre drillede hende fordi hun godt kunne lide urter eller hos slavehanderen som havde behandlet hende som lort, og en dag havde fået nok ” jeg ved ikke, men vis ikke du snart får mig ned, lover jeg dig så snart du bare blotter din hals en lille smule så bider jeg så ligemeget hvad du gør kan du ikke komme tæt nok på” sagde hun og hendes stemme var så kold at, man kunne fryse ihjel.

Det var tydeligt at ingen af dem ville give sig og stemningen var kold, men hun mente hvad hun havde sagt med mindre han gjorde et heller andet så hun ikke kunne bide var han i risiko zonen for blive bidt, det kunne godt være at hun var en utilregnligt vampyr og som oftes blev kaldt et monster, men det kunne hun godt leve med for til forhold til ham var hun bare et lam. Hun kiggede på sine hænder vis bare hun kunne løsne knuden så ville hun være fri. Hun brød sig virkelig ikke om kniven, men vreden havde taget over og for at være ærlig ville hun heller død end at have sex med en der var så lav at binde en kvinde bare fordi han ikke kunne klare hende. Hun hadede ham så meget at det nærmest kunne smages. Hun rev lidt i sine arme for at komme fri, men det hjalp ikke ret meget ” meget må man sige, men synes du ikke bare det en lille smule svagt at binde en pige fast til et træ?” spurgte hun og hendes stemme var en smule hånlig det tydeligt at hun med vijle pustede til ilden ” er det fordi du ikke er mand nok til at styrrer mig” sagde hun og hendes stemme var blevet til en hånlig latter, hun ville gøre det klart for ham hvor lav han var i hendes verden. Hun grinede igen den hånlige latter ” for jeg tror jeg er mere mand end dig og det er det du er bange for” sagde hun og denne gang var stemmen kold og advarende da det ikke lykkedes hende at komme tættere på slap med benene. Og vis ikke han holdte dem ville de falde tilbage ned så hun igen stod på tæer.

Han kiggede koldt på hende da hun så slap ham igen efter han havde svunget hendes ben om ham, og alt det og roligt smilte han bare koldt og skummelt og gik væk fra hende og holdt sin kniv i spidsen, som en der kastede med knive gjorde og kiggede så på hende og havde et lidt sindssygt smil på sine læber og tog et godt greb på knivens spids og sigtede efter hende med den, og kastede den så og den fløj gennem luften lige mod hende, og han ville tro at hun ville frygte for sit eget liv lige nu.
Men da kniven kom tæt på hende kunne man lige nå at se, hvad kniven endeligt var blevet sigtet mod, som endeligt var det som hun blevet hænget med på grenen, og hun ville kunne stå på sine ben, og kniven sad godt dybt i træet.
Han kiggede på hende og ventede nu bare på hendes træk, ingen i denne her forbandet verden som de levede i skulle kalde ham for svag eller noget i den retning, han stod roligt og kiggede på hende, og stilte sig klar til at hun ville gøre noget, han var klar på det hun ville komme med, håbede han da på at han ville være, hvis ikke så skulle det nok blive spænde og se hvad der kunne komme til at ske, for noget var han sikker på at der kom til at ske.
Han stod sådan set bare i noget man kunne kalde for shorts nu, hvor han havde ødelagt dem og alt det, for han t-shirt var jo blevet revet i stykker da han hoppede ned fra træet, men som han stod der var der jo ikke meget tøj tilbage på ham *jeg giver ikke op*tænkte han bare for sig selv mens han holde øje med hende for at hun ikke skulle kunne overraske ham på nogen måder, så skulle hun virkelig gør noget han ikke regnede med lige nu og her, men hvad skulle det næste være.

Panthea faldte lettere akavet ned, men landte alligevel hun kiggede på op kniven, vis bare hun kunne nå den, hun hoppede lettere op, men kunne ikke få fat i kniven det var ulempen ved at være lille. Hun var ikke bange for kniven så længe den ikke rørte hende, hun var nu overrasket over at han havde ladet hende slippe, hun fnøs kort måske hun skulle bruge sin evne, men gjorde det ikke i stedet for vendte hun sig om imod ham og et svagt, men hånligt smil bredte sig over hendes læber ” jeg troede ikke du var så dum” sagde hun og vidste at vis bare hun kunne få gjort ham vred nok til at ville han sikkert prøve på noget hun så håbede på at hans hals hendes. Hun grinede det hånlige grin ” når du ville ikke have svaghed hængende over hovedet så ved du hvordan jeg har det og det er der for at må have din blok så jeg kan ødelægge den” hun måtte blive ved putte brænde på bålet så han på tidspunkt ville angribe. Hun havde ikke tænkt sig at angribe først denne gang.Hun håbede stadig at han var dum nok til at komme så tæt på at hun kunne bide ham og hvor ville hun bide hårdt så gjorde ondt, dog undrede det hende en smule at han ladet hende slippe, han havde jo gjort det klart for hende at han var tiltrukket af hende dog gøs hun smule ved tanken. Hun fandt ikke ham på nogen måde interssant så det at han næsten nøgen var ikke hendes problem, han kune bare havde ladet værre med at skære i sine bukser ” nå hvad ville den lille dæmon nu gøre” sagde hun drillende og hånligt.

Han kiggede koldt på hende mens han bare stod der og gjorde ikke noget som helst på nogen måder, og efter lidt rettede han sig op så han stod helt normalt, og gloede bare på hende som om hun var åndssvag eller noget i den still, han forstod hende ikke lige nu *hvad laver hun hun havde da lige den perfekte chance for at angribe men hun står bare der og snakker*tænkte han og fattede hende ikke lige der.
Han stod roligt og så på hende og satte roligt sine hånd flader sammen foran sig og lukkede øjne roligt som om han koncentrerede sig om noget, og hørte jo være et ord hun sagde til ham, og smilte bare "fuld af varm luft det må jeg da nok sige "sagde han bare til hende og åbnede så øjne igen, han var bare kold overfor hende, hun stod rigtig der og var nærmest kun hånlig overfor ham, men han tog det knapt personligt det hun sagde til ham, for ham lige nu lød hun som en som stod og var fuld af varm luft, men nu måtte han endeligt se om hun gjorde noget eller om bare blev ved med at stå der og glo på ham.
Han vidste godt at han sådan set næsten var nøgen, men det tog han sig sådan set ikke af, han var glad nok for sin krop som den var så han havde ikke noget imod og vise den for folk.

Panthea blottede svagt sine tænder, hun hadede hans evnen allerede nu vidste han havde hun havde haft i tankerne. Det skulle ikke lykkedes ham, men hun vidste at vis hun kom for tæt på ville han bare bruge sin styrke imod hende fordi han var ældre end hende og det brød hun sig bare ikke om, men hvad kunne hun gøre så derfor beegyndte hun gå i cirkel omkring ham for at finde en åbening i hans forsvar, men det lykkedes til hendes irration ikke så hun blev ved cikulere rundt omkring ham. Vis ikke snart hun fandt en åbening vidste hun ikke rigtig hvordan skulle få notesbogen fra ham, men lysten til give sig havde hun heller ikke ” hvem siger det ikke er koldt luft” sagde hun da han ikke så til at ville gøre noget løb hun igen imod ham i arrigskab. Hun ville vis ikke han stoppede hende have væltet ham om på jorden. Hun så ingen anden udvej snart end til at give ham en lærerstreg ved at bruge sin evne. Vis han nu så sin værste frygt kunne det være at han ville give hende blokken.

Han stod roligt og kiggede på hende og lyttede til hvad hun havde sagt til ham,
og roligt så han at hun bevægede sig imod ham og kiggede bare på hende i lidt tid,
før han endeligt flyttede på sig og ungik at hun fik ham væltet og tog så fat i hendes hånd,
og fik hende til at blive presset op mod træet med kinden mod den.
Han kiggede på hende "tror du virkelig jeg er så let og vælte"sagde han koldt og tog fat i hendes kjoles bund,
og hev den op over og klappede hende hårdt i røven.
Han kiggede på hende og smilte koldt og greb fat i hendes trusser som hun havde på,
og hev dem af hende og pressede hende ind mod træet og så på hende, da det ikke var
det samme træ som før så han på det og fik trusserne helt af hendes og fik hendes arm om træet,
og bandt hendes hænder sammen med hendes trusser.
Han gik om bag hende og klappede hendes hård i røven og smilte bare koldt til hende, og kørte hånden rundt på hendes
ende balde og klappede den et par gange og smilte bare koldt af hende.
Han var godt og grundig kold nu og det lod jo til at han skulle tage det han ville have,
for hun ville jo nok ikke give ham det sådan frivilligt.
Han så på hende og fandt en lille pind og smilte koldt før han gav sig til at piske hende
på balderne med den og så på hende, han var kold og det var ikke bare lidt men meget kold lige nu, og nu var det
jo hende som det gik udover.

//håber det et okay svar//

Panthea hvæssede svagt da han pressede hende op af træet, hvilket hun vidste ville ske fordi hun ikke havde fundet den åbning som hun skulle og var løbet i vrede hen imod ham. Hun kiggede på ham så godt hun kunne, men hans hårde slag gjorde hende ikke bange og et svag grin unslap hendes læber ” nå så prøver den store dæmon at være farlig” sagde hun og mærkede hvordan hendes trusser røg af, selvfølgelig blev han nød til binde hende for at få det han ville have. Måske han ikke var så stærk som han troede hun fandt det på en måde morsomt at han blev nød til at binde hende fast, han var ældre end hende og var derfor stærker end hun var og alligvel blev han nød til at binde hende. Hun kunne nu ikke bruge sin evne og det gjorde det svært for hende at stoppe ham. Da fandt en pind og begyndte at piske hende blev hendes irration større. Hun kunne ikke gøre meget det sørgede han for. Vis han troede at dette her ville gøre ondt måtte han tro om igen hun prøvet det der var værre og det eneste som rigtig kunne skræmme hende var knive, hun var bange for dem på grund af den ene lille episode som hun havde haft for mange år siden, men det vidste han vel for han havde læste hendes minder troede hun, ellers kunne ikke forstå hvorfor han skulle vide så meget omkring hende.
Panthea kiggede så godt på ham hun kunne ” jeg troede du bedre at jeg havde noget se frem til” sagde hun, hendes stemme var hånlig og bar også snert af en drillende tone. Han skulle gøre det bedre for at få hende til blive bange eller utilpas. Hun var ret så sikker på at han havde haft det bedre med en der nemmere, men vis ikke man fik lidt udfordning livet hvad var livet så ” men jeg kan se at du bare vil lege med pind” sagde hun og grinede hånligt. Han var slet ikke så skræmmende som han gik rundt og trode han var, han var i hvert fald ikke skræmmende på hende.