Hvordan vidste du det XXX (Razion)

Han kiggede på hende da han havde bundet hende og alt det halløj der, og fjernede det så igen og tvang hendes trusser ind i munden på hende og greb fat i hendes arme, og tvang dem om på hende ryg "hold kæft"sagde han hårdt og koldt, før han smed pinden fra sig, han var træt af hendes hån og alt det og så på hende.
Han tog fat i hendes hår og tvang det tilbage og bed hende så hård i skulderen, godt nok var han dæmon som levede af sex og alt det men han kunne nu godt finde på at bide folk, og det var ikke bare let nej det var hårdt, og han lagde bare pres på hendes arme som var om bag hendes ryg.
Han kiggede koldt på hende og slikkede på en tommeltot og kørte den ned af mellem hendes balder og smilte koldt før han tvang den op i hendes bagparti, han var ligeglad han skulle nok få hendes knækket, denne her kolde hånlige kvinde skulle han nok få ned på en eller anden måde.
Han havde begge hendes arme i en hånd og holde dem stadig og havde brugt den anden som den var brugt indtil nu.
Han kiggede koldt på hende "hvad vil du gøre nu var"sagde han koldt og pressede tommeltotten mere og mere ind og ventede på hendes reaktion på hvad der endeligt forgik, han var kold og hård mod hende nu, hun havde gået over stregen for længst og nu skulle hun komme til at føle.

//håber det et okay svar plus dont you think XXX or something skulle ind i titlen just saying //

Panthea kunne ikke sige hånlige ord, men hendes krop og blik  vidste nu ret godt hvad hun følte og idet han smed pinden og gjorde hendes arme fri, skulle lige til vende sig gribe fat om hans hals, men det nåede hun ikke før han havde grebet hendes arme. Han var ved gøre hende rigtig vred og hun kunne ikke styrer sig når hun blev rigtig vred. Hun skulle lige til at sige noget, men heller ikke det havde hun nået. Hun ville så gerne dræbe ham at det gjorde ondt. Panthea mærkede i sit hår hvordan han rev tilbage idet. Hun kunne dog ikke skjule nogle små støn da han bed hende i hendes skulder faktisk kunne hun godt lide at blive bidt og det tændte hende, men hun ville ikke havde sex med ham. Hun mærkede hvordan slap med hans ene hånd for bare at føre en tommel op imod hendes bagende. Hun rev så hårdt hun kunne i sine arme og han skulle have en del styrke vis han skulle kunne holde hende med bare en hånd især når hun var vred. Panthea ville ikke  finde sig i at blive undertrykt, dette måtte han jo også vide. Hendes øjnenfarve havde ændret farve og hun havde vækket alle hendes jagt instinkter. Han   begyndte at irriterer hende, han ville aldrig kunne knække hende. Hun havde før været knækket og ødelagt, men ikke mere nu skulle det have en ende. ” giv mig den notesbog” sagde hun ind i trusserne så det var sikkert svært at forstå, men hun blev nød til at prøve og hun var ikke sikker på at hun ville komme fri lige foreløbig, men hun ville heller gøre ingenting imens han brugte hende krop som han lystede og kampen var sat i gang. Hun rev endnu mere da hun mærke hans tommel trænge sig ind i hendes bag og hun endnu mere for at komme fri, men imens prøvede hun at få trusserne ud af sin mund ved bevæge læberne, men det vidste hun heller om det ville virke.

Han kiggede koldt på hende og hev tommeltotten ud af hendes bagparti og holde hendes arme sammen med en hånd og hev hende tilbage, så hun stod ret op af ham og bed hendes i nakken som en anden alpha han vill gøre.
Han bed hende bare i nakken og skubbede hende ind mod træet "glem det du får ikke lov til at tage dem ud af din mund"sagde han koldt og bed hende igen, men bare på skulderen og holde hendes bare op mod træet og alt det.
Han smilte koldt til hende og vidste ikke hvad han ellers lige skulle ha gjort ved hende, men noget havde han der gjort og nu holde han hende jo op mod træet og alt det og holde hendes arme stadig men slap hendes hals og klappede hende hård i røven.
Han var kold over det hele og tog fat i hendes hår og hev hendes hoved tilbage og så på hende "du gal det kan ses tydeligt"sagde han roligt men koldt.
Han kiggede på hende og smilte koldt før han klemte hende hårde ind mod træet og ville se hvad hun ville prøve på og gøre lige nu og her, dog lod han hende ikke komme fri herfra, så let eller noget som helst i den still.

//sorry for det korte svar men har lidt krea svigt //

Panthea vred sig stadig idet han rev hendes hoved tilbage så han kunne se på hende, hans bid hun måtte stoppe ham, men hvordan når hun ikke kunne få ham af sig så hun kunne ikke vende sig gribe ham om halsen og bruge sine evne. Hun mærkede træet imod sin krop og forsatte med at vride sig voldsomt imens hun prøvede at få sine trusser ud af hendes mund, faktisk så troede hun det næsten var lykkedes hende hun skulle bare skubbe en smule med tungen, men så heldig som hun var havde hun alligevel ikke fået den ud. Hun mumlede svagt nogen få bandeord. Hun hadede ham så meget og hun havde virkelig lyst til at suge denne dæmon tør for blod. Hun bed hårdt sammen om trusserne da sagde at han vidste at hun var gal, måske de skulle bytte plads og så se om han ikke blev vred. Hun kæmpede også med hans bid de tændte hende, men den fremmede skulle ikke vinde over hende. Han skulle ikke tro at hun var en eller svag kvinde som man kunne sno om siin lille finger. Hun stønnede svagt da han bed hende i nakken. Panthea hadede ham så meget og alligevel så var det hendes krop som satte sig i vejen for hende.
Panthea rev stadig for måske han på uopmærksomt tidspunkt ville lade sit greb om hendes arme svækkes, hun sank svagt en klump og lukkede igen nogle støn ud da han bed hende i skulderen. Hun skulle bare have hans notesbog og så kunne de gå hver til sit og hun skulle aldrig se ham igen. Panthea var vred og han havde lige gjort hende til hans værste fjende. Hun ville gøre livet så surt for ham næste gang de så vis ikke han udgik hende når de var færdige. Han var godt dum vis han troede at hun bare ville stå se på imens han brugte hende. Så fik hun idé, men hun ville ikke tænke den af frygt for at han ville læse den. Hun stoppede med at prøve at rive sig i stedet for lod hun hendes støn blive en smule højere og prøvede så godt hun kunne at gnide sin krop imod hans, i håb om at han uopmærksomme øjeblik nærmede sig.

Han kiggede på hende og smilte bare koldt af hende og hendes forsøg på at komme fri fra ham af, roligt blev han ved med at bide hende forskellige steder på hendes skulder og op af hendes hals og nakke, og mærkede at hun prøvede og rive sig løs og den slags der, og dog selvom han havde godt fat gav det blev det lidt løst men han strammede op på hans grab igen og blev ved med at bide hende som han gjorde.

Han var ikke let og slippe fra når han først havde fat i en person som hende, hun ville få sin kamp med det, men han måtte da give hende noget respekt for ikke at give op så let, det var altid dejligt med noget modstand fra modparten, roligt så han på hende og smilte bare koldt og viste ikke hvorfor men for ham lød det til at tænde hende når hun blev bidt, men han var ikke sikker, og der var mange gange hvor han var uopmærksom bare nu, men dog ikke i længere tid af gangen, han var ikke en let fjende og ha sig, men det var nu som det var "tror du jeg sover siden du prøver og komme løs fra mit greb"sagde han koldt og bed hende lidt hårdt i nakken, det var nok en af de dage hvor hun skulle ha ønsket at hun var et andet sted end her, dog mærkede han hendes gnideri op af ham og han kiggede koldt på hende og bankede sig underdel ind mod hendes balder så hendes underdel ramte ind mod træet.

Panthea blev irriteret for hvergang hun prøvede noget nyt var det som han regnede hende ud, men hun kunne ikke lade ham vinde, men hans bid påvirkede hende og han blev ved, hvilket gjorde hende endnu mere irriteret på sig selv over at hun godt kunne lide at blive bidt. Humøret dalede også ved at hun ikke kunne få sine trusser ud af sin mund. Hun blev klasket op af træet og endnu gang havde hun tabt. Hun hadede at være den der blev trådt på og undertrykt. Hun skubbede med tungen og til hendes held fik hun skubbet dem endnu mere ud af hendes mund og kampgejsten blev støre og hun bevægede sine tænder i trakt med tungen og det lykkedes hende få dem væltet en smule ud af hendes mund, men hun kunne stadig ikke sige noget. Man  han skulle gøre langt værre ting for at få hende til at makke ret. Panthea var ikke frygtløs, men der var få ting her i livet som gjorde hende bange, men han vidste vel dem alle sammen. Det eneste udover knive og skuffe sin skaber var det at nogen ville fortælle dem hun holdte af at hun  var svag. Panthea fandt det med at være svag noget hun aldrig ville opleve mere. Svagere racer, som mennsker og engle skulle være under dem som var stærkere, men når det kom til hende selv hadede hun at være den som var under folk. Panthea havde intet imod dæmoner generelt, men denne dæmon havde gjort hende sur. Hun kendte sønnen af dæmonernes leder og vampyrerns leder var hendes skaber og de havde mor datter forhold. Hun havde kontrakter som kunne gøre livet surt for ham vis ikke han snart slap hende. Hun rev igen i armene som han gjorde sit greb hårde. Hun arbejede stadig på at få trusserne ud munden så hun kunne slynge yderligere sandheder ud omkring ham. Hun mærkede endelig en sejr og de røg ud. Hun stønnede svagt, men lige så hurtigt stoppede hun stønene ” jeg havde ventet at sådan en stor og stærk dæmon kunne mere end at lege varulv og bide eller er det noget nyt du prøver” sagde  hun og det  var tydeligt at hun først lige var startet og der skulle meget mere til at stoppe hende. Hun bed sig svagt i læben ” jeg skal bare have din notesbog også kan vi gå hver til sit” sagde hun og lød ærlig, Panthea havde ikke lyst til skade ham vis hun fik det hun kom efter. Panthea stoppede med at rive i sine arme for vise ham at vis han gav hende notesbogen havde han intet at frygte fra hendes side.
Panthea var ikke sikker på at han ville give hende den og måske han nød deres leg og ikke ville stoppe den, men det behøvede ikke at ende sådan her, hun skulle bare have de sider han måtte havde skrevet om hende. Han skulle bare love at han ikke fortalte det til nogen anden. Alt det han havde set med sin evne og han kunne være en af de få hun lukkede ind vis bare han ville give hende notesbogen. Hun og ham ville nok ikke være bedste venner bagefter, men hun skulle nok lade ham være. Vis han lod hende få de ting hun ville. Hun stod lidt og ventede på svar, Panthea så ikke ud som en kriger, men hun kunne sagtens vis man så bort fra den skrøbelige krop kæmpe, men han var stærkere end hende, men det var kun pågrund af at han var ældre at han havde haft held med at fange hende.

Han kiggede koldt på hende som hun stod der med hende op af træet og alt det halløj der, han var jo som han var og det var jo den der kolde personlighed som hun havde fået frem i ham.
Han kiggede på hende da hun fik hendes trusser ud af munden og gav sig til at kæfte op igen, og han tog og kastede hende hen af jorden, og vidste ikke hvor langt hun ville ryge, da han lagde kræfterne i, og alt det.
Han kiggede på hende og tog notesbogen frem og smilte bare af hende "du vil virkelig gerne ha den her var"sagde han og kiggede på hende, og slappede bare af "hvad vil du gøre for at få den"sagde han roligt og kiggede bare på hende.
Han var kold men han var altid klar på at forhandle ting, når han havde chancen for at gøre en forhandling.
Han kiggede roligt på hende og anede ikke om hun ville forhandle men det måtte tiden jo vise sig, om hun ville det ellers var det jo bare sådan at han beholde blokken og alt det halløj der.

Panthea gispede svagt da han smed hende hen af jorden som affald der bare skulle væk, hun havde fået hudafskrbing da hvor kinden havde ramt jorden. Hun satte sig akavet op. Troede han virkelig bare at hun ville forhandle. Desuden det han ville have for den var ikke en pris som hun ville betale. Hun var hurtigt op og børstede kjolen af ” vis jeg nu lader dig være resten af dit liv så giver du mig notesbogen” sagde hun og gik en smule tættere på ham. Hun rakte hånden frem imod ham. Som sagt behøvede det ikke at ende i en kamp, men så skulle han også give hende notesblokken eller i hvert fald det han havde skrevet om hende. Hendes blik lynede af had til denne dæmon som troede at bare fordi han var den stærkste af de to at han kunne få det som han ville have det. Desuden kendte hun hans type og det han ville have, var sex. Hun havde sagt til ham at hun ikke ville. Han måtte selv tage det, hun havde også advaret ham kom han tæt nok på hende ville hun ikke tøve med bide og hendes bid kunne få en dødlige udgang for ham. Hun lagde hovedet en anelse på skrå. Hun ville heller ikke have sex udendøres i en park hvor folk kunne komme og gå. Det var der hun satte grænsen. Hun anede ikke helt hvordan skulle få den. Hun kiggede på ham med hendes mørke øjne. Hun måtte indrømme at vis det kom til kamp imellem dem var hendes udsigt for sejr ikke ret store, men det skræmte ikke hende at udsigterne ikke var så store, men hun ville dog starte med at snakke til hans fornuft, måske han var den fornuftige type og hun havde taget fejl af ham.

Han kiggede på hende og vidste da godt at hun ikke ville give ham det, han ville have, men han var ved og være træt af og prøve på at få det overhovedet, han tog notesblokken frem og kiggede på hende den og smilte bare, og kiggede så på hendes hånd "tror du virkelig at du vil ha jeg skulle tro på at du vil lade mig være for at være ærlig tror vi mødes igen men hvordan hvornår ved jeg ikke men tror ikke det sidste gang"sagde han roligt, og holde sin notes blok i hånden og kiggede hende i øjne "jeg kom ikke for at blive fjender med dig Panthea tro mig jeg ved en masse ting både om dig og mange andre derfor har jeg mange som ikke bryder sig om mig fordi jeg kan finde ud af ting om dem som var de en bog fra en hylde"sagde han roligt og gav hende blokken og kiggede på hende "jeg har ikke brug for at skrive noget ned for kunne huske ting"sagde han roligt og vidste godt at alt det han for det meste blev i hans hukommelse efter at han havde brugt sin evne, men hvor meget var han ikke sikker på.
Han så på hende og smilte roligt og vende sig om og gav sig til at gå væk fra hende af "altid husk folk kan være noget de ikke er men lader som om for at se en side af en person fx jeg er ikke som jeg har været overfor dig det du oplevede var at min sult min træng til og spise og også trænge til sex i det hele taget men dog er det forkert og overfalde en kvinde det meget nemmere og forføre dem"sagde han roligt og stoppede kort op og vende sig om mod hende "Sera Panthea Mulgrew din fortid vil blive hos mig til den dag jeg dør jeg har ikke i sinde og fortælle den til nogen om den det vil jeg love dig"sagde han roligt og smilte roligt, og håbede da på at hun troede på ham, selvom han ikke lige havde været det sødeste overfor hende på nogen måder, måske kunne hun en dag tilgive ham for det han havde gjort denne her dag, men hvis ikke så var det jo bare som det var.
Han stod lidt der og kiggede roligt på hende og viste ikke hvad han skulle sige nu, for han ville ikke mene at han havde mere og sige som sådan, men det havde hun nu nok, og hvad hun ville sige, så måtte hun til og sige det for ellers ville han gå sin egen vej væk fra hende og kiggede på hendes kjole "oh ja kender en der kan lave den lille flænge jeg kom til at lave i din kjole en skræder eller hvad man vil kalde ham bare sig du skal ha den lavet og at den skal sættes på Hr. Revael regning"sagde han roligt og kiggede på hende og anede ikke om hun lyttede til det han sagde eller hvad hun gjorde, men han gad ikke mere nu, da hans såkalde sult var væk af en eller anden grund som han ikke viste, så nu ventede han bare på at høre hvad hun havde og sige til ham.

Panthea lod sin arm falde til siden, hun fnøs kort og det var tydeligt at hun ikke troede på ham, men mere fordi han egentlig havde brugt hende, selvom han ikke havde haft sex med hende sådan rigtig havde han stadig brugt hende. Hun betragtede ham som han vendte sig imod hende, han havde ikke ret til at kalde hende det navn ” det er Panthea for dig” hvæssede hun og blev mere vred hun betragtede ham fnøs ” du kan trygt stole på vis jeg ser dig igen så er du færdig” sagde hun med en stemmen der fortalte ham hvor meget hun hadede denne dæmon. Hun ville virkelig gerne give ham en lærestreg, men hun var ikke stærk nok til gøre det og det gernerede hende så meget at det var ufatteligt, men hun hadede ham også for at tro at de skulle mødes igen, for så længe hun levede og selvom at han var den sidste fyr på jorden så ville hun ikke opsøge ham igen. Han bragte en vrede frem i hende som ikke mange kunne præstere at gøre og det var derfor hun hadede ham. hun gengældte hans farvel med et svagt fnøs. Igennem hendes menneske liv havde andre brugt hende, men ikke i hendes vampyr liv. Det ville hun ikke finde sig i. Hun bed svagt i læben, men hun var stadig en smule nervøs for at lade ham vide alt det hun prøvede på skjule. Han gjorde hende sårbar, noget hun havde brugt så lang tid på at skjule. Hun virkede stadig svag, men det var pågrund af hendes krop og højde. Hun var langt fra en man skulle dømme på omslaget, men denne dæmon var stærkere og ældre og det irreterede hende endnu mere og fik hende til at hadede ham mere” fint behold den, men høre jeg noget om du skulle have sagt det til nogen, så stopper jeg ikke før du kommer til at lide en smertefuld død” sagde hun og lagde tryk på det sidste, ingen skulle tro at hun var svag, hun ville finde en måde vis han sagde det til nogen. Derefter vendte hun sig om og med hastige skridt imod parkens udgang og hjem. Heldigvis boede hun ikke så langt her fra.

// out//