Jesus now, i am all coveret in blood thanks//Evaline/

S Ash Wood forest
O Dyr, og en kvinde, sammen med en mand.
V Det er næsten lige stoppet, med at regne.
Tid 20,30
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] (og der er jo bukser til :9)
Arn havde, overtaget styringen for denne dag, hvilket sagtens kunne mærkes, da Arn gik ud for at tag en kvinde med ud,  i en skove. Arn og Arlen, havde som altid en diskussion i tænkerne, lige meget, hvad der skete. De, havde altid den kæmpe diskussion, lige meget, hvornår på ugen det var. Arlen, havde hele dagen igennem prøvet at holde Arn, væk fra at få styringen, for det starte altid, med at Arn tog en kvinde med sig ud i The middel of fucking nowhere, hvorefter de så hygget sig og dagen efter, var kvinden Arn havde været sammen med, lige meget, hvem det var var de blive myrdet. Da Arn tog afsted, hvilket i sig selv var vildt mærkeligt, få dage efter, ville Arlen finde liget. Men i det mindste, havde det aldrig været sådan, at Arlen var vågnet op i blod, fra den kvinde Arn, havde været sammen med bagefter. Men den her dag, ville blive vildt god, lige meget, hvad for Arn. *Arn, fuck nu ikke det her op, jeg vil ikke ligge, ved siden af et lig igen, og behøver du at efterlade, kvinden igen. Det slår hende jo ihjel.* Arn fnøs kort mens han gik videre med kvinden, som han havde udvalgt denne gang, *sidste jeg husket det, var grunden til vi næsten døde og mistet alt, at de hjælp en knægt, fordi vi var hans skytsengel, så pas dit så passer jeg mit.* Arn kigget på kvinden, mens de forsætter deres tur ind i skoven. Arlen gav et dybt suk fra sig, *fint fint, men kom ikke til mig, hvis der sker noget, din idiot.* Arn smile kækt til kvinden, hvorefter han fulgte med hende hen til en lysning.  De begynde lige så stille og smide deres tøj, begge to, hvorefter det ene ledte til det anden, hvorefter kvinden begynde og ride ham. Arn lå bare tilbage, med hans hænder bag hans hovedet. Mens kvinden forsætter, med at gøre, hvad hun nu gjorde. Arn følte det faktisk var lidt kedeligt, han havde virkelig, prøvet alt for mange kvinder, men det var som om alle dem han havde prøvet, var så dårlige til det.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Efter et ordentligt regnskyl havde Evaline endnu engang fået posten i at tjekke skoven igennem for ubudende gæster. Hvorfor skulle det altid være hende, de kendte hende, vidste at hun aldrig sov når det regnede sådan lå landet bare. Hun havde enlig heller ikke fået sovet sidste nat, efter de underlige monstre der var begyndt at komme frem, på grund af jordskælvet, så hvorfor skulle det lige være hende igen igen. De burde sætte Bjork til det, han ville udentvivl elske det. Dog kom han aldrig ud på disse poster, da han var ustabil, hvis en budbringer kom gående, ville han bare dræbe personen og grine bag efter.
Hun himlede med øjnene, da et støn blev hørt indeni skoven. Hun løftede hovedet en smule, hvor hun slog spyddet ned i mudderet, hvor stammede den lyd fra? Og hvorfor i en skov, var personerne dumme, en skov var farlig at gøre sådanne ting i.
Hun begav sig efter lyden, hun kravlede da lyden blev højere og højere, kunne det virkelig passe at der var folk der kunne finde på at gøre disse ting. Hun lå bag ved kvinden der sad ovenpå personen, hvilket fik trykket på en nerve ved Evaline. Hun var hurtigt oppe på benene og henne ved tøsen, hun svang spyddet elegant igennem hjertet på kvinden, det kun fik udbrudt et skrig inden hendes lunger blev tømt for luft. Hendes blik falk kort på spyddet, inden hendes krop blev slap.
Evaline trak spyddet ud, ved at sparke til kvindens krop, så kroppen i stedet faldt ned over denne fremmede fyr. Hun svang derefter spyddet mod hans hals. "Hva tror du selv du har gang i?!" Hun slog spyddet ned i jorden kun få centimeter væk fra hans hals. "Havde du virkelig regnet med at du ville kunne være i fred i en skov, find et værelse næste gang!" Hendes stemme var irriteret, mens hun halv råbte af ham.

Arn kigget op da kvinden gav et skrig fra sig, hvorefter han mærket liget falde ned på ham. Arn rullede kort øjne, da kvinden nærmest halv råbte af ham, hvorefter han læskubbet liget væk og rejste sig op. "Dette er aldrig sket før, så ved ikke, hvorfor jeg skulle begynde med og finde et mere indelukket sted igen." Kom det flabet, men dog kækt fra Arn, Arlen badte kort inde i hovedet, efter hvad der var sket.*Arn jeg sagde jo at det var en dum ide, at gøre dette her,hvorfor lytter du aldrig.* Arn sukket kort, kort derefter, rejste han sig op han fik hurtigt smidt hans bukser på, hvorefter han kiggede ned på hende, da han jo var lidt højre. "Virkelig behøvet du at dræbe hende, det er jo ikke særlig sødt, jeg ville nok selv, være kommet af med hende på en anden måde." Arn smilte svagt til hende, hvorefter han lige så stille så lidt på hende, "så hvad nu der er vel en grund til du dræber folk i denne skov, lad mig gætte du bor i nærheden." Lød det flabet fra Arn, han så på hendes krop, hvor han hurtigt fik set hende i hele hendes figur. Hun så da meget godt ud, det var da der ingen Tvivl om, derudover kunne hun sikkert os gi ham en udfordring. *Arn nej, lad vær med og prøve på noget med hende her, er du sindsyg.* Lød det fra Arlen, til Arn inde i hovedet.  "Men hvad vil du gøre, og man kan vel lige så godt gi sit Navn navnet er Arn Thanos Sand, og de er."  Lød det charmerne fra Arn af, hvorefter han sætte sit sværd ned i skeden, han havde haft dem til og ligge ved siden af, hvilket i sig selv måske var lidt mærkeligt.  men kvinden så godt ud, hvilket faktisk var en ting både Arn og Arlen, var bevist om. Men lige nu, styrte Arn det stadig, selv om Arlen prøvet og styre det.

Han skreg ikke af drabet på tøsen, hvilket bare gav Evaline det indblik i at han var en stor trussel. Samt den måde han snakkede til hende på, hans aura virkede som en engels, men hans måde at opføre sig på virkede halvt halvt som en faldens. Hun skulede til ham, i det han rejste sig op, spyddet rettet imod ham. "Så du har sex med kvinder, kun for at dræbe dem bag efter, præcis som en incubus." Hendes stemme var kold, hun holdte spyddet med en enkelt hånd, mens hun holdte øje med hver eneste bevægelse han lavede.
Han gættede sig frem til det rigtige, hun boede i nærheden og han var på hendes bys territorium, hvor han besudlede deres grund, med hans klamme tanker. Hun svarede ham dog ikke, hvorfor skulle hun,, hun havde travlt med at regne ud om hun burde dræbe ham, eller lade ham gå.
Hans øjne gled tydeligt ned over hendes krop, hvilket fik hende til at rynke en smule på næsen. Han virkede klam, en hel del klam. Ingen ære i noget af det han lavede, mændene i hendes landsby, behandlede i det mindste kvinderne nogle lunde, mens denne mand...Han var forfærdelig! "Jeg vil skide på dit navn, jeg hbar endnu ikke besluttet om jeg vil dræbe dig, eller bare tæve dig til blods, hvor du kan få lov til at kravle ud. Så naturen må vælge om en ulv skal bide hovedet af dig, eller om du kan få lov til at kravle i sikkerhed." Hun trådte et stykke tættere på ham, hvor spyddet var rettet mod hans hjerte.

((undskyld det sene svar, har haft travlt med arbejde.))

Arn kiggede på hende, hvorefter han så på hende, "der er stor forskel jeg ville bare være kommet af med hende ikke nødvendigvis, ved og dræbe hende forhelvede." Arn bakket lidt væk, da hendes spyd næsten rørte ham, hvorefter Arlen prøvet og komme ud så de kunne få dette her overstået, "Yeah, ved du hvad jeg vil bare forlade dig nu så, siden jeg er på din grund." Lød det kort fra Arn af, hvorefter han kort træk hans hånd ned til hans sværd. Arn vidste godt at han skulle tag den med ro, da han aldrig, havde mødt sådan her en race før. Arn så hende kort i øjene, mens han prøvet og forudse hendes næste træk. Men det var nærmest umuligt, men at dræbe folk bare fordi de gjorde det mest naturlige i en skov, forstod han ikke. Arlen fik dog endelig kæmpet sig ud, efter hendes sidste ord forlod hendes mund. "okay, slap af jeg er ikke ude på, at få nogen problemer, lad mig bare lige sige, at det her har jeg ikke gjorde, jeg kan ikke fatte at Arn gjorde det igen." Lød det fra Arlen, hvorefter han tog sig til hovedet, "jeg må seriøst få ham ud af min krop på en eller anden måde, når men skal vi ikke bare sige at det var det, og så skal jeg nok få snakket med min bror Arn. Kort efter kom der et til lys skær, hvor Arn tog over, han kastet sig hen til sit sværd træk det op og skubbet hendes spyd, i det samme han fik det væk fra Evaline. "Jeg hader når Arlen tag over, kort efter kom lyset en sidste gang i hans øjne, hvorefter Arlen fokuseret på ikke og miste fokuset. Da han var sikker på Arn ikke, havde kontrol mere kiggede han på hende, "så igen undskyld, jeg er heller ikke glad for det Arn gør, da det jo er min krop lige så meget som hans." Man kunne sagtens høre forskel fra Arn til Arlen, hvilket man sagtens kunne høre forskel os på, ham der styrte nu var høflige og, behandlet alle folk, som han selv ville blive behandlet.
//sorry den så lange vente tid.//

Så han ville have dræbt hende anyways, det overraskede hende enlig ikke. Han havde en underlig aura over sig, som om han var to forskellige personer. Som havde han været en engel, men på samme tid havde en underlig form for mørke over sig. Hvorfor var det at hun følte en engel, men på samme måde følte hun en falden foran hende. Hvad end han nu måtte være, kunne han umuligt være god. Især ikke når han i forvejen ville skaffe sig af med kvinden.
Hvorfor dræbe hun pigen, tja kvinden havde sex ude i en skov, viste på ingen måder en respekt for sit køn, hun var ikke værd at holde i live. Hvis man kunne hore i en skov, burde man ikke have glæden af at inficere luften som vi andre trak ind. Hun bed sig kort i læben, mens hun skulede til ham. Han var underlig, snakkede for at holde sig selv i live. Men han var virkelig en af de folk der burde dø, præcis som andre. Grunden til hun ikke havde dræbt ham, var at han næppe var af hendes køn.
Det var vel det med at dømme folk, man kunne ikke dømme ham, når han var en mand. Hun kendte heller ikke så meget til deres former for respekt, for dem i hendes klan, gav de hinanden en form for klap på skulderen, hvis de kunne knalde en kvinde uden at være gift. Selvfølgelig uden voldtægt, kvinden skulle ikke lide overlast.
Da han sprang efter sit sværd, stirrede hun bare på ham. Rettede endnu engang sit spyd imod ham, hvor han pludselig sagde undskyld igen.
Forskellen i hans stemme var stor, den ene var dybere end den anden. Men ifølge hende, var det sikkert skuespil. Hun havde næppe brug for denne form for skuespil, hvis hun nu bare slog ham ihjel nu, var det ude af verden. Men hvad ville hendes fader sige til dette, hun havde jo næsten lige fået skæld ud over at dræbe for mange mænd. Det fik dem til at virke svage, når det var det eneste køn hun dræbte. Og da hun ikke var af det mandlige køn, ville det ikke give mening for de andre, at hun kunne dræbe så mange af dem. Det virkede næsten som om mændene, glemte at træne, eller at Evaline stjal deres kræfter.
”Jeg er ligeglad med dine ord, du forvirre mig og det skal du ikke få den store glæde af.” Hendes stemme var kold, havde en truende klang i sig. I det hun svang spyddet mod hans krop. Hvis han nåede at hoppe væk, ville hun springe rundt efter ham, svinge spyddet efter hans hals, mave, ben og ansigt. Det galte om at dræbe ham, derimod hvis han ikke nåede væk, ville hun have skåret hans trøje op, samt en smule af hans hud. Hun ville have gjort hans tøj endnu mere blodigt, dog ikke gjort det dybt nok til at dræbe ham.