Can get some help- Jazmin

tid: 12:30
sted Kroen
vejr solen skinner
omgivelser: en masse der ude gøre deres
Påklædning: en tæt siddende brun læderjakke, en sort top indenunder jakke, tætsiddende busker og lange støvler.

Thea befandt sig i Sunfury, en by hun ikke havde været i siden hun fik taget sine vinger, hvilket var en evighed siden, men hun syntes vis man så bort fra uheldet, lignede det vel sig selv. Hun havde ladet Willow blive hjemme i Doomville på kroen det vilde svin, der havde heldigvis ikke været nogen hjemme da deres hus styrtede, men det havde endnu en gang gjort dem hjemløse, det ville sige vis Willow ville, kunne hun flyttede til Sunfury og blive en del af familien. Thea ville de slagte levende vis hun  prøvede at vende tilbage, hvilket hun heller ikke havde lyst til ikke en eneste gang imens hun var engel havde hendes mors familie tænkt at komme hente dem end til den aften hvor det hele var gået galt. Ham de skulle finde som vidste hvor morfaren gemte den var en onkel. Måske havde det været nemmere at fange morfaren, men han var for godt beskyttet til at det gav mening. Hun havde en af de venner som troede hun var en ven til at arbejde for morfaren, men han havde været en god kilde.. Han havde fortalt hvor de skulle lede efter den onkel. Så vidt hun vidste var hendes onkel tit på kroer. Morfaren var lige så moderisk og mistroisk som hun var, men forskellen var at han havde nogle til at gøre det bedskidte arbejde så han ikke behøvede at blive falden. Thea kunne ikke huske om hun havde fået at vide hvor Jazmin boede, men vis hun havde, så kunne hun ikke huske det. Hun skulle nok finde hende og vis ikke det lykkedes måtte hun jo prøve selv. Jazmin havde hun arbejdet med før og hun vidste at vis Jazmin fik en opgave ville hun løse den, men det var også den eneste ros hun havde til dæmonen, for hun var jo også stadig del af hende som var mistroisk . Hun måtte nu når hun tænkte over det også indrømme at hun synes hun var god at arbejde sammen med, fordi hun ikke var den store menneske person og det betød mindre spørgsmål og mere arbejde og det kunne Thea godt lide. De skulle have fat på en gave til hendes søster, det var ikke en hvilken som helst gave, det var deres mors guld medaljon. Thea ville give hende den bedste fødselsdag gave

Hun kunne godt se hvorfor folk strimlede sammen i gaderne vejret var godt og det var nu, man kunne fordybe sig i hverdagens gøren og laden og de så  ud til at gøre det i masse vis. Dette var drømme stedet for en tyv, men det var ikke derfor hun var kommet og hun kunne dog ikke lade være med at grine, men lige pludslig blev hun fanget i midten af en flok og kunne derfor ikke komme ud. Hun blev nød til at følge dem. Hun vidste ikke hvor langt tid hun havde gået, men som de nåede en kro hun ikke kendte var det som om hun kunne komme ud og det var hendes tegn til stå af folke flokken. Hun kigede på kroen, hun kendte den ikke men det så vel ud som en kro skulle og hun gik der ind. Inden på kroen sad der mange mennsker og væsner  lavede noget og ænsede hende ikke. Normalt havde sagen været en anden, men Thea var her ikke for at vække opsigtigt.
Thea mærkede en finger forsigtigt prikke hende på skulderen, der sket så meget pt, hun syntes at have glemt hvor skulle finde Jazmin, men når hun havde fået ro i hovedet kunne det være hun kunne begynde tænke klart. Hun vendte sig imod manden som havde prikket hende på skulderen og hun stod og betragtet ham. Hun fik øje på kæden med billedet af en engel som lignede lidt en frelser type. Thea vidste hvad det betød at han enten arbejde for hendes famile eller havde gjort det, mon han genkendte hende? Hun stirrede frem for sig og han satte sig ved siden af hende.

Manden virkede til at ville snakke, for han begyndte tale om hende og hun måtte stoppe ham inden han vækkede andres opmærksomhed omkring hende. Hendes morfar var lige som hun var, men han havde bare ikke styrken til dræbe selv, så han havde andre til gøre det for ham. Hun ovevejede kniven, men der var for mange til at hun kunne dræbe ham herinde. Så hun løftede en finger lagde den på de røde læber ” vis du sladre til min morfar så lover jeg dig at inden de dræber mig, får du så mange huller at du kommer til at ligne en nåle pude” sagde hun med en lav og truende stemme.
Manden overraskede hende ” jeg arbejder ikke for din morfar længere” sagde han og man kunne høre i hans at var en mand der havde levet længe og oplevet en masse. Manden  satte sig ved siden af hende og han bestilte det han skulle have og kiggede på hende ” rødvin” sagde hun og lidt efter fik hun et glas. Manden begyndte igen at snakke, faktisk snakkede hen ekstremt meget og hun kunne ikke få et ord indført og igen var det omkring hende. Hun måtte stoppe ham, eller nogen måtte stoppe ham inden han snakkede for meget om hende. Hun vidste kroer og vægge i det hele taget meget nemt kunne have øre. ” Hey stille jeg skal spørge dig om noget” sagde hun og bed sig i læben hun var blevet en smule irriteret på den ældre herre, plejede det ikke at være kvinder snakkede for meget? Han snakkede jo mere end ti kvinder tilsammen. Da manden stoppede han kiggede på hende ” kender du en Jazmin og ved du hvor jeg kan finde hende?” spurgte hun, men manden lignede et kæmpe spørgsmålstegn så hun gættede på at han ikke kendte nogen som hed Jazmin. Og lidt efter begyndte han igen snakke, nu kunne det havde været rart med sluk knap. Til sidst så det ud som han lod hende være og begyndte at snakke med en af de andre.

Påklædning: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/736x/34/06/96/3406960b16ba2502c18524a0b3e3f0bb.jpg

Det var et godt stykke tid siden, at Jazmin havde bevæget sig nogle former for væk fra sit hjem af. Hun var flyttet sammen med Noah, hendes bedsteven og ikke mindst tætteste ven. Noah og Jazmin havde de samme oplevelser, had, fra andre mennesker, og en kærlighed der aldrig ville blive deres igen.
Jazmin havde født en søn, Joshua var han blevet navngivet.. Jazmin var blevet såret over Rowan ikke kunne tilgive hende igen, for de ting der var sket. Hun havde selv været uden om det uden tvivl. Hun havde besluttet sig for, at han skulle se hvad han mistede, og havde derfor givet ham Joshua, og havde forladt pladsen hvor de gik. Rowan havde derefter valgt at tage barnet til sig. Jazmin var blevet nægtet mange gange at se sin søn, men Rowan var sommetider bukket under, og havde ladt hende se ham alligevel.
Han var kommet sammen med en ny kvinde. Caroline. Jazmin havde kun kendt hende et kort stykke tid, inden hun havde lagt mærke til, hvorfor Rowan havde valgt hende.
Caroline var alt det Jazmin ikke selv var. Hun kunne styre sine følelser, og ikke mindst sine handlinger.
Jazmin stod foran spejlet. Hun havde besluttet sig for hun ville bevæge sig frem af nu. Komme videre, fra det hun aldrig var kommet videre fra. Hun så sig selv, i spejlet. Alle de sår der ikke kunne heles. Hun savnede Rowan, det var der ingen tvivl om. Hun så på billede ved spejlet. Han var så skøn... Så vidunderlig.
Han var alt godt, denne verden havde lagt ind i sig.
Jazmin greb hurtigt fat i sin karm, og gav sig til at rede sit hår… Inden hun begyndte at klæde sig på, tog hun en dyb indånding. Det var hårdt, og ikke mindst svært at komme sig over den person man elskede alle mest. Oven i det, havde Noah Elena rende ret tit. Følelsen af at miste sit barn, var stor. Jazmin skulle kæmpe altid for at komme videre.
Jazmin trak sin kjole overhovedet. Blå, med et par gyldent snit hist og pist.
’’ Noah… Jeg går ud. ’’ Noah smilede blot til hende, og nikkede. ’’ Hyg dig. ’’ Noah gav hende et hurtigt kys på panden inden Jazmin bevægede sig helt ud af døren. Star stod ude foran, og ventede på at de kunne komme afsted.
Star var ved at blive en del ældre, end den burde have været. Den var gammel… Jazmin svingede sig op på hende, klappede hende en anelse, og gav et lille kys ved ørene.
Dengang fandtes der ingen sadler, så selvfølgelig var der ingen på her…
Star red blot afsted imod kroen. Jazmin savnede sit gamle arbejdssted. Hun var begyndt at arbejde som lærer efter hun havde sagt op på kroen.
Hun sted ned fra Star, bandt den sorte hest til en pæl og bevægede sig ind. En stemme fangede hurtigt hendes sanser. Var der en der spurgte efter hende? Underligt nok. Jazmin vendte blikket over imod pigebarnet.. Til hendes store opdagelse var det en engel.. Hvorfor skulle en engel ville opsøge en dæmon?
’’ Er du sikker på, du leder efter mig? For som jeg kan se.. Er du det modsatte af mig. ’’ Jazmin så direkte ned på hende.


// Beklager det langsomme svar. //

Thea vendte sig om imod stemmen som var undrende, man kunne vel langt fra kalde hende en engel mere hun var mærkelig og forskruet. Hun havde ingen andre end hendes søster som hun så som nær og det gjorde også at hun var ekstra beskyttende imod hende og ikke nok med det så havde hun også  en stemme i hovedet som gjorde at hun havde svært ved stole på nogen. Nærhed var også en af de ting som langt fra faldte hende naturlig. Hun smilede svagt lige den kvinde hun ledte efter og så skulle hun ikke lede ret længe. Hun anede ikke helt hvordan hun skulle forklare Jazmin at hun ledte efter hende og et svagt tænksomt blik kunne anes  imens hun tænkte over hvad hun skulle sige og det gik op for hende at hun måske skulle præsentere sig selv ” mit navn er Thea og jeg har brug for din hjælp, jeg er førhenværnede det modsatte” sagde hun og nu hvor snakkede var det tydeligt at  det med at sige noget ikke faldt hende ret nemt ind og nu hvor Jazmin var kommet blev hun også en smule nervøs. Thea så ikke sig selv som en engel mere selvom hun egentlig var falden. Hun havde været meget meget nede siden alt det var sket. Ikke nok med at hun havde haft en kamp med sine forældre nu havde hun det også med hendes Morfar.
Hun lod svagt en hånd glide ned i sine lommer hvor hun havde nogle få mønter nu hvor hun ikke havde behøvet at betale for sit eget kunne det være hun skulle give Jazmin noget for at vise dæmonen at hun ikke mente hende noget ondt. Hun bed sig svagt i læben selvfølgelig ville Jazmin vide hvad det var som hun brug for hjælp til, men de kunne ikke snakke her. De måtte finde et sted hvor de kunne være alene og uforstyrret.
Thea havde også overrasket sig selv ved opsøge denne dæmon, men så længe at hun ikke var en trussel for hendes søster så havde stemmen og hende det okay med at spørge om hjælp. Hun vidste ikke helt hvor gammel hun var, men noget sagde hende at hun var meget ældre end hende og var der noget Thea havde lært så var det jo ældre jo stærker var man også. Thea var sikker på at Jazmin var den rette til at hjælpe. Hun fugtede svagt læberne og tog en stor slurk af hendes vin og rømmede sig ” kan jeg byde dig på noget?” spurgte hun og samlede de få mønter hun havde i sin lomme op og lagde dem på bordet. Hun beholdte den ene og begyndte  at drejede den imellem hendes finger. Hvordan skulle hun kunne forklare det så dæmonen forstod hvor vigtigt det var at hun fik den tilbage så hendes søster kunne havde et minde om en mor hun aldrig havde kendt.

// det er helt iorden for at være ærelig så  havde jeg glemt emmet, men er glad for at du ville svare //