//Katarina// sjov måde at møde henanden på

Kate grinte da han løftede hende, det var kun en smule over jorden, men hun synes det var sjovt, da han satte hende ned igen begyndte hun at tale "Ja det er du jo, men jeg tror godt jeg kan klare den tur, men skal nok sige til vis det er" hun smilte til ham. "hvor var det du sagde det lå" hun kiggede på ham og tog hans kolde hånd i sin, og begyndte at gå.

Malao grinte lidt og begyndte at forklare "jo ser du, skoven er enlig ikke så langt væk fra her men huset er langt inden i skoven" han begyndte at gå med hende "og vi skal den her vej" sagde han og svang hende om da hun var gået den forkerte vej "sådanne nu er vi på rette vej" sagde han og begyndte at gå fremad mod skoven.

Hun smilte da han sagde det skulle den anden vej og svang hende om. "Ok den vej" hun grinte lidt af sig selv "langt inde i skoven? Hvor langt? Inde midt i skoven eller...?" hun kiggede op på ham og smilte til ham.
Hun kiggede lige ud så hun kunne se hvor hun kig. "hvem er din ven" hun kiggede stadig lige ud. "altså hvordan er han, hans navn"
var der en ting hun lærte af sin far som gavnede hende meget, så var det at spørge, hvem man havde med at gøre, eller blev ført hen til.

Malao grinte lidt "langt inde i skoven, og siden det er over din sove tid" sagde han med et grin "så hvis vi skal nå det inden det bliver alt for sent så skal vi gå nu" sagde han og klemte hendes hånd en smule.
"jo nu skal du se, min ven er ligesom mig, vampyr, men han lærte mig alt hvad jeg ved" sagde Malao og bagefter kom der et roligt "uden han ved det" og grinede lidt "jeg har holdt øje med ham og beskyttet ham hvis han fik for store problemer, og han har lært sig selv at leve uden blod, hvis man kan kalde det det" sagde Malao og kiggede op på Kate "og han hedder Nggung" og smilte "vi blev lært op af den samme person" efter han sagde det kiggede han væk.

Hun smilte *Ok gå rask til*
"Så der er flere af jeres slags vampyre, altså dem der lever uden menneske blod?" hun grinte og kiggede op på ham, men kiggede lige ud igen. "hvorfor har ham her Nggung og dig blevet sådan, var det jeres lære som havde den indstilling eller hvad?" hun blev alvorlig i hendes stemme. "og hvem er denne lære" hun kiggede op på ham og holdt blikket på ham denne gang.

Malao grinte lidt "nej der er ikke flere end mig og ham" sagde han og kiggede ned i jorden for han håbede at andre også gerne ville være som dem.
Malao smilede op til Kate "jo det kan man godt sige, jeg har bare fulgt Nggung uden han har opdaget mig, og jeg er ret sikker på at han fik hans instilling fra vores lære da han var mere inden i træningen end jeg var. og vi ved ikke hvad vores træner hedder, vi kaldte ham eagle, da han kæmpede som en ørm" sagde Malao med et smil og nåede lige at undvige et træ han ikke lige havde set komme.

//Malao er en dværg i højde så du skal nok kigge ned til mig //

Kate sukkede "Det kunne man ellers godt bruge, men desuden, vis der ikke var farlige vampyre hvad skulle man så slås imod" hun grinte, og kiggede på ham og smilte.
Hun nikkede "Wow hvor langtid har i kendt hinaden?" hun kiggede spørgende på ham, men med et smil på læben. Det var ved at blive ret koldt, hun rystede, men ikke så man lagde rigtig mærke til det.
Hun kiggede lige ud og kiggede efter skoven, som snart burde komme.

//Det ville jeg også havet skrive efter jeg så jeg skrev det, men kom fra det //

Malao grinte lidt "jo det er rigtigt nok" og klemte en smule på hendes hånd "du siger bare til hvis jeg bliver for kold, eller hvis vejert bliver for koldt" sagde han og kiggede roligt op på hende igen.
"jeg har kendt ham i hele mit liv, så en del kan vi godt komme op på" sagde han med et grin på læberne.
de gik lidt videre og så sagde Malao da han kunne se skoven "hvis i alle lige kiggere lige frem så er Ashee Tree Forest der" og kiggede op på Kate.

Hun smilte til ham "Ja det skal jeg nok"
Kate kiggede på Malao "Wow, hvor gammel er du" hun kiggede lige ud for at undgå ikke at gå ind i et træ eller noget ligne.
"Ja det kan jeg se" hun kiggede på ham og smilte, men kiggede så lige ud igen.

Malao grinte lidt "jo jeg stoppede med at tælle da jeg blev 200 og det er mange år sidden så det kommer vidst op på en del" og løftede hendes hånd op til hans mund og kyssede dens ryg "min unge ven, hvor gammel er du" spurte han hende så og undvig et træ mere.

Hun smilte til ham "Wow 200 år er ret meget" sagde hun ironisk "selvfølgelig bare ikke for en vampyr" hun grinte.
Hun smilte da han kyssede hendes hånd "Jeg er 18" hun smilede til ham.
Hun kiggede hen på skoven, den var ikke så langt væk.

Malao grinte lidt "ja det er det vel, og jo det er det enlig kender ikke nogle der er ældre ind os" sagde han med et smil.
Malao blev lidt overrasket da hun sagde at hun var 18 "seri troede du var 20 men de skills du har søde" han kiggede efter hendes øjne "store smukke dig så er vi ved skoven nu mangler vi ikke så meget endnu" sagde han og smilte og kiggede efter hvor han gik igen.

Hun smilte "Seriøst." hun lagde hoved på skrå.
Hun nikkede "20, nej jeg er skam 18" hun smilte igen til ham.
Hun kiggede mod skoven, og så ned på Malao "Okay" Hun var også ved at blive mere træt så det passede hende fint at de snart var der.
Hun kiggede lige ud, og prøvede og se om hun kunne se et hus, eller bare skimme et, men det kunne hun ikke lige nu, måske når det kom lidt længere ind i skoven.

Malao grinede "ja helt seriøst, også tænk lige på at hvem bliver over 200år" og smilede, "hmm det havde jeg ikke troed. men udsenet kan bedrage som man siger" Malao kunne godt mærke på energien som Kate havde før var ved at forsvinde så han kommenterede hurtigt "trætte lille smukke ven, godt vi snart er framme" og begyndte at gå lidt til højre da de kom lidt ind i skoven, han havde ellers lige planlagt en lille omvej.

Hun smilte "Du bliver over 200" hun kiggede ned på ham
"Ja, det kan det vel, jeg havde heller ikke gættet på 200 år" hun grinte lavt.
Hun gik efter ham til højre ind i skoven, "Ja lidt, det er ved at blive sendt" hun smilte til ham igen, og kiggede så lige ud.

Nggung smilede til Kate "hvis jeg nu bær dig og løber så tar det ikke så lang tid søde, og jeg kan mærke du er træt" sagde han mens han prøvede at fange hendes øjne i hans "du ved jo godt at jeg kan bære dig" sagde han med et grin.
han nåede lige at unvige et træ han ikke havde set og sagde "hvorfor skal du være så pæn jeg glemmer jo at følge vejen" og smilede til Kate.

Hun smilte og nikkede til ham "Okay"
Hun kiggede sødt på ham "Ja, det ved jeg" hun kiggede ham i øjne.
Huk blev lidt chokeret da han undvig træet han ikke havde lagt mærke til, hun grinte lavt "det er en forbandelse" hun smilte til ham igen.

Malao smilte "nej det er ikke en forbandelse, its a blessing" og klemte en smule i hendes hånd.
Malao gik i lidt tid i tavshed.
Malao begyndte at kunne se huset sagde han "100 skidt ca. endnu" og grinte lidt for sig selv "og lad nu vær ed at falde bag over når du ser størelsen på den søde, det er nemelig stort og er selvbygget" sagde han og gjorde sig sikker på at der ikke kom nogle træere også kiggede han på Kate med et smil.

Hun smilte "Det er det vel, især når man er i krig" hun smilte, hendes skønhed havde været til en stor hjælp i hendes fares krige, da mange blev distraheret, som Malao lige var blevet.
Der var en lang tavshed mellem dem, det var det hun synes, men inden hun skulle til at bryde den med et spørgsmål, brød Malao den, "Wow har du været her mange gange" hun smilte til ham igen.
Hun nikkede "Jeg skal gøre hvad jeg kan" hun kiggede lige ud så hun kunne se hvor hun kig.

Nggung smilte til Kate de sidste skridt "så er vi der søde, og det ser ud som jeg kan huske det, og nej enlig ikke det er bare noget jeg kan huske sagde Nggung og slap Kates hånd og begyndte at løbe lidt for at komme hurtigt hen til huset, da han nåede hen til døren bankede han på for at se om hans ven var hjemme, da der ikke kom et svar fandt han sin nøgle frem og låste sig ind..
Nggung vendte sig rundt for at se om Kate var forbløffet eller om det lignede et normalt hus for hende.

Hun kiggede op på det store slot lige foran dem "Wow" hun syntes det var stort, hvor mange bor det lige der, kun hans ven.
Hun kiggede på Malao, som slap hendes hånd og løb hent til døren og bankede på, det så ikke ud som om nogen var hjemme, men han havde en nøgle.
Hun stod bare der og stirrede på det kæmpe flotte slot, men kiggede hen mod Malao og han kiggede på hende, hun gik lidt hurtigt hen til ham og stilte sig ved siden af ham.

Malao grinede lidt "sagde jeg ikke det var flot" sagde han og krammede Kate og gik inden for "vi skal nok bruge gæste værelset" sagde han og gik ud mod en af gangene.
da Nggung kom til en dør midt på en gang åbnede han døren "her er et af dem" og smilte lidt.
det var selv første gang at han havde været inde på et af de mange værelser så det overraskede ham lidt da han så hvor meget arbejde han enlig havde lagt ind i hvert lokale. "så er vi her søde, klargjort som han plejer at have det" sagde han og vendte sig rundt og smilede til hende mens han gik bagud mod sengen.

Hun nikkede hun kunne ikke rigtig sige noget, det var så stort.
Hun gik bare efter ham da han gik ind i huset, hun kiggede sig lidt omkring og drejede let rundt, det var stort, meget stort, hun havde aldrig været sådan et flot sted.
Hun kiggede på ham da han vidste hende et værelse, og kiggede så på det værelse han vidste hende, det var flot, meget flot, det kunne ses der var lagt et godt stykke arbejde i værelset.
Hun smilede da han gik baglæns mod sengen, "fald nu ikke" hun grinte lidt, hun kig hen mod sengen, og satte sig i den, den var dejlig blød.

Malao satte sig i sengen samme tidspunkt Kate satte sig i den, han tog hendes ene hånd vendte sig om mod hende og tog den anden, han ventede 2 sekunder i stilhed inden han tog sit hoved op til hendes og lagde stille hans pande mod hendes og så sagde han "smukke dig" og kyssede Kate på øret, på kinden og på munden.

Hun smilte da han tog hendes hænder og kiggede på hinanden, i 2 sekunder, i det han tog han hoved hen mod hende, og lagde sit pande mod hendes, hun kunne mærke hans kolde hud, mod hendes varme hud.
Hun smilte af hans kompliment.
Hun smilte da han kyssede hende på øret og kinden. Hun kyssede med, med det samme idet han kyssede hende på munden, hun nød hans kolde læber mon hendes.