Er jeg endelig fri? og i så fald hvad vil der nu ske med mig? ~ Razion

Han kiggede på hende og slappede bare af mens hun fik sig noget at spise "men dog må jeg sige jeg vil heller give dem noget på ikke et halsbånd men mere et bånd med mit navn på måske noget der sad omkring deres ankler eller håndled men skal lige ha fundet ud af og få det lavet"sagde han roligt, og sad der og tænkte lidt over det, men han skulle jo til smeden i morgen så kunne han jo snakke med ham om det, da det var den selv samme som havde lavet mærket på hans seneste slave Erica og den slags, han kiggede på hende "hvad tænker du vil det ikke være bedre end et halsbånd hvis fx du bar noget omkring dit ben altså noget der sidder der og ikke kan flyttet på eller taget af som et halsbånd bare på benet eller et armbånd"sagde han roligt og kiggede på hende, og ville høre hvad hendes mening var omkring det han snakkede om.
Han havde det jo bare i tanken, mere så han undgik og lede sine slaver smerte når han skulle give dem hans mærke eller bare så de havde hans navn på dem, et eller andet sted på kroppen.

Da Razion begyndte at snakke, så Lydia på ham, og lyttede til det han sagde. Hun var ikke sikker på, hvad hun helt syntes om hans ide. Hun kunne ikk li tanken at nogle var slaver. De havde jo ikke et godt liv, eller det var hendes erfaring med at være slave i hvert fald. Da han talte til hende for at høre hendes mening, bed hun sig i læben. "Foretrækker der ikke er slaver" mumlede hun og krympede sig igen automatisk, bange for at få en lussing af ham. "Og hvis det ikk kan tages af? Hvordan vil du gøre det?" Mumlede hun videre. Hun var ikke helt med på hvad han helt mente med det her. Hvordan vil han gøre så det ikke kunne komme af igen? Det havde hun virkelig ikke noget svar på.

Han kiggede på hende og ventede bare på at hun kom med et eller andet og kunne kun lige høre hendes mumlen og kiggede bare på hende, og rystede let på hovedet "altså slaver findes selvom det ikke er det bedste man høre om det men ikke alle folk er slemme ved deres slaver og nogen er værre men det ved du jo godt selv"sagde han roligt og så på hende, han var ikke den der ville skade sine slaver sådan vildt som hendes herre havde gjort ved hende og dens slags, de kunne godt få en lussing, men det var også kun hvis de virkelig var ubehøvlet overfor ham.
Han kiggede på hende "man kan vel få lavet så den er låst med en nøgle eller noget hvis man bare tænker over det for så har herren jo nøglen og den slags ting der"sagde han roligt og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og anede ikke hvorfor hun havde været bange for at han ville gøre hende noget, for at sige som hun gjorde, dem der var slaver ville altid være sådan at de fortrak at der ikke var slaver i verden, men det var der jo nu engang, og det havde der jo været længe her i verden, så vidt han kunne huske.

Hun så på ham da han talte, og nikkede stille. Han havde ret i at hun vidste nogle var slemme. Hun så ned, havde lyst til at sukke, men hun havde lært hun ikke måtte, og det lå for dybt i hende, til at hun kunne få sig selv til at sukke, selvom hun havde lyst.

Da han snakkede igen, lyttede hun til det, og nikkede stille. "Kan man vel godt få tror jeg." Hun så ned igen, og bed sig i læben. Hendes vinger irriterede hende en del, da hun ikke kunne styre dem, og folde dem på ryggen. Hun vidste hun var nødt til at trække dem ind, men vidste også, at det vil gøre utrolig ondt. Hun tog dog en dyb indånding, og bed tænderne hård sammen, for at trække sine vinger ind, så hurtigt hun kunne, for at gøre smerten kortere. Hun havde ikke sagt en eneste lyd, på trods af, at det havde gjort utrolig ondt, og det begynde at sortne for hendes øjne da hun havde gjort det. Hun nåede ikke at sætte sig, og vil faldt ned på gulvet da hendes ben gav efter. Hun slog hovedet mod gulvet.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt til hende og viste at hun var sådan at hun ikke gjorde ting, som hun ikke måtte og den slags ting der, men hun måtte jo godt når hun var sammen med ham, men det lod til at hun holde fast på det hun ikke måtte for sin gamle herre.
Han nikkede roligt "det får vi jo og se om vi kan"sagde han roligt og kiggede på hende da hun var i gang med og få vingerne ind, så det da ud til at hun gjorde og før han viste af det var hun endt på gulvet og alt det, og roligt samlede hende op derfra og roligt bar, han hende op til hans seng og lagde hende ned i den, så hun kom til at ligge blødt og alt det halløj der.
Nu kunne han jo kun vente på at hun ville vågne op og alt det, og roligt tjekkede han hendes pande, for at se om hun var kommet noget til eller hvad hun var, men det så ikke ud til at være sket det store, og den slags der.