How did i end up here? - Naggrü

Tid - Ud på aften.
Sted - The Oasis
Vejr - Blæsende og koldt.
Omgivelser - Ikke mange væsner omkring..
Påklædning - hendes traditionelle grønne kjole, hendes mørke grønne kappe, hendes vandre støvler, bue og pil på ryggen samt to sværd, hver i sin skede, på hver sin side af hendes liv, plus en taske.

Alice havde ingen anelse om hvordan hun var havnet det sted hvor hun var nu, det var så langt væk fra alt, så langt væk fra hvor hun boede, det var så mærkeligt og hun var faktisk en anelse bange for hendes omgivelser.
Det lignede hende ikke at komme så langt væk fra hendes hjem, men hun havde bare ikke lige holdt øje med hvor langt hun var gået, og til sidst havde hun bare gået i sine egne tanker og fandt sig selv der hvor hun var nu.
Det var blevet aften, det var eftermiddag da hun var gået fra lejren, så hun havde gået et godt stykke tid for at nå der til.
Det blæste godt og det var faktisk ret godt, så hun knugede sin kappe ind til sig og tog sin hætte op over sine øre, så de kunne få noget varme, hendes lange og følsomme øre.
Hun holdt om sine sværd, begge to bare for at være sikker, hun var ikke kendt ved dette sted, hun var ret bange for at støde ind i nogle, nogle forkerte måske, måske kom hun i kontakt med et menneske... Det ville ikke være spor godt, hun kiggede sig meget paranoidt rundt omkring, for at sikre sig at ingen fulgte efter hende og ville angribe hende, for det var hun virkelig ikke i humør til lige nu, hun var meget sensitiv lige nu.
"Amin fauka" (jeg er tørstig) kom det fra hende, hun talte bare ud i luften til sig selv, der var ingen andre i nærheden.
Hun kom til en stor sten, under et træ, som hun satte sig på, hun tog sit taske op, som hun havde pakket hjemme fra, med alverdens brød og grøntsager til turen, men lige nu ville hun bare have vand. Hun tog sin læderdunk op med vand og tog en stor slurk.
Imens hun drak lidt, kiggede hun sig rundt, når nu hun tog omgivelserne rigtigt ind, så det faktisk ret flot ud, der kunne hun godt sidde lidt længere. Hun begyndte at nynne en elvisk melodi imens.

Han havde prøvet at sove lidt, men det var som om at søvnen aldrig rigtig ville komme til ham, i hvert fald ikke nu. Det var ellers et godt sted han havde fundet, godt op af en sten, og under et træes skygge, og højt græs der matchede hans pels næsten perfekt, så det kunne ikke være bedre.
Men pludseligt kunne han høre nogen sige et eller andet på noget hullabulla sprog, syntes han i hvert fald, som åbenbart havde tænkt sig at komme nærmere.
Han lå stille som stenen bag sig, næsten totalt kamufleret i græsset. Og han havde ikke svært ved at ligge stille og ikke sige et pip, så længe personen bare gik igen eller et eller andet.
Men da han hørte at hun havde sat sig og åbenbart drukket noget vand og begyndt på at nynne, blev det for meget for Naggrü som ellers syntes han havde været tålmodig.
Han skubbede sig hårdt op fra jorden af så han kun var sekunder om at rejse sig på alle 4 ben og trak kløerne ud på sine hænder.
"Og hvor længe havde du tænkt dig at ødelægge roen med den larm der???" kom det yderst irriteret fra ham imens han pustede sig op og virkelig gjorde sig stor i forhold til hvad han egenligt var, det eneste man rigtig kunne sige var at han var ganske lang.
"Hvis du endeligt skal synge så syng på et sprog man kan forstå" knurrede han så og trak kløerne ind og knyttede næverne sammen og slog dem mod hinanden.
"Det her er mit sovested så det er mine regler her" sagde han så overlegent til hende og så ned på hende med et meget nedstirrende blik. Han hade virkelig når freden blev forstyrret af udnødvendige ting og sager, og det kunne hurtigt få hans blod i kog.

Det gav et sæt i hende og et skrig efterlod hendes mund, da hun hørte en dyb stemme bag sig, hun havde ikke lige set det komme, hun havde slet ikke lagt mærke til at der var nogle bag hende.
Hun rejste sig hurtigt op, tog sin taske og gik nogle meter, før hun vende sig om for at se hvad det lige var.
Da hun så hvad det var, fik hun sig noget af et chok, hun havde aldrig set noget ligne, hun bakkede lidt bagud, begrund af at han gjorde hende ret utryg, både ved at puste sig op, men også at han så så anderledes ud, så farlig og stærk ud.
Hun bed sig i læben og kiggede ned i jorden, for ligesom at vise at hun havde respekt for ham og så ham som overlegen.
Hun forstod intet af hvad han sagde, men han lød meget vred, og det eneste svar hun kendte til det, var selvfølgelig. "Amin hiraetha" (undskyld) Hun kløede sig på sin arm og kiggede så op på ham igen...
Hun blev hurtigt lidt nysgerrigt. Hun kiggede lidt på ham, men hun kunne simpelthen ikke finde ud af hvad han var.
"Mani Lle?" (hvad er du?) spurgte hun og lagde hovedet på skrå.

Det morede ham at hun havde fået et chok af ham, men han var stadigvæk lidt irriteret og især da hun begyndte at snakke volapyk sprog til ham, han forstod intet elver sprog og havde slet ikke øre for det heller.
Han stod bare og så på hende som om hun var virkelig underlig og unormal.. skønt det nok var ham som var den unormale.
Han kløede sig lidt i nakken og pustede sig så ned da han lagde mærke til hendes krop sprog og måtte anerkende at hun jo var en pige så stærk var hun sikkert ikke det mindste, kun hvis hun havde været en mand havde han nok hoppet på hende med tænder og klør.
Roligt stod han og gloede lidt på hende, så på hendes tøj, så på hendes udseende, det var lidt sjovt at se på måtte han indrømme.
*Måske virker det her bedre...* tænkte han og tog så en stor indånding og gav sig så til at tale løvesprog som for det meste var ret simpelt, og bestod ikke af lange sætninger.
"Brøøl!" (hvem er du!)
"Knurre brøl!" (ven? fjende?)
Han var nysgerrig om hun så opfangede sådan et sprog for han havde hørt rygter om nogle væsner som faktisk kunne forstå hans slags sprog, som kunne forstå hvad han sagde, så det her var bare et skud, men et skud han ikke var rad for at prøve.
Han gav et kort fnys fra sig.
"Knurre Knurre Wrawr" (ryge pibe?), han var lidt nysgerrig om sådan en lille skabning kunne håndtere sådan noget stærkt og mandigt noget.

Hun blev lidt mere afslappet da han pustede sig ned. Hun bed sig i læben og satte sig taske ned på jorden, så hun ikke behøvede at bære den lige nu, da det så ud til at hun blev her lidt endnu, for at finde ud hvad han var for en.
Hun fik sig noget af en overraskelse, da han begyndte at tale løvesprog til hende, det var måske også den eneste måde at de kunne forstå hinanden på, men det virkede bare så underligt, for samtidig med at han var meget dyrisk, så virkede han også en del menneskelig.
"Knurre"(ven) svarede hun tilbage og kiggede direkte på ham, slap ham ikke ud af syne.
Hun kiggede lidt spørgende på ham af hans næste spørgsmål, om hun røg pibe, nej det gjorde hun da slet ikke, hendes folk var meget sunde, de røg ikke da de mente at det var meget dårligt for ens krop, og det var det da helt sikkert også.
Hun rystede på hovedet til svar.
Efter lidt, gik hun en smule tættere på ham, studerede ham en del, da hun var kommet en del tættere på, rakte hun ud efter hans manke, tog en lille tot og rykkede meget blidt i den, bare for at føle lidt. Hendes hænd bevægede sig så fra manken, op til hans øre som hun gned blidt mellem sine fingre, men ellers lod hun så være med at røre ham, hun vidste jo slet ikke om han kunne lide det, om han brød sig om at blive rørt af en fremmed.

Han spærrede øjne lidt op da hun endeligt svarede ham på sit eget sprog, det var næsten helt syrealistisk at se en anden end hans egen race tale hans sprog, det var virkelig underligt syntes han. Naggrü fnøs lidt af hun ikke røg pibe og kunne ikke lade være med at se drillende på hende. Men det næste hun gjorde kom helt bag på ham at hun virkelig turde.
Hans spørgsmål var bare om hun var modig, eller bare dum. At gå SÅ tæt på en Liontaur uden at over hovedet kende den eller havde snakket meget med den, det var næsten selvmord, især for en lille sag som hende.
Øjnene så heftigt på hende, studerede hende, holdte skarpt øje med hende, hun kunne bare prøve at gøre noget dumt i hans blik, også ville han ikke tilgive hende.
Men da hun så rørte hans øre begyndte hans ene øje at spasse lidt ud og hans ene forpote kradsede let i jorden imens læberne trak sig op og en dyb rumlen kom fra hans krop, det var hans spinde lyd, hans kattedyrs spinden.
Han kom dog hurtigt til sig selv igen og greb om hendes hånd og fjernede den fra hans øre.
"KNUURREEEE!!!" (IKKE RØRE DER!!!) kom det fra han imens han hurtigt lod sin anden hånd glide hen af hans øre for lidt at 'trøste' det siden han lige havde følt noget meget meget mærkeligt som hun havde gjort med hans øre.
Det var dog svært at slippe af med hans spinden, især nu hvor den først var gået godt i gang, og han følte det var yderst pinligt for ham at den lige skulle starte nu på sådan et dårligt tidspunkt.
Men nu var det hans tur til at røre ved hende. Han lod roligt sin store lap af en hånd blidt røre ved hendes hår, det føltes virkelig blødt som silke! Men der var noget han skulle give lidt igen med, og derfor lod han sin hånd glide hen over hendes overraskende lange øre og gnubbe dem lidt. Det var lidt sjovt at se at hun havde SÅ lange øre.
"Fnys knurre fnys" (underligt stof at tage på) sagde han stille og hentyde til tøjet, han havde aldrig helt forstået hvorfor de dækkede deres kroppe til, det var godt nok aldrig noget han havde gjort, og det ville så sikkert også forhindre nogle bevægelser han ville kunne lave uden tøj på.

Hun smilede da hun kunne se på ham at han ikke lige frem var vant til at en snakkede hans sprog, hun var dog også overrasket over at hun kunne forstå ham, det var ikke alle dyr hun kunne forstå, så at hun kunne forstå sådan en som ham, det var lidt underligt, men det var nu også ret sejt.
Hun kiggede nøje på ham, for at holde øje med om han måske ville angribe hende eller noget, men det så ikke ud til det, han så mere ud til at holde lige så meget øje med hende, som hun holde øje med ham.
Et stort smil og en lettere latter kom fra hende da han begyndte at reagere på at hun gned hans øre, især da han begyndte at spinde, det var ret så sødt syntes hun, også at det kom fra sådan en mandelige dyrisk stor kat af en art, det fik hende til at grine lidt.
Der kom dog et lettere gisp fra hende, da han pludselig tog om hendes håndled for at få hende til at stoppe. Hun bed sig i læben af hans knurren og svarede bare tilbage med. "Piv!" (undskyld!) hun vidste ikke rigtig hvad hun ellers skulle sige, hun ville bare gerne lige prøve at røre lidt, for at finde mere ud af hvad han var for en.
Men det lød nu ikke til at han slap af med sin spinden, bare fordi at hun holde op, hun lagde hovedet lidt på siden og gav ham et smil, da hans spinden lyd så sød.
Hun kiggede noget på ham da han tog sin enorme store hånd, i forhold til hendes små spinkle hænder, op i hendes hår, det var egentlig ikke fordi hun havde sat det på nogen speciel måde den dag, så det gjorde hende ikke noget at han rørte hendes hår.
Hun begyndte at grine lidt, da han rørte hendes øre, hun vidste ude mærket godt hvorfor han gjorde det, så hun lod ham bare gøre det, det var ikke fordi de var særlig sensitive til rørelse, det var mere hørelsen den opfangede super godt.
Hun kiggede lidt ned sig selv, på sit tøj, da han sagde at det var underligt, hun trak på skulderne. "Knurre piv" (det er normalt) svarede hun bare tilbage og kiggede stadigvæk meget nøje på ham.

Han løftede et øjenbryn og sænkede sit hoved så ned mod hende, så han så hende direkte i øjnene og var kun få centimeter fra hendes ansigt.
"Knurre fnys" (du ligner et menneske...) "FNYS!" (men din lugt matcher ikke) sagde han og tog så en stor snif af hende og rystede på hovedet imens han trak sig tilbage igen og foldede sine arme over brystet.
"Knurre Knurre Fnys Knurre" (du lugter af grøntsager) sagde han og så så tænkende på hende imens han studerede hendes krop. Hun havde trods alt nogle mærkværdige lange øre så helt menneske kunne hun da ikke være, og han kendte ikke til andre racer som lignede hende og havde lange øre, det var kun i fortællinger at han havde hørt om et folkefærd der havde lange øre, men de kom da aldrig nogen sinde ud på disse kanter?
Roligt begyndte han at gå rundt om hende og som han kom bag hende, hev han så op i hendes grønne kjole i et hurtigt tag og gloede kort på hendes bagdel før han lod kjolen falde igen og gik op foran hende igen.
"Knurre" (ikke meget bagdel) kommenterede han og vendte så ryggen til hende og roligt traskede over til stenen igen og lagde sig ned igen.
"Knurre Knurre" (vil ikke sende dig væk) "Knurre Knuuuuuurre" (men lad være med at forstyrre mig ubegrundet).
Han gav et højt og stort gab fra sig imens han strakte sig og lod sin flade ud op af stenen.
"Fnys Naggrü" (mit navn er Naggrü) kom det så fra ham pludseligt og lod hovedet falde tilbage og stirrede tilbage på pigen, uden rigtig at have et ansigts udtryk ud over at han så træt ud i øjnene.
"KNUURE!!" (og ikke syng på det der underlige sprog!) fik han hurtigt udtrykt med et halvt irriteret ansigts udtryk.

Hun kiggede noget nervøst på ham, da han kiggede hende i øjne og var ikke langt fra hendes ansigt, det virkede på en måde truende over for hende, hun følte sig så lille i forhold til ham.
Hun hævede dog et øjenbryn ved hans konstatering og begyndte at grine lidt, nej hun var skam intet menneske, hun var bange for mennesker, nah... hun var skam elver, men det var da noget mærkeligt at han ikke kunne se det, hendes øre var et kendt kendetegn for elvere.
Hun rullede bare øjne af ham, da han sagde at hun lugtede af grøntsager, det var klart, hun var veganer, alt hvad der hed kød, mælkeprodukter, eller noget mad der bare indholdte skyggen af et dyr, rørte hun slet ikke.
"Knurre knurre piv" (Jeg er elver) sagde hun for ligesom at gøre det klart for ham, når nu han selv ikke kunne finde ud af hvad hun var, selvom det var ret tydeligt.
Hun kiggede meget nøje på ham, da han gik rundt om hende. Hun gispede da han lige pludselig løftede op i hendes kjole bagfra, hun slog hurtigt og hårdt ud efter ham, for at sige at det skulle han helt sikkert ikke gøre.
Hun fnøs af ham da han sagde at hun ikke havde meget bagdel, hun kunne finde på at sige så mange ting tilbage til ham... "KNURE BRØL!!" (for meget bagdel) kommenterede hun så bare på ham, mens hun kiggede på hans, som han gik foran hende, lidt væk fra hende igen.
Hun lagde armene over kors, han ville ikke sende hende væk, neeej hvor sødt af ham. "tsk" kom det fra hende, da han sagde at hun ikke skulle forstyrre ham, det kunne han ikke være så sikker på at hun ikke gjorde.
Hun kiggede på ham, som han flade ud på stenen, hun fik en lille ide og et lumsk smil formede sig på hendes læber.
Naggrü... det var et besynderligt navn, syntes hun, men det kunne sagtens være det normale inden for hans race, selvfølgelig.
"Fnys Alice" (Mit navn er Alice) svarede hun så bare tilbage.
Hun grinede lidt da han sagde at hun ikke skulle synge, men det ville hun skam heller ikke.
Hun sprang med et op i træet, der stod og lavede skygge på stenen, hvor Naggrü lå.
Der var gået lidt tid, hvor hun bare havde siddet oppe i træet og kigget ned på ham.
Men nu ville hun lave noget sjov.
Naggrü ville helt klart kunne føle nogle blade lande på sig, højst med 10 sekunders mellemrum.
Alice lå og fnise oven over ham, og begyndte så at kaste små nødder ned i hovedet på ham.

Han havde moret sig lidt over hendes udbrud efter at han havde tjekket hendes bagdel ud, men da hun nævnte sit navn blev han helt stille, det navn mindede ham en del om en af pigerne fra hans gamle stamme, hun havde bare heddet Alüce.
Naggrü's ene øre vrikkede lidt irriteret, et blad havde fundet vej ned til ham. De mange blade der begyndte at komme var ret meget i vejen syntes han og han daskede dem væk til der ikke kom flere, hvilket var ret så underligt syntes han. Men da nødderne kom så han meget undrende og irriteret op i træerne.
"BRØØØØØØLL!!!!!!!" (STOP MED DET!!!!) Rungede det igennem træerne med hans kraftfulde stemme før han rejste sig op, og fnyste og pruste, hun havde pisset ham en smule af lige nu, og bare en smule fik ham til at være ret fysisk over for fremmede.
Han stormede mod træet hun sad i, og tonsede ind i træet med hele sin vægt og vendte sig rundt og så efter Alice med knyttede næver og fødder der skrabede i jorden.
"KNuuuurreeEEE" (jeg skal nok få fat på dig elver-tøs) kom det fra ham imens han kort knækkede fingre og pustede sit bryst op, og lod sine tæer bore sig lidt ned i jorden, klar til at sætte af som et lyn mod Alice når han kunne se hende, hun skulle ikke gå ustraffet fra at kaste nødder i hovedet på ham, egenligt bare kaste noget i hovedet på ham, han var ikke den som tilgav så let, heller ikke hun-kønnet.

Hun blev lidt overrasket da han kom med sådan et højt brøl, hun gav et lille hop fra sig og et overrasket gisp fra sig.
Hun bed sig i læben da han rejste sig op fra stenen. Hun var virkelig bange for at han måske ville gøre hende noget.
Hun skyndte sig at hoppe af, da han bare løb ind i det træ hun havde siddet i.
Hun landede en smule væk fra ham, til hans højre side, mens hun gik lidt langsomt bagud for at få afstand til ham.
Hun kiggede lidt ned på sine sværd, men det første hun havde lært i hendes camp var aldrig nogensinde at skade et dyr, og han var... lidt af et dyr, det var lige meget om de gik til angreb på en, så måtte de gøre det, man måtte ikke gøre dem noget.
"Piv piv piv" (Undskyld, jeg drillede bare) sagde hun nervøst og bakkede stadig lidt væk fra ham, hvis nu han skulle finde på at løbe efter hende og skade hende, det havde hun ikke rigtig lyst til skete.
Hun ville starte med at prøve at få ham til at slappe lidt af. Hun kunne godt se at han var en der virkelig var seriøs. Han var en med kort temperament, og det gjorde hende rigtig bange, hendes krop rystede en anelse.

Han gik med tunge skridt over mod hende, hvert fodtrin sørgede han for at stampe i jorden så hun virkelig kunne mærke han kom imod hende med styrke og fare. Øjnene var store og morderiske imens han slikkede sig om munden. Han havde tænkt sig at give hende en lille lærerstreg for at smide ting efter ham.
"Knuuuurrree" (gad vide hvordan du smager) sagde han sultent og smilte til hende med alle sine skarpe tænder og trak roligt sine klør frem på alle 4 ben og sine to hænder.
Han satte sin en fod i hendes kjoles bundstykke og trådte det ned i jorden så hun var lettere fanget, imens han gik tættere på hende.
Han skubbede hende ned på jorden med sin ene hånd og med den anden greb han fat om hendes ene tynde arm og holde den ned mod jorden, imens hans overdådige og muskuløse krop kom over hende, og som han var over hende sænkede han hovedet ned mod hendes og slikkede hendes kind med sin store ru tunge.
"Knuuurreee" (klar til at blive spist?) spurgte han hende så og lagde sin anden hånd på hendes bryst og for at holde hendes overkrop nede og før han så begyndte at slikke hele hendes elver ansigt med sin store tunge, og sørgede for virkelig at savle til så der ikke var en tør plet på hendes ansigt tilbage.
Han lagde sig ned på siden af hende og lo højt og næsten krampe artigt imens han så på hendes oversavlede ansigt.
"Knuuuu 'fniis!' uuuuurre!!!!" (hævnen er våd!!!!!) sagde han og grinede højt og længe imens han hamrede sin store pote ned i jorden, det her var hysterisk skægt syntes han.
"Knurreeee Knuurre" (jeg vil aldrig kunne slå en skovensven ihjæl) sagde han så snøftende imens han prøvede at holde op med at grine og måtte kort tørrer sine øjne imens han satte sig op på numsen igen og måtte holde sig lidt for maven imens han kæmpede for at holde op med at grine og krampe samtidig.

Nogle lave piv kom fra hende da han kom faretruende hen imod hende, hun var ved at være rigtig bange nu, men hun ville stadig ikke gøre ham noget, det gik imod hendes natur, imod det hendes lejr havde lært hende, igennem alle de år hun havde været der.
"Piiiiv!"(Ik spis mig!) sagde hun bange og holde øje godt øje med ham.
Hun gav et gisp fra sig da han trådte på hendes kjole, og holde hende ligesom fast, hun kunne ikke gå væk fra ham, men han kom tættere på hende. Hun rystede voldsomt nu mens hun kiggede på ham komme tættere.
Hun så skræmt ud da han skubbede hende ned at ligge på jorden, og samtidig holde hendes ene arm nede i jorden, så hun ikke rigtig kunne røre den.
Hun kiggede op på ham, da han kom over hende. , hun prøvede at kæmpe sig fri, hun gav højlydte piv fra sig, da han slikkede hendes kind. Ville han faktisk virkelig æde hende.
Hun rystede på hovedet panisk, det var da også et ret dumt spørgsmål... det var måske retorisk, det vidste hun ikke rigtig.
Hun kiggede ned på hans pote der lagde sig på hendes bryst, og holde hende endnu mere nede end hun allerede var.
Hun blev dog meget overrasket da han så begyndte at slikke hende overalt i hendes ansigt, så det blev helt savlet til af ham. Hun havde en grimasse af afsky malet i sit ansigt da han så stoppede og rullede ned ved siden af hende og begyndte at grine.
Hun var i chok, han drillede hende bare.
Hun lå lidt og gik igennem hvad der var sket.
Hun satte sig derefter op og begyndte at slå ham i maven, men da hun ikke gjorde det særlig hårdt, føltes det bare som han nok blev slået med nogle bløde puder.
"Knurre knurre fnys" (Jeg hader dig) sagde hun surt og blev bare ved med at slå lidt i hans mave.

Han måtte virkelig kæmpe for ikke at grine af hende, men hun så faktisk ret sød ud når hun var sådan sur.
Et stort smil bredte sig over hans læber og nussede hende så i håret med sin store pote, og aede hende lidt som en hund.
"Knurree knurre knur" (jeg kender til dit folk, men kun igennem historier) sagde han så og så roligt på hende imens hun slog ham i maven.
"Knurrrrreeeee" (du er meget langt hjemme fra) sagde han så og havde nu et roligt og humant blik på hende, og måske også lidt ømt, for det var ret trist at være væk fra sin folk, sin race, sin familie som man havde levet med i mange år.
Han skulle lige til at åbne munden igen, før at man pludseligt kunne høre nogle fødder sætte af i en spurt, næsten som en sort skygge, skar igennem det høje græs der var ved siden af dem. Gule øjne der lynede igennem luften, den sorte pels der fik dyret til at ligne en ninja næsten, og med kløerne rettet direkte mod brystet og tænderne mod struben af Alice.
Det var godt hun var så tæt på ham, for blot få sekunder for sent, og hun kunne havde været en død elver...
Men Naggrü var der, og med sin store lap af en næve samt et krigs brøl, sendte han panderen flyvende igennem luften, efter at kun havde været få centimeter fra hendes lille krop. .
Uden han selv havde lagt mærke til det, havde han lagt sin anden arm om hendes liv og trykket hende mod sin bløde pels og holdt hende i sikkerhed.
Han slap hende dog igen og gik ind foran og pustede sig stort op foran den nu ret ømme pander og trak alle kløerne frem imens han gav et ordenligt brøl fra sig der fik hårene til at rejse sig på panderen og frygten blev hurtigt malet i ansigtet af den da Naggrü greb en forholdsvis stor kæp og knuste den med sin ene hånd uden de store problemer.
Naggrü slap sin oppustede position da panderen så tog den kloge beslutning om at det alligevel ikke var sådan en god ide at gå efter elveren når hun havde sådan en stor og dyrisk bodyguard på sig.
"Knnuuurr" (godt man er stor her) sagde han stille til sig selv.

Hun kiggede lettere irriteret op på ham, da han ikke så ud til at tage skade af hendes små knytnæve slag. Hun viftede lidt ud efter hans hånd da han nussede i hende i håret, hun lagde armene overkors og kiggede bare op på ham, han var så større end hende at det var utroligt.
Hun stoppede med at slå ham da han talte lidt om hendes folk og at hun var langt hjemme fra. Hun sukkede og nikkede lidt. "Piv knurre piv piv"(Jeg er faret vild og kan ikke finde vej tilbage) indrømmede hun og kiggede ned i jorden et kort sekund, før hun så kiggede op på ham igen. Han så ud til at være lidt mere blid, til han blev lidt mere seriøs igen, og hun kunne godt høre hvorfor, der kom noget mod dem i fuld fart.
Hun nåede lige at kigge foran sig, da hun så en stor sort kat komme springende mod hende, men heldigt for hende sprang Naggrü ind foran hende. Hun blev dog ret overrasket da hun fandt hans arm rundt om hendes liv og hendes krop ind mod hans pels. Hun kiggede på ham med et blidt smil.
Hun kiggede på panderen der blev kylet gennem luften, mod en helt anden destination den havde planlagt.
Hun kiggede efter den og gik lidt væk fra den, da Naggrü havde sluppet hende igen.
Hun smilede da Naggrü endnu engang gik foran hende, viste sin styrke over for panderen, som besluttede sig for at stikke halen mellem benene og gå fra dem.
Hun sukkede lettet og kiggede på Naggrü, hun gik op på siden af ham og krammede ham så taknemmeligt. "spinde" (tak) mumlede hun mod ham.

Han fik et lille chok da hun pludselig kom op på siden af ham og krammede ham, han havde nemlig for en kort stund glemt at hun var bag ham.
Han fik lidt store øjne da han så hørte hende spinde som hans egen race, det var ikke helt normalt at sige tak på den måde, ikke over for fremmede i hvert fald... eller bekendte.
Let rømmede han sig og lagde sin arm om hendes liv og trykkede hende ind til sig.
"Knurrrreeee" (at spinde betyder ikke venligt tak) sagde han stille og bukkede hovedet ned mod hendes øre så han kunne hviske det.
"knuurrr" (det er et kærligheds tak) hviskede han og smilede til hende, men syntes stadigvæk det var ret sødt af hende.
"knuuuurrrerrrr spinde" (havde du haft mere pels havde jeg sikkert spurgt dig ud) sagde han så og blinkede til hende, men pegede så på sin ryg, der hvor knækket var fra hans under del til hans over del.
"Knuuuuurreeer" (hop op så tager jeg dig tilbage) sagde han og bukkede ned i knæene så hun kunne få en chance for at komme op på ryggen af ham.
Han kom hurtigt til at tænke på noget... han vidste jo egenligt ikke hvilken skov det var de boede i.. retter hun boede i, det ville nok være godt at lige spørge tænke han.
"Knuurrer" (hvilken skov var det nu igen?) spurgte han hende og hævede et undrende øjenbryn, imens han tænkte over hvor lang tid det mund ville tage at løbe helt hen til en anden skov? måske nogle dages løbning? Måske ville han så også komme til at se nogle andre elver?? tankerne var store, og chancen for at se flere elver nagede i ham som en god mulighed for at opleve den kultur han kun havde hørt om i historier.

Hun smilede lidt da han trak hende ind til sig, da han lagde armen om hende. Hun kiggede dog lidt spørgende op på ham, da han sagde at det hun lige havde sagt ikke rigtig betød tak som venligt ment.
Hun rødmede gevaldigt af det næste og trak sig lidt fra ham, kiggede lidt ned og kløede sig på armen. "piv"(undskyld) sagde hun bare mumlende og kiggede med et svagt smil op på ham.
Hun kiggede lidt ned af sig selv, da han sagde at han havde villet spørge hende ud hvis hun havde mere pels. Hun grinede blidt af det og kiggede så lidt på ham, som bare havde pels over det hele, det eneste pels hun havde, var nok hendes hår, hvis man altså kunne kalde det for pels.
Hun kiggede lidt på hans ryg som han pegede på og blev overrasket over hvad han ville have hende til at gøre, hun skulle op og sidde på ham.
Hun nikkede lidt som tak, i stedet for at spinde igen til ham, og kravlede så op på ham, så hun sad rimelig tæt på hans ryg, så hun kunne holde om ham.
"The forest" svarede hun bare til hans spørgsmål og holde sig ellers bare ind til ham, hun kunne godt lide hans pels, den var dejlig varm.

Han kunne ikke lade være med at smile stort og trykkede hende lidt bedre ind til ham og smilede selvsikkert til hende.
"Knuurre" (hold godt fast om mig) og sørgede for at trykke hendes bryst ind mod hans ryg så brysterne blev trykket mod hans muskuløse ryg.
Han nikkede så til at hun sagde at det var i The Forest, det var lidt vej, men så lang tid ville det heller ikke vare hvis han løb til, også kunne de altid sove om natten når det var at han var blevet en smule træt.
"Knurrrrrr" (tager måske et par få dage) sagde han så til hende og kradsede kort i jorden før han så satte af i løb. Han vidste godt hvilken retning han skulle løbe nemlig for at nå til The Forest, men det var nu et sted han havde været før kunne han huske, han mindes dog bare aldrig at han havde set elver der, ikke engang i nærheden af noget som lignede en elver.
"Knuuur" (håber ikke du falder af) sagde han så for sjov imens han spænede over sletterne og løb med ret god fart imens han holdte lidt øje med hvor det var han løb, for det var noget tid siden, så det var også lige med at huske ruten. Det var dog ikke så tit igen at han havde faret vild, det var trods alt en normal ting for ham at finde rundt i mærkelige steder som godt kunne finde på at føre personer i rundkredse. Han nød at løbe, nød at føle vinden i hans store manke, det var en fantastisk fri følelse, en fantastisk dejlig og tryk følelse af den frihed han havde som barn.

//out

Hun kiggede på ham med et blidt smil, da han trykkede hende mere ind til sig end hun allerede var, det var hun bare glad for, så havde hun mere pels at varme sig i.
"piv"(okay) svaret hun tilbage og holde sig virkelig ekstra godt fast til ham, så hun var sikker på ikke at ryge af ham.
Hun grinede lidt da hun kunne mærke hvordan han trykkede hendes bryst meget godt ind til ham og nussede så bare sin overkrop ind til hans ryg.
Hun nikkede bare til at det kunne tage et par dage, sådan måtte det bare være, men hun vidste at hun ville få sådan en stor skideballe når hun kom hjem, hun måtte ikke bevæge sig så langt væk fra deres lejre, hendes mor og far var meget overbeskyttende.
Hun gispede kort da han satte i løb, hun gemte sit ansigt i hans pels, og holde sig ellers bare utrolig godt fast ind til ham.
"piv fnys"(gør jeg heller ikke!) sagde hun lidt panisk og holde sig endnu tættere på ham.
Hun havde bare sit hoved gemt inde i hans pels, hele vejen så det ikke blev koldt når han løb så stærkt som han gjorde.

(out)