finally homexxx-Naggrü

Tid: 5:00
Sted: hjemme ved hende
omgivelser: Clara er inde på sit værelse og så er der Naggrü og hende køkkenet/stue
Påklædning:  kåben: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Panthea havde vidst ham vej når han havde brug for det, de havde taget den lange vej og var endelig ved hendes hus, huset var ikke særlig stort tilforhold til mange af de mere prægtige huse i Angerforge, men det var hendes og hun var glad for den, hvem havde brug for så mange rum at de næsten ikke kunne finde rundt i dem. Nej hun kunne bedre lide små huse med en eller to etager. Pantheas hus havde også en etage mere, end den hun brugte og hun havde tænkt vis han kunne gå op af trapperne at han kunne låne over etagen. Ikke nok med at der stod fire ubrugte rum, han havde også en lile altan som han kunne gå ud på og kigge. Panthea havde været en af de mere heldige hendes hus var heldigvis ikke røget i jordskævlet, men hun boede jo også oppe i den højre del og mere trygge del af byen. Panthea fjernede hans hænder og hoppede af da de nærmede sig huset. Hun fik med det samme færten af Clara og glemte for en stund sit nye medlem af hendes husholdning. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle sørge for at han havde mad, men det skulle nok komme. Panthea åbende døren og en pige på omkring fjorten var hurtig henne og kramme Panthea som havde spredt sin arme ud så pigen kunne komme til.   Hun vendte sig imod  døren og idet Clara så hvad Panthea havde med fik hun store øjne og de lignede lidt nogen som var ved at poppe ud af hovedet på hende. Panthea gav hende forsigtigt smølfespark og pigens øjne blev hurtig normale igen og hun nikkede svagt til hilsen.
Panthea prøvede at gå så normalt hun kunne hendes muskler var stive efter turen på hans ryg og hendes ben kunne hun næsten ikke samle syntes hun selv. Panthea gik ind på sit værelse og lod ham og Clara være alene hun havde brug for et bad, men end til videre tog hun en rød morgenkåbe på og bandt sløjfe omkring livet på hende selv så den var lukket. Imens havde Clara trukket sig tilbage på sin stol, men uden slippe døren med øjnene. Dette væsen skræmte hende en smule, men vis Panthea var okay med ham så ville hun også være det. Panthea bed sig svagt i læben inden hun vis han var kommet ind lukkede døren. Panthea hus var ikke et som faktisk bar præg af at nogen boede her for Køkkenet var tomt hvilket var klart når de drak blod og ikke behøvede hverdagens luksus nemlig mad, det betød også at hun ingen tarlakner havde hun smilede svagt og vidste ikke rigtig hvad de skulle lave, men pegede dog på Clara som hurtigt opfangede hvad hun ville have hende til og hun forsvandt ind på sit værelse som også var nedeunder og overfor hendes ” hvordan har du det med trapper?” spurgte hun lettere forsigtigt og dæmpet så Clara ikke hørte dem med hendes gode hørrelse.  Hun ville have ham til at bo ovenpå, men vis ikke han kunne gå op af en trappe måtte hun jo flytte der op. Det var ikke fordi hun ville havde nået imod det, men det krævede så meget arbejde at mørkelægge hendes soveværelse, hvilket hun havde gjort hernede.

Naggrü måtte indrømme, det havde været lidt af en tur, især da de kom nær byen og de skulle til at være forsigtige, men samtidig ikke tabe fart, ellers havde de nemlig ikke nået til huset i tide, før de første solstråler havde gledet over horisonten og brændt en hver form for mørke væk.
Men han var overrasket over hvor stort hus hun havde, og stod lidt og måbede af højden før hun havde hoppet ned fra hans ryg. Et lille drillende smil gled over hans læber, han kunne godt se at hun var blevet lidt stiv i kroppen, det behøvede man ikke have et godt blik for at kunne se. Men han havde det fantastisk, det var godt at få rørt sig på den måde igen, og at have en ridende på ham føltes dejligt naturligt, skønt det ikke var i nærheden af naturligt. Men okay, hvor naturlig var han også lige, en race som ikke engang var lavet af guderne, men mørk magi, der var vist alligevel ikke noget naturligt ved ham.
Øjnene blev store da en lille pige sprang ud af huset. Ja hun var i hvert fald ikke så gammel, men hvor gammel kunne han ikke sætte tal på, så god var han heller ikke i menneskenes udseende.
Han kunne ikke lade være med at føle sig lidt forlegent da pigen så sådan på ham med de store øjne og det var svært at finde ud af hvad han skulle gøre i sådan nogle situationer, for normalt ville han bare skrue charmen op, men hende her var jo ikke så gammel, så hvad skulle han gøre? En følelse af lettelse kom dog over ham da Panthea brød hendes blik med et smølfespark.
Øjnene fulgte lidt efter Panthea der gik sin vej ind i huset og efterlod de to undrende alene. Han måtte rømme sig let og bukkede med overkroppen høfligt foran Clara.
"Godaften Frøken Clara" sagde han rettede sig så op og sendte hende et stort varmt smil, dog med et glimt af akavethed, for han følte virkelig det var svært at finde på noget andet at sige til hende, det var trods alt ikke Panthea, hende her var ny, mystisk. Han gik dog stille indenfor og så rundt med store øjne, det var virkelig et fint sted syntes han at de havde, også helt for dem selv??
"Woaw..." kom det stille fra ham imens øjnene nu var tæt på at poppe ud på hans hoved. Opmærksomheden fra huset blev dog brugt da Panthea spurgte ham om noget han kun fangede halvt af, dog nok til at forstå hvad det var hun ville have ham til. Øjnene stirrede lidt på trapperne, før et smil gled over hans læber.
"Lige som i stammen" sagde han blot og roligt gik over til trapperne og tog de første par trin. Dette var dog ikke lige som ved stammen, de her trappetrin var ikke lavet af massivt træ, det kunne han høre med det samme sådan som de knirkede under ham. Det var vist noget han skulle se lidt på senere, tænkte han, for at undgå på et eller andet tidspunkt at falde igennem med fødderne, han havde trods alt også lidt vægt, især foran. Men han løftede lidt op i sine fødder og listede op af de sidste trin så han kom op på første etage.
Hovedet poppede ind i det første værelse der var der, også det andet, og til han nåede det sidste. Så mange værelser på en etage, det var ikke noget billigt sted konstaterede han for sig selv. Men det her var godt nok heller ikke ny afstøvet kunne han mærke, måske brugte de ikke det her sted så meget, eller etagen her i hvert fald? Han luntede tilbage til det første værelse og trådte så roligt ind imens han lod øjnene tage hele sanse indtrykket ind i sig. Han havde nu kun brug for en kæmpe stor pude som han kunne lige på, så var han faktisk sat, seng skulle han trods alt ikke bruge, han havde det bedre med at ligge på gulvet, eller i hvert fald tæt på.

Panthea smilede ja det med trapperne som knirkede var ganske træls det kunne hun godt sætte sig ind i og smilede svagt og fulgte efter uden de værste knirkede lyde. Hun var jo ikke så tung som han var og hun smilede imens han undersøgte over etagen, det slog hende at han måske ikke var vant til huse som hendes, men på den anden side gjorde det hende ikke noget ” jeg bruger ikke denne del af huset, så det kan blive dit vis du har lyst” sagde hun og vis ikke han ville, men så måtte hun flytte herop også kunne han få hendes værelse. Hun forsatte op ved siden af ham. Hun ville egentlig gerne i bad, men sagde ikke noget og om det og lod ham studere og undersøge. Pantheas hus var bestemt ikke stort, men vis det var det eneste han havde set kunne hun nok godt forstå at det virkede så stort og måske en smule uoverskueligt. ” badværelset er nedenunder lad mig vise dig det” sagde hun og et svagt smil bredte sig over hendes læber imens de gik nedenunder igen. Badeværelset lod for enden af gangen hvor Panthea og Clara havde deres værelser. Hun åbende døren og afslørede et badekar det var ikke et fint badekar  som så mange af de andre havde deres som var fine og hvide, hendes var i et mørkt porcelæn faktisk sort. Hun havde også en bruser til hænge inde ved karet, men hun brugte den næsten aldrig. Panthea elskede sine karbade.
Hun anede ikke om han gik med, men det slog hende at katte ikke kunne lide vand og han var jo en kæmpe mæssig kat så det var ikke sikkert han kunne lide at bade, men han skulle vel andre ting herinde. Hun bed sig svagt læben solen var allerede på vej op det betød at de havde længere tid sammen inden hun skulle noget igen. Måske hun skulle føre ham ind på hendes værelse så de kunne forsætte deres snak. Hun var langt fra færdig med ham og nu havde hun ham for sig selv i et stykke tid. Hun gik igen ind på sit værelse og lod døren stå åben så han kunne gå herind vis han ville. Panthea fandt hårbørste og gav sig til rede sit hår. Hun satte sig på  en sort stol hvor hun foran sig havde  et spejl, men kiggede ikke i det.
Faktisk så plejede Clara gerne at vill rede hendes hår, men det blev ikke sådan i dag, men det gjorde ikke noget desuden så havde hun en anden at undvise i dag og det var hendes nye husgæst. Panthea bed sig svagt i læben ” hvordan skaffer vi dig kød?” spurgte hun lettere forvirret fordi hun kendte ingen som kunne give dem kød og hun kunne ikke selv hente det om dagen hvor folk normalt ville gøre det.

Naggrü gloede på Panthea med et uforstående blik, hele etagen!? Han var en smule blæst væk af hendes ord, det var ret meget syntes han, det var ellers kun høvdingen som fik så meget plads, og det var nærmest kun til ham selv det tykke dyr. Han blev så ret undrende da hun sagde badeværelse, et helt værelse bare for at bade?? det virkede ret luksus at man kunne have et privat rum til den slags! Han luntede glad med hende ned og fik store øjne da han så badeværelset, det var virkelig et fint sted, han turde næsten ikke engang sætte sin store pote der ud, men det blev nok en nødvendig ting hvis de ikke skulle lugte på baggårds kat hele tiden. Det var ikke at han havde noget imod det, hans katte side sagde alligevel at han skulle gøre sig ren engang imellem, og hans menneskelige side sagde at det var godt med bad, så på den måde fik han det gode fra begge sider, uden at de gik imod hinanden, ud over at slikke sig ren, det var nok en ting han ikke gjorde.
Roligt luntede han så efter hende, spændt på at se hvor de skulle hen, og hendes værelse overraskede ham endnu mere, især hvor sort det egenligt var her inde. I hvert fald fra sollys. Men også det dekorative.
"Kødet behøves du ikke at tænke på, det er det nemmeste, jeg er rovdyr nok til at spise råt" sagde han og blinkede til hende.
"Og jeg tænker, blod kommer som regel fra et sted med kød, så vi kan vel spise sammen" sagde han og så lidt undrende på hende, han vidste dog ikke om hvordan hun skaffede sit blod fra, men det var i hvert fald hans logik.
Han gik roligt over til Panthea hvor han stille lagde sine hænder på hendes skuldre blidt og lod sine hænder stille massere hendes skuldre.
"Men ellers så skal jeg nok sørge for det" hviskede han til hende imens han smilede til hende. Han kunne ikke lade være med at smile lidt ekstra stort.
"Nu var det vel ikke for hårdt at ride på mig" sagde han drillende men havde et kærligt blik til hende. Det var stadigvæk lidt overvældende for ham, men han kunne lide det, og han skulle bestemt nok få det bedste ud af stedet, selv som hendes kæledyr. Og nu ventede han jo så bare på at hun gav ham hendes første ordre, hvad hun ville have ham til at gøre for hende, eller med hende. Han kunne godt mærke at solen var tæt på at komme op, det var til at mærke i luften.
Han tænkte stille på om hvad hun mere ville vide om ham egenligt. Eller hvad hun ville gøre med ham nu hvor han var hendes. Ville hun bruge ham som bodyguard? eller husdyr? eller måske noget helt andet? han var lidt undrende men lige nu ville han bare lade hende bestemme og se hvor det kørte mod, nu ville han i hvert fald godt have hendes første ordre så han kunne føle hvordan det var.

Panthea havde set hvor meget det kom bag på ham at han måtte få det hele ovenpå, hun bed sig svagt i læben Hun havde også set hvordan han reagerede på badeværeset og det slog hende hvor vild han faktisk var og et blidt smil og næsten moderligt smil ramte hendes læber. Det var næsten som havde Clara på ny. Hun var sikker på der var en masse som hun skulle til at lærer ham omkring livet her i mennskeverden. Det var ikke fordi hun ikke ville lærer ham det, men alt til sin tid. Hun sad og tænkte hun havde faktisk ikke tænkt så langt som at sætte ham til noget. Hun stoppede ham og vendte sig om imod ham et lidt tænksomt blik ramte ham og det gik op for hende at hun måske ikke var den bedste mester han kunne have. Panthea anede ikke hvad hun skulle sætte ham til og kom til se mere forkert ud da han nævnede de kunne jage sammen. Hun bed sig svagt i læben og det gik måske op for hende at hun ikke havde fortalt ham hvordan hun fik sit blod. Hun rystede svagt på sit hoved det kunne der ikke være tale om at han skulle jage med hende ” nej det duer ikke” sagde hun og rejste sig med et sæt op og blottede sin tænder af ren og skær forbløffelse og får at skjule at hun var blevet overrasket. Hun trak vejret tungt i et stykke tid og blev så det venlige hende igen ” jeg kan ikke have dig med, min jagtteknik er at lokke  byttet og vis jeg har dig med vil de sikkert ingen gang komme i nærheden af mig” sagde hun, og hendes stemme kom til at lyde mere fjern end hun havde regnet med.
Måske vis han altså kunne spise menneske eller andre racer, kunne hun godt tage kødet med, men han slog hende ikke som en der spiste kød fra mennesker og andre racer. Men måske han selv kunne jage noget og tage det med tilbage. Panthea lod svagt en hånd glide igennem det ny redte hår. Hun satte ned igen, men vendte stolen sådan hun kunne se på ham, måske hun skulle sætte ham til noget, men hvad? Hun var ikke den bedste til det, men måske hun skulle sætte ham til at lave trappen imens hun selv gik i bad. Hun følte sig bestemt ikke god til at være hans mester, men måske hun bare skulle vænne sig til det. Hun rejste sig op og betragtede ham, hun gik så tæt på hun kunne komme uden virke for anmassende. Hun kiggede ham i øjnene og vidste ikke hvad hun skulle sætte ham til ” vi var ikke færdig med at snakke” sagde hun og smilede svagt hun lod svagt en hånd glide igennem hans pels det af den hun kunne nå. Hun valgte bevidst at ignorede hans spørgsmål om hvordan hun havde det efter deres ridetur, for hun gad ikke at risikere at Clara kunne høre hvor dårligt hun havde haft det.
Panthea ville for alt i verden ikke virke svag eller ikke til en pige som var fastlåst i en fjorten åriges krop resten af hendes liv. Hun kunne virkelig godt lide hans pels imod hendes fingre og det  var så varmt og dejligt. Hun bed sig svagt i læben ” jeg kan også svare dig på hvilket spørgsmål du måtte have omkring byen” sagde hun og bevægede sig let og elegant over på sengen og satte sig med benene op under hagen imens hendes blik ikke fjernede sig fra ham. Hun kunne vel lige så godt starte deres samtale op ” hvor længe lever din race?” spurgte hun og måtte gemme hendes nyfundne nysrrighed. Panthea havde næsten glemt hvordan det var at være nysrrig og følelsen var ikke slem, men tanken om at hun kunne være det skræmte hende en smule. Hun havde hørt om folk der var blevet staffet for være nysrrig og for at være ærlig var det nok ikke det hun brugte det meste af sin tid på.

Han fik et lille chok da hun viste tænder og åbenbart havde fået hidset sig lidt op. Han kunne nok ikke selv gøre for det, men han blev en smule tiltrukket af hende når hun viste tænder på den måde, det var i hvert fald ikke et dårligt tegn syntes han.
Han kunne dog godt se hvad hun mente, han ville nok være en super fysisk stor klods i hendes jagt teknik, især hvis det galte om at forføre. Og han ville nok kunne jage bedre alene tænkte han, og små ideer havde da også poppet op i hovedet på ham siden at de kom til byen og øjnene fik lov til at spejde lidt rundt på mulige jage områder.
Et undrende blik falde på hende da hun kom nærmere og rørte ved hans pels, han kunne virkelig ikke stoppe med at kunne lide det, det var helt forfærdeligt så godt det føltes når hun kørte sin lille hånd igennem hans pels.
Øjnene blev kort lukket imens hun kørte sin hånd igennem hans pels, indtil at hun stoppede og satte sig over til sin seng og satte sig. Han gloede lidt undrende på hende til at starte med før han smilede let over munden.
"Har faktisk et enkelt spørgsmål, hvordan har byen det med forsvunden mennesker eller kæledyr?" spurgte han hende undrende og med et lidt sulten smil på læberne og slikkede sig kort om læberne og bed sig blidt i underlæben, han var en smule sulten, især efter løbeturen, så efter deres snak ville han nok gå på rov.
Men han måtte svare på hans herres spørgsmål, så godt som han nu kunne.
"Min race kan blive.. omkring de 200 år mener jeg, har dog hørt om nogle der er blevet de 300 år gammel, men de var vist også guddommelig stærke inden for vores art" sagde han og nikkede bekræftende.
"Selv er jeg kun 43, så jeg er stadigvæk virkelig ung, og i min bedste alder" sagde han og strakte sin muskuløse overkrop for Panthea imens han blinkede drillende til hende, han måtte dog indrømme at han nok var lidt tynd i forhold til de lidt ældre Liontaurs som var jægere som ham, men det var også kun normalt at hans race blev godt oppumpet jo ældre de blev, indtil de nåede de 150, også ville de så sidde stille i krops størrelsen indtil de nåede de 190 hvor de begyndte at blive gamle, hvilket skete ret hurtigt. Kun dem som nåede forbi de 200 og op til 300 holde sig hele livet havde han hørt, og døde som store stærke Liontaurs.
Roligt rejste han sig så op og listede stille over til hende og satte sig ned ved siden af sengen og så undrende på Panthea.
"du sagde egenligt du forførte mennesker, er det noget din race er specialiseret i? og forføre i kun for blod eller for... nydelse også?" spurgte han hende undrende og syntes det var lidt sjovt at de skulle forføre før de kunne æde, hvilket han syntes var lidt for meget arbejde bare for at spise. Han havde selv tænkt på at snuppe en i skyggerne og sørge for at mennesket blev gjort lydløs før mennesket ville kunne nå at reagere på det. Men det krævede nok noget forberedelse, især for hans tilbage tur, for han vidste ikke om han ville spise ude på gaden men mere her i huset, det ville nok være mest sikret.

Panthea lyttede med blikket rettet frem for sig imens han snakkede endnu en race med et kort livsspænd, det ville sige at de levede længere end menneskene, men ikke for evigt som hende. Hun vidste godt at det lød dumt i hendes hoved, men faktisk irriterede det hende en smule at han ikke blev ældre og hun kunne ingen gang  tillade sig at give udtryk for det. Så hun valgte at lade som ingenting. Hun havde før gjort ham ked af det ved at være for dirkerte og det ville hun ikke igen. Hun kiggede igen ned på ham da han spurgte om det med hendes jagt teknik. Hun brugte metoden, men der var så mange forskellige måder at jage på som vampyr. Hun brugte for det meste at hendes krop så svag ud. Hun brugte mænds drifter imod dem. Det var utroligt hvor mange som hun havde fældet på den konto. Deudover vis man  var et sted med mange mennesker kunne hun godt flirte og lade som hun ville noget og trække dem ind i gyde for dræbe dem ” jeg tror det forskelligt fra vampyr til vampyr hvordan de jager, men det nemt at lade mænd tro at man vil dem” sagde hun og for at understrege satte hun sig ned ved siden af ham og begyndte blidt at strøge sine finger igennem pelsen. Hendes blik blev kærligt og et varmt smil voksede på hendes læber. Nu skulle han få hendes lokkende charme at føle. Hun nikkede svagt ” så i bliver 200 år gammel og vis heldig når i op på 300 år” sagde hun lød virkelig interesseret og smilede flirtende og snakkede  med en flirtende tone.
Hun havde dog aldrig mødt en som ham før og vidste egentlig ikke hvad der tændte ham, men for mange andre var det den svage kvinde som gav manden ret og bare sad og  nikkede og virkede interesseret lige meget hvad han sagde. Grunden til at hun lod sine finger glide henover hans pels var fordi hun havde set hvordan han fandt det rart. Hun forsatte blidt med kærtegne den i stykke tid og så rykkede hun hen  til hans hoved og løftede det svagt så han kunne se hende i øjnene ” stol aldrig på vampyrer du ikke kender” sagde hun og med sin tommelfingere kærtegende hun hans kinder og et svagt smil ramte de blege læber. Det eneste der skulle til var at han træk hende ind til sig og så var der åbent til hans hals, eller sådan var det med menneskene og det så nemt også vis de var gifte så var der bare andre ting man spillede på. Hun smilede svagt og trykkede drillende sine læber imod hans og kyssede ham faktisk en smule grådigt og det var ikke menningen at hun ville, men hans læber imod hendes fandt hun letter rart og tiltrækkende, men hun gjorde det nu stadig for at lokke ham til at tage hende ind i hans arme og holde hende tæt så hun kunne understrege hende pointe.
Når det var kvinder lod hun som om hun var deres ven og når de begyndt stole nok på hende lokkede hun dem bare med sig, men hun spiste egentlig ikke kun mennesker men også nogle af de andre racer. Da han spurgte til hvordan byen havde det med forsvundne mennesker trak hun svagt på sine skulder og gav sig til at kysse ham igen, hun havde ikke haft problemer med dem der manglede og derfor satte hun sig ikke ind i hvordan folk gjorde i byen når de mistede nogen.

Han lyttede interesseret i hendes svar til ham, forskellige jagtmetoder? det lød som noget han godt kendte til, især med de forskellige generationer der havde været i hans stamme, altid nye og spændende ideer til hvordan man kunne jage vildt.
Blikket blev lidt undrende da hun satte sig ned ved siden af ham og begyndte at stryge hans pels, hvilket straks fik ham til at smile nydende, det var ellers kun familie og tætte venner eller elsker der egenligt skulle have lov til at nusse hans pels, men nu hvor han ikke havde nogle af delende så var det nu alligevel rart at der var nogen som ville. Hendes tone var så noget som virkelig kom bag på ham, og han kunne tydeligt mærke det gnistede igennem ham og kinderne blussede let op, selvom det nu var gemt bag hans pels, det afslørede ham dog lidt at han blev lidt ekstra varm på kinderne.
"nåårh så galt er det nu heller ikke, har hørt om Liontaurs som nåede op på et helt andet level og levede nærmest for evigt" sagde han og fnes lidt som en teenager dreng der lige var blevet komplimenteret af hans crush.
Han fik ret store øjne da hun så kyssede ham og især på hendes ret grådige måde, lagde hun virkelig op til noget her? eller var det skuespil? hendes ord 'stol aldrig på vampyrer du ikke kender' havde sat hjulene i hovedet på ham til at dreje lidt og undre sig. Det var dog svært at kæmpe imod, var alle vampyrer så overbevisende?? For så måtte han da passe lidt på hvis det var. Hvis han så kunne.
Panthea var måske ikke lige hans type af kvinde, men han kunne ikke ligge en enkel finger på at hendes lokke metode ikke virkede, for han var hoppet lige lugt i den nu, hendes kys havde en form for lokkende forførelse over sig og hendes stemme havde virkeligt blødet hans øre op og gjort hans hjerte flydende næsten. Selv med hendes ikke så formet krop kunne hun virkelig få hårene til at rejse sig i hans nakke.
Han lagde blidt sine hænder på hendes skuldre, og holde hende en smule fast, ubesluttet om han skulle skubbe eller hive. Fingrene kørte blidt over hendes skuldre og uden på kåben. Selv hans åndedræt var ikke i kontrol.
Pludselig tog han bare den beslutning der lå nærmest hans læber, hende..
Han trak hende ind til sig, måske fik trukket lidt ned i kåben ved skuldrende, og omfavnede hende om livet imens han kyssede hende nu, lidt grådigere end hende, igen og trykkede hendes spinkle krop ind imod hans tydeligt muskuløse pelsklædte overkrop hvis muskler var hårde som sten og varm som en brændeovn fra afstand. De vampyrer var virkelig bare forførende, og det var vist ikke så synderlig godt for Naggrü der tænkte han nok havde PRØVET at holde det på mester og kæledyr etage, og ikke som nu hvor de nærmest snavede med hinanden. Det var ikke helt vejen for et kæledyr, men igen, der var også forskellige former for slaver, så det kunne da også være der var forskellige former for kæledyr, især med hans krop og udformning, han kunne da sagtens også være en vagthund, eller en butler type, eller måske hendes sengevarmer før hun skulle i seng, oven i købet hendes levende sovebamse? mange muligheder for ham, hvilket han nu godt kunne lide, det gav gode tanker i hans hoved, selv nu hvor de nærmest drev væk i hendes læber der var mod hans og hendes krop trykket ind til hans.

Panthea var blevet en smule overrasket over hvor nemt det var gået hun havde havde vundet og havde hun tænkt sig spise ham havde han været død hun kyssede ham i et stykke tid inden lod sine læber kysse ham til skulderen og hun bed i den, bidet var ikke hårdt, men det var for at uderstrege hendes pointe yderligere ” ja havde  du været menneske så havde du været død nu” sagde hun og et tiumferende smil bredte sig over hendes læber. Det eneste der gjalt når hun jagede var at finde de rigtige knapper at trykke på og så gik det nærmest helt af sig selv, men hun have også haft mange år til at træne sin jagtteknik og der var ikke et menneske eller væsen hun ikke vidste noget om, altså hans race var ny dog havde hun lige vundet over ham, men varmen fra hans krop gjorde at hun kom til trække vejret en smule tungt, men hun flyttede sig ikke. Hun kiggede op på ham. Hun blev nysrrig hvordan havde han sex med andre racer, for selvom de andre racer som hun kendte var forskellige lignede de stadig meget mennsker så hvordan gjorde han. Han slog hende ikke helt som en der kunne ligge i sengen hvorfor vidste hun ikke helt, men måske var det den måde hans krop var bygget på. Panthea hævede spørgende det ene øjnbryn imens hendes blik ramte hans og hun kunne ikke skjule at hendes leg havde gjort hende en smule opstemt, men hun gemte det hurtigt væk ” som du kan se er det nu meget nemt at bruge mænds drifter imod dem” sagde hun og hendes stemme var drillende ” vis du nogen side finder en bleg kvinde som er god til at flirte så vis jeg var dig ville jeg holde mig væk” hendes stemme stadig drillende, men hun havde ikke gjort tegn til at ville flytte sig fra hans favn. Hun bed sig svagt læben og med hendes hænder nussede hun svagt hans muskler. Det havde ikke været meningen at det skulle havde været så intens, men det var det og han tændte hende ret så voldsomt, men det var i hendes indre. Hun kunne heller ikke benægte at lysten til ham ikke var der, men han havde slået hende som en der ikke lyst til hende. Hun stod lidt og betragtede ham. Hun var sikker på at grunden til at vampyrer var så gode nogle jæger var fordi de var så gode til skuespil og ja faktisk kunne gemme deres følelser og derved deres hensigt. Hun vidste ikke om det alle der brugte samme måde som hende til at jage, men der måtte være andre som brugte den.
Hun anede ikke helt hvad hun skulle sige, men til sidst trak hun sig fra hans greb flyttede sig fra hendes favn. Hun gjorde ikke noget for at rive ærmerne op. Hun satte sig på sengen ” men de nemmeste mænd er dem der tror de kan udnytte dig fordi de tror du er en svag kvinde” sagde hun og prøvede at skjule hvor opstemt hun ved at få det til at lyde som en form for undervisning. Dog kunne ikke helt få styr på hendes vejrtrækning og af til blev den en smule for tung til at hun kunne lide det. Hun smilede til ham og et flirtende blik ramte ham, men det var fordi det hun skulle til at spørge om noget som var for nogen meget privat dog måtte hun bare havde det at vide ” hvordan har du sex med racerene for selvom de forskellige så ligner de jo stadig mennesker på en måde, du med to ben en krop og et hoved” sagde hun og måtte bare havde det at vide. Han skulle fortælle hende det hele. Hun prøvede på ikke at tænke over at han kunne vise hende det og ja måske hendes krop også gerne ville havde det at vide, men hun var  sikker på han ikke ville. Desuden ville hun ikke spørge.
De skulle jo havde et professionel forhold og måske det var forkert af hende at vise ham hvordan hun jagede, men på den anden side havde hun jo bare undervist ham en smule i hvad man skulle se efter ved vampyrer udover deres blege hud og skiftende øjnfarve. Hun lod svagt en hånd glide en smule akavet hen over hendes arm. Han var den første som havde fået hende til føle det var forkert at vise ham hvordan hun jagede. Hun vidste ikke hvor hun skulle vende sit blik hen og det var svært for hende at skjule hvad hendes krop egentlig gerne ville have.

Naggrü følte først hendes kys fortsætte helt ned til hans skulder før hun så markerede hendes hugtænder mod hans hud.
Han var ret overrasket over at hun egenligt havde fået ham så let, måske var han ikke så effektiv imod vampyrer? Roligt åndede han let ud og sendte hende et varmt smil, han havde nu forstået sin lektion.
"jeg skal i hvert fald nok passe godt på så" sagde han og blinkede til Panthea. Det undrede ham dog en smule at hun endnu ikke havde rykket sig ud af hans greb endnu, og hendes måde at røre hans muskler på fik et spørgsmålstegn i hans hoved, for det var svært at se hendes hensigter men måden hun rørte ham på, havde en meget bestemt ting som lå bag sig.
Han kunne nu godt følge hende i at med hendes krops form kunne man godt tro hun ikke havde meget styrke, men han vidste at det ikke var rigtigt, hun var ganske stærk, og ret klog også. Men samtidig var hendes hud også meget tiltrækkende, næsten som porcelæn, som man var bange for at knuse i sine hænder, hvilket han tænkte at nok var en af grundende til at mændene ikke var brutale med hende. Og øjnene man næsten kunne spejle sig i dagen og natten lang var også en stærk faktor til at lokke med, især med hendes, de var virkelig smukke og dybe, man kunne næsten falde ind i dem følte han.
Da hun trak sig væk fra ham og ikke hev op i kåben kunne han ikke gemme sin tydelig lyst til at se mere af hende, de smukke skuldre der var blottet og kåbens åbning ned af hendes krop, den næsten blottede hals, og øjnene man spejlede sig i, og.. hendes vejrtrækning? Han havde ikke lagt mærke til det før nu, hun havde en smule svært ved at kontrollere sin vejrtrækning, på en måde som han også havde. Var hun også tændt?
Det næste spørgsmål bekræftede kun hans teori og et lidt selvsikkert smil gled over hans læber, men også et charmerende smil, og blinkede kort til hende.
Han trak vejret dybt og rejste sig så stille op før han gik langsomt over til hende, prøvede at virke bare en smule forførende, selvom han ikke helt vidste hvordan man gjorde det over for en vampyr. Blidt trykkede han sin overkrop mod hendes og trådte op på sengen med sine forpoter. Hænderne lagde sig blidt på hendes skuldre og langsomt trak han mere ned i hendes kåbe.
"Det er lidt svært at forklare, det ville være meget nemmere at bare vise dig" sagde han næsten hviskende mod hendes øre og lukkede øjnene kort med en rynket pande før han åbnede øjnene igen med et forførende blik og lagde læberne mod hendes øre igen.
"Du kan se hvad de andre måtte gå igennem" hviskede han så endnu mere stille, i håb om at den anden vampyr i hvert fald ikke hørte efter hvad de snakkede om, da han lige havde fået pumpet sin private del ud af hudfolden der normalt gemte hvad han havde, og strakte sig stort og stolt, selv for en af hans størrelse i hans race, og siden han havde forpoterne oppe på sengen var hans underkrop let løftet så der var frit syn for hende, hvis hun bøjede sig lidt til siden. Måske var det her også okay? måske var det her en del der skulle gøres? Han ville trods alt ikke have nogle hemmeligheder for hende og som sin herrer havde hun ret til at vide alt omkring ham uanset hvordan det blev serveret, og han ville helst ikke overraske hende for meget midt i deres tid sammen, så heller få det hele ud fra starten så hun vidste hvad hun havde at gøre med.
Blidt trykkede han så sin snude mellem hendes øjne og trykkede hende blidt ned mod sengen med sin overkrop før han kravlede lidt længere ind og hoppede op med bagpoterne så de var lige ved hendes ben. Overkroppen var bøjet godt forover så han stadigvæk havde sit hoved mod hendes og underkroppen var også bøjet så han kunne få sine forpoter hvor hendes hofter var. Det så måske lidt akavet ud for ham og han lignede måske lidt en edderkop der skulle til at spinde sit offer ind med den bøjet underkrop, og den store private del der hang mellem benene, men han havde det helt fint med det, for ham var det lige så normalt som at være ret. Det var bare noget de kunne gøre, da det nogle gange var nødvendigt.

Panthea kiggede på ham som han kom nærmere, hendes vejrtrækning var stadig meget tung og den stoppede næsten da han nærmede sig yderligere og hun undertrykte et svagt suk. Hun ville gerne lærer hvordan for hun havde aldrig spurgt vis ikke det var tilfældet og det var tydeligt at de begge var ophidset over situationen. Hun trak igen vejret dybt for at  prøve at styrer sin vejrtrækning, men det ville  ikke lykkedes hende. Hun havde aldrig troet at hun ville finde ham tiltrækkende for han var vel et dyr også alligevel så meget mere, men hun vidste ikke helt om hun skulle se ham som en person eller et dyr. Han havde jo form af både dyr og mand. Hun kunne ikke helt forstå hvad hun skulle se ham som, men han kaldte sig selv for et kæledyr, men så han sig selv som et kæledyr? Det vidste hun ikke helt. De andre havde vel set ham som en person ikke at hun kendte de andre, men hvad hun så ham som var lidt i det uvisse for hende selv også. Hun kunne godt lide de flirtende forsøg. Han forsøgte sig med. Hun lod ham komme helt tæt på og havde næsten svært ved tænke klart mere hendes krop måtte have hans lige meget hvor bizzar den tanke måtte lyde for andre. Hun smilede flirtende og hun måtte flere gange tage sig selv i ikke at tage styringen, hvilket hun var vant når hun jagede. Hun anede ikke helt sine levede råd og måtte indrømme at af alle de elsker hun havde haft og af dem hun havde haft sex med så var det ham hun fandt mest tiltrækkede og der var mange i hendes unaturlige og meget lange liv.
Panthea kunne ikke rigtig gætte hvorfor han havde givet hende så stor en lyst og nu lod hun den skinne helt igennem og det var tydeligt at se at hun ville havde ham til at vise hende hvordan. Hun kunne ikke skjule sine lyster  eller hensigter mere. Hun betragtede ham da han lagde sine forpoter på sengen ” Det vil jeg glæde mig til” sagde hun og nu var det ikke hende der var læren, men ham.  Hun måtte dog indrømme at den var en smule stor, hun havde stadig hovedet til siden, men hendes blik rettede sig imod hans og hun rettede sig en smule op i kroppen. Det var vidst ikke lige de de havde regnet med de skulle bruge deres dag faktisk havde hun troet hun skulle i bad, men det her var vel en meget sjov måde at få noget af dagen til at gå med.
Panthea tænkte slet ikke på Clara mere, hun var for langt væk i hans krop og hans varme til overhovedet at kunne tænke klart mere.  Hun bed sig svagt i læben og imens hans snude ramte hendes pande og hun vågnede op.
Panthea kunne ikke holde sig tilbage og med hendes hænder flyttede hun forsigtigt hans hoved fra hendes pande og ned så hun kunne møde hans læber en gang mere. Denne gang var kyssene ikke grådige, men lidenskablige og blide. Hun kunne ikke beskrive hvor rart det var med hans varme krop imod hendes, det hele omkring hende blev udtydelig og der var kun ham og hende i hendes egen lille bobble og det kunne ikke blive bedre.

Hans blik var lystende, og åndedræt tungt og heftigt, alle fire lunger i ham trak vejret dybt, hvilket nok ville se lidt underligt ud, men samtidig også gav et syn på at han havde et super godt blodomløb og masser af energi siden der var masser af luft der kunne blive transporteret rundt i kroppen på en gang.
Men han var ikke for tændt til at ligge mærke til hendes krops bevægelser, og pludselig utrolig kraftig udstråling af at hun også ville have ham lige nu og her.
Kort tænkte han dog på noget som hun havde sagt, noget med hendes jagt teknik, det her var ikke en af hendes lektioner var det? Dette var ikke en af hendes små numre? Det var en lidt irriterende tanke, men som heldigvis blev skudt ret hårdt ned da hun kyssede ham igen, og denne gang var det lidenskabeligt og blidt, intet af hvad han havde følt før, denne gang var han sikker på at det var ægte, at det her var det hun ville med ham. Og han ville da ikke skuffe sin mester på noget som helst punkt. Han hev hendes kåbe helt op og afslørede hendes smukke, porcelæns hvide silkebløde krop hun havde små gemt for hans blik, for hans lyst. Men det skulle være forbi i nat, i nat ville der ikke være hæmninger at holde, ingen meninger eller eller tanker til at holde dem tilbage, kun deres vilde elskovs instinkt. Hvis han kunne indrømme nu, så var det at han også var stoppet med at tænke på Clara, og han var egenligt også lidt ligeglad om hun ville komme til at høre dem, siden at han ikke havde følt på rumklangen at væggene var synderlig tykke, men egenligt ret tynde. Mund Clara egenligt ville bryde ind eller noget i den stil eller lade dem være og lade dem have deres tid?
Smilet var stort over hans læber imens han holde deres kys, han ville for alt i verden ikke bryde det, uanset hvad. Men han kunne stadigvæk ikke holde hænderne fra hende, og derfor lod sine hænder nusse hende blidt om hofterne, og lod hænderne nusse op af hendes porcelæns hvide krop og mærkede på alle hendes kvindelige, måske lidt tynde, men former som var der stadigvæk. Han stoppede hænderne da de nåede op på hendes bryst, og lod dem virkelig varme hendes bryster varmt op, han tænkte nemlig at hun sikkert ville kunne lide det, og især på sådan et følsomt sted, i hvert fald følsomt på andre racer han havde mødt, så han tænkte det nok også ville virke lidt på hende?
Nu hvor han havde fået påført hendes overkrop noget nydelse, tænkte han at hun ikke skulle snydes nede under, hun skulle nok se hvad han kunne gøre med sin fantastiske krop, og let lod han et bagben og et forben tage fat i hvert ben så godt som de nu kunne og lagde dem fast lidt ud til hver side så benene var spredte og der var mulighed for at pirre hende lidt i den gode ende. Det anede bagben brugte han til at holde balancen med, sikkert og fejlfrit imens hans andet forben nu gik i gang med underlivet på hende. Han havde selvfølgelig husket at trække alle sine klør ind og derfor lod han den pelsede pote køre en af sine fingre hen over hendes underliv, helt nede fra mellem ballerne og helt op til hvor hårene begyndte.
"Det her bliver en god nat.. mærk og føl hvad jeg kan" hviskede han til hende blidt ved en kort pause af kysset før han vendte grusomt tilbage med et hedt lidenskabeligt kys der virkelig trykkede hans følelser af lyst ned over hende.
Han lod sig ikke pille for meget på hendes nedre dele, dog prøvede på at varme hende godt op, bogstavligt talt, så hun virkelig kunne mærke hans fantastiske varme, før at det vilde gik løs. Han slap hendes ben, og satte nu begge bagben under hende, imens hans forben greb om hendes liv og hævede underlivet lidt op, mest af alt for hans skyld, så han havde nemmere med det han skulle til. Hjertet galoperede afsted, der var ingen vej tilbage efter det her, nu eller aldrig, var han i stand til at kunne give hende alt uden at sætte spørgsmålstegn ved det, kunne han være dyret, kunne han adlyde? Det var ikke et spørgsmål om han kunne, han ville! og med den tanke styrede han sit ret så stive lem mod hendes underliv, og pressede blidt spidsen ind, og for hver centimeter han kom op i hende, ville hun mærke hvordan hans lem krævede mere og mere plads i åbningen, men efter som hun havde set den, havde hun forhåbentlig også forberedt sig lidt på det, eller det håbede han i hvert fald, for hendes skyld.
Et nydende gisp kom fra ham da han endeligt mærkede at han var kommet så langt som han kunne, øjnene var næsten væk i den ekstase hun gav ham, i den nydelse som hun påførte ham. Om det var med vilje eller et trick, han var ligeglad, for lige nu var han i hende, og han var hendes, intet tilbage at holde hemmeligt, han ville være som en åben bog for hende, intet gemt eller noget, kun sandheden fra ham.

Panthea var en smule spændt hun kunne stadig ikke rigtig tænke og verden omkring dem blev mere og mere fjern og hun koncenterede sig kun om ham og hvad han gjorde ved hende. Det har var så anderledes end hvad hun før havde prøvet, hun vidste ikke hvad han som sådan gjorde ved hende, men han vækkede et eller andet. Hun lagde hovedet en anelse tilbage da han begyndte at røre hende. Det var så lang tid siden hun havde ladet nogen komme så tæt på uden at dræbe dem, men hun havde haft travlt med passe en ny vampyr og træne hende. Hun havde heller ikke følt det store behov for det. Det ville sige lige end til hun skulle vise ham hendes jagt teknik og var endt med at tænde sig selv og ham. Hun mærkede de varme finger over hendes krop og op til hendes bryst, følelsen det vækkede i hende var rar og forstund følte hun sig helt varm indeni og på huden hvor hans finger eller poter ramte. Det var så rart at lade nogen røre hende. Hendes krop længtes efter det. Hendes blik lystent og et lidt utilfredst suk undslap hendes læber da slap dem for at snakke, han skule ikke snakke han skulle spidse læberne og kysse hende igen. Panthea kunne godt lide at der kom noget blod, faktisk kunne godt lide at bllive bidt, men sagde det ikke og nåede det faktisk ikke  for så ramte hans læber igen hendes og hun blev mødt af hede og lidenskablige kys som bare tændte hende endnu mere, hendes krop var nået det punkt at den bare måtte have ham i hende. Hun ville mærke hvordan det var at have den inde i sig og de tanker hun før havde haft omkring at have sex med ham var forsvundet som dug far solen og tivilen over at havde taget ham med sig hjem var også gjort til skamme.
Hendes vejrtrækning gik far at være tung og akavet til at være stønnede og en smule hvinede hun havde savnet det at have en tæt på, men når hun gjorde det varede det ikke længe før hun måtte skifte fordi hun kedede sig, men han var så andreledes end noget andet hun havde prøvet. Hun var fuldt optaget af kysene og hans kærtegn at hun ikke mærkede at han løftede på hende. Dette skulle blive en fantastisk oplevelse som hun ikke ville glemme og det behøvede måske ikke at være sidst  gang. Hun stoppede kort kysset for bide sig i læben da mærke at han trængte op hende. Den var stor det vidste hun havde jo set den, men det gjorde hende ikke noget og lidt efter var han helt oppe og kunne ikke komme længere hun slap læben og nogle støn undslap hendes læber. Følelsen af at have ham inde i hende var ikke slem, hun kunne godt mærke han var stor, men sometider var smerten en del af et større billede som bagefter blev til nydelse. Hun svang armene omkkring hans hals så hun ikke ville falde det var endeligt gået op for hende at hun var blevet løftet en smule fra sengen. Hun havde været så optaget af dem det havde forundret hende en smule, normalt ville hun vide det, men det kunne alligevel ikke lade være med at overraske hende en smule nu hvor hun havde opdaget det.

Det var næsten ekstase da han hørte hendes støn, han havde gjort noget rigtigt, han havde ikke pint hende for meget, skønt han godt vidste at hans lem var tykkere end hendes overarm, og de fleste piger virkelig havde det svært at kunne tage ham. Mund Clara kunne høre hende? Mund Clara kunne høre Panthea's lyde når det var at Naggrü kom i gang, når det var at han virkelig begyndte at støde til, og ville Panthea overhovedet tage sig af det, at Clara skulle se hende nøgen og samtidig få presset sådan en stor og dyrisk lem op i sig, som nok fra sidelinjen ville se alt for overdrevet ud og brutalt ud, til at det var svært at forstå at Panthea faktisk stønnede? Tanken strejfede ham kort, Clara var måske ældre end hvad hun så ud til, lidt som Panthea, var hun måske lige så nysgerrig? og lige så villig til at gå så langt for sin nysgerrighed til at ligge i sengen under ham?
Tanken blev dog hurtigt stødet væk fra ham, da nydelsen overtog ham efter han gav hende sit første hårde og gennemborende stød i hende, efter at han havde klemt sig så langt op i hende han kunne. Det var en fantastisk følelse, næsten friheds følelse der kom som lyn fra hans lem der blev klemt om af hendes underliv og helt igennem hans krop, lige fra bagpoterne der havde knuget tæerne om det som var under dem, til hænderne som gav hendes bryster et nydende klem. Forpoterne holde stadigvæk godt fast i hende, hvilket var en super fordel at have så mange ting at kunne bruge til at holde hende fast med, og samtidig kunne gøre hende godt. Havde det ikke været for hans dyriske gener og side, havde han nok været bygget perfekt til at kunne tage kvinder til det næste level inden for deres seksualitet.
Bagbenene var spænde, og røven bevægede sig heftigt, da han begyndte at støde op i hende, igen og igen, næsten nådesløst og sørgede for at bore den helt i bund i hvert stød han tog, men sørgede også for at hun ikke rykkede sig det store, det var mere sengen som sagde de bevægende lyde. Musklerne var op spændte og selvom han var ret for overbøjet med både under og overkroppen, så hans krop stadigvæk godt ud, for der var ikke noget overskydende fedt, det var ren muskler der poppede under ham og som var dækket af et tyndt lag pels over sig, så det var ret tydeligt at se stadigvæk.
At hun lagde sine arme om hans hals overraskede ham lidt, havde hun lyst til at være så tæt på skønt hun så nu, svævede over sengen, kun hold oppe af hans forpoter og hendes arme om hans hals.
Men han kunne lide det, det fik en følelse af at hun ikke bare lejede med ham til at strømme igennem hans krop og næsten briste hans sjæl med varme og tæthed.
Der kom nogle nydende suk fra ham, suk som efter nogle få minutter blev til støn, han forstod ikke helt hvad der skete, han havde det fantastisk, faktisk bedre end nogen sinde før, det her kunne måske gå hen og blive hans bedste seksuel oplevelse til dags dato! Hendes krop, hendes underliv, hendes nærvær fik ham til at føle en ekstase som aldrig før, den kulde hun havde, det var ikke bare en lidt kold kulde, men kulde der udfordrede hans varme, og næsten slog gnister imellem dem, det var som varmen der prøvede at bekæmpe kulden og omvendt, og det tændte ham sindssygt meget, måske var hun den som tog ham til det næste level? Han måtte efter ti minutter ligge sine hænder fra hendes krop ned i sengen og virkelig bare knuge lagnet i hans hænder, og give et nydende og liderligt højt støn fra sig imens hans underliv huggede endnu heftigere op i hende, nådesløst og man kunne se på sengens gyngen, at det i hvert fald ikke var bløde hug, det var hug som virkelig var hårde. Men han havde ikke mistet pusten endnu, han var faktisk ikke engang begyndt at gispe efter vejret, hans krop var den perfekte udholdnings maskine når det galte at have luft nok, især med fire lunger, to i overkroppen og to i underkroppen. Han kunne i hvert fald blive ved i en god time, hvis hans lem altså tillod ham det, for hendes krop tændte ham virkelig, og han kunne mærke at hun gav ham en ekstrem lyst til at komme i hende, at fylde hende ud, gøre hende gravid, skønt han egenligt godt vidste hun ikke kunne, men tanken var alligevel indbydende, og fik følelserne i hans stive lem til at blive ekstra følsomme.

Panthea mærkede hvordan hans stød var hårde og hun kunne lide det, hun måtte indrømme at tilforhold til det hun var vant til som var bløde og forsigtige stød så virkede dette her spændende og nyt. Hun havde dog ikke troet at de ville komme så langt som faktisk til at have sex. Hun kunne slet ikke tænke og selvom han var stor og måske for stor så fandt hun det hele ved ham tiltrækkende og han havde fået hende til glemme alt omkring sig selv og Clara som kunne risikere at komme for spørge om noget eller for at få hendes opmærksomhed, men Clara kunne bare komme for lige nu var der ikke andet end Naggrü i hendes tanker og han havde måske vækket mere end bare en lyst i hende. Det var ikke noget  hun ville snakke om og bagefter måtte de holde det hemligt, men lige nu var hun i himmlen og hun følte for hver et stød at hun var ved at gå i stykker, at han ødelagde hendes kolde ydre og skabte en anden form for Panthea som hun måske ikke så meget brød sig om til forhold til den kolde hende. Hun følte at alle mure hun med årene havde bygget op var ved at smelte helt og det han så var den hun var og inderst inde den hun prøvede at gemme væk. Hun var tilbage til den gang hun var slave og ja selv som barn. Hun var hende uden låg på. Hun blev drog afbrudt af sine tanker da færten af Clara sneg sig ind i hendes næsebor og hun kiggede imod døren. Hun var ikke spor pinlig over hendes nøgenhed pigen havde set hendes krop inden hun forvandlede hende. Panthea var nemlig blevet fanget af hendes ejer fordi han skulle bruge hende for at få fat på en ven. Det var ikke lykkedes dem og da hun fandt Clara igen havde han nær dræbt hende og den eneste måde at redde hende var ved at forvandle hende og det havde Panthea gjort for ikke at lade en anden pige være alene for de var som søskende pigen og Clara.
Panthea kiggede hen imod døren og fik øje på Clara som lurede på dem, men hun lod som ingenting, men hviskede meget lavt til hende om at forsvinde. Man skulle have en god hørelse for høre det og det kunne godt være at han kunne høre det, men hun var ligeglad og vendte sin opmærksomhed imod ham igen og stønnede svagt, det her var staffen for ikke at have lukket døren og hun måtte stoppe ham for at høre hvad det var den unge vampyr ville.
Clara havde været vant til at være den eneste som boede her i huset og idet den fremmede havde trådt ind af døren vidste hun at hun skulle kæmpe imod ham om Pantheas opmærksomhed og det brød hun sig ikke om også vis det betød at hun skulle blive vred og det ville hun, men dette der havde ramt hendes øjne havde gjort at hun var stiv og ikke kunne bevæge sig. Hun kunne ingen gang sige noget da Panthea bedte hende om gå, men gå det kunne heller ikke for hun anede ikke hvad hun havde set. Hun vidste godt at det ville gøre Panthea vred, men hun måtte sige noget og hurtigt, men det var tydeligt at se at hun var berørt, men om det var fordi hun forstyrrede eller fordi hun ikke vidste hvad det var de havde gang i var det kun Clara som vidste.
Panthea blottede svagt sine tænder irreteret over at måtte stoppe og at hun havde håbet at de kunne nå at blive færdig inden hun kom tilbage, men selvfølgelig kunne de ikke det ” stop” sagde hun hendes stemme bar en lettere iration over at hun var tvunget til stoppe. Hun måtte lærer at lukke døren næsten gang. Hun havde helt glemt hvordan det rent faktisk var at bo alene, men det kunne hun jo ikke lave om. Hun følte sig lidt som en storesøster og det skinnede svagt igennem ” hvad er det du vil” sagde hun og var en smule vred, men det var som regel kun  i øjeblikket og hun kunne ikke være vred på Clara i længere tid.

Han nød at have sex med hende, selv om hun var vampyr, og havde en noget kold og ung krop, så vidste han godt hun var gammel, og derfor følte han at det ikke gjorde noget at de havde lyster for hinanden, de var ikke unge og kræsne. Eller det var hans race i hvert fald, unge og dumme, lavede dumme ting for at imponere, og imponerede kun de helt rigtige piger der så ud til at være den gode fangst. Men sådan ende det aldrig, det vidste han nu, det var som regel dem som endte med ingen ting i enden. Han kunne mærke hun havde løsnet sig en smule i underlivet, måske fordi han ikke gav op med at støde sit lem op i hende og fik derfor udvidet hende godt og grundigt? uanset hvad så nød han hvert sekund af deres sengeleg, og han nød især at han havde fået lov til at tage hende, skønt hun var noget af en farlig og stærk race, den del havde han forstået, så det var ret stort af hende sådan ville have hans krop.
Pierre havde super god hørelse, og derfor undfangede det ham ikke at hun pludselig hviskede at nogen skulle forsvinde, det var ikke noget som forstyrrede hans rytme, men tankerne sneg sig lidt på afveje, for der var kun en anden i huset og det var jo Clara, mund det var hende som gloede lige nu på dem? Det var ikke lige det han havde forventet måtte han indrømme, og nok ikke noget han havde tænkt på at forslå, men nu hvor det var, syntes han egenligt det var lidt frækt, og derfor gav han den lidt ekstra gas, og et selvsikkert smil gled over hans læber imens han trykkede den helt i bund igen og igen.
Men et lidt utilfredst gisp kom fra ham da han havde hørt Panthea sige stop og derfor trak sig ud, og kravlede af hende. Hans blik gled over mod døren hvor hans øjne fangede Clara, så det var der hun havde gemt sig. Øjnenes pupiller var lige nu smalle af ophidselse, men lige så stille begyndte den runde form at komme igen, dog uden at hans ros var over, han kunne stadigvæk, Panthea skulle bare sige til så var han klar på 0,5 sekunder. Undrende lagde han hovedet på skrå og så skiftende på Panthea og Clara imens han kløede sig i nakken, var det her måske et dårligt tidspunkt at forslå de bare blev ved? Han kunne se at Panthea var lidt irriteret, men det gled åbenbart hurtigt væk igen, de måtte have et ret specielt bånd de to, tænkte ham. Men sådan var det vel når en vampyr forvandlede en anden til vampyr? En slags mor for hende? Tanken var lidt sjov og han kunne ikke lade være med at smile kærligt over det. Tankerne mylrede lidt i hans hoved og let hviskede han til Panthea.
"tror du hun er bange for mig? du ved, tænder og klør" og så lidt undrende mod Clara og valgte så at ligge sig blidt ned og lod overkroppen rulle om på ryggen imens han lidt gemte sin underkrop bag Panthea selvom det var lidt svært med hans størrelse, men i det mindste lod hans lem være i centrum af hendes krop. Men han gemte sig mest af alt fordi han følte lidt at siden Panthea var 'moren' så var Clara ligesom barnet og det virkede lidt underligt at have sit lem fremme over for sådan en. Han begyndte så roligt at spinde brummende som en kat, og skiftede helt toneleje i hans stemme og lavede små 'mijav' lyde som en killing og gjorde sine pupiller så store at de dækkede halvdelen af det visuelle øje og prøvede at gøre sig så 'sød' som muligt så det kunne være Clara ikke var så nervøs for ham. Måske ville hun kunne se en killing i ham og derfor have det bedre med ham? Selvfølgelig lige indtil at han skulle spise og skulle frem med tænderne.

Panthea vidste udmærket godt hvad der var i vejen med hende, hun opførte sig som et ene barn som nu havde fået et nyt familiemedlem og ikke brød sig om det. Idet han spurgte om det var fordi hun var  bange for ham rystede de begge på hovedet samtidigt og man skulle tro at de var en og sammen person. Panthea kunne ikke rigtig gøre op med sig selv hvad hun skulle og samlede kåben op og bandt den starmt fordi hun stadig var vred. Hun savnede en smule det med at være alene, men hun vidste at hun ikke bare kunne efterlade pigen. Clara var Pantheas ansvar om hun ville det eller ej så var det hendes opgave at lærer hende hvordan man jagede som vampyr ” hun er bare en møgunge” sagde hun vrissent og vidste stadig ikke hvad hun skulle gøre med pigen, men som hun havde sagt det højt fortrød hun. Clara var ingen møgunge hun var så stærk og hun var overraskende god til at holde sig i skindet noget mange unge vampyrer havde det svært med. Hun trak vejret tungt ventede egentlig på at hun ville spørge om det hun ville spørge om. Panthea havde aldrig været flov over noget og forstod ikke pigen og hvorfor hun var så stille. Clara rømmede sig og fór lidt efter ind på sit eget værelse. Panthea ville gerne følge efter, men hun kunne ikke få sig til det, noget hun ikke var god til  var at erkende når hun havde været for hård og det med at fortyde noget havde hun også svært ved at erkende. Panthea sukkede svagt hvordan skulle hun kunne dette her. Hun var bestemt ikke god til det og det med at være ansvarlig for et andet væsen og det var meget underligt at hun havde sagt ja til Naggrü, men på den anden side kunne de vel lige så godt lærer komme ud af det med hinanden for de begge skulle være her længe og hun ville ikke vælge nogens side.
Panthea lukkede døren. Hendes blik var lidt tænksomt hendes vejrtrækning var tung da hun så han gjorde noget for gøre sig sødere rynkede svagt på næsen ” det kan godt glemme hun er ikke bange for dig” sagde hun og hendes blik blev igen tænksomt ” jeg tror hun er jaloux på dig” sagde hun vredt og begyndte at vandre hen imod sengen for at gå tilbage til døren. Det gik hende på Clara og hende ville altid havde et specielt bånd som ingen kunne tage fra Clara.
Hun satte sig ned på sengen igen da hun fandt en smule ro, men det hele virkede lidt forvirrende på hende, hun havde aldrig været en del af dramaer med mindre hun selv skabte dem og nu var landet lige lugt ned i sit eget drama og hun havde ingen gang selv skabt det. Hun måtte tage en snak med hende. Clara betød alt for hende og hun havde nok ikke sagt det højt til Clara fordi hun ikke selv havde indrømmet det over for sig selv. Hun var stadig en smule liderlig, men forvirringen over Clara havde set dem og det at han så hende se forvirret ud  flydte mere fik hendes liderlighed kastet en smule til siden.
Panthea plejede aldrig at være forvirret over noget og det at han havde set hende være forviret var noget hun ikke brød sig om især fordi hun følte sig sårbar. Hun måtte gøre noget for at få den stærke kvinde tilbage som hun gerne ville være. Hendes ansigt ændrede sig og et flirtende smil bredte sig på de blege læber . Hun kravlede til ham og betragtede ham. Hun ændrede drog sit blik til skarpt og koldt et hun måtte gøre noget murene som bygget op skulle rejse igen og hurtigt " vis du siger det her til nogen så lover jeg at dine sidste timer på jorden vil være smertefulde" sagde hun og gjorde stemmen så kold som hun kunne.

Naggrü så lidt undrende på Clara, holdte en smule øje med hendes bevægelser, vejtrækningen, var der noget galt med hende? Han forstod ikke helt situationen, men han vidste nu heller ikke hvordan det ville være at være i en vampyr krop, og han tænkte også at han ikke ville nyde det så meget, for så skulle han give afkald på en masse ting.
Det overraskede ham en smule da Clara stak af og det gav et lille ryk i ham, for han følte sådan en trang til at løbe efter hende og spørge om hvad det var som var galt, men et kort blik på Panthea fik ham stoppet, det var vel hendes ansvar skønt han havde svært ved at holde sig tilbage.
Hendes ord om at Clara var jaloux på ham fik ham til at spærre øjnene stort op, hvorfor i alverden skulle hun være jaloux på et stort kattedyr som ham? Panthea ville jo aldrig vælge ham som mand, eller det tænkte han i hvert fald, og han vidste heller ikke lige om han havde lyst til at have en vampyr kone, især hvis han så mødte en liontaur tøs senere, det ville blive ret grimt.
Han havde stadigvæk et undrende blik, især på Panthea, for hun så ud til at være ret forvirret over situationen hun var kommet i, især med Clara, for hun så da ud til at pigen betød meget for Panthea, mund det var sådan når man havde børn? at man fik sådan et bånd? også selvom de ikke var rigtig i familie altså.
Den kolde side hun pludseligt bragte frem syntes Naggrü måske var lidt upassende i situationen, hvorfor sige noget til ham når det var Clara som tydeligt havde problemer? En blodåre gled over hans pande, som fik hans pels i panden til at bule lidt ud, der hvor den løb.
"Mig?" sagde han roligt men dog med lidt ryst i stemmen, et let fnys kom fra ham og roligt rejste han sig op på alle 4 ben og begyndte at gå lidt frem og tilbage.
"Er hun ikke speciel for dig? er hun ikke din Clara? er hun ikke den vampyr unge du opfostre og oplærer?" spurgte han hende undrende og gav et dybt suk fra, det her irriterede ham faktisk en smule at hun var sådan over for Clara, også selvom han ikke vidste hvordan hun ellers var over for hende.
"Måske skulle du snakke med hende? jeg har forstået at i vampyrer ikke er så gode til det med følelses visning, men bare på den korte tid vi har været sammen har jeg følt meget mere fra dig end fra noget andet væsen jeg har mødt, så hvad bygger du sådan en mur op for? du er stærkere uden" sagde han med en stærk og frygtløs stemme og gav et let smil fra sig før han gik over til Panthea og stod foran hende med sine meget sammentrukken pupiller som et blodtørstigt dyr, og let bukkede han sig så ned og kyssede Panthea på læberne uden nogen tøven eller tegn på at han ville gøre det. Han fortrød intet, hans ord var lige fra hans hjerte, om de ville nå hende vidste han ikke, men han vidste at hvad han sagde var sandt, uden følelser, var det umuligt at overgå sine grænser med mange kilometer.
Roligt slap han så kysset og sende hende et stort smil.
"Du ser også meget lækre ud når du ser sådan ud" sagde han og blinkede til hende imens han lod sin ene hånd glide let hen over hendes kind og lod sin tommelfinger glide let hen over hendes læber. Men han slap hende så og gik ned på knæ foran hende imens han bukkede hovedet i respekt for hende imens hans hænder lå knyttet mod gulvet.
"Og for min udtalelse modtager jeg gerne hvilken som helst straf, jeg syntes bare du burde vide at jeg tror du er en fantastisk kvinde hvis du lader dig selv ud" sagde han med en stærk men også underlagt stemme over for hende, han var trods alt under hende, og hvis han pissede hende af måtte han tage straffen uanset hvad det var.

Panthea vidste at han havde ret og hun hadede ham for det. Hun hadede ham så meget for at han hvade  ret. Hun trak vejret tungt og dybt det var næsten tydeligt at se at han havde ramt et ømt punkt. Panthea frygtede at være svag og alt det hun havde lært mod sagde det han sagde og alligevel havde han ret. Hun havde brugt det meste af hendes vampyr liv på at bygge murene op og nu hvor han var kommet var de ved at vælte.Fint vis han ville have den på denne måde kunne han jo bare finde et andet sted. Hun kiggede tænksomt på ham. Hun ville gerne fortælle ham hvorfor, men noget holdte hende tilbage. Det her havde været en dum idé hun skulle være gået inden hun havde mødt ham ” du ville alligevel ikke forstå” sagde hun og skulle lige til at rejse sig for at gå, men nåede det ikke før han kyssede hende og hun klemte svagt hænder ned omkring sengens kant. Hans kys overraskede hende en smule og hendes vrede var lagt i bagrunden. For nu. Hun havde aldrig mødt nogen som kunne få hende til at være sit sande jeg, men hvad var hendes sande jeg? Hun vidste det ikke, hun stod lidt kiggede på ham da hans varme finger kørte hen over hendes blege skind. Det føltes rart, men hun kunne ikke lade ham køre sådan rundt med hende. Da han bukkede for hende og sagde at han modtog hendes starf. Vidste hun ikke rigtigt hvad hun skulle sige eller gøre, men hun endte alligevel med falde på knæ ned foran ham og blottede sine tænder ” jeg er stærk fordi jeg er kold og kynisk og hvordan jeg træner eller opfostre mine vampyrer skal du slet ikke blande dig i” sagde hun, men hendes stemme var ikke kold eller på nogen måde truende for hun ville ikke have deres forhold skulle bygges på had og da hun havde sagt at han skulle være som han var når de var i huset hvor ingen kunne se dem havde han vel ret til sige hvad han mente, men det var ikke en luksus hun kunne tillade sig.
Efter hun havde sagt det hun skulle trak hun sin hugtænder ud og bed ham hårdt i skulderen der var ingen nåde. Hun måtte straffe ham. Han havde ramt så ømt et punkt og han skulle straffes, men den eneste måde hun kendte var enten med kniv eller med piske og da hun ingen af delene havde så måtte hun vel bruge det hun havde. Hun slap ham hurtigt og kiggede på ham. Hun kunne ikke straffe ham. Hun måtte altså ikke tænke sådan hvor var den kolde og kyniske kvinde. Hun knyttede svagt sine hænder og trak vejret tungt ” du kan gå ud og lave trappen vis du lyster og når du færdig så gå ind og snak med Clara” sagde hun og mente stadig ikke at det var hendes problem at Clara og ham ikke kunne enes, for hun havde ikke bedt Clara om at skulle var jaloux på ham. Hun rejste sig og gik imod døren. Hun ville havde det bad. Hun måtte udtænke hans straf imens hun tog et karbad.
Hun åbende døren og gik ud af den hun smækkede den efter sig gik ud imod badet.
Panthea lukkede døren og låste den, hun tillod sig at være forvirret og trist nu hvor ingen kunne se hende. Hun egende sig ikke til dette her, hvad end dette her var. Hun tog svagt en flaske frem kørte den svagt rundt i hendes hænder. Han ville ikke forstå hvorfor hun havde bygget murene. Han kunne ikke sætte sig ind i hvor bange en pige var når hendes såkaldte familie begyndte at drille hende og kalde hende for en heks, dette minde var som brændt fast i hendes hukommelse. Han anede ikke hvor alene hun havde følt sig den gang hendes eneste ven døde og lod hende være alene. Hun hadede alle dem hun var sammen med og det betød at hun havde følt at hele hendes race altså mennesker havde forrådt hende og det had der voksede i takt med hvor meget hun følte sig ensom. Hadet voksede end til hendes slavehandler havde fået nok og nær havde dræbt hende.
Hun lod svagt en hånd glide igennem håret, hun havde svoret at hun aldrig skulle være svag efter hendes forvandling. Hun havde lovet sig selv at hun aldrig ville være bange. Ja hun elskede dræbe og fandt en form for syg nydelse over det, men betød virkelig at hun var stærk eller var det lige det modsatte. Hendes skaber var kold, men intet monster for hun havde jo reddet hende og gjort hende til familie. Hun bed sig svagt i læben og så slog det hende. Han vidste lige nøjagtigt hvordan det var at være alene. Det havde ikke gjort ham ond, men hun var ond og han kunne vel lige så godt lærer at leve med det faktum at hun var ond der intet godt i hende. Hun var bare en rigtig god skuespiller. Som havde løget om mange ting især omkring hende selv.

Han bed tænderne lidt hårdt sammen da han mærkede det han havde ventet på, tænderne der borede sig nådesløst ind i ham. Men ingen lyd forlod hans læber, han måtte bide det i sig som den undersot han var for hende lige nu, og han ville sørge for at være en fandens god undersot over for hende, og prøve på at lave så få fejl som muligt under deres tid sammen. Men Clara var nok en svær forhindring at komme forbi, hun så ikke ud til at kunne lide ham så meget fra starten af, så han måtte nok kæmpe lidt for at vinde hendes gunst og blive gode venner med hende.
Et lille gisp slap hans læber da hun så slap hans hud pludseligt, han var lidt overrasket over at det ikke varede i længere tid, måske smagte han ikke godt? Det føltes lidt underligt snurrende i de huller hun havde lavet, men han mente det måtte være en blanding af overraskelse for kroppen og at det var tynde bide huller.
Han hørte hendes ord og forstod hendes ordre, men blikket var stadigvæk lidt tændt, da han så efter hende da hun gik ud af værelset, øjnene fulgte hendes bevægelser, bagdelen som vrikkede imens hendes slanke ben bar hende fremad. Det var slet ikke dårligt syn, ud over at det gik væk fra ham.
Et suk kom fra ham efter hun havde smækket døren, han måtte vel til at lave trappen, men efter han havde rejst sig kom han i tanke om at han ikke rigtig havde noget gear til at lave trappen med så det var et projekt som måtte vente lidt. Det næste på listen var jo så at komme godt ud med Clara, hun skulle jo nok lige lærer ham lidt at kende så hun ikke ville være alt for jaloux på ham over at Panthea og ham var blevet lidt tætte sammen.
Han gik roligt hen og åbnede døren og trådte ud på gangen. Han åndede tungt ud, det her skulle nok blive underligt, for han havde aldrig skulle prøve at gøre et forhold godt igen, efter at havde blevet lagt for jaloux-hed. Hvilket han kun havde prøvet af drenge, aldrig piger, det var som regel dem som dånede foran hans fødder. Men han var voksen, og han måtte opføre sig en smule voksent og få snakket med Clara.
Først gik han roligt ned og hen til døren til hendes værelse, i starten stod han lidt og bare så på døren, han var lidt nervøs for hvad der egenligt kunne ske, hun var jo en lidt ny vampyr, så måske havde hun nogle trange som kunne tage overhånd? Han havde jo ikke lyst til at ødelægge noget helt lige nu. Men roligt bankede han blidt på døren.
"Clara? Clara er du der?" spurgte han undrende og med en blød varm stemme, imens han blidt åbnede døren. Han tænkte at han nok måtte være den som lavede trækkende, så det ikke ville være for pressende for hende at skulle møde ham, så derfor valgte han at tage de første par skridt, de ville jo alligevel skulle se hinanden for noget tid nu, især fordi han flyttede ind til dem.
"Clara er du okay?" spurgte han så stille som han åbnede døren lidt mere og stak hovedet ind i værelset. Øjnene så roligt rundt, rundt på alle de forskellige ting der var i værelset, indtil at hans øjne gled over på Clara med den samme varme han havde givet Panthea hele tiden. Måske hjalp det også på hende her?

Panthea gik rundt ude på badeværlset hun måtte tage sig sammen, hun kunne ikke lade murene falde, de var det eneste som gjorde hende til det hun ville være. Faktisk havde hun glemt sit bad. Hun begyndte at vandre rundt ” tag dig sammen du har ikke råd til at lade dine parrader falde, det gør dig svag du må ikke” sagde hun vredt til sig selv. Hun havde allerede lukket en ind og det var til og med et menneske. Hun havde ikke råd til at blive blød, hun havde aldrig oplevet det han  gjorde ved hende før og hvad var det. Hun lod svagt en hånd glide igennem håret hun var forvirret mere end noget andet. Vis hendes skaber kunne se hende nu ville hun blive vred på Panthea. Hun måtte indrømme at efter hun havde snakket med Rose så var der nogen ting som var gået op for hende og det betød at hun måske havde ændret en smule synspunkt, men hadet imod mennskene var det der gjorde hende til hende. Panthea kunne ikke se hvordan hun skulle kunne blive god det skræmte hende mere end selve døden, ja teknisk set havde hun oplevet den en gang før, men hun ville heller havde en pæl igennem hjertet end at være god. Hun trak vejret tungt. Hun knugede stadig flasken i hånden og grebet om den blev hårdere end til den gik i stykker og splinterede i hendes hænder. Smerten rørte hende ikke lige med det sammen, før flaskens indhold ramte hendes hånd. Panthea havde aldrig sagt til  nogen hvad flasken indeholdt,  men ved at dømmme på hendes sår kunne man gætte sig til det vis man kendte til vampyrer og deres svagheder. Indholdet i flasken var vievand, hun kunne ikke huske hvor hun havde fået den fra da det var så længe siden, men hun havde beholdt den. Sikkert for minde hende om noget, men Panthea var jo så gammel at hun ikke huskede det. For det var sket for længe siden hun havde haft flasken længe.

Clara kunne høre ham tydeligt  endda inden han bankede på døren. Det var som om han skulle presse cirtronen. Clara kunne bedst lide det alene her sammen med Panthea og hendes undervisning, men det hun havde set for lidt siden var som brændt fast i hendes hjerne. Han var ikke andet end et dyr i hendes øjne og dyr kunne man smide ud, men hun vidste godt at Panthea nok ikke ville tillade det og det ville Naggrü heller ikke tillade at hun smed ham ud. Clara havde drog alligevel lidt dårlig samvittighed, men det var mere fordi hun følte at hun forstyrret i noget hun ikke skulle havde forstyrret i ” blev hun meget vred?” spurgte hun og kiggede ikke på Naggrü da han åbende døren. Hun kunne ikke få sig selv til det af frygt for at gen se det hele i hendes hoved. Hun syntes heller ikke at hun kunne være afvisende for kendte hun Panthea godt nok så havde han fået skylden. Hun kunne drog lugte blodet fra hans skulder, men han havde intet at frygte. Clara fandt ikke hans blod intersant. Det lugtede for meget af dyr, da han spurgte til om hun var okay, trak hun bare skulderne, hun prøvede på ikke at virke afvisende, men det var så tydeligt at det var det hun var.  ” jeg ked af det gik udover dig og du må undskylde at jeg  var barnlig” sagde hun selvom hun ikke helt vidste om hun mente det.

Naggrü sukkede roligt og kløede sig lidt i nakken imens han smilede lidt skævt til Clara, han lukkede roligt døren bag sig og stod lidt og kløede sig på armen.
"hun så mest ud til at være sur på sig selv, men du skal ikke tænke på det, det er nok glemt om lidt" sagde han og så lidt rundt.
"jeg kom nu for at undskylde over for dig, mest fordi jeg ved at i har et ret tæt bånd og du måske er vant til at bo alene med hende, og det var ikke min mening at træde over dine grænser heller. Jeg skylder dig en forklaring." sagde han så roligt og tog en dyb indånding før han fortsatte.
"jeg spurgte Panthea om hun kunne tage mig ind som hendes kæledyr, min grund er at jeg for det meste er alene, sted efter sted, og jeg savnede et sted at være i... lang tid, savnede et fast hjem, og mig og mennesker har ikke den bedste historie sammen. Panthea var ikke glad for ideen følte jeg, men hun tillod mig det alligevel.. også kan man sige at der skete lidt som så førte til det du så i soveværelset" sagde han og rømmede sig lidt flovt, det var jo ikke normalt af et herrer og et dyr lå i samme lagner, hvis man skulle sige det rent. Han trådte lidt uroligt på stedet med sine fødder, før han trådte en smule tilbage mod døren, han var lidt nervøs for hvordan hun ville reagere over for ham, det var vigtigt at han ikke jordede det hele til nu allerede på første dag.
"Jeg er Panthea's dyr, og dermed husets dyr, det vil sige jeg også er dit dyr, jeg har nok kattedyrs blod i mig til at vide hvordan man opfører sig og reagere, dog er jeg ikke en hund lige som varulve så jeg henter ikke pind" sagde han lidt drillende med det sidste og blinkede til Clara. Det var lidt svært det her syntes han, det var svært at få formuleret ordene rigtigt som de kom i hans hoved, han følte faktisk at han var lidt dum som han stod der og forklarede for Clara om ting som hun sikkert var ligeglad med.
Han bukkede hurtigt og dybt som menneskene gjorde det når de var tjenere.
"Jeg håber du vil tilgive mig min tilstedeværelse, jeg skal nok prøve at gøre mig så uset og ubemærket som muligt skønt jeg måske lugter lidt sjovt og nogle gange af fremmet blod" sagde han og rettede sig så op igen og så direkte mod Clara med et fast og urokkeligt blik der viste styrke og stædighed, han var fast som en klippe på sin opgave.

Clara smilede svagt hun forstod og om de var sammen eller han var Pantheas kæledyr det var noget hun skulle vænne sig til, men hun skulle nok klare det og det var ikke alle der kunne prale med at have et kæledyr som ham. Clara vidste dog ikke helt hvad hun skulle sige, men vendte sig alligevel imod ham og et svagt smil bredte sig på de blege læber ” det er okay jeg skal bare vænne mig til ikke at være alene og jeg ved godt at  vi har specielt bånd mig og Panthea” sagde hun og rejste sig op gik forsigtigt hen imod ham. Panthea kunne godt være kold, men han måtte altså ikke dømme hende for hårdt ” jeg ved hun kan være en hård snegl, men du ikke dømme hende for hårdt” sagde hun for Panthea havde jo på en måde givet Clara livet tilbage. Hun tav lidt. Dog kom hun til grine med hans komentar om at han ikke hentede pinde fordi han var en kat ” øv det var ellers det  jeg glædede mig mest til desuden hvad sker imellem dig og Panthea behøver  du ikke at forklare mig” sagde hun nikkede svagt, hun kunne vel godt leve med  at der boede en mere, men  selvom det ville tage et stykke tid at vænne sig til det. Hun bed sig svagt i læben og nu hvor hun var så tæt på at hun rigtigt kunne se hans bidmærker ” var det Panthea?” spurgte hun og kørte  forsigtigt en finger henover det. Hun fik store øjne havde hun virkelig været skyld i dem ” det må du virkelig undskylde” mumlede hun svagt og trak sig tilbage og satte sig på sin seng igen og vendte ryggen imod for at vise ham at han godt kunne gå.
Panthea kiggede ned på sin hånd de små rifter hun havde fået skulle skyldes og rakte ud efter bruseren skar svag en grimasse imens hun fjernede hver en af de små skår og derefter vaskede hun det igen så vievandet ville blive skyldet væk. Efter det gik hun ud fra badeværelset, hendes ansigt bar et meget kølligere udtryk, faktisk tæt på at være koldt, men alligevel ikke helt. Hun stoppede stykke fra Claras dør og smilede svagt det var som om de fik sig en god snak og hun ville ikke forstyrre dem så hun endte bare med at forsætte ind på sit værelse. Hun lukkede forsigtigt døren. Det hele virkede så urealistisk for hende, hun havde aldrig prøvet at nogen kunne vække noget i hende andet end had, men måske han havde ret, dog kunne Panthea ikke se sig selv i verden hvor hun ikke blev frygtet. Hun lukkede svagt øjnene. Hun lignede en der sov, men det gjorde hun altså ikke, men hun havde så mange tanker kørende i hendes hoved. Hun måtte til lærer finde andre måder at straffe ham på, men skulle hun straffe ham. Panthea følte ikke det var hendes plads at gøre det og det virkede forkert.
Panthea vidste heller ikke hvad hun skulle gøre vis Clara  ikke kunne acceptere ham for hun ville så nødig smide nogen af dem ud.
Det var vidst første gang at hun var i tivil om hvad hun skulle gøre og hendes tanker blev ved med  falde på  at han havde ret, men havde han det?  Hun ville ikke have ham til at havde ret. Alt det hun havde lært i sit liv som vampyr , modsagde det han havde sagt. Desuden havde murene og hadet gjort så meget nemmere for hende at dræbe, men behøvede man at tage et andet liv for at overleve. Nej hun kunne ikke tænke sådan. Hun bed sig hårdt i læben ” jeg er ikke blød”  sagde hun igen til sig selv. Hun regnede ikke med han kom igen, men hun kunne ikke vide det. Dog følte hun at hun vidst havde ødelagt det og det måtte han vel selvom, Panthea var ikke sådan en der kom rendende.

Han smilede stort over hendes forståelse, han var glad for at de ikke var helt uenige og kamphaner som skulle have territorium over andre, så slap de for blodsudgydelser. Han måtte bide sig lidt i læben da hun kørte sin hånd over hans sår fra Pantheas tænder.
"Det gør ikke noget, det snurre underligt, men det er ikke noget jeg ikke har prøvet før" sagde han og nikkede bekræftende, de havde tit bidt hinanden lidt som børn og unge, det var en del af at slås.
Et smil gled over læberne, et lidt hemmeligheds fuldt smil. Han bukkede kort for hende da han så at hun havde sat sig med ryggen til, og tænkte at det var hans que til at gå igen.
Ude på gangen stod han lidt og tænkte, mest på hvad han skulle foretage sig nu, skulle han mund sige hej til Panthea igen? Maven knurrede dog, og fik ham hen til madtanker, for han skulle også finde ud af noget selv, det var jo nærmest kun blod de vampyrer drak så han måtte skaffe sit eget mad selv. Måske var det tid til at finde sine gamle rødder frem, spise råt kød som løver gjorde det. Han kunne tilmed hjælpe Panthea og Clara lidt samtidig, for han var ikke selv helt vild med blod, så den del kunne de jo få. Men først skulle mennesket findes...
Han lukkede døren forsigtigt bag sig, sneg sig stille ud, listende vandrede han ned i byen, holde sig skjult i de mørke gyder, lå på lur som et rovdyr, indtil at en nydelig ung dame kom i hans fælle.. Hun så det aldrig ske, før blodet sprøjtede ud på gydens mørke væg og gjorde den funklende af blodets genskær. Snittet i halsen var dybt og råt, men stadigvæk så hurtigt lavet at det var pænt, og de sidste gisp undslap hendes døende krop der livsløst fald sammen i de store pelsede arme, som en jomfru der dånede for sin prins. Det var lydløst, kun blodsprøjtet ville kunne afsløre hændelsen, men hverken morderen eller liget var der.
Han var knap så listende da han kom tilbage igen, lukkede døren efter sig uden at være helt omhyggelig for at være stille. Roligt gik han ud i køkkenet og satte en gryde op på bordet og dernæst tog damen af sin ryg og lagde hende så hovedet var halvt i gryden med såret i halsen over så det kunne dryppe der ned. Han kunne mærke sulten knuge hans mavesæk sammen, det var svært at vente, svært at holde tænderne fra kødet. Han var svag, svag i denne stund som Panthea havde været over for ham i deres elskovs leg. Han flåede tøjet af hende og slikkede sig kort om munden før han satte tænderne i hendes mave og flåede kødet op. Hænderne havde godt fat på et af benene og hendes bryst. Pupillerne var helt tråd tynde, som et monster i mørket. Han havde ikke tændt lyset, han havde ikke taget sig af det, sulten var for stærk til at han kunne tage sig af det. De brune øjne var næsten orange i nattens skær, imens blodet løb fra hans mundvig, og der var tydeligt blodspor omkring hans mund, hvilket kun blev mere og mere jo flere gange han satte sine rovdyrs tænder ned i den unge dames krop og flåede kødet af hende som var hun en helstegt pattegris.

Panthea hørte ham gå og anede ikke hvor lang tid der gik før han kom tilbage og blodet af hvem han havde slæbt med ham hjem ramte hende, men vedkommende som åbenbart var en pige  var død, blodet brusede ikke i hende som det ville i en levende person. Hun rejste sig op og gik hen imod døren og hendes blik ramte Claras som hun trådte ud af hendes egen dør. Deres blik havde ændret farve og var blevet røde. Panthea gik hen imod Clara og greb hendes hånd for sikker sig at der ikke ville ske noget de begge ville fortryde. Panthea skjulede svagt den sårede hånd og smilede svagt inden hun kom ud i køkknet ” hvad laver du?” spurgte hun og det var tydeligt at hendes murer var oppe, men man kunne svagt anede nysrrigheden i hendes stemme. Panthea iagttog ham. Hun kiggede af og til ned på Clara for at sikker sig at hun ikke ville prøve på noget. Hun så han var ved at spise. Hun havde ikke tænkt over at hun måske selv skulle have noget, men nu hvor blodet ramte hende gjorde det hende sulten. Selvom det var mørkt kunne hun se som det var lyst omkring dem. Hun kunne ikke modsige at hun var en smule overrasket over hvordan han flåede kødet af pigen med let hed, men igen han var jo et rovdyr og lige som hun var skabt til drikke blod med de spidse tænder så havde han vel tænder som kunne flå i hud og skind så let som en knive i smør. Panthea stod lidt og iagttog ham. Hun andede ikke om hun skulle forstyrrer eller gå. Hun fandt da hurtigt vejen hen til gryden og stak forsigtigt en finger ned i den og lod den søde smag af menneskets blod finde hendes tunge. Hun lod derefter Clara gøre det samme. Hun sagde ikke noget og lod ham spise i stedet for førte hun hende og Clara hen til stolene og satte sig. Hun kunne ikke tage øjnene fra ham.
Hun kunne ikke lade være med at være betaget af ham. Der var et eller andet over ham, hun vidste ikke hvor længe dette her ville vare, men måske var det ikke forkert af hende at lade ham blive og han havde jo sagt det ikke skulle vare forevigt selvom Panthea måtte indrømme at hun nok ville havde ham til blive. Hun vidste også at hans mål var at finde Liontaur så de kunne formere sig og gøre racen stræk.
Panthea vidste ikke hvordan reglerne var om hun måtte forstyrer når han spiste, men til sidst kunne hun ikke lade være. Hun rejste sig op og et svagt smil som mere var en trækning i hendes mundvige kom til syne. Hun lod svagt tungen fugte sine læber. Hun lod hovedet en anelse på skrå ” du må undskylde” sagde hun og holdte sig alligevel en smule på afstand. Hun var smule ked af det. Alle de ting som skete for hende. Panthea sukkede svagt og kæmpede med at holde lugten af blodet på afstand. Hun var heldigvis en ældre vampyr. Hun anede ikke hvad hun skulle sige mere for Panthea havde aldrig undskyldt før eller indrømmet sine fejl og det var kun fordi det var ham. Hun ville ikke havde ham til at hade hende. Hun havde bestemt sig for at han ikke skulle være hendes kæledyr så længe han var i huset, men vis han havde det bedst med at være det vis de befandt sig udenfor var det okay med hende ” jeg har tænkt så længe du er i huset er du min gæst og ikke noget kæledyr, men vis du har det bedst med at vi siger det når du er udenfor sammen med mig så gør vi det” sagde hun. Panthea var ikke god til at være slaveejer desuden havde hun ikke lyst til at være det.