We need to talk - Eliot & Stella -

Adelaide var ved at få styr på hendes liv igen. Hun havde fået kontakt med Arlen, og var ved at udrede tingene men ham, men før det kunne sket, blev hun nød til at snakke med Eliot. Hun var ikke sikker på, hvad hendes ting for Eliot helt præcist var. De var venner, men for hende havde der været mere i det. Hun havde dog aldrig fortalt ham det, fordi han var sammen med en anden, og hun ønskede ikke at komme imellem dem eller ødelægge deres venskab. Men hun kunne ikke komme videre, før han vidste hvordan hun havde det med ham. Så håbede hun bare, at det ikke ville påvirke deres venskab. Hun var på vej hjem til ham, mens hun prøvede at komme på, hvad hun skulle sige. Hun var påklædt en sort kjole, der var meget løstsiddende. Øverst ved hendes brystparti, var den stram, men derefter blev den løsere, og skilte sig i lag nederst ved hendes ben. Hun var meget tilhænger af løstsiddende tøj, og så nu hvor hun var gravid, var det bare rart at kunne skjule hendes voksende mave, så hun ikke fik alle de spørgsmål, for det ønskede hun ikke. Adelaide kunne godt lide sit privatliv. Hun stoppede op foran hans hus, og tøvede et øjeblik. Hvis hun gjorde det her, kunne hun risikere at ødelægge et venskab, men hvis hun ikke gjorde det, kunne hun ødelægge et forhold. Begge ting var ikke noget hun ville ødelægge. Hun så op på himlen, som hvis den kunne give hende mod til, at få sagt hvad der skulle siges. Det var en dejlig dag, blå himmel og kun få skyer. Der kom ind imellem et vindpust, men det var stadig en flot dag. Adelaides hår blev løftet af et af de førnævnte vindpust, man lagde sig hurtigt ned langs hendes ryg igen. En dyb indånding, og så bankede hun på døren til Eliots hus. Nu var der ingen vej tilbage. Hun skulle bare få ordene over sine læber, og så håbe på en positiv reaktion for ham. Da døren blev åbnet, udbrød hun: "Jeg har følelser for dig."

//[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Stella og Eliot havde sovet længe. Okay måske var de blevet en smule for længe oppe af gode grunde. Ikke noget man behøvede at tale ydeligere omkring. Stella havde trukket en hurtig top over sig og et par shorts på - da hun gik ud for at åbne døren. Hun kunne mærke det bankende hjerte. Lyden gav nærmest ekko i hendes hoved. Stella var kort i konflik om hun skulle åbne eller ej, så længe det ikke var Nora var alt vel fint.
Stella besluttede sig i sidste ende for at åbne døren, og fik en bunke ord blæst i hovedet.
"Du har hvad?!" UDbrød hun overrasket og stod kort og stirrede på kvinden foran sig. Hun havde aldrig set denne tøs før. Så det kunne umuligt være til hende. Det måtte være Eliot. Men ingen skulle overhovedet overveje at tage hendes ELiot var hende! Ingen! Punktum! Hun var måske en smule beskyttende, men da kun en smule. Og måske en bitte smule territorial? Hun kunne mærke sig selv knurre ganske svagt, ikke højt nok til hun selv opfattede det.
"Eliot sover. Du kan vente på han vågner op. Han havde en lang aften." Sagde hun og gjorde an til Adelaide kunne træde ind.
"Men kun hvis du fortæller mig dit navn." Tilføjede hun. Hun virkede meget mistroisk. Hun kunne hører det ekstra bankende hjerte, det gjorde hende en anelse mindre voldsom.

Adelaide stod forstenet og så på hende der måtte være Stella. Hun havde aldrig selv mødt hende, men Eliot havde nævnt hende flere gange, så hun vidste godt hvem Stella var. Adelaide sank en klump, og forsøgte at forhold sig rolig, selvom de ord på ingen måde var ment til Stellas ører. ”Okay.” Adelaide gik indenfor, og så på Stella, med antydningen af et smil, forhåbentligt kunne det gøre situationen mindre akavet og ubehagelig. ”Adelaide.” Hun så sig omkring, mere for at undgå at se på Stella. Hun kunne godt virke en smule skræmmende, bare ud fra hendes attitude. ”Jeg må hellere forklare.” Hun overvejede hendes ord nøje, så det hun sagde ikke kunne misforstås. ”Du har nok regnet ud, at det var Eliot jeg forventede. Men jeg forventer slet ikke noget fra ham. Jeg ved han elsker dig, og jeg vil på ingen måde komme imellem jer. Men jeg har brug for at få det af hjertet, så jeg også kan komme videre.” Adelaide holdt endnu en pause, før hun kom med de sidste ord. ”Jeg håber du kan forstå det.” Hun sluttede helt af med et smil, i håb om Stella godt kunne sætte sig i hendes sted, for det var på ingen måde Adelaides hensigt at ’stjæle’ Eliot. Hun troede heller ikke på hun kunne, så det var udelukkende for hendes egen skyld, at hun fik fortalt om sine følelser.

Stella så måske en smule spydigt på Adelaide. Så snart hun begyndte at forklare sig, virkede Stella bare mere og mere køllig. Hun ventede dog med at kommentere til Adelaide havde forklaret sig fuldt ud.
"Jamen nu har du sagt det. Jeg kan sige det videre. Jeg forstår udmærket. Men hvis du føler noget for ham, så håber du på at kunne vende ham om og han åbner øjnene for dig. Jeg kender til håbet. Og det ikke fordi, at jeg tror, at han vil vælge dig. Men jeg synes bare det så respektløs, at alle altid åbner sig op omkring en -når der nogle der kommer sammen. Et par kommer sammen, og så er alle omkring en ligepludselig forelsket i dig... det giver jo ingen mening." Brokkede Stella sig let og rejste sig op med armene overkors. Hendes ulvesprog var meget præcis, og det var ikke ligefrem fordi, at hun bød Adelaide velkommen eller sagde hun skulle føle sig hjemme. Hun var faktisk lidt ligeglad... måske ville hun gå hvis Stella blev ved med at stirre længe nok på hende? Måske ville hun bare starte en diskussion? Det kunne vække Eliot, også kunne han håndtere denne forstyrrede kvinde... Inden Stella ville rive hovedet af hende.