Dont go there, are you crazy!? - Eliot

Kiüra havde endnu ikke rigtig kommet over sin mor og fars død, som hun havde oplevet for nogle dage siden, efter hun havde været i Doomsville City, for at se hvad der var sket med dem, efter som hun ikke havde hørt noget fra dem i nogle dage, efter jordskælvet.
Hun gik bare hver dag, med et tomt ansigtudtryk, nogle gange græd hun, når hun var alene i sin hytte, for det meste, nogen gange kunne det godt være hun bare lige pludselig brød sammen, midt på gaden, men så var der typisk ikke mange på gaderne, til at kunne høre hendes gråd, for det meste var det bare monstrene som hørte hende, og så måtte hun løbe alt hvad hun kunne.
Hun gik meget i Firewood Villages gader, kiggede på de forskellige ruiner, eller var inde i kirken for at bede til både hendes mor og far oppe i himlen, hun vidste at hendes far ville høre det, for han var engel, så det var hun ikke i tvivl om.
Kiüras opførsel var også ændret meget, hun var meget fjern, hun var ikke altid så høflig som hun plejede at være, hun havde svært ved at se tingene fra de positive sider efterhånden, hun kunne bare ikke lade være, at miste hendes forældre havde taget hårdt på hende, hendes søster var der ikke engang for hende, og hun som troede at de ville være sammen i tykt og tyndt, men hun blev sikkert trøstet af sin mand, mens Kiüra havde... ja ingen?
Hun gik bare hver dag, uden noget mål, hun vidste ikke hvad hun skulle med sit liv længere, hendes mor og far havde ligesom altid været der til at guide hende bare en smule på vej, eller tale med hende om de ting hun gerne ville, men når nu de var væk, så havde hun virkelig ikke lyst til at fortsætte så meget mere.

Hun sukkede tungt og stoppede så op, bare midt på gaden, men der var ingen andre på gaden for tiden, de var enten hjemme eller, ja alle andre steder end lige firewood village.
Hun kiggede op på himlen, det var stadig lidt lyst, det var også kun eftermiddag, men vejret var dog forfærdeligt, det var gråt og trist, og så var blæsten bare røv irriterende, fordi den rev i hendes tøj og hår hele tiden, nogen gange var hun ved at blive trukket afsted, dog vejede hun lidt til at hun så blev på jorden.
Det var ved at blive vinter, det kunne hun godt mærke, varmen fra sommeren var væk, nu begyndte den hårde vinter atter igen, hvor hun for det meste blev inde i sin hytte, med tændt brændeovn, en kop the og så varmede hun sig ellers bare.
Det var rigtig hyggeligt, men Kiüra var mere en sommer person, hun havde det bedst med varme.
Efter nogle minutter, begyndte hun at gå igen, hun skulle til at hjem nu, hun havde gået i et stykke tid i byen, og det var ved at blive for koldt til at hun gad at være mere ude.