So much hate, that you forget I don't care - Assorian

Dette var ikke hendes yndlings tilstand. Heldigvis ville det snart være ofre, forhåbenligt. Hun hadede at gå rundt på det ekstra vægt. Selvom Alison og Jackson fik hende til at føle sig velkommen og normal. Så følte hun sig stadigvæk som en kæmpe klodset mammut lige nu! Og med ekstra tryg på mammut! Hun havde sin krystal hængene om halsen, og den gemte sig let bagved hendes trøje. Bare fordi hun var en højgravid engel, skulle man ikke tvivle på, at hun ville slå fra sig om nødvendig. Alison havde dog fablet løs om, at hun kunne sætte fødslen igang alt for tidligt, og det var ikke planen. Så hun måtte hellere holde sit voldsomme temprament og ekstra homoner nede på jorden. Hayleys vrede satte dog igang da et skyggevæsen. Deres sidste møde var de bare smuttet fra hinandens udsyn. Hun overvejede let at gøre det samme, hans gift ville skade barnet - og for første gang... så bekymrede hun sig om andre end sig selv... næsten sandt måske havde hun forrådt Assorain tilbage i tiden, men Jackson og Hecate ville hun aldrig vende ryggen til. Dog valgte hun at være den bedre side af sig selv. Selvom Aria ikke ligefrem kunne skifte frem, kunne hun godt give Hayley lidt hjælp til at være venlig.
I samme sekund hun fik øjenkontakt med Assorian anstrengede Aria sig for at bringe et smil frem på Hayleys læber.
"H..hejsa.. Assorian." Sagde hun så venligt hun kunne, det lød dog lettere akavet. Men ingen grund til at gøre et stort show ud af det. Normalt plejede hun at sige noget stødende til ham, så dette var noget helt andet.

Endnu en lorte dag for Asso, han har været oppe og diskutere med Hecate og valgte så at gå fordi han fik nok. Han var så taget ind til Terrorville for at luske lidt rundt og kigge sig lidt omkring og komme på andre tanker, det hjalp lidt men irritationen ville ikke forsvinde, der skal intet til at han får et anfald af raseri, og det vil man ikke se. Nogen drenge prøvede at drille ham ved at følge efter ham, men efter han så råbte af dem og kastede røg på dem så de begyndte at hoste, så undskyldte de og løb så hurtigt væk fra ham igen "hvor jeg dog hader sådan nogle forpulede møgunger som dem altså" sagde han og gik irriteret videre igen for at kigge.
Så kunne han fornemme nogen, og ikke hvem som helst nogen men en bestemt nogen nemlig "Hayley" hun stod foran ham med tyk mave, hun var nok blevet bollet gravid men mere ligeglad kunne han ikke være. Hun snakkede til ham? på en.. på en flink måde? ikke sådan surt men faktisk et helt normalt og flinkt "Hej"?, han tænkte der måtte være noget bag det, hun plejer nemlig ALDRIG være flink i modh ham "hør her Hayley jeg ved ikke hvad du prøver på, du hilser på mig? på en helt venlig måde? hvad fanden er der galt i hovedet på dig? er det efter du er blevet bollet gravid? hør jeg vil ikke have noget med dig og gør, du fortjener ikke at have mig som ven, ikke efter det fis du gjorde, og se her der var faktisk to krystaller, farvel Hayley, og en anden ting aldrig nogensinde vær flink over for mig igen, jeg kan ikke lide det når det er fra dig, og vær rolig jeg vil ikke gøre dit barn noget, faktisk, vil jeg se om dit barn bliver som dig, en sur, led, kold, forrædderlig lille bitch og hvis det ikke gør så håber jeg det i hvert fald bliver klogere og mere fornuftig end dig men jeg håber i hvert fald på at hun har dit skønhed.. vent det sagde jeg bare ikke lige?, farvel" sagde han til hende med den mest ligegladeste stemme, han vil bare have hun lader ham være i fred og vendte så ryggen til hende og gik ret hurtigt væk for det der var pinligt, *mon hun følger efter mig efter jeg sagde det der..* tænkte han.

Hun havde ikke forventet at han skulle være venlig overfor hende. DEt handlede om hvordan hun tog det, og ikke om hvordan han reagerede over det. Hun skulle bare lade Aria styrer, så skulle det nok gå. Dog da han fablede løs over, at hun var bollet tyk så tændte det en gnist af ild i hendes øjne. Det var ikke ligefrem fordi, at det var let for hende. Men heller ikke fordi, at det havde været en grum oplevelse for hende. Hun kunne godt lide Jackson, og hvis nogle skulle have gjort hende gravid, var hun glad for det var ham. Ingen tvivl om det. Hun lagde hovedet ligeglad på skrå og blinkede uskyldigt med øjnene. Da han var færdig vendte hun sig rundt, og åbnede sin mund inden han nåede at forsvinde.
"Jamen, så det godt barnets far er en bedre person end mig." Let trak hun på skuldrene. DEt sårede hende langtfra. Hun var van til folk nedgjorde hende, og i sidste ende, gjorde det hende vel bare stærkere. Let gik hun tættere på mig. "Det en skør verden, tro ikke, at jeg er venlig imod dig bare fordi, at det her skete for mig. Jeg er simpelthen ligeglad, med om du hader mig, hvad end du gør. Dine ord rammer mig ikke... nå jeg skal finde min veninde Hecate.. så." Svarede hun let og ville vende sig om men stoppede op. Hun havde glemt hvor Hecate boede henne, og det var ikke ligefrem fordi de havde en aftale.

Da han hørte Hecate blive nævnt, stod der flammer inde i ham, han tænkte at hun nok var på vej til at skade hende fordi han var flabet, han lyttede ikke til hendes ord men regnet med at nogen af ordene ramte hende. Med et forvandlet han sig til sit skyggeform og lagde en cirkel af røg rundt om Hayley dog med mellemrum så det ikke skadede hende og barnet selvom han ville elske at skade hende, men han har lovet sig selv at han vil se det barn vokse op.
Han svæver ind foran hende "HVOR KENDER DU HECATE FRA OG HVORFRA VED DU MIG OG HENDE ER SAMMEN! SVAR MIG ELLER JEG SKADER DIG OG DIT BARN" råbte han så højt han kunne med sin dybe skyggevæsen stemme, han vil aldrig lade noget skade Hecate og specielt ikke den so til hende, hvor fanden kender de hinanden fra?.
I mens han svævede og ventet på svar, kunne man se at han Acid Mist var omkring hans hænder, klar til at lægge den over hende eller ikke over hende men på hendes mave, et forkert træk og det er farvel.

Da han hørte Hecate blive nævnt, stod der flammer inde i ham, han tænkte at hun nok var på vej til at skade hende fordi han var flabet, han lyttede ikke til hendes ord men regnet med at nogen af ordene ramte hende. Med et forvandlet han sig til sit skyggeform og lagde en cirkel af røg rundt om Hayley dog med mellemrum så det ikke skadede hende og barnet selvom han ville elske at skade hende, men han har lovet sig selv at han vil se det barn vokse op.
Han svæver ind foran hende "HVOR KENDER DU HECATE FRA OG HVORFRA VED DU MIG OG HENDE ER SAMMEN! SVAR MIG ELLER JEG SKADER DIG OG DIT BARN" råbte han så højt han kunne med sin dybe skyggevæsen stemme selvom han aldrig ville skade barnet, men en ting var sikkert han ville aldrig lade noget skade Hecate og specielt ikke den so til hende, hvor fanden kender de hinanden fra?.
I mens han svævede og ventet på svar, kunne man se at hans Acid Mist var omkring hans hænder, klar til at lægge den over hende eller ikke over hende men på hendes mave, et forkert træk og det er farvel selvom han ville hade at skade barnet.

Hun stoppede op, da tøsen Assorian tydeligvis havde en af sine daglige humørsvingninger. Den røg han spredte om hende var lagt en afstand, så hun vidste, at han blot truede hende. Hayley løftede blikket op da han råbte hende i hovedet. Hecate. Hvad så hun da i en humørforstyrret skyggevæsen?
Hayley styr dine tanker. Inden de dræber dig! Udbrød Aria i Hayleys hoved. Okay nu måtte hun altså tage sig sammen. Hayley hævede kort på et bryn.
"Hvor jeg kender min bedste veninde fra. Min ikke biologiskestoresøster. Undskyld, hvis mit venskab med Hecate overrasker dig, men hun er faktisk en af de få som fortjener min tillid. Og fjern så den røg, for hvis jeg ikker er der til at sparke din røv langpokker i vold, så gør Hecate der sikkert gerne for mig. Om i er kærester eller ej... eller hvad fanden i nu engang er. Bare fordi du hader mig, betyder det ikke alle gør." Forklarede hun irriteret. Hun følte sig ikke under livs trussel, hvis han virkelig elskede Hecate, ville han ikke skade Hayley. Ligesom Hayley ikke gik efter og skade Assorian på grund af Hecate der var en balance der. Det var måske svært at tro, men Hecate bestød for meget for Hayley til at hun ville lade Assorian ødelægge alt.

Asso var vred, både på Hecate men også den so der er under ham, han blev så sur at han udgav en lille mængde Acid Mist og omringet den så ved Hayley så at hvis hun tog et skrid bare frem eller tilbage osv, ville den ramme hendes mave, tog hun armen frem ville den ramme, han var så sur at han var ved et punkt snart, hvor han ville være ligeglad med det misfoster der er inde i hendes mave "hvis du ikke får vasket din mund med massere af sæbe og BLANDER HECATE UD AF DET HER " han svævet så helt tæt på hende så tågen ramte ham, men den skader ham ikke "på et eller andet tidspunkt så går det her galt for os begge to, så hvis vi ikke finder en måde at.. enes på.. jeg fatter ikke jeg siger det her, så bliver der udøvet drab, og det mener jeg" sagde han i mens han er i sin skyggeform og står lige foran hende.

Hayley vidste godt, at hvis han var sur. Så ville han være sur. Og det var han. Så hun vidste hans intentioner var rigtige nok.
"Jeg vasker min mund når du engang gør søde." svarede hun ham igen, med et flabet skævt smil. Hun kiggede rundt om tågen. Og trods hun vidste det ville ende med at gøre ondt, så trak hun en lille lomme kniv ud af ærmet. Man vidste aldrig som engel, hvornår man ville gå brug for det? Hayley lod det skarpe blad skære hul i hendes hud, inden hun så trådte nogle skridt tilbage ud af tågen. Det skar i hende, men hun førte hurtigt sin hånd op til sine læber og drak dråberne fra sit healende blod - så ingen kom til skade mere end få sekunder. Hun viftede let med kniven.
"Sorry. Jeg hader at være spærret inde. Nu kan vi tale." Svarede hun ham. "Hvis du vil finde en løsning, så forslår jeg, at du begynder at tale som en fornuftig person, og lader hver med at gå i ulvesprog på mig. Tro det eller ej, hvis det sker det her barn noget, så har du hele Moore familien på nakken." Regnede hun med, hun sikker på, specielt Alison ville gøre noget. Hun havde også set, hvor meget det betød for Jackson.
"Det betyder ikke vi skulle kunne lide hinanden, bare acceptere hinanden. Og hvis jeg er villig til at indgå den aftale, burde du også."

Asso kiggede underligt, han havde glemt hendes emne.. den forpulet ko.. altid lusket og snu.. men han ville aldrig kunne acceptere den måde hun forrådte ham på, tog krystallen løb sin vej og så uden at sige noget, bare efterlade ham og det var hende der havde kortet og kunne finde tilbage, nej, NEJ han ville aldrig tilgive hende for det, han suget tågen til sig igen så han ikke skulle bruge energi på at lave noget nyt "okay planen er sådan her, jeg vil aldrig acceptere dig, jeg hader dig, du skal bare holde dig fra mig, og aldrig nogensinde snakke til mig igen og jeg sværger, hvis du kalder mig søde igen så vil jeg personlig vaske din mund med sæbe og jod, er det fattet? det hele?" sagde han og kiggede på hende, mere rolig var han men han ville aldrig kunne acceptere hende, hvis du accepterer at du skal lade mig være i fred, og aldrig snakke til mig, aldrig have noget med mig at gøre OG at Hecate og mig ikke får nogen som helst og jeg mener INGEN problemer pga dig, så vil jeg fjerne røgen så du kan komme videre" sagde han med ret rolig men stadig dybe skyggevæsen stemme, og fjernede så en lille del af røgen, nok til at hun kunne komme ud sikkert.

Hun fnøs kort.
"Sorry pretty boy." Svarede hun kort og lagde armene overkors. Let rystede hun på hovedet.
"Tro mig. Hvis jeg havde i sinde, at forstyrre jeres forhold havde jeg gjort det. Hvis Hecate er lykkelig, så er jeg glad. Tro mig det eneste tidspunkt du ikke skal ønske dig at se mig vred, er hvis du sårer hende." Man skulle aldrig undervurdere en kvinde der så sin bedste veninde - søster blive såret! Det ville være ens største fejl. Hayley lagde hovedet let til den anden side.
"Jeg ønsker ikke at have noget med dig at gøre. Men jeg har med Hecate og gøre. OG hun fortjener ikke ,at vi skal opføre os som små børn, bare fordi du er lidt sur over noget der skete for 5 år siden?" Hayley glemte hurtigt, og lod tingene være fortid. Assorian blev ved med at grave dem op. Typisk tegn på et skyggevæsen. Hun burde virkelig begynde at gå tilbage af, det var ikke ligefrem sikkert herude længere. Enten ville mørket angribe, ellers ville andre måske.

Asso ignoreret alt det hun sagde efter hun kaldte ham en pretty boy "OKAY enten er du så skide fucking døv ellers fejler der noget oppe i knolden på dig? kald mig et ord mere, og du og dit misfoster af et barn vil fortyde.." han holdt en kort pause.. og tænkte.. *Moore? ligesom i.. Jackson.. Moore?!* det kunne ikke passe.. er barnet virkelig Jacksons barn? hans kød og blod? Asso blev rolig, så rolig at ALT røgen omkring dem forsvandt og han blev så til sit menneskelige jeg, han gik så hen til Hayley rørte hende på maven "Undskyld.. undskyld Jacksons barn.. havde jeg vidst det var jeg aldrig blevet så sur" han følte at den ko til Hayley prøver at tage alt fra ham "nok med at du er bedsteveninder med min pige.. mit et og alt.. så er du sammen med min.. min bedsteven.. nok med at du forråder mig, er det ikek nok med at du sårede mig dengang? efterlod mig? skred fra mig? prøver du nu at tage mit liv fra mig? det jeg har brugt så meget tid på? du tager det hele fra mig? hvad er det du vil? HVAD ER DET DU VIL MIG?!" sagde han og kiggede ned i jorden, hun tager jo alt fra ham, ALT, han begyndte så at gå, han var første gang i langt tid nervøs og.. trist? og som altid.. sur og ekstrem hadefuld, hvad bliver det næste tænkte han.

Med det samme hun så Assorians reaktion på Jacksons navn holdt hun vejret. Var Jackson og Assorian bedste venner. Verden var lille! Det var virkelig akavet det her. Hayley løftede hagen og lyttede roligt med. Det var sjovt som man spejlede sig i hinandens humør.
"Vil det hjælpe og sige, at jeg ikke vidste du kendte dem. Det her er rent tilfælde Assorian." Hun kaldte ham hans rigtige navn! Det måtte være første gang siden nogensinde, hun havde altid fundet en anden ting at kalde ham for at nedgøre ham. Let begyndte hun at hoste voldsommere og voldsommere, men det var ikke på grund af Assorians røg. Let gik hun ned i knæ, og kort føltes det som om at hun ikke kunne få vejret. Det ville tage to sekunder før hun gik ud som et lys, og Assorian ville blive sendt i det samme form for drømmeland.

De blev båret med ind til et hus, og ned i en kælder. Det var en mand fra deres tur sammen på jagt efter krystallerne. Han var ekstremt ivrig for at finde ud af, hvordan han skulle få Hayley og Assorian til at udslette hinanden så han kunne tage begge krystaler og tjene en formue. Så det han gjorde var, at linke deres hoveder sammen. Starte med Hayleys, så Assorian ville kende til hendes fortid, så kunne han da ikke andet end at hade hende!


Det lille barn på knap et halvt år, blev taget fra sin tvillinge søster fra start af. Hun blev sendt over til en familie som udenpå, egentlig så fin nok ud. Men med det samme man kom ind i den, var den ikke andet end ubehagelig. Forældrene reagerede ikke når barnet græd, så til sidst stoppede det. Det blev alligevel ikke hørt. Hayley voksede op uden at få opfyldt sine særlige behov fra forældrene. Hun fik besøg af en af kvarterets ældre børn som tog sig en smule af hende, og nok var den eneste grund til, at Hayley ikke fik besvær med at snakke i sidste ende. Da Hayley var 6 år, stak hun af hjemmefra, eller hun stak ikke af, hun var ude og gå en tur og farrede vild. Hun var så bange. Hun var væk i over en uge, og da hun endelig kom hjem - havde hendes forældre ikke opdaget det overhovedet.

Forældrene var ude i stoffer og drak sig fulde allerede tidligt om morgenen. Hayley rørte aldrig det gift. I en alder af 9 var hun ude i sin første slåskamp. Nogle lidt større drenge besluttede sig for at holde kampdag, og Hayley var selvfølgelig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt af dagen. Hun fik så mange slag den dag at det var løgn, de første gange ømmede hun sig voldsom, men blev ved med at rejse sig op. Hvorfor græde når man ikke blev hørt alligevel, det havde hun lært.

I en alder af 13 fik hun nok af sit liv. Hun besluttede sig for at slette sig selv. Slette hendes indentitet som Aria, og kaldte sig Hayley derfra. Hun flyttede hen i en gammel lade.
Hendes første forelskelse skred da han fandt ud af, at hun følte noget for ham.. og hendes første kæreste var hende utro med en grim dulle fra et bordel.

Hun boede i laden til en dag hvor nogle begyndte at prøve at bryde ind. Det var i en alder af 19 år. Hun besluttede sig for at gøre noget ved det, og hun kunne ikke blive ved med at tage flere på kassen. Et rygte lød for hende, at man kunne få fingre i en krystal der kunne gøre en usynlig. Hun kunne få de møg under til at tro, at der var spøgelser, det skulle nok skræmme dem væk! Og alt hun ville var trods alt, at blive efterladt alene. Hun havde det bedst i stilhed! Væk fra andre!

Så hun tog på en mission med en om at finde derop. Da hun regnede med, at han selvfølgelig havde samme motiver som hende, at finde krystallen og tage væk uden hende. Så var det også hendes plan. Hun forventede aldrig nogen kunne sammenarbejde med hende, for hun havde aldrig fået det. Så da hun havde fundet krystallen var hun stukket af. Fløjet væk og ladet ham være i stikken, for hun havde forventet at han ville gøre det samme. Det gjorde alle?

Et halvt år efter mødte hun sin bedste veninde, Hecate. Den første person, som nogensinde havde formået at få hende til at se et andet syn på folk.



Derpå, vendte de bølgen og lod Assorians fortid sive ind i Hayleys hoved.

Asso blev ramt af.. han ved ikke hvad, men noget som fik ham slået ud og komme ind i en drøm hvor han så.. Hayley.. som lille? som om.. han så hendes.. fortid?..
Så skiftede det så, og det blev.. Assorians fortid.
Brændet var sat, og Assorian's far tog Asso med ud fra huset med det samme, hans mor tog Algar med og løb den anden ende af huset da de ikke kunne mødes i huset pga der var en blokade, de flygtede væk fra skyggevæsenerne og dæmonerne fordi de begge racer ikke vil have at et skyggevæsen og en dæmon fandt sammen og fik børn men det skete så.

Asso flygtede med hans far og kom til en gammel lade, hvor de overlevet i nogen måneder før de så flyttede i en lejlighed i Firewood Village. Assorians far havde nemlig mange penge som han har fået efter at han har været en sælger som solgte meget dyre ting, hans penge var gemt et hemmeligt sted i Firewood som han så havde hentet. Da han var i børnehave mødte han Jackson og de var så venner i rigtig langt tid, Jackson betød meget for ham.
De levede så dør i langt tid og Asso's far som hedder Algron fik besøg af hans bedsteven som hedder Mightnark, de snakkede om at tiden snart var inde, og at de snart ville finde Algron så Asso fik det sidste kram fra sin far og man kunne høre skridt som var på vej op af trapperne Mightnark havde fået af vide at han skulle tage hans søn som sin egen, og Algron havde givet ham sin formue som så Assorian skulle have når han blev voksen og kunne klare sig selv.
Da Mightnark var kommet sikkert væk, kunne man høre et brag, og man så så at Algrons lejlighed var blevet sprunget i luften.
Nogen år gik og Mightnark trænet Assorian i kampsport, martial arts og fik trænet ham fysisk også. Da han blev 15 år døde Mightnark nogen havde fundet hans ejendel og ødelagt den, det fik han af vide inden han døde, at en dag ville nogen finde hans ejendel og ødelægge den og så var det forbi, i starten var Asso ked af det over det, men forstod til det til sidst. En femten årig Assorian vidste ikke hvad han skulle, han levede mest for sig selv, trænet, og havde ingen, han græd mange natte fordi han var ensom.. han levet alene i 10 år hvor han så mødte Josetté den kvinde lærte ham at leve livet, få venner og være lidt mere social, han elskede den kvinde mere end noget andet i hele verdenen, indtil.. hun så skred fra ham, han fik et had, et had så stort at han igen blev usocial o smed hans venner væk, han var 25 og alene igen.

Da han så var 27 år, kom der et skyggevæsen, et skyggevæsen som han synes han havde set før, det havde han også det var nemlig Mightnarks ven som han kunne huske fra da han var 10 år, han havde fået af vide at Mightnarkvar død og han ville tjekke om han var okay, men så kunne han mærke det, hadet fra Assorian og tilbød ham at blive et skyggevæsen, det sagde han ja til og han blev så forvandlet, hans ejedel blev et diamant hjerte som Josetté havde givet ham dengang, Mightnarks ven blev hængende og øvet ham i hans evne som var at kaste med aske.

Der gik 8 år og han blev nød til at ordne noget selv og forlod så Asso han forstod godt det og kunne klare sig selv.

Han havde fået motiver om en magisk krystal men ingen havde turde at finde den fordi mange var døde, men han tog det i sig og det havde en anden også gjort nemlig Hayley de fandt krystallen og Hayley skred, det var hende der havde kortet og hun efterlod ham, igen, følte han sig såret han troede de havde fundet et venskab men igen Asso var vant til at man udnyttet ham sådan var det også da han var yngre pga han havde en formue, de udnyttet ham for penge, igen, han kom sikkert tilbage men havde mange skader, nu havde han kun Jackson men han havde ikke snakket med ham i rigtig langt tid.

Så kom Hecate ind i hans liv og ændrede alt, for en gang skyld var han lykkelig, og Jackson dukkede op og gjorde tingene bedre igen, hans liv var på vej til at blive bare nogenlunde bedre.

Og med et WHOSH vågnede de begge to op igen, Asso havde en stor, forfærdelig hovedpine, og efter det han havde set kiggede han over mod Hayley med det samme.

Det var en blandet følelse der ramte hende. Blandet af en hel fortid hun ikke forstod. Pludselig følte hun en ubehagelig følelse, ikke en hun havde regnet med. Havde hun nogensinde følt den udover omkring Jackson, skyld. Hende og Jacksons første skænderi havde gjort denne følelse var skabt, og hun hadede dem. Da hun slog blikket op, og hostede let. Det var mærkeligt for hende at være i sådan en dyb søvn. I ren refleks tog hun sig til maven og derefter kiggede hun rundt - fik øje på Assorian. Dog havde hun set skyggen af en der gemte sig. Sikkert en som blot ventede på hende og Assorian ville tage livet af hinanden, hun kendte folk nu til dags. Hun sank en klump.
"Undskyld." Sagde hun oprigtigt. Der var ingen facade sat op i hendes ansigt, hun så faktisk oprigtig ud og det var hun.
"Jeg har aldrig været god til at håndtere situationer, jeg troede vel bare, at du havde tænkt dig at tage den fra mig... og jeg ville ikke snydes igen... jeg beklager min mistro til dig dengang." Hun sank let en klump og fik besværligt - men dog rejst sig op. Ikke at hun forventede han tilgav hende. Men de havde meget mere tilfælles end de først havde troet, og der var ingen man hadede mere end sig selv sagde man jo - og de var jo nærmest spejlet op af hinanden.
"Ikke vi behøver at holde af hinanden eller noget, men hvad siger du til en våbenhvile. For Jackson og for Hecate?" Spurgte hun oprigig. Aria var ikke engang vågnet op endnu, hun var i chok, over at Hayley var så oprigtig venlig overfor Assorian af alle.

Asso lyttede til hende, han var trist, trist på hendes veje, så trist at han faktisk havde lyst.. og gå over og.. kramme hende? kramme hende og undskylde?, havde han bare vidst det her fra starten havde han ikke været så hadefuld til hende, han havde det virkelig underligt.. og så kastede han op, han kastede op to gange fordi han havde det så underligt i hans mave, han tørrede munden af og gik hen til hende lagde hans arm på hendes skulder og lod hans røde røg kom ud "du har måske hørt om det her røg.. hvis ikke ja.. det her er min måde at sige, jeg tilgiver dig, og håber vi måske.. kan få det bedre sammen, havde jeg bare vidst det her noget før, om dig kære Hayley" sagde han i mens det røg var omkring hende "jeg vil gerne undskylde Hayley undskyld for at jeg har været så ond mod dig, drillet dig så mange gange med min aske, jeg vil gerne have våben hvile med dig, og vil gerne invitere dig med hjem til mig så mig dig og Hecate kan få snakket ud og måske få en god middag, jeg er faktisk god til at lave mad.." sagde han og kiggede på hende og smilede ikke hans falske smil, men et helt normalt smil, det blev så for meget for ham, han kunne ikke klare alle de følelser der var.. og vendte sig så op og gik, noget af ham håbet hun ville gå med, men han tænkte at det sker nok ikke, ikke efter så ond han har været mod hende, faktisk så havde hun ret i det hun sagde, de to kunne faktisk være tvillinger så meget som de ligner hinanden, han gik og tænkte og tænkte på hvad der skete siden de begge faldt i en dyb? hvem kunne have gjort det?.

Det virkede som et andet univers, vent sov de stadigvæk?
Hay, hvad fanden er jeg gået glip af? Udbrød Aria nærmest chorkeret til, at de stod og tilgav hinanden. De vidste hinandens grunde, hinandens baggrunde - derfor var det lettere for hinadnen at sætte ord på deres handlinger. Selvom Hayley ikke var god til at håndtere folk der viste hende medfølelse, for hun følte ikke for medfølelse men forståelse. Så tog hun det som de var kommet et skridt videre i deres liv nu. Hayley fulgte med Assorian.
"Jo lad os det, det lyder hyggeligt. Jeg skal bare være hjemme ved Jackson inden det bliver for sent, ellers dør han af bekymring, og det kan vi jo ikke have." Hun lo kort og kørte en hånd igennem sit mørke brune hår.

"SHIT!" Udbrød det længere bagved dem, og Hayley vendte sig automatisk om imod stemmen. En mand trådte ud, en fra Assorians og hendes tur efter krystallerne. En mand der havde hjulpet dem med at finde vej på et tidspunkt de havde været fortabt i vildnisset. Hayley kiggede over på Assorian og hævede et blik. Hun vil gerne selv give manden et par slag, men hun måtte nok hellere overlade det arbejde til Assorian for denne dag.
"Skal vi lade ham være i sin egen elendighed, eller vil du have æren inden vi går videre?" Spurgte hun med et skævt smil.

Da han var gået lidt kom Hayley efter og gik med ham, hun skulle være hjemme ved Jackson inden det bliver alt for sent hvilket han forstod, "godt, så kan vi lige finde en dag på et tidspunkt hvis det er okay med dig, men jeg skal hurtig hjem, fordi jeg har det dårligt.. jeg lever jo af negative følelser, og når jeg bliver ramt af så meget.. forståelse omkring en anden person.. og at vi faktisk kan snakke.. som normale mennesker det vil sige flere følelser indblandet og det har gjort mig virkelig svag.. sagde han og prøvede smilede et lille smil til hende, han har det virkelig skidt og er virkelig svækket, han har nu bare lyst at komme hjem.
Han hører så noget sige "shit" og vender sig om, og inden Hayley når at sige noget prøvede han at forvandle sig, men det eneste der kom var kun en sort skygge som så forsvandt igen "Argh fuck.. lort.. jeg kan ikke engang forvandle mig, nu skal du fandme mærke min Acid Mist din nar der gemmer sig i skyggen og med et, kastet han syre tågen hen ved manden, han havde lige kræfter nok til at lave en tåge som omringet manden så han ikke kunne bevæge sig nogen steder "Hayley du må tage ham, bare rolig, tågen rører dig ikke, jeg kan bestemme hvem den skal skade og ikke skade, du kan gå sikkert lignemmen den sagde han og kastet en stor røgsky oppe i luften som signalerer at Assorian har brug for hjælp, skyen ligger over ham i højst 5 min før den forsvinder, så de andre skyggevæsener kan nå at se det og så, besvimede Assorian som lå helt lydløst på jorden.

Hun lyttede til hvad han sagde. Og lige da han kastede skyen op, var hun på vej hen med en træpæl for at slå manden ned... dog besvimede Assorian på jorden inden hun nåede at gøre noget. Så derstod hun ikke i stand til faktisk at kunne sige hun havde stået for slaget eller ej... det hjalp ikke yderligere at en flok skyggevæsner kom ind. Hayley kiggede ned på Assorian også op på Hayley og den anden mand. De delte sig hurtigt op i tre grupper. Den ene tog sig af manden og den anden gik til Assorian for at løfte ham tilbage til hovedkvarteret. Hvad Hayley angjorde, så trak nogle af skyggevæsnerne hende tilbage til rummet og tvang hende ned og sidde. De bandt hendes arme fast til et rør.
"Jeg har sku da ikke gjort en skid, vi var.. never mind." Rullede hun med øjnene. De ville sikkert ikke tro hende alligevel. En af skyggevæsnerne tog en kniv frem og satte sig på hug foran hende. Hun hævede på et bryn.
"Gør du grin med mig?" Sagde hun irritabelt og fik øjenkontakt med manden i den anden ende som fik noget lignende samme tur. Et skrig fra ham lyste hendes øjne op, da de var ved at prikke hans øjne ud. Hayley vendte blikket om imod sin arm da knivets blad skar en dyb rift i hendes arm. Hun bed smerten i sig, der var ingen grund til at råbe - hun var trods alt van til folk ikke hørte hende. Hayley spændte musklerne sammen i hele kroppen - og kunne føle, hvordan hendes mave virkelig ikke kunne lide presset det var under. Hun lo dog kort i stedet for.
"I jo bindegale..." Mumlede hun, og for første gang i sit liv et skrig fra sig da de gav sig til at skære en smule hul på hendes trøje ved maven for at skære en smule hul. Hun pandede skyggevæsnet foran hende så han faldt tilbage. Hun sank en klump og kiggede skeptisk over på skyggevæsnet.
"Jeg tror du skal tage dit næste træk MEGET påpasselig! Forstået!" Råbte hun let og så skyggevæsnet direkte i øjnene. Dog var skyggevæsnet ligeglad, hvad kunne tøsen dog gøre ham? Han lo derfor blot at hende, og forsatte, dog tog hans kravebenet denne gang for mindre vrede. Denne gang bed Hayley sig fast i hans øre og bed det af. Hun spyttede det ud til den anden side. Hun havde blod hængene omkring munden. Skyggevæsnet sprang forskrækket tilbage og så på kvindemennesket foran ham.
"Jeg sagde du skulle passe på."

Assorian var vågnet op ved hans hovedkvarter og deres bedste læge havde fikset ham op igen, men han var stadig svækket pga alle de følelser der ramte ham "Herrer er du okay? jeg har fundet ud af du blev ramt af mange følelser, positive endda, du har det bedre nu da jeg har fikset dig og lagt en safeguard over dig som vil fjerne de følelser snart, vi har fundet de skyldige nemlig Hayley og en eller anden doktor, de er blevet taget og sat under torturforhør" sagde lægen, og Asso sprang så op "Hayley!? har i sat hende i torturforhør?! det var hende der ramte mig med alle de følelser, men det var hende der reddet mig fra ham der doktoren?! noter det her JER ALLE SAMMEN, Hayley er en engel MEN ER NEUTRAL, mig og hende har fået snakket ud og.. ham doktoren som faktisk er skyld i det hele hold ham her endnu OG LAD MIG SÅ HAYLEY OMGÅENDE" sagde han og fik en stok med fordi han var svækket og ikke kunne gå, han lignede en gammel mand nu men han var lidt ligeglad.
De var kommet ned til kælderen og døren blev åbnet og en af hans mænd beklaget sig over at hun havde bidt øret af ham fordi hun var flabet fordi hun ikke gad og tilstå Asso kiggede surt på ham meget meget surt, "Hayley reddede mig faktisk det er ham doktoren i skal ind til, SÅ AFSTED MED JER og SKAF MIG NOGET VAND, MAD OG EN SENG MED DET SAMME" han gik så over til Hayley[/color]" og befriede hende "Undskyld for behandlingen og ikke tag dig af at du bed hans øre af, han fortjente det sikkert er jeg sikker på" sagde han og faldt så ned på jorden og fik hjælp af hans medhjælpere. Sengen kom ind og maden stod på sengen og vandet gjorde også "okay! i skal ud! jeg skal snakke med hende i fred, og hvis i står ved den dør og lytter.. så er det det sidste i kommer til" han kiggede så på Hayley "jeg håber jeg kan gøre det godt igen, hvis du vil hjem så sig til jeg får nogen til at følge dig hjem, og bare rolig de gør intet, det har de fået af vide, du er blevet erklæret neutral sagde han og kiggede roligt på hende, selvom han stadig var ret svækket.

Hun vrissede let irriteret. Dog en bestemt råben skød igennem rummet. Let nikkede hun med et smil for sig selv. Den råben. Den kunne hun genkende overalt. Hayley havde hørt på hans råb og skrig så mange gange, noget mærkeligt var at den ikke var rettet imod hende. Hendes blik forholdt sig på ham, imens han befriede hende. Hun trak let på skulderen.
"Jeg havde ikke tænkt mig at undskylde heller, så." Svarede hun med en lille grimasse og tørrede sig om munden med sin håndryg. Så rynkede hun let på næsen og mumlede for sig selv: "Jeg ville ikke kunne klare livet som vampyr." Let lo hun kort af sig selv.

Det tog ganske kort tid, men så var hans lille hunde smuttet. Det var sjovt og alligevel mærkeligt. De virkede mere som slaver end medhjælpere - det kom vel an på øjnene der så det. Hayley fik med støtte fra muren rejst sig op - ekstremt 'elegant'. Så åndede hun let tungt ud.
"Fine fyre du har dig der." Sagde hun sarkastisk men stadigvæk et smil på læben - mest fordi, at han skulle vide - det ikke var rettet personligt med ham.
"Jeg behøver ikke tage direkte at tage hjem. Det bare lidt skader, det tager ingen skade af." Hun lod sin ene finger køre henover sine sår, så blodet blev samlet op på hendes finger, hvorefter hun lod det danse ind på hendes tunge. For at hjælpe healingen på vej. Desuden ville det ikke være smart at gøre Ali eller Jackson vred på skyggevæsnerne... og heller vente med den konflik til hun vidste, hvad hun skulle sige til Jackson.
"Men erklæret neutral. Hvem troede nogensinde den dag skulle komme?" Hun tog et glas vand og rakte ham det ene - og tog selv det andet. "Skål på alt kan ske." Et skævt smil spredte sig på hendes læber.

Asso grinte lidt af hende, hun havde en sarkastisk humor som han faktisk godt kunne lide, men han var stadig sur på de andre skiderikker men lod det passere sig han skulle lige have Hayley til at få det bedre igen "jeg tror heller ikke de vil have en krig mod skyggevæsener" sagde han og smilede et venligt smil til hende, ikke et falsk, men et helt normalt venskabeligt smil, han valgte så ikke og svare på det med hans tropper fordi de var nogen kvajpander af og til men ja nogen skulle styre dem.
"lad os skåle, og ja hvem troede det her ville ske.. måske er det her et kommende venskab? i babyskridt selvfølgelig" sagde han med et smil på læben.

Hun skålede let med ham, og rystede på hovedet.
"Jeg skal nok også se at komme hjem af.. bare rolig, jeg kan godt selv finde vejen." Smilede hun skævt og nikkede til ham. "Det var en fornøjelse at lære den rigtige dig at kende." Tilføejde hun og lagde hovedet let på skrå. "May we meet again." Sagde hun og begyndte så at gå.

//Out

"det er i orden, hils Jacki fra mig" sagde han og observede hende gå ud af døren "det her er underligt.. hvad skete der lige.. som dog tingene kan forandre sig.." sagde han til sig selv og gik så hjem til sit hus i Firewood Village.

//ENDNU ET OUT?! du gider mig da ikke mere.. xD