How does it feel to be powerless (Nicolas)

Selicity sad lænet mageligt tilbage i karentens bløde lædersæder, hun havde en front af rolighed og virkede generelt meget fattet men sandheden var at det var nemlig bare en front, i virkeligheden var hun ved at gå ud af sit gode skind. Den eneste grund til at hun sad i kareten og ikke bare havde rejst selv var at det var en af betingelserne for at hun kunne dukke op. For omkring en uge siden havde hun fået en invitation til at skulle deltage i et selskab hos en gammel ven af hendes mor, han havde noget som hendes mor ville have haft hun skulle have og så selvfølgelig havde han information omkring hendes mor. Hun vred blidt sine hænder i skødet og kiggede ud af vinduet, var de der ikke snart?!
Med et suk lænede hun sig længere tilbage i sædet mens hun kiggede på den lille taske som hun havde med, der var lidt af hver i den, hun havde sikkert glemt alt det hun ville have haft med da hun havde været så ivrig da tiden endelig oprindt hvor hun skulle afsted. Solen hang langt nede på himmelen, det ville snart blive mørkt og hvem vidste hvad der lurer i skovens mørke? Eller det var det kusken havde sagt da han forsøgte at overtale hende om at hun skulle sætte sig ind i kareten.

Som hun sad der i sine egne tanker stoppede kareten foran den store herregård, facaden så fantastisk ud her i den sene aften sol, den var stor og så meget gammel ud, store vinduer, buer og søjler over det hele, det var utroligt så god en stand stedet var i taget i betragning at det lå midt ude i ingenting. Hun åbnede døren og trådte ud af kareten med sin taske i hånden, blikket gled omkring på gårdspladsen mens hun gik mod hoveddøren, hendes fingre strammede en anelse omkring remmen på tasken, faktisk så meget så hendes knoer blev helt hvide.
Lige som hun skulle til at banke på den store hoveddør gik den op og en aldrende mand stod nu foran hende, han havde en anelse gråt hår men var ellers en ganske nydelig mand, håret ganske pænt trimmet, klædt i et nyt jakkesæt og selvfølgelig med et blændende smil på hans tynde læber. "Kom indenfor min kære!", sagde han og åbnede døren helt for hende så hun kunne træde ind, hvis hun havde troet at facaden på herregården var flot så var det indre lige til at tabe kæben over sig, det var ægte viktoriansk stil. Hendes klare isblå øjne gled over stedet som hun langsomt fulgte manden op af trappen og ned af en lang gang med døre på hver side, på væggene hang store portrætter og der stod kunstgenstande hist og her. Manden stoppede foran en dør og åbnede den så, "Det her vil være dit værelse så længe du er her kære... Der er et par timer til middagen så du har tid til at komme på plads inden da", inden hun nåede at sige andet bankede det på døren og manden forsvandt. Hun stod et øjeblik på gangen og overvejede lige sin beslutning atter engang hvorefter hun gik ind på værelset og lukkede døren.

Da mørket faldt på kunne hun høre hvordan folk begyndte at samles nede i stuen, hører latteren, de hule trin som kunne høres selv gennem loftet og gulvet hun gik på lige nu. Hun havde klædt om så hun så en anelse fornem ud til middagen, Hendes lange røde hår hang ned langs hendes ryg i nogle store bølger, pandehåret var flettet og trukket tilbage så man kunne se hele hendes ansigt, hendes hud var blevet en anelse blegere med tiden i Doomsville i forhold til hvordan havde set ud da hun var derhjemme men hun havde stadig en anelse solglød tilbage i den. Hun bar en mørkeblå elegant kjole der sad tæt omkring brystet og flød en anelse ud fra hofterne og ned til gulvet, ryggen var åben så man kunne se den bare hud helt ned til lænden hvor kjolen sad til lige før den flød ud. Hun havde et par sorte højehæle på og en sort halskæde der sat tæt mod hendes hals.
Selicity lukkede døren med et klik bag sig og begav sig så ned af den lange gang for at stoppe et øjeblik på trappen, hun kunne mærke ivrigheden boble frem i sig, hun var kommet her af en grund og hun agtede at få så meget ud af det som muligt. Med eleganten og flydende bevægelser begav hun sig ned af trappen og ind i stuen hvor der var omkring 9 andre, så altså 10 i alt. Hun havde et dejligt smil på læben, dragende og indbydende som hun trådte længere ind i stuen for at hilse på de andre, man kunne lige så godt få lidt sjov ud af besøget såvel som informationer.

//Håber det er okay, det er måske en anelse rodet fordi jeg ville have mange ting med :b

Nicolas var på vej imod ashen wood forest. Han havde gået det meste af vejen, selvom han ind imellem havde brugt hans fart. Han skulle gerne nå frem inden middag, men han blev også nød til at undgå, solens sidste stråler. Han havde været usikker på, om han skulle tage af sted. Han havde ikke set sin søster, Angela i noget tid, han bekymrede sig ikke om hende, da han vidste hun kunne klare sig selv, men han ville stadig gerne vide hvor hun var, om hun var okay. Nicolas stoppede op i lysningen til ashen wood forest. Det var et sted han havde brugt mange timer, men han var der ikke for at finde blod, han var der tilsyneladende for et middagsselskab. Nicolas brugte sin fart til at komme hen til huset et godt stykke inde i skoven. Han tøvede med at banke på, men før han nåede det blev døren åbnet. Han blev budt indenfor, og han fulgte butleren op af trappen, ind til han blev ført ind på et værelse. På vejen havde Nicolas kort studeret husets pynteting, men det var ikke noget særligt for ham. Han brugte meget af sin tid i sin egen villa, eller hjemme hos Andrea, der også havde sig noget af et hjem. Dette hus nåede ikke Andreas slot til anklerne.

Inde på sengen lå der et jakkesæt. Han klædte op, og så sig i spejlet og rettede på tøjet så det sad perfekt, og let fremtonede hans muskler. Nicolas gik ned af trappen, og ind i det der måtte være centrum for aftens selskab. Han så sig omkring på de øvrige gæster, men en rødhåret ung pige i mørkeblå, fangede særligt hans opmærksomhed. Han gik hen til gæsterne, hilste og præsenterede sig. Da han nåede den rødhårede pige, lod han blidt hans læber møde hendes håndryg. ”Nicolas.” Han slap hendes hånd, og tog plads ved siden af hende. Hun virkede uden tvivl som den mest interessante til selskabet. Men det var heller ikke noget nyt, at Nicolas var interesserede i unge varulve.

Hun havde hørt stemmerne i gangen inden skridtene på trappen lød, der var ankommet endnu en gæst, sent i forhold til alle de andre så hun havde allerede en god idé om hvilken race hun skulle sætte på ham hvilket kun gjorde hende yderligere intersseret, hun havde altid haft en interesse i vampyrer af en eller anden grund, det kunne jo være den pontentielle farer de bragte med sig. Let smilede hun for sig selv som hun tog et glad rødvin fra bakken en af tjenerne gik rundt med for blot at løfte det til sine læber og tage en relativ stor tår af det. Let børstede hun håret om bag skulderen mens de klare is blå øjne gled over de forskellige folk der var samlet her på herregården, gad vide hvad de andre skulle her? Let lod hun fingrene snog sig omkring glassets stilk som hun stadig betragtede folkene, svarede når der blev snakket til hende men hendes opmærksomhed var stadig rettet mod den fremmede hun endnu ikke havde set endnu, hun havde altid været nysgerrig af natur.
Hendes blik gled mod den åbne dør til spisestuen da hun kunne se en mand træde ind af den, en meget attraktiv mand vel og mærket, en lille indånding fortalte hende alt hvad hun havde brug for at vide, i hvert fald lige med det samme, han var vampyr og en gammel en af slagsen hvis den kraftige lugt han afgav var noget at gå efter. Selicity kunne se hvordan hans øjne gled over mængden som hende egne havde gjort for et øjeblik siden, hun stod med hoften lænet op af et stuebord hvor hun havde stillet sit glas vin, fingrene stadig delikat snoget omkring stilken på glasset.
Manden fra før kaldte ud til dem at de gerne måtte tage plads ved bordet da maden ville blive serveret inden for ganske kort tid. Selicity satte sig ved stolen tættest ved herren af huset men hendes blik gled stadig af og til hen mod vampyren der var igang med at hilse på de andre gæster. Da han nåede hende sendte hun ham et ganske chamerende smil, hendes øjne havde et glimt til sig der egentlig bare skreg at hun var en spydig sarkastisk kvinde. Let lod hun ham tage hende hånd, kunne mærke hvordan små kuldegysninger løb op langs hendes rygsøjle da hun mærkede hans kolde læber hvile mod hendes håndryg. "Selicity", svarede hun, stemmen varm og indbydende. Han ville måske havde hørt navnet før da det ikke var et særligt almindeligt navn og hvis det var tilfældet ville han vide at hun var datter af en meget magtfuld alfa der holdt til i junglen Emerald of Dreams