There you are! I missed you damn much..//Sajro

Sted: Omegnen rundt om Doomsville City, Samlingen af Soul River.
Omgivelser: Den lange sø, det dybe og mørke vand og når ja en masse levende døde.
Tid: Det er ved at være sen aften.
Vejr: Vindstille men koldt og mørkt.

Det havde taget hende så lang tid at nå frem her til hvilket det normalt ikke gjorde, det var jo bare lige uden for byen men på den anden side plejede her heller ikke at vrimle med levende døde men lige nu virkede der egentlig meget stille, der var ikke så mange som der plejede at være. Hvad pønsede necromanceren dog på. Alane havde sår og skræmmer over det hele, hendes lange hvide hår sad dog stadig pænt i hestehalen hun havde sat det i ingen hun tog afsted. Tøjet hun bar var flænset hist og her og havde også noget blod nogle steder, hun bar et sort skørt som gik hende til midten af låret cirka, det var en smule flagrende men ikke for meget, derudover bar hun et mørkerødt korset som stoppede lige under hendes barm og fremhævede den mere, indenunder korsettet bar hun en sort top som var en smule nedringet, som sædvanlig var hendes fødder bare og fremhævede blot hendes lange slanke ben yderligere. Omkring halsen bar hun et sort silkebånd. Endelig stod hun foran hans dør og bankede på den. Bare han var okay! Hun havde intet hørt fra ham siden alt dette begyndte, var der sket ham noget? Var han okay eller var han for længst død? Alane var så opslugt i sine tanker at hun slet ikke lagde mærke til de levende døde der kom tættere og tættere på hende og det var først da hun hørte den klagende lyd lige ud for sit øre at hun reagerede. Hurtigt vendte hun rundt og pressede sig mod døren. Der var for mange til hun ville kunne klare dem slev. Hurtigt trak hun sin daggert og gik hugget hovedet af den forreste af dem men der kom bare flere til og hun anede ikke hvad hun skulle gøre, hun pressede sig bare mere op mod døren.

Sajro var på vej mod hans gamle og mere faldefærdige hus fordi han havde noget der han skulle hente. Der var en økse der stod derinde han gerne ville have i hans eget hus af sikkerhedsmæssige årsager men ellers ville han også godt lige sikre sig at der ikke var mere end det han manglede at tage med. Han vidste godt det var farligt at rejse i dette område men han regnede med at klare sig, og indtil videre gik det også fint. Han havde lidt blod i håret og noget på hænderne men ellers klarede han sig.

''Hvem der!?''

Han råbte det da han kom tættere på hans hus og så en eller anden være omgivet og omringet af zombier. Han løb hurtigt derhen af og som havde han intet andet valg så forvandlede han sig og flåede de bagerste af dem væk fra hvem end den levende var. Han råbte så.

''bare åben døren! Der er ingen lås!''

Huset var så gammelt at der ikke var nogen lås på og der var intet af værdi så han så ingen grund til at sætte en lås i.

Hun hørte ham, hørte hans stemme og selv det var nok til at få hende til at slappe af desværre var det bare det forkerte tidspunkt da en af de levende døde fik kradsede hende rigtig godt og ikke mindst dybt. Alane tabte daggerten og greb sig omkring skulderen som den havde kradset. Nøj hvor gjorde det ondt! Bare hun nu ikke ville blive en af dem. Febrilsk fumlede hun med håndtaget og fik endelig døren op som hun væltede ind af og hun lå nu derinde på ryggen lige så lang hun var og der gik ikke længe før en af de levende døde havde kastet sig over hende så hun nu måtte bruge alle sine kræfter på at holde den væk, blodet løb i en stille strøm ned af hendes arm og den levende døde blev bare mere og mere vild efter at få fat i det. Omsider fik hun kastede den levende døde af sig og fik fat i sin daggert. De grønne øjne viste en smule frygt men ikke nok til at hun ikke kunne gøre noget. Omsider havde hun fået nedkæmpet de fleste og sad på knæ inde i huset, der var vist stadig nogen udenfor men hun lagde ikke mærke til det. Hun var dækket af zombie snask her og der. Alane fik rejst sig op på lettere rystende ben, hun var udmattet men hun måtte hjælpe Sajro.

Det her var en af grundende til at han hadede de udøde, de stoppede ikke når de kunne se kampen ikke var på deres side. Det var noget så frustrerende at de ikke kendte til begrebet at løbe fra en kamp. Han var selv en stædig person men han havde dog ikke noget problem med at flygte hvis det var det bedste at gøre. Han kiggede bare mod døren og vidste stadig ikke hvem der lagde der.

''Hvis du er skadet så bare luk døren og hold dig inde!''

Han kunne nok godt klare det, han havde klaret en del før, han kiggede sig omkring for at få et overblik over hvor mange der var tilbage derude. han rev hovedet af en af de udøde og bevægede sig i retning af døren, og dræbte dem langsomt i retning af døren indtil han væltede ind igennem den, og smækkede den bag sig, for at holde de sidste udøde ude.

''Shapeshifter, hvem er du?''

Han holdte øje med hvad der skete udenfor så han kendte kun racen grundet lugten af blodet som skilte sig ud fra den klamme rådne lugt mens han blev sig selv og hev et par bukser på.

Han kunne lige så godt have slået hende da han bare sagde det der. Et sug gik gennem hendes mave og hun så ned. Alane bed sig i læben. Havde han glemt hende efter så kort tid? Let rejste hun sig op og vendte ryggen til ham, det lange hvide hår hang ned langs hendes ryg. Stille rettede hun på sit tøj og ignorerede smerten fra armen hvor blodet stadig dryppede fra.

"Kan du ikke engang kende mig mere Sajro".

Alane vendte sig stille mod ham og kiggede ham direkte i øjnene. Hvad ville han sige, hvad ville han gøre. Havde han virkelig glemt hende eller havde han bare været for optaget af kampen udenfor til at ligge mærke til det var hende. Stille placerede hun sit våben tilbage i den holder hun nu engang havde til det på ryggen. Hendes øjne løb over ham, var han såret. Var han okay eller var der sket ham noget? Hvordan gik det ham egentlig. Tankerne stormede gennem hendes hoved og følelserne var ikke meget bedre, nej de var faktisk bare endnu værre.

Han havde bare valgt at fokusere på kampen fuldstændigt nok også meget heldigt da han havde en tendens til at gøre dumme ting når han var sammen med hende. han kiggede på hende roligt da hun stillede ham spørgsmålet og vendte sig sådan at hun så ham i øjnene. Han grinede bare lidt af hende og gav hende et blidt kram.

''Selvfølgelig kan jeg kende dig, men det er først nu jeg faktisk har kunnet se på dig.''

Han grinede bare roligt, og slap hende. han havde nogle få små rifter rundt omkring men det var det, hans tykke pels reddede ham i hans varulve form fra en del af de udødes angreb. han kiggede på hende, hun var en anden snak. han trykkede hende på den anden skulder sådan at han kunne sætte hende ned på gulvet.

''Så ikke noget med at rende rundt og gøre dumme ting mere unge frøken.''

Han grinede roligt, og kom over til hende med en forbinding og noget salve samt noget alkohol til at rense hendes sår med.

Hun kiggede på ham og bed sig blidt i læben hvorefter hun hev sig tæt ind til ham da han krammede hende. Alane ignorerede fuldstændig den smerte der skød igennem hendes skulder, hun var bare glad for at han var okay og at hun nu var i hans arme. Stille hviskede hun mod hans brystkasse. "Hvor har jeg savnet dig".. Hun kiggede op på ham og slap ham også stille selv og tog et lille skridt tilbage så der var lidt plads mellem dem.

"Du gjorde mig lige helt bange for at du allerede havde glemt mig på så kort tid"

Alane rødmede lidt, nu hvor hun tænkte over det var det jo enormt dumt men det havde været hendes frygt og var stadig en af hendes største frygter, at miste ham. Da han trykkede hende på skulderen dumpede hun med det samme ned og sidde på gulvet, hun havde ikke meget andet valg, han var jo meget stærkere end hende. De grønne øjne fulgte hans bevægelser og bed sig i læben da han kom tilbage med både forbinding samt diverse andre ting til at fikse hendes noget grumme sprække i armen.

"Jamen jeg ville se dig jo og det her var den eneste mulighed hvorpå jeg kunne komme til det og desuden så gør jeg som jeg vil".

Hun kiggede op på ham med et drillende smil men var virkelig glad for han bekymrede sig omkring hende. Det var en rigtig rar følelse.

''Hvordan skulle jeg dog kunne glemme dig? Jeg har da også savnet dig.''

Han smilede venligt og varmt til hende, mens han roligt fik hende sat ned eller helt roligt var det vel ikke. Han kiggede på hende og da han havde hentet de ting der skulle bruges for at lappe hende sammen, Han satte sig derfor ned ved siden af hende og hældte noget af alkohollen ud på en klud og begyndte at rense hendes sår.

''Næste gang så send et kort så kommer jeg og henter dig. det her sagde jo jeg ikke gad igen.''

Han smilede flabet til hende, og da han havde fået hendes sår renset smurte han tykt på med den salve han havde inden han krængede hendes tøj ned så han kunne komme ordentligt til hendes skulder, og han forbandt den, og skubbede hendes tøj på plads igen. Han kiggede på hende roligt.

"Det er muligt at glemme mig, jeg er ikke fantastisk"

Hun kiggede op på ham med et af sine dejlige smil. De grønne øjne lyste nærmest op så glad var hun for at se ham igen, det havde været så lang tid, så forbandet lang tid og nu måtte det snart være nok. Hun havde været herude før men her havde været tomt så hun havde håbet på at finde ham igen herude, måske han havde været ude og rejse tænkte hun. Men det vigtigste var altså at han var her igen.

"Jamen sidste gang jeg var herude var tomt og desuden så sender de ikke post ud af byen mere så det her var min eneste mulighed jeg havde for at se dig og så tog jeg den selvfølgelig. Sajro jeg måtte vide om du var okay, jeg holder jo af dig og jeg har været så bekymret"

Alane bed sig blidt i læben og kiggede op på ham da han satte sig ned ved hendes side og begyndte at rense såret. Hun nærmest hvæste da han kom alkoholden på, det gjorde ondt. Hun kiggede op på ham og smilede skævt som han smurte hendes skulder ind hvorefter han hev hendes trøje lidt ned hvilket gjorde den øverste del af hendes bryst synligt men hun sørgede dog for han ikke kunne se andet end det. De grønne øjne kiggede på ham mens han forbandt hendes skulder og rettede så selv toppen da han skubbede den på plads.

''Ahhhh Jeg er nød til at sige jeg er uenig i det udsagn.''

Han smilede bare drillende til hende. Han kiggede ned på hende da hun sagde at hun havde været der før. Han rystede på hovedet over hende især da han jo havde et hus i byen, men det var som regel ikke et han brugte så meget han vidste jo heller ikke hvor hun opholdte sig henne i byen. Han kiggede på hende roligt. Han grinede lidt.

''Så du er også flyttet ind til byen nu?''

Han grinede bare lidt mere fordi hun var bekymret og han prikkede hendes raske skulder, mens han grinede lidt mere og rystede på hjovedet af hende, hun skulle da ikke bekymre sig om noget lige nu, det var ikke ham der sad og var skadet på gulvet.

''det er da dig selv du skal bekymre dig om!''

Han sagde det bestemt og drillende, efterfulgt af et grin.

"Jamen jeg er skam også uenig!"

Hun kiggede op på ham med et let grin. Selvom de begge sad på gulvet var han stadig meget højre end hende, ikke at det gjorde hende noget, nej det fik hende bare til at føle sig tryg hos ham. Hvilket hun stort set altid gjorde men nogle gange så var han også den der satte frygten i gang i hende men det var sjældent, yderst sjældent men det var aldrig ham der skræmte hende, det var de ting han gjorde. Han virkede i meget bedre humør end sidst de sås. Gad vide hvordan han havde det?

"Yeah, indtil det hele her er ovre"

Alane kløede sig let i nakken men skar en grimasse i smerte da hun løftede den dårlige arm. Hvorfor skulle hun dog også være så... Så, klodset! Det var rigtigt, hun bekymrede sig rigtig meget for ham, han var jo hendes elskede og dejlige storebror som hun ikke kunne undvære. Uden at tænke over det kastede hun sig over ham og pressede sig mod ham. Alane gemte hovedet mod hans hals og lukkede bare sine øjne i som hun nød hans nærvær. Hun havde savnet ham umådeligt meget.

"Det er mig umuligt, du er vigtigere end mig"

Hun sagde det med et lille grin men det var tydeligt at hun mente hvad hun sagde.

Han lagde armene om hende og passede på hendes arm da hun knugede sig ind til ham. Han smilede roligt til hende. Han var ret så usikker på hende stadig, og hans egne følelser for hende, det havde han bare altid et ret stort problem med.

''Jamen hvis jeg er vigtigere så hvad jeg gerne vil vel også vigtigere? Og når jeg gerne vil have du har det godt for at jeg har det godt, så er det vel også vigtigere?''

Han grinede bare drillende til hende for at se hendes reaktion på det han lige havde sagt. Han vudste ikke om hun tog det godt som han dog regnede med. han havde jo sagt det drillende, og som han kendte hende plejede hun at være ret god til at forstå hans jokes.

''Men skal vi tage ind til byen igen, så kan du da se hvor jeg bor derinde så du ikke skal til at rende herud for at finde mig igen?''

Hun sukkede og havde en smule tåre i øjnene, Alane havde været så bekymret for ham da han ikke havde åbnet døren, hun havde ikke set ham så længe og hun havde virkelig frygtet det værste men nu kunne hun jo godt se at hun slet ikke havde behøvedes at være det men nu havde hun atter engang været det og derfor var hun bare så glad for at han havde det godt. Let skubbede hun ansigtet væk fra hans hals så hun kunne kigge op på ham og med et lille grin svarede hun.

"Hey hey nu ikke noget med at vende det på den måde, det er snyd!"

Alane grinede stille og havde bare forsat sine arme omkring hans nakke da det var det mest komfortable for hendes arm lige nu og så også bare fordi hun normalt krammede folk sådan. Alane prikkede ham blidt på næsen for at understrege det hun mente med han ikke måtte dreje det på den måde hvorefter hun så lagde armen tilbage omkring hans nakke. Dog slap hun ham efter lidt tid og sendte ham et dejligt smil.

"Ved du hvad, den plan er jeg faktisk rigtig stor fan af og jeg syntes vi skal komme afsted med det samme inden der komme flere levende døde til".

''Nå så nu er jeg ikke længere den der er vigtigst?''

Han grinede bare drillende til hende og han hev hende med op at stå da han også rejste sig roligt op. Han kiggede på hende med et stille smil, og han vidste ikke om hun kunne gå ordentligt, men det regnede han da med at hun kunne, det var vel kun skulderen hun havde slået og var kommet til skade med? Han kiggede derfor på hende.

''Men inden vi går er jeg nød til at høre om du er kommet til skade med andet end skulderen så vi også kan lappe de dele af dig sammen.''

Han grinede bare drillende til hende, og han sendte hende et dejligt og venligt og hans smil var varmt som altid. Han kiggede ud af vinduet og samlede så hans økse op som han var kommet for at hente.

''Hvordan er du med en økse?''

"Uh din møgunge du drejer da også bare mine ord!"

Hun skubbede drillende til ham mens hun kiggede på ham med et dejligt grin. Alane lod ham hive sig op men kun i den gode arm dog var det heller ikke på nogen måde svært at få hende op. De grønne øjne glintede stille af ren glæde som hun kiggede på ham men hun lo så blikket glide omkring i huset nu hvor han selv lige gik rundt for at finde noget han tydeligvis havde glemt her. Et øjenbryn blev løftede og hun kiggede ned af sig selv. Der var nogle overfladiske skræmmer men ellers ikke noget voldsomt.

"Der er ikke andre skader det lover jeg dig"

Alane kiggede på ham med et alvorligt men også varmt blik. Hun sendte ham et smil og kiggede så på øksen. Stille rystede hun på hovedet, sådan en kunne hun slet ikke finde ud af at bruge, ikke engang i hendes vildeste drømme vidste hun hvordan hun skulle bruge den og derfor sagde hun med et grin til ham.

"Jeg holder mig til mit eget våben".

''Jamen nej da jeg udleder bare noget udfra hvad du selv siger.''

Han smilede flabet til hende og betragtede hende som hun blev hevet op at stå. det blev sgu nok en lille smule usikkert det her så. Fordi så skulle han bære øksen selv og han endte nok med at ødelægge den, men skidt pyt han kunne jo se om han kunne holde sig fra at skifte form. Han smilede roligt til hende.

''fair nok, det er ellers bare lidt som at hugge brænde.''

Han grinede roligt, og tog så øksen i hånden, og gik hen til sengen som han flyttede for at vise den faldlem der var under den, der førte ned til en vej der førte et stykke væk. den kunne kun bruges inde fra huset til at komme ud.

''Kommer du med ned?''

han grinede roligt og hoppede ned i hullet.

"Møgunge!"

Hun kiggede på ham med et drillende grin og bed sig blidt i læben, hun ønskede ikke at fornærme ham men hun håbede virkelig også han kunne tage det som en joke som det jo nu engang var. Let sukkede hun som hun kiggede ud af vinduet, de grønne øjne glintede og hun vendte sig så om mod ham da han gik hen til sengen og skubbede den væk. Wow en hemmelig gang, smart!

"Jeg kan godt tage den hvis det er og jeg kan også godt prøve at bruge den men jeg håber virkelig ikke jeg får hugget mit eget ben af"

Alane drillede tydeligvis mens hun kiggede ned efter ham i hullet og hoppede så selv ned men i hoppet fik hun også lukket lemmen i så de levende døde ikke ville kunne finde den. Der var helt mørkt og Alane kunne ikke se en dyt det var derfor hun som det første gik ind Sajro og faldt så ned på bagen og kiggede forvirrede rundt.

"Var det dig eller en væg jeg gik ind i?"

''Nej nej du har helt ret du ender nok bare med at hugge dit ben af så jeg tager den.''

Han smilede flabet til hende, og da hun var hoppet ned til ham i hullet hev han i en kæde som hev sengen tilbage på dens oprindelige plads, det var meget simpelt lavet men det fungerede ret godt. han smilede roligt til hende, han så jo ganske godt i mørket og havde ikke set hende i rummet af den ene grund han havde set ud af vinduet.

''Det var mig, det kan du vel både se og mærke? Jeg er jo ikke lavet af sten.''

Han grinede. han var ikke af sten lige nu, han kunne godt nok, godt lave sig selv om til noget der gjorde at han nærmest var lavet af sten men heller ikke helt. Han smilede roligt og da det gik op for ham hun ikke så så godt tog han fast i hendes hånd og førte hende gennem gangen til de kom op igen. nu skulle de bare det sidste stykke til byen.

''Så mangler vi bare et lille stykke.''

"Så klodset er jeg altså heller ikke!"

Hun kiggede der hvor hun nu engang troede han var og kom med et dejligt grin. De grønne øjne funklede og hun kiggede sig rundt som hun kom på benene igen. Let børstede hun sit tøj. Alane anede ikke engang hvis hun gik frem om hun ville gå ind i en mur eller om hun ville falde over noget. Alane grinede atter engang og rejste sig.

"Jeg kan slet ikke se noget og med en mave som din kunne den lige så godt være blevet hugget ud i sten"

Alane blinkede drillende til ham og grinede blidt som han tog hendes hånd og fulgte med ham som han gik gennem gangene og snart var de ude igen og hun kunne atter engang se, det var rart! Alane bevægede sig roligt men lydløst mod Doomsville sammen med ham, hun sørgede for han fulgte med og at de fulgtes ad. Han måtte ikke forsvinde igen men hun ville heller ikke bare forsvinde fra ham.

''Måske ikke men du er godt nok gået hen og er blevet uheldig.''

Han grinede drillende til hende, og han kiggede rundt for at finde ud af om hun var klar til at følge med. Da han hørte hende sige det med hans mave smilede han bare og rystede på hovedet af hende. han grinede lidt og klappede hende blidt på hovedet.

''nå nå jeg vidste ikke du havde mærket så meget på den?''

Han smilede legende som de kom ud og han fulgte efter hende, det varede ikke længe før de var kommet frem til byen, så måske de bare skulle finde ud af noget med hvordan de skulle komme ind. Han vendte sig mod hende da de stod ved muren, et af de steder ingen kunne se dem.

''Kender du nogle indgange?''

De han kendte var ikke så gode længere desværre.

"Men langt fra så uheldigt, jeg ved godt hvordan man bruger en økse, bare ikke en så stor økse".

Hun grinede let og pressede sig så mod hans ryg hvor hun for sjov tog ham en enkelt gang på brystkassen, nærmere hans muskler og trak sig så væk fra ham igen. Det havde kun været for sjov men det kunne måske havde været taget anderledes men det håbede hun ikke han gjorde.

"Nok til at vide at de er hårde, det ved du da også godt"

Alane blinkede drillende til ham og kiggede rundt da de stod ved muren. Roligt greb hun hans hånd og hev ham med sig, hun kendte et fantastisk sted hvor man kunne komme ind, der var ikke mange der kendte det men det var der. Stille stoppede hun ved en lille bevoksning og kiggede sig rundt, der var ikke nogen. Så trak hun ham med ind i de store buske og pressede sig mod muren som gik op, stille trak hun man med ind og skubbede så muren til igen. De stod nu nede i Rotten Root distriktet. Alane gav kort hans hånd et klem og slap den så. Hun kiggede på ham med et lille grin men et dejligt stort smil.

"Værsgod, så må du føre an fra nu af".

''Nå nå men nok bedst du bare holder dig fra alt der kan skade dig.''

Han smilede drillende til hende, og han kiggede sig roligt rundt. Han undrede sig meget over det hun gjorde, og selvomn han bare tog det som drilleri havde hans krop den sædvanlige reaktion på det hvilket han helt ærligt hadede. han smilede bare drillende til hende og rettede hans bukser da hun kiggede væk. Han smilede da hun hev ham igennem hullet og de var inde i byen igen.

''Hmmm.. dejligt.''

Han grinede bare til hende og han hev hende med sig gennem byen op til den helt pæne del af byen hvor han førte hende hen til et stort hus. Han smilede roligt til hende, og vendte sig så om mod hende. han kiggede på hende lidt alvorligt.

''Du skal vide Alane, at jeg er jo blevet far, har jo fortalt jeg skulle være det, og har fået to piger så vær stille de sover lige nu.''

Han havde ikke overskud eller noget andet til at tage sig af en diskussion med hende så han håbede bare hun var okay med det.

"Jamen så skal jeg jo holde mig væk fra alting"

Hun kiggede på ham med et lille grin og strøg noget hår ud af hendes øjne. Alane tænkte ikke rigtig over det på den måde men det burde hun måske. Ærlig talt havde hun nok stadig nogle gamle følelser for Sajro men hun skubbede dem bare hårdt ned og desuden var hun sammen med Sean nu. Hendes øjne gled rundt omkring som hun betragtede byen og derfor lagde hun ikke mærke til han rettede bukserne.
Alane rettede opmærksomheden til ham da han snakkede igen.

Roligt fulgte hun med ham gennem byen og hun kiggede på huset med store øjne, wow det var godt nok et stort og smukt hus. Tænk at han havde sådan et stort hus. Atter engang som altid mærkede hun et stik i brystet da han snakkede omkring det emne. Alane så et kort øjeblik væk som hun skubbede det hele væk og kiggede så på ham med et smil.

"Skal jeg nok, bare rolig"

''Ja det er du jo nød til, men vær venlig at behold noget tøj.''

Han smilede bare drillende til hende. Da de var ved ham kunne han tydeligt se at hun kiggede væk fra ham da han snakkede om børnene, hvorfor ville hun så gerne lyve for ham om hvad han fik hende til at føle når han fortalte hende noget? Han kunne ikke lide det men han var også bange for at kommentere det for hende.

''Bare tænk over det.''

Han smilede blidt til hende, og åbnede så dørene og han førte hende med indenfor, de kom ind i en ret stor forhal hvor de kunne stille sko og hænge jakker. han kunne ikke glemme at hun ikke sagde hvordan hun følte omkring det med at han var blevet far længere.

''Du har det skidt med at jeg har fået børn?''

Han så på hende.

"Jamen det er jo ellers det farligste, korsettet kunne jo kvæle mig!"

Hun kiggede på ham med et grin og havde slet ikke lyst til at snakke omkring hendes følelser omkring det her. Hvorfor var det han skulle rode op i det atter engang? Alane fulgte efter ham ind og tørrede hendes bare fødder af, hun bar jo stadig ikke nogen sko. Det skulle nok blive spændende når sneen begyndt at falde atter engang. Hun kunne stadig huske hvordan Sajro havde reddet hende den gang også. De havde været så meget igennem de to de havde. Et stille smil lå over hendes læber som hun stod i sine egne tanker. Det var rare billeder der løb igennem hendes hoved men det blev smadret da han sagde som han gjorde.

Alane kiggede på ham og anede ikke hvad hun skulle sige? Hvorfor var det egentlig, når ja hun havde stadig følelser for ham. De var kommet til overfladen igen da Sean knuste hendes hjerte og nu havde hun det svært ved at komme af med dem, ikke om hun vidste om hun ville. Alane kradsede sig op af armen uden at vide det, hun blev hårde og hårde og til sidst gik der hul på huden så det blødte. Hun åbnede og lukkede så munden, det gentog hun et par gange mens hun kiggede på ham.

"Du ved virkelig ikke hvorfor gør du..?"