Rise or Fall. What is your call? ~ Assorian

Elaija sad på heste ryg på vej imod kroen. Hans mørke beklædning, dækkede for det meste af hans 'sande' natur. Masken dækkede hans sande ansigt, som lagde sig over hans ansigt. En mørk hætte lagde sig over ansigtet på ham for at forsikre sin alvorligtet. Hans krop var lettere muskelatør, dog for udgående ansigt lignede manden en mindre størrelse af et svagt kvindeligt væsen. Den sorte mustang, som red igennem gågaderne og stoppede op foran kroen Det Vilde Svin stoppede han og hoppede ned fra ryggen af hesten. Hans øjne gled rundt for at forsikre at hans hest ikke blev taget.

En ung stald knægt kom frem fra hjørnet og så over på Elaija. Han nærmede sig nervøst og øjnene famlede rundt omkring sig af frygt for sit liv. ''k. Skal.. jeg placere.. Deres hest i stalden.. Herre?'' Elaija lod blikket på ham og lod hånden frem, for at betale ham uden at sige et ord. Han nikkede blot og placerede 5 sølv stykker. 2 for hesten og 3 for at staldknægten ville sikre at hesten ikke pludselig 'forsvandt'. Elaija så i retningen af Kroen og bevægede sig imod døren. Han åbnede den og lod blikket rundt i Kroen for at se om vedkommet, som han skulle mødes med var dukket op. Han syntes ikke at spotte manden, men valgt alligevel at sætte sig til rette over ved det aftalte bord. Hans øjne gled rundt omkring hver afkrog. Lyden af mænd, som drak deres sorger ud og døren, som blev åbnet og en kvinde kom tonsende over mod sin fordrukne mand og tiggede ham om at stoppe med at drikke. Manden, som så ud til at havde misted alt håb, skubbede hende væk og drak videre. Kvinden skreg af ulykkelighed, men efter en halv time, så det ud til at kvinden rejste sig op og forbandede sin mand og traskede ud af døren.

Elaija's påklædning & Maske:

En ung kvinde dukkede op og skulle til at spørge Elaija om hvad han kunne tænke sig. Han stoppede hende med at bringe in flad hånd bevægelse, som et tegn på at hun skulle top med at tale og der efter roddet i sin side taske og fandt noget værktøj til at skrive. Hun så på det og texten, som Elaija havde skrevet havde hun ingen andelse om hvad stod, så hun gik over til kro ejeren og spurgte hvad der stod. Han smilede lidt. ''Giv manden vores røde vin'' kvinden så der efter direkte på manden også på kroejeren og nikkede kort. Hun gik ud for at hente en flaske og der efter dukkede op foran Elaija med en flaske og et krus. Han nikkede kort til hende, som anerkendelse og lagde 5 sølv mønter, som tak. Hun stirrede kort på mønterne og gik over til kro ejeren, for at vise den betaling, som Elaija havde givet. Dette var ikke normalt. Normalt ville hun havde modtaget cobber stykker. Ikke Sølv. Hun fortsatte sin rutine, men holdte ofte et skarpt øje med Elaija. Manden virkede underligt. Skræmmende og facinerende. Men efter få minutter fortsatte hun sin rutine, som normalt.

Elaija's tanker havde fast sat sig imod sit møde. Han ville ikke tale, før han mødte sin 'gæst' han havde inviterede. Da hans ord var kun for sin 'gæst' at høre. Stemmen var til 'gæstens' øre og ingen andre. Dette var hvad der var vigtigt. Elaija havde set alt for mange af sine ghouls, slaver og tjeneste folk dø. Selv hans egen søster lå nu for dødren og havde fået kirugisk hjælp af Elaija's skaber for at sikre hendes liv. At Loké var vågnet, måtte betyde at denne fjende er værre end Elaija forventede. Dette kunne han ikke tillade. Fjenden måtte blive destrueret ellers ville racerne måske falde. Selv Elaija havde svært ved at tro at dette møg hul af Rotten District stadig er i live. Selv efter murens store hul. Hans øjne gled rundt og håbede sin 'gæst' snart dukkede op.

//mit svar bliver nok kort fordi min pc valgte og slukke imens jeg var i gang med at skrive, og magter ikke og skrive det hele igen.. -.-

Asso var blevet inviteret til et møde med en hvis "Elaija han ville snakke personligt med Asso omkring noget han ikke ved, ham Elaija var vampyr og Asso's sidste møde med en vampyr viste sig at være en sur kælling, og hvis alle vampyrer var sådan, ville de blive jaget og slået ihjel, end of stort, så han håbet at den her vampyr kunne ændre hans syn på dem. Han er iført sin jakke og var på gåben hen til kroen hvor de skulle mødes, selvom han ville nu hellere have blevet hjemme ville han dog aldrig sige nej til en mulighed for at få mere magt. Da han var nået til omkring kroen ventet han lige nogen minutter, fordi han elsker og se gaderne når det regner fordi så er der ingen mennesker og han hader sommetider mennesker, de skal altid være i vejen og hvad nytte har de? de kan intet og en skid.. han var i lidt dårlig humør og lader det altid gå udover andre. Han kom ind og så ham med det samme, og fordi han kunne det var fordi han skilte sig ud i forhold til de andre der var herinde, han fik tjeneren her over og bestilte straks deres bedste whiskey og sagde at han sad ved manden, han satte sig ned "nå Elaija hvad er det de vil drøfte med mig?" sagde han og tjeneren kom med hans whiskey og han hældte det med det samme op og tog en slurk af det.

Elaija så op på manden. Ganske nydeligt klædt. Ganske enkelt værdi til hans stemme. Han rejste sig op, da Assorian kom nærmere og han nikkede høfligt til ham af ren respekt. Han satte sig samtidig med Assorian og så rundt i rummet. Med et svagt glimt i øjet, lod han hånden op ved masken. Han stoppede, da Assorian nævnte og bedte Elaija om at gå direkte til sagen. Han trak handsken af sin ene hånd og lagde den på bordet foran ham. Sætningen, som løb ud fra masken, var stemmen, som lyd som mange børne og voksen skrig af smerte og gråd. Dog var stemmen lavt og stille. Da Elaija ikke ønskede at skræmme Assorian alt for meget. Den bare hånd, som nu lå fremme på bordet, var fortsat ændrende i huden, som var det at kødet var flydende. Hans øjne gled på Assorian, for at se hans reaktion. Det var den første Skyggevæsen, som Elaija havde mødt. Samt også det første væsen han havde planlagt at skabe 'forbindelse' med. Denne 'forbindelse' gjorde at deres stemme bånd, blev sammenført, gennem huden. Det var godt nok en underlig følelse i starten, men efter noget tid, ville Elaija kunne tale 'privat', som var det at begge to blot kunne høre hinnadens 'tanker'. Nogle fandt dette 'alt' for intimt, mens andre fandt dette facinerende. Dette ville tiden vise, hvis Assorian valgte at røre Elaija's hånd for at acceptere 'forbindelse'

''Rør min hånd, så vi kan tale privat. Vil nødig havde fjendtlige øre lyttende.'' Han lod med den anden hånd op til masken og trak masken fra sit ansigt og så direkte på Assorian, med sit 'sande' ansigt. Huden, som lignede nogle havde brugt støre mængder ler af hud og sammen smeltede til denne 'figur' der sad foran Assorian. Hans røde øjne lagde sig fast på Assorian, for at se hvilken reaktion han havde. Dette var første gang Elaija havde vist sit 'sande' jeg offenligt.

Han viste sig kun sådan, fordi hans herre. Loké. Havde bedt ham om at være høflig og ære sine 'inviterede' med at vise sit sande jeg, da de ikke længere kunne skjule sig i 'mørket' om hvordan de rigtigt så ud.

Asso kiggede underligt på ham, hvorfor skulle han røre hans hånd? det forstod han ikke helt og tænkte over det, men lagde så sin hånd på hans, hvis han mærkede det mindste fjendtlighed eller tankekontrol eller noget ville han blive sig selv igen, han var meget mistroisk med alle nye folk han møder, og der skal ikke meget til før han synes at en person ikke kan blive til nytte for ham, eller synes han er irriterende og fordi han var vampyr ham Elaija var han endnu mere mistroisk da han ikke rigtig stoler på dem, han har intet imod dem for ham er de neutrale, han stoler bare ikke på dem.

Elaija lod blikket på Hånden og han nikkede accepterende. Hans anden hånd lod sig omkring Assorian og uden tvivl, ville han kunne mærke en 'kildende' fornemmelse af 'noget' der stille kryber op. ''Metode, som min slags bruger til at skabe private samter. Jeg er ikke, som alle andre vampyre, min ven.'' Elaija's stemme var stadig lavmældt og han lod den anden hånd foran masken og trak den, nærmest, som man åbnede den dør, så det kun var for Assorian's -syn- at se. For at afsløre hans 'sande' ansigt bag masken. Hvis Assorian forblev kontakt, ville Elaija få forbundet deres stemmebånd, så de derved kunne bedre tale privat. Samt at det sikrede at 'andre' spioner og andet ikke ville kunne forstyre dem. Skete denne forbindelse og Assorian ikke trak hånden væk. Da dette ville medføre at han ville kunne føle et 'ryk' fra Elaija's side, samt en mindre smugle smerte, hvis han rykkede hånden væk.

Hvis forbindelsen, mellem Elaija og Assorian skete, ville Elaija stille starte samtalen ud. ''Nu kan vi bedre tale sammen privat. Det jeg har gjort er at forbinde vore stemmer, så vi og kun vi kan tale privat. Der er ingen telepati, der er ingen magiske påvirkelse, udover den biologiske og medicinske forståelse af kroppens funktioner involveret. Jeg siger dette for at berolige dem. '' Elaija's stemme var kort og konkret. Det lyd mere som et 'menneske' end som et 'monster' Hans ild blod øjne faldt stadig på Assorian, mens han placerede masken tilbage foran sit ansigt. ''Jeg ved at deres tid er kosbar, så jeg siger det kort. Væsnerne fra kløften må og skal standses. Da de har vækkede større.. Kræfter en forvented. Der iblandt min egen skaber, fra sin dvale. Loké Tzimiscé. En ældre vampyr, fra fordums tid. Dengang, da selv trolle, højelvere og 'andet' kunne blive vampyrer. Jeg har lagt ham nogle lunde stabil, men jeg beder jer ydmygt om hjælp til at stoppe disse bæster fra kløften, ellers ved jeg ikke hvor langt tid det vil gå, før de forstyrre andre ur gamle væsner fra deres fordums tids dvale.'' Hans stemme talte hurtigt og nærmest krystal klart, som var det han havde intet og skjule og nærmest lagde sine kort på bordet. Han vidste at hvis han skulle kunne gøre noget, havde han brug for andre racers hjælp. Specielt Sakref, Assorian, Camilla, Abbadon og Jo. Disse folk, var stærke væsner, som uden tvivl ville kunne pille flere af disse bæster tilbage.

''Hvis der er behov, kan mig og min støster bevare forsvaret, men det er muligvis ikke noget, som mange ønsker at se. Kødet og knogler er min 'slags' speciale. Dette kan sikre byens forsvar midlertidigt, for at sikre adlen, handlesmænd og andre politiske 'interesser' mens Jeres soldater fjerne denne 'pest' som har påvirket vore verden. Jeg regner ikke med at vi, som vampyrer er de eneste, som er påvirket af disse bæster fra jordskælvet og forventer at det er alles interesse at vi sætter dem på plads, som de dyr der er.'' Elaija nikkede kort, anerkende og nærmest 'takkende' for at Assorain valgte at 'lytte' til hans ord og lod ham der efter tale. Lyden af hans stemme, var nærmest 'ekkoende' i hovedet, som var det at man talte inden i hovedet. Dog var ulempen at kun 1 person kunne tale af gangen, da det ofte var 2 stemme bånd, som var forbundet. Elaija ventede toldmodigt at Assorian talte færdigt, og ærede hans svar til fulde, samt var klar til at 'høfligt' fjerne forbindelsen, hvis Assorian gav nogle former for tegn til at fjerne forbindelsen.