invaluable object -Ethan-

påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vejr: Det regner.
Sted: Ashen Wood Forest.

Hun stod lænet op af træet, betragtede svagt genstanden og lod den igang imellem blive løftet over hendes hoved, for at tjekke om den nu var ægte fra alle vinkler. Efter dets skinnende overflade at dømme var denne guldbelagte, katteligende statue ægte og garanteret en masse penge værd. Normalt samlede hun ikke på genstande, og det havde hun skam heller ikke gjort her, men nu hvor hun havde fundet denne guld belagte skønhed kunne hun ligeså godt sælge den.
Hun smilede kækt bag sin lyserøde maske, kastede statuen op i luften og greb den igen bagefter. Den blev hurtigt spændt fast til hendes bælte, lige ved siden af hendes sai's. Hun så sig derefter nysgerrig omkring og skulle til at gå, da hun bemærkede følelsen af, at nogen stirrede på hende, krible op af ryggen på hende. Bag masken smilede hun nu lusket. Hvem der end holdt øje med hende var sikkert ude efter genstanden. Hurtigt trak hun sin sais op af bæltet og klemte om dem.
"Hvem der?" beordrede hun. Da der intet svar kom, stillede hun sig angrebs position, stadig med et kækt smil gemt bag masken. "Du ude efter genstanden ikke?" Hun klukkede drillende.

P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han havde ret i, at hun ikke havde den fjerneste anelse om hvad det var hun stod med og hvor meget den var værd. Dog kunne han godt regne ud, at den måtte være meget værd, sidden manden her gerne ville have fingre igen, endda så meget at han stod og sigtet på hende med en pistol. De ord han sagde, fik hende til at sænke sine våben og se på ham. Bag masken kunne man se de uskyldige brune øjne lyse op. Hurtigt puttede hun våbene tilbage i sit bælte, tog i stedet genstanden op i sine hænder og kiggede en sidste gang på den, hvor hun derefter så spørgende hen på ham.
"Njah," svarede hun og puttede den tilbage i sit bælte. "Hvis den er så meget værd kan jeg garanteret få en helveds masse mad for den!" Hun grinte af ham og hoppede derefter op i et træ. "Med andre ord, find din egen guld statue!" Drillende blinkede hun til ham, før hun sprang hen i det næste træ og blev ved sådan, i et forsøg på at komme væk fra ham.

Ethan, studeret hende, mens han så hende tag statuen frem, ville hun bare gi ham den nu. Ethan ville ikke ha skudt hende, selv hvis han, havde haft sigtet ordenlig. Han var nemlig ikke en morder, "fuck," lød det fra Ethan, da hun bevægede sig væk gennem skoven. Han pakket sin pistol ned, hvorefter han klatret op, og hoppet frem, fra træ til træ, mens han bevægede sig mod hende. Han kunne sagtens få fat i den, men kunne hun ikke bare selv, ha givet ham den, kort efter han, havde fulgte efter hende i et godt stykk tid, begynde han selv og bevæge sig hurtigere. Det slutte af med at, da han kom op på hendes side tacklet han hende så de faldt ned fra træet af, Ethan greb fat i træets gren, hvorefter han havde på samme tid skubbet hendes figur ud af hånden, hvorefter han greb den. Ethan fik kort efter sæt den i sit bælte, hvorefter han selv, bevægede sig op af træet igen, dog ville grenen snart knække, eftersom den bar både hans vægt og hendes, han kunne høre, hvor tæt på grenen var på og knække, det her fald ville ikke kunne skade dem særlig meget, men gud, hvor ville han ikke teste det, han kunne mærke hans hænder glide, hvorefter han ikke nået og sige andet end et ord, et enkel ord forlod hans mund "ohhh crap." Han mærket, hvordan han faldt ned af, hvorefter han ramte jorden hårdt med ryggen først, han ville helt sikkert ha smerter der imorgen, han rejste sig derefter op igen og børste det værste jord af, han fandt statuen, hvorefter han træk den hen til sig selv, dog havde han ikke set, hvor hans pistol var havnet. Kort efter stod der en masse folk, omkring ham, hvorefter han bed sig svagt i læben. "Det her er virkelig ikke din dag, Ethan. " lød det opgivende fra Ethan af, hvorefter han sende dem et svagt smil, "jeg ved ikke kan nogen af jer vise, mig vej til templet." Lød det kækt fra Ethan, hvor uheldige kunne man være.

Det lykkedes desværre for shapeshifteren, at snuppe figuren fra hende, samt at få hende ud af fokus så hun mistede balancen. Men hvad havde hun ellers regnet med, af en fyr der valgte, at tackle ind når man var oppe og kravle i træer. I det sekund hendes lille krop ramte jorden, ømmede hun sig og knurrede irritabelt. Hvis hendes sai's var knækket slap denne mand ikke godt fra det! Hun mumlede lavt nogen ord og skulle lige til, at råbe af ham, da hun bemærkede der pludselig stod flere væsner omkring hende og de stirrede alle sammen på dem. Eller, nu mest ham, sikkert pga. den statuette han havde i hånden.
Hvor meget måtte den ikke lige være værd? Hun smilede kækt bag sin maske. Hvis bare hun kunne... Før hun overhovedet havde tænkt sin plan ordentlig igennem, sparkede hun statuetten ud af hånden på ham, lod den flyve op i luften og forsøgte derefter at gribe den. Med det resultat, at hun var nød til, at skubbe nogle af de stirrende folk væk. Da hun greb dem, begyndte de stirrende folk pludselig at lave andet end at stirre... Med vrede udtryg i deres øjne, gik de hen imod hende og nogen af dem havde endda trukket dolke frem.
"Come on," mumlede hun lavt og trak selv sine våben frem. "Du har bare at være det her værd," Hun snakkede uden tvivl om statuetten.