Things did not go as planned.. (Ethan)

Planen var ikke gået som den skulle... Det var måske endda en underdrivelse, hvad der engang havde startet som en god plan var nu ja, kaos.. Det var ikke meningen at hun skulle sidde på denne side af tremmerne! Hun skulle have været på den anden side for at befri dem alle sammen men her var hun, ifærd med at blive smidt ind i et af de store bure sammen med et bundt af andre Shapeshifters, eller hun var egentlig ikke en Shapeshifter men det behøvedes de ikke at vide.
Hun landede på alle fire som de slap hende men hun kom hurtigt på benene igen og kastede sig mod døren indtil buret og det lykkedes hende faktisk at få fat i en af mændende der havde kastet hende derind som hun så hev helt tæt mod hende for at sætte tænderne i ham så han skreg som en stukken gris.
Et chok løb gennem hendes krop som hun mærkede elektriciteten brede sig igennem hende og hun faldt sammen på jorden i kramper og en hånlig latter kunne høres fra den anden mand der havde smidt hende ind her som hans hænder knitrede og små elektriske impulser løb gennem dem. Manden hun havde bidt så dog ikke ud til at more sig som han holdt hånden mod halsen i håb om at stoppe blodet men det nyttede ikke noget.

Alane rullede om på siden og spyttede blodet ud af munden, det som hun ikke allerede havde slugt i hvert fald hvorefter hun fik skubbet sig op at sidde, dog måtte hun støtte sig på hænderne for ikke at falde atter engang. Hun så forfærdelig ud, det hvidlige hår var uglet og hun havde grene og kviste hist og her, tøjet var ødelagt hist og her og den ene strop på hendes top var revnet helt så hendes skulder og en del af hendes brystkasse var blottet men den dækkede nu stadig det vigtigste. Hun havde tydeligvis kæmpet imod dem, i hvert fald hvis det store blå/røde mærke på hendes kindben sagde noget.

Ethan sukkede svagt, mens han så sig omkring og spille helten og hjælpe en helt gruppe af folk, havde aldrig været hans stærke side.

Ethan sukket svagt og så sig omkring han, havde ikke lige frem, gjorde særlig meget, men det han havde gjorde var ikke gået så godt jovist nogen var kommet fri, men han var ikke ligefrem god nok til og hjælpe alle, hvilket gik meget igen når man så sig omkring han, sad i et par bukser, han, havde nemlig ikke haft en trøje på den gang han tog afsted, men alle hans planer indtil videre havde virket på en måde, men så ikke . Han var nået til det punkt, hvor han bare gjorde alt han kunne for at få det bedste ud af de problemer han var i.

Han kunne høre, hvordan de var, alle sammen, en del han aldrig, ville ha troede han gjorde var han tog sig af dem, måske var det en del af ham han normalt aldrig brugte måske var han bare forandret hvem vidste, "give me some fresh water i need to stop the bleeding," lød det svagt fra ham, hvorefter en lille dreng kom over med den, "thanks dont worry he is gonna be al right." Det var dog langt fra sandheden, hvilket gjorde at han sukket da han så det kæmpe sår, manden ville ikke overleve det var helt klart, "is he gonna be alright," lød det gennem en snøftten fra den lille dreng, "yeah he is just gonna have to rest, nothing els." Lød det dybt alvorligt fra Ethan af, hvorefter han sukket manden ville ikke overleve der var intet han kunne gøre kort efter, hørte han en blive smidt in, hvilket fik Ethan til og rejse sig op lynhurtigt, da han så en ny person der var blive smidt ind kneb han øjne sammen, "sooo who are you, i heard the guard scream and another one laught so what happend and who are you," kort efter hørte Ethan en mumlen fra folk, "she was the last raceleader we had, " Lød det svagt fra de andre, det var en lille dreng, der havde sagt det, "ohh well you wanne help this people escape or did you just drop by." Lød det en smule flabet fra Ethan.

Hun snerrede lidt af selv, var hun virkelig ikke stærkere? På den anden side var hun stadig underæret så måske hun skulle have ventet til hun var tilbage ved sine fulde fem men nu havde hun aldrig været en der kunne side og trille tommelfinger på den måde, da hun hørt hvad der foregik havde hun været nødt til at gøre noget, med det samme!
Alane skubbede sig op at stå efter noget tid, hun kunne tydeligt mærke de mange øjne der hvilede på hende, de vidste hvem hun var og de vidste alle sammen hvad der var sket og hvorfor hun ikke længere var deres leder. De ældste havde forrådt hende og havde forbandet hende med en magisk sygdom som alle havde troet havde slået hende ihjel så for mange var det et chok at se hende i live. Tch... Hun havde alligevel aldrig været typen der gav op og det var hun så nu et levende bevis på.

Let lod hun de dybe fangende grønne øjne glide over de mange Shapeshiftere der stod samlet omkring hende, deres øjne skinnede af håb, var hun kommet for at redde dem? Havde hun en stor plan om hvordan hun kunne få dem alle ud?... Svaret var nej, hun havde haft en men den var gået i vasken, ikke at hun havde tænkt sig at sige det, det ville kun skabe endnu mere panik. Alane rettede ryggen og stod nu rank i sin fulde højde hvilket ikke var meget, 160 centimeter men pyt, hendes aura af autoritet rolighed var nok til at berolige mange af dem derinde. En mands stemme bragte hende ud af hendes tanker og hun flyttede blikket hen på en blond muskuløs mand, hun havde godt hørt hans samtale med de andre men havde ikke reageret på den.
Et skævt smil bredte sig over hendes læber, så han var en flab var han.. "Well i was just dropping by to be honest...", det var tydelig sarkasme og hun mente det komplet modsatte men hun kunne sagtens svare hans flabethed igen, "Let's get these people out of here", sagde hun en beroligende men bestemt tone som hun skubbede sig fra burets tremmer og gik hen til manden.

"Did we have a leader, well great good to know, welll fine but you follow my plans, and then we can get them out," Ethan fik kort efter dem samlet, "okay when we get out of the cage, we need to go right to we get too the long room, where there is a few doors you guys are gonna run out, with you old leader, i will in the mean time get there attention over at me, and then you guys can get the hell out i am gonna find a way out myself dont worry, unless anyone els has a better idea, like i am gonna listen, but before we need a plan to get out from this cage, and thats just a pain." Lød det svagt fra Ethan af, hvorefter han rejste sig op igen, "so yeah, miss you got any plans you wanne share, i am gonna listen but lets be honest not everyone is gonna make it out." Den lille dreng så derefter chokeret over på Ethan, hvilket der gjorde at det gik op for ham, hvad han havde sagt, "so my dad is not gonna live." Ethan bed sig hårdt i læben og så væk, "no kiddo he is dead," Den lille dreng begynde bagefter og råbe, "you said he where JUST GONNA REST, WHY WOULD YOU LIE ABOUT IT." Kom det fra ham, hvorefter han løbe over og begynde og slå på Ethan, hvilket gjorde han greb fat i ham, "LISTEN KID, YOU DAD IS DEAD, OKAY, LEARN TO LIVE WITH IT OR TAKE YOUR OWN, LIFE, THIS IS NOT WHAT HE WOULD HAVE WANTED, JUST PULL YOUSELF TROUGH IT AND LETS GET OUT OKAY." Lød det fra Ethan, hvorefter drengen lod sine tårer falde, det var ikke sådan han, ville ha haft det her til og gå.

Hun knyttede sine hænder, det ville ikke gavne nogen hvis de kom op at toppes... Men hun kunne ikke lade være med at føle han havde noget imod hende bare fordi hun havde været leder, hun hun havde været i en magtfuld position eller også var han bare endnu en tåbe der havde været noget traumatisk igennem og beskyldte alle med magt for at være skyld i det, uanset hvad kunne det rage hende en høstblomst lige nu, han kunne være så arrogant som han ønskede, det rørte hende ikke, hendes eneste formål var at få alle ud herfra.
Hans lille sammenstød med drengen fik hende dog til at reagere, "If this is going to work in any way then you need to drop that fucking attitude, if you are so hotheaded that you loose your temper all the time and start screaming like som teen who has been grounded even more people are going to die and you will have to live with that forever so get a fucking grip!", hun hævede stemmen som hun snakkede og kiggede på ham med et hårdt blik. Hvis han ikke kunne holde hovedet klart og mistede temperamentet så hurtigt og gav sig til at råbe og skrige ville han få dem alle dræbt og det havde hun ikke tænkt sig at lade ske.
"And i do have a plan, i am going to get us out of here and if you wish to kamikaze and sacrifice yourself then do so if you please!", sagde hun inden hun vendte ham ryggen og gik hen til buret. "Get ready..", hun kiggede sig over skulderen på ham og kiggede så hen mod nogen af shapeshifterne, "Gather around, im gonna get you all out of here". Efter at have sat det begyndte hun at hamre på tremmerne, skreg og råbte og der gik ikke længe før manden der havde givet hende stød stod foran tremme døren. I en hurtig bevægelse greb hun ham gennem tremmerne og hev ham så hårdt ind i dem så han faldt om og hun fiskede hurtigt nøglerne fra hans lomme og låste døren op.

Alane hev sin trøje og sine bukser af så hun kun stod i dit undertøj, ikke at det rørte hende lige nu inden hun hev vagtens tøj af og det hev det på inden hun lod sin evne tage over og få sekunder efter stod der en tro kopi af vagten foran dem, eller det var egentlig stadig Alane men det var ikke til at se forskel på dem, lugten var den samme, auraen var den sammen, fysikken var den samme og da hun åbnede munden for at snakke var det den samme stemme. "Hide the body, do not the other gaurds see him and for the love of all make sure he stays quite... Now lets go"

Ethan så over på Alane mens han hørte på hende, han mente ikke noget med det, men den dreng havde ikke gjorde  det let for ham, han var sindssyg dårlig til og håndtere børn men han gad ikke og diskutere med hende, og da hun nævnte hvis han ville dræbe sig selv ku han bare det.

Hans svar till det var bare at han fnøs, han vidste en vej han kunne komme ud og, de ville før opdage dem, der for, havde de brug for en til og tag deres opmærksomhed.

" i know what i am doing miss Alane." He said a bit cold, were after he waited on what she did as soon as they came forward, he turn around and started hiding the body right after he let Alane take them with him, before he gave them around 10 mins headstart after, he had done that. He turned himself to a direwolf a grey one, after he killed the guard in cold blood and then startet running the other way and that in changes got most after him so Alane would have the best way of getting them out.

He was close on getting  in a corner but before that happend, he ran over and jumped the man in front of him and killed him in the same process. He then ran out but not before they got him, with and arrow in his left leg, he then turned to his human form and starte to try to stoop the bleeding with whatever that was working lucky for him it was not deep and he had gotten to the area he hide himself in the start from them before he ran in and would have saveded them.

But they where out all that matters he then startet to follow the footprints to were they ran to, were he found them. "well you, got all out good work Alane." He said, were after he grabed  a tree, he had been jumping ish to get over here but that was about it.

//wauw, bad i know dont hate me :i//

Hun rettede sig op da hun hørte hans stemme, hun havde siddet på knæ og beroliget en yngre knægt som var blevet en anelse rørt i alt den kaos der havde været omkring ham men nu var de ude, de var ikke længere fanget og faren hang ikke lige over hovedet på dem men det ændrede ikke på at de måtte længere væk, måtte få alle disse folk hjem og i sikkerhed inden det var for sent.
Let lod hun de grønne øjne glide over de mange shapeshiftere omkring hende inden de landede på Ethan, let gled blikket over ham, selvom de måske ikke kom særlig godt ud af det med hinanden var hun stadig lettet over at de ikke havde flået ham levende.

Alane bevægede sig tættere på ham som hun svarede ham, "Of course i did, i promised that i would save everyone so that is what i did... I keep my word whatever it takes of me", sagde hun og kom endelig frem til ham hvor hun så stoppede foran ham, hun var stadig klædt i vagtens tøj men var tilbage i sin egen form atter engang, tøjet var nu løst og alt for stort til hende men det generede hende ikke. Lige nu betød udseendet intet. Let gled hendes blik atter engang over ham men denne gang stoppede de grønne øjne på hans ben, der var pilen havde ramt ham.
Let gik hun på knæ foran ham og lod forsigtigt fingrene stryge mod hunden omkring hans sår.

"You're hurt.... Do you want me to clean it for you? Bandage it?", spurgte hun som hun kiggede op på ham som han stod lænet op af træet han var hoppet ned fra. De mange shapeshiftere omkring dem kiggede interesseret på dem og lyttede til hvert ord der kom fra de to der havde reddet dem.

Ethan never liked looking weak, and this was another part of the same things,"i am fine really Alane." He looked at the other ones, there where following what ever, they where doing right now. In some parts it would have been nice getting al this peoples attention but, he never liked to be a centrum

and that was, why he pushed himself away from the tree, and then took a little cloth he had on him, where after he put it around he did not bandage it but he, kind of just id, so when he lost blood it would not make a trail they could follow and if he where lucky when he got home he would still be able to  bandage it unless, he would lose his leg before that.

Ethan took a few more steps,and looked at Alane, "so what is your plan now, we are out, but now what do you wanne do ?" He said very shortly.
//i know short still hope it works xD//