My only wish this year - Nicolas

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
For 2½ år siden

---

Som normale vampyrer sov de om dagen og var vågne op natten. Selvom Caroline kunne vandre rundt i døgntimerne. Selvfølgelig sov de ikke altid, de havde ikke brug for søvnen som mennesker jo havde. Trods alt havde hun også en leder titel at passe. Som leder af vampyrerne så fik man næsten aldrig noget søvn. Hun kunne nærmest blive stresset over den titel, for den indebar så meget. Hende og Josh skulle passe på deres tid sammen når de så hinanden, fordi folk ikke forstod en vampyr og en god engel. Men! Når det så var sagt, så var det godt at hun havde Nicolas til at få tankerne slået væk. En ting, som hun satte virkelig meget pris på. Nu var han jo også hendes mand, så selvfølgelig satte hun pris på ham. Hun rullede sig om på den anden side, og lod sine blå øjne kigge på hans ansigt. Dynen lagde om deres hud, imens de lagde i den dejlige seng. Et smil udenlige var klistret på hendes læber, imens hun lod sine fingre spidser glide blidt henover hans ansigt. Det var dejligt, bare at kigge på den mand hun elskede af hele sit hjerte.

Julen var lige om hjørnet, Andrea kom måske forbi? Måske Angela? De boede trods alt allesammen i byen. Nok havde hun sine udoverens stemmelser med de to tøser, men de kunne snakke og havde gjort det længe. Mikayla kunne det også være skulle inviteres. Der var mange de kunne invitere, og dog. Josh og Jacob ville måske , men Nille ville sikkert ikke og slet ikke Allyson - Eliza havde hun stadigvæk ikke set meget til. Let slog hun tankerne ud af hovedet igen. Så satte hun sig op og hviklede sine arme omkring sine knæ, og lod hovedet hvile på sin skulder - imens hun ikke gjorde andet end at betragte ham. Hun havde intet tøj på, efter gårsdagens afslutning - men hvorfor ikke også spare på klæderne? Det var lidt sjovere ikke sandt?

Så snart han gav livstegn lod hun et lille grin glide udover de røde læber. Et grin der lød som den dejligste sommerdag. De blonde lokker var lettere rodet, ej perfekte, men der var noget over hende der gjorde - at se små fejl bed man næsten aldrig mærke i.
"Har du sovet godt?" Spurgte hun og vippede hovedet ned langs sin arm. Ringen sad på hendes finger, det ville den altid gøre. Der var intet i hele denne verden der kunne skille dem ad. De ville altid finde en vej tilbage til hinanden. Altid. Om de skulle dø og deres kroppe genopstå. De ville finde hinanden, og det var hun ikke et sekund i tvivl om.