why me... - Blake

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 18:28

S: Firewood Village Kroen det brændende Træ
O: ældre mænd og nogle få kvinder i blandt, alle påvirket.
T: 21:00
V: regnvejr, og blæst.
U:[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Regnen piskede mod hendes ansigt da hun gik moden kroen, hun var kommet hjem for at fortælle sin far om sige nye arbejde og give ham den lille sumpenge hun havde tjent op til ham så han kunne betale huslejen. Men hendes far var ikke hjemme, så det eneste sted han ville tage hen var til kroen. Hun viste på forhånd at han ville være fuld, og det måske ville blive ubehageligt, men det kunne være at det ville bløde ham op at få en god nyhed for en gang skyld. Hun sukkede da hun kunne hører sin far råbe inde fra kroen af højst sandsynligt fordi krofatter var urimelig, men det skulle ikke skramme hende væk. Hun trådte ind på kroen og slog sin hætte ned. Varmen bid i hendes sikkert røde kinder og begyndte at varme den roligt op. Hun skimtede hurtigt sin far der sad ved baren og råbte af ejeren som sædvanlig. Ejeren fik øje på hende og gik. ”far?” hviskede hun og kom i tanke om det nok ikke var højt nok og gik hen og tog fat i han skulder.” Far?” råbte hun lidt højt, men fortrød hurtigt da han med overfladen af sin hånd stak hende en lussing ” hvad vil du møgunge!!” skreg han og så på hende med den små øjne der næsten var gemt væk bag eller rynkerne. Hun tog sig til kinden og bid sig læben ” je..je…jeg har fået et job far.” stammede hun og smilede lidt til ham i håbet på at bløde ham op ”på hvilket bordel?” hun stivnede og så uforstående på ham ” på hvilket BORDEL! ” råbte han og rullede øjne af hende og sippede til sin øl. ” jeg forstår ikke far?” hviskede hun og så ned i jorden ” PÅ HVILKET BORDEL ?? ja andet arbejde vil du da aldrig nogensinde kunne få!?” hun kunne mærke hvordan han øjne gennemborede hende, men hun løftede ikke sit ansigt. ” jeg .. jeg arbejder som hushjælp far..” hviskede hun, og begyndte at lege med den lille pose med penge hun havde taget med. ” HUSHJÆLP!!!” skreg hendes far af grin!! ” EN SNOTUNGE DER IKKE LÆSE ELLER STAVE HAR FÅET ARBEJDE SOM HUSHJÆLP! ” hans hånd hev vat i hendes kæbe og tvang hende til at se op ” stop med at lyve, og skrid..” knurrede han og skubbede hende så hun var ved at falde. Hun så op ” jamen far det passer! ” men igen fortrød hun da han denne gang med knyttet hånd slog hende hård i ansigt så hun faldt sammen på gulvet. ” LØGNER!! Du DUR IKKE TIL SKID MØGUNGE! ” skreg han. Hun tog sig til ansigt og prøvede at lade være med at tude. ”d… det….” hun kunne ikke få et ord frem, i stedet vist hun ham posen med penge. Der gik lidt tid før han tog dem og talte dem. Hun rejste sig op stadig med en hån der dækkede sin kind. Han smed posen på disken ” her det kan betale den lorte regning du sagde jeg skulle betale.” mumlede han. ”far nej!” skreg hun ” de skal bruge på !” men mere nåede ikke sige før endnu et slag blev fyret afsted og hun igen låg på gulvet. ” jeg bruger dem på hvad jeg har lyst ! og kender reglerne møgunge! Ingen intet hjem ! OG DU MÅ ALDRIG SIGE MIG I MOD!” råbte han og for hvert ord sparkede han hende. hvorfor var der ingen der gjord noget? Hvorfor var der ingen hjælp? hun begynde at skrige af smerte og tårerne væltede ned af kinderne på hende. *mor hjælp mig *

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 18:41

Normalt kom Blake ikke som sådan på kroer. Ham og hans gruppe kom og gik for det meste i skovene. Der havde de det bedst. Men Raven mente at de skulle tage et stop her, så alle havde en chance for at slappe af inden de skulle ud i vinter natten igen. Blake kedede sig altid sådanne steder. Men han sad ufattelig irriteret blandt unge fulde mennesker der skreg af latter. Spark og og råben et andet sted på kroen opfangede dog hans opmærksomhed, så han rejste sig op. De mørke øjne flakkede rundt, imens han massede sig imellem flokken af af fuldehoveder. Han tøvede ikke da han så manden sparke til den unge pige. Blake gav manden en ordenlig en på kæben, hvorefter han pressede ham op af nærmeste mur.
"Har du mistet forstanden eller hvad?!" Råbte Blake og hamrede manden lidt hårdere ind i muren. Engle var skam stærke væsner. Blake var rasende. "Se på hende. Hun græder på grund af dig." Vrissede han af manden og så ham hadfuldt ind i øjnene. "Han tog pengene fra ham, og slap ham. "Skrid med dig inden jeg ombestemmer mig." Sagde Blake så truende og trådte et skridt tilbage. Derefter kiggede han sig omkring. Folk stod og stirrede på dem. Og Raven sendte ham et opgivende blik. Derefter vendte gruppen tilbage til hvad de havde gang i før igen. Blake satte sig på hug foran pigen.
"Klare du den?" Spurgte han med et lettere skævt smil på læben. Han rakte hende hånden, hvis hun ville have en hånd på benene igen. "Intet personligt, men hvis det er din far, så forstår jeg ikke, hvorfor du bliver ved med at give ham penge." Blake var kendt for at være ærlig, og måske ikke ligefrem på den søde måde. Han gav hende sin pose med penge tilbage. "Brug dem hellere på noget du vil blive glad for."

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 18:56

Der lød en masser råberi, og hendes far sparkede hende pludselig ikke mere, men hun rørte sig ikke ud af stedet. Hun prøvede at få kontrollen over sig selv og komme på bene igen. Men hendes krop ville ikke rigtig reager. Hun så op på en ung fyr der sad og smilede til hende. hun lukkede øjne i igen var klar til flere slag men der skete ikke noget? I stedet snakkede han til hende? hun prøvede at rejse sig op uden hans hjælp, og hendes ben gav efter i først forsøg men hun gjord et forsøg på at komme op igen denne gang lykkedes det bare hvor hun var lidt forover bøjet. Hun hostede noget blod op og tørrede sig op munden med bagsiden af hånden. ” jeg er fin ” hviskede hun at se på ham. hun var ikke tryg selvom han hjulpet, havde hun aldrig haft tillid til mænd eller haft dem på tæt hold. ” Det kan godt være han behandler mig lidt uhensigts mæssigt, men alle fortjener en chance ” hviskede og tog imod pengene. ”det min fares penge.. så ligger dem bare dem bare dem der hjemme hos ham ” hun hostede igen og prøvede at rette sin ryg op. Det gav en kæmpe knæk og begyndte at pive ” tak for hjælpen.. ” hun så ikke på ham, men prøvede nærmest bare at komem væk, hun var rad havde smerte og hun var såret. Men hun var van til det, hun havde været igennem den samme rumle i mange år. ”eller bare .. behold pengene .. jeg tjener nogen nye” hun kastede pengene hen til den unge fyr, der faktisk så okay godt ud men igen ingen interesse for han var sikkert ligesom alle andre. Hun tog hætten op og begynde at halte mod udgangen

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 19:05

Hun var tydeligvis ikke tryk ved hans selskab, han havde mødt mange mennesker, og kendte dem på kropssprog meget ofte. Han vidste også at hun var stærk, men også naiv. Hurtigt fik han øjenkontakt med Raven og lavede et lille henkast til at hun skulle gå pigen imøde igen.
Raven [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun gik hen til menneskepigen og lagde en hånd på hendes skulder.
"Lad mig hjælpe med at binde de sår der." Smilede hun venligt og lagde en hjælpende hånd om ryggen på hende så hun kunne støtte sig til hende. "Mit navn er Raven." Tilføjede hun med et let smil for at flytte samtalen imod noget andet end blot situationen. De passerede Blake, som gav Raven posen med penge. Blake gik et stykke fra dem, han fulgte dem, han vidste bedre end at klæbe sig til folk de ikke stolede på ham. Men hvis pigen fulgte med Raven ind til værelse, ville han også gå derind lidt efter. Men sætte sig på en stol i modsatte ende af værelset. De lyse øjne og det mørke hår, mindede ham lidt om Eleanor som desværre var død - eller det troede han.

Raven nikkede over til Blake imens hun så på menneskepigen.
"Det er min storebror Blake. Bare rolig, han er ikke ligeså voldsom som han ser ud." Lo hun let. Blake rullede med øjnene.

//Håber den smule styren af din karakter ikke gør noget, ellers skal jeg nok rette mit svar Smile

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 19:18

Aisling blev lidt forvirret da en ung kvinde der lignede fyren der lige havde hjulpet hende kom hen til hende. Selvom hun egentlig ville klare sig selv, lod hun hende hjælpe da hun godt viste hun ikke ville nå langt hvis hun skulle gå selv hjem i denne tilstand. Hun hostede noget mere blod og skar en grimasse af smagen. ” tak… jeg hedder Aisling, ” hviskede hun stille, og trak vejret dybt og støttede til sig raven så meget som muligt. Hun var lidt mere tryg men kun af det grundlag at hun var tvunget hendes krop kunne give op når som helst og hun ville vågne op alene. Hendes største frygt var at være alene, det var nok også derfor hun ikke kunne slippe sin far, fordi hun ville være alene hvis hun gjord. ” tak for at hjælpe mig .. ” hviskede hun da hun blev præsenteret for Blake? Muligvis? en tårer forlod hendes øje og begav sig ned af hendes sikkert blålige kind. ”og også tak til dig Raven…” hun sukkede lidt og fulgte med Raven hvor de så skulle dog stadig med et vaks øje på Blake… ikke noget ondt men fordi han fangede hendes blik på en eller anden måde.. og ja okay af sikkerheds mæssige årsager.. men hey hun var altså en nervøs

// hundred procent okay Smile

det var du lidt nød til denne situation Razz

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 19:29

Raven fandt en kold flaske vin, og viklede en klud om den så den kunne køle hendes kind. Blake nikkede.
"Skulle det være en anden gang." Han kunne sagtens fornemme hun stadigvæk var usikker på hans tilstedeværelse. Det gjorde der kørte en masse ting igennem Blakes hoved, hvad havde hun været udsat for? Hvad måtte hun have været igennem, med sådan en far... der var det aldrig til at vide. Men han havde ikke selv været bedre havde han? Han kunne ikke redde Eleanor da hun havde allermest brug for ham, og nu havde han mistet både hende og Audrey. Det var fire år siden nu. Men stadigvæk ligeså hårdt at tænke tilbage på, at han måtte stoppe. Blake slog blikket op. "Du får dine penge igen. Om du vil give dem til din far eller beholde dem selv er dit valg. Det eneste tidspunkt vi bruger penge er når vi er her. Vi er en gruppe der lever ude, vi har en landsby, bygget vores egne huse. Deler, og handler med det mad og vand vi har." Fortalte han let med et skævt halv charmerende smil - ikke fordi han vidste af det, det var bare hans typiske smil.

Raven kørte en lille lok af Aislings hår om bagved hendes øre, det var ikke altid lige let at få alt hår ind i en fletning.
"Jeg har noget der kan heale sårene hvis du er interesseret? Engle blod hjælper på smerterne." Forslog hun, og Raven ville hellere end gerne give menneskepigen lidt blod, hvis det kunne hjælpe på smerterne - og det kunne det.
"Jeg hørte du arbejder som hushjælp.. hvem arbejder du for?" Spurgte Blake så for at bryde stilheden også. Han havde også lært, at hvis man skulle vække tillid til nogen, skulle de have tid, men det ville ikke hjælpe at presse dem - men en stille samtale skadede aldrig nogen.

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 19:44

Aisling bid sig hårdt i læben da Raven holde kold flaske vin på hendes kind. hun kiggede over på Blake der tydeligvis tænkte på noget, men det var ikke noget hun skulle blande sig i men det var tydeligvis noget der plagede ham? hun slog blikket ned i jorden ” Jeg behøver ikke engleblod, jeg.. jeg er prøvet værre ” hviskede hun. ” men tror du bedre kan komme til hvis jeg lige smider kjolen ” sukkede hun og løsnede sin kjole op og tog den af så hun kan var iført sit [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Hun var ikke bange for at smide sin kjole foran folk, det var hun efterhånden bare blevet van til når der skulle plejes sår og når hendes far havde mænd på besøg der syntes det var sjovt at se i hende iført i lidt tøj når de skulle spise. Så om blake kiggede eller ej gjord ikke noget, hun havde bare fokus på sin pleje.

Hun kiggede hen på Blake da han spurgte ind til hendes arbejde, og tænkte lidt om det var klogt at svare på, men på mange punkter var det også bare en god måde at blive distraheret fra smerten.” Bare en ung kvinde ved navn Shadow, hun bor i palæ så der er masser af arbejde ” hviskede hun, og lukkede sine øjne ” og i fritiden på slottet.” hun åbnede øjne og kiggede ned på sin kjole der var smurt ind i blod, den var fuldstændig ødelagt. *undskyld mor..*

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 20:02

Det kom ikke bag på ham, at hun havde prøvet værre. Da han tog kjolen af, var det ikke fordi han stod og savlede over hendes krop. Han havde hjulpet kvinderne i hans gruppe med deres sår før, så selvfølgelig respekterede han Aisling. Desuden var det ikke fordi hendes krop ikke var ganske flot, hendes ansigt fangede ham nu bare endnu mere, fordi hun havde de der smukke blå øjne. Han nikkede let og Raven gav et smil fra sig.
"Shadow. Det længe siden jeg har snakket med hende. Hun er en gammel kending af mig. Hvis hun har ladet dig arbejde for hende så er du en ganske heldig ung dame." Sagde Raven imens hun lod en våd klud rense de sår der nu var.
"Du kan få en kjole af mig, jeg har nogle jeg ikke rigtig bruger." Sagde hun så da hun så Aislings blik så halv fortabt på kjolen.
"Den var ellers så smuk, har du selv syet den?" Spurgte hun interesseret.

Blake rejste sig op og tog fadet med vand, og gik ud for at skifte det til noget rent. Han satte sig derefter ved siden af dem. Om Aisling ville være tryk ved det eller ej, var det hans bedste måde at vise at han ikke ville gøre hende noget. Derfor rørte han hende ikke. Nok var han en falden engel, og han havde taget liv før - men han tog dem kun i krig, eller når folk havde gjort noget utilgiveligt.
"Er du sulten?" Spurgte Blake så stille og så imod hendes øjne. Så snart hun kiggede i hans, hvis hun kiggede i hans - ville hun møde et bekymret dog stærkt blik. De mørke øjne var beslutsomme, men ikke kolde på nogen ondskabsfuld måde. Den måde han havde kigget på hendes far havde sandt nok været anderledes, men når nogle opførte sig sådan så slog det klik for ham.

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 20:16

Aisling spændte lidt i kroppen og bid lidt hårdere i sin løb for at holde smerten ud, hun fortrød ikke at hun ikke fik noget engle blod men hun hadet bare den svaghed hun følte hun viste når hun sad og næsten piv over at få renset sine sår. Hun lukkede øjne og smilede og de havde en fælles bekendtskab. ” hun er utrolig venlig, og har taget så godt i mod mig, det har taget mig lang tid at vende mig til at blive behandlet sådan.” hun grinede stille. ” jeg føler mig som den som den heldigeste.. aaav .. på jorden ” mumlede hun mellem sine tænder.

”det min mors kjole, fra da hun var ung ” hviskede hun, og sukkede ” det sødt af dig men jeg syger bare en når jeg får skaffet noget stof” hun så taknemlig på raven ” jeg bare lidt træt af jeg kun har to ting tilbage til minde om hende så..” hun sad lidt og fokuserede på smerte da blake satte sig ved siden af hende, så hun lod slet ikke mærke til ham før hun mærkede hans øjne på sig.

Hun kiggede ham i dybt i øjne, og så nu helt andet blik ind før? Hun prøvede at fjerne sit blik men det sad nærmest fast i hans. Hendes hjerte bankede hurtigere og hun rødmede ” øhm ja … eller nej … eller.” hun rystede på hovedet og prøvede at lige få kontrol over sig selv ” bare tørstig tror jeg ..” mumlede hun og så ned i gulvet.

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 20:50

Raven nikkede let.
"Ja hun er en herlig person." Svarede hun med et smil på læben. Raven rystede let på hovedet. "Men du skal ikke gå igennem sneen i undertøj. Om du van til det eller ej, så tillader jeg det ikke." Raven sendte Aisling et par seriøse øjne men stadigvæk med et smil på læben.

Blake nikkede til hende, og ville egentlig gerne gå ud og hente noget at drikke til hende - men han blev fanget i hendes øjne der var ligeså dybe som havet - og ikke mindst ligeså smukke. Først da hun brød øjenkontakten rømmede han sig, og gik ud og hentede noget at drikke til hende. Et stort dejligt koldt glas vand. Han rakte det til hende og satte sig så.

"Der er et stykke til Terroville, men vi skal alligevel herhen af. Vi har en ekstra hest, hvis du vil i selskab op af til Shadow." Tilbød Raven den kære menneskepige. "Tænk over det. Jeg henter dig en kjole." Tilføjede hun og rejste sig op imens hun gik ind på et værelse for at finde en kjole. Det efterlod Aisling og Blake alene i rummet tilbage. Han smilede let til hende.
"Hør, jeg ved godt, at jeg ikke er din største fan. Men tro mig, der intet at frygte fra min side af. Jeg ønsker blot at du kommer sikkert hjem." Han så hende atter i øjnene, hvis hun ønskede.
Raven kom ind i rummet igen, og holdt en [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] frem. Så gik hun over og gav den til Aisling.
"Jeg kommer aldrig i den når jeg er ude hele dagen. Min mor syede den til mig, men jeg synes du skal have den." Smilede Raven let til Aisling.

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 21:03

Aisling smilede, nu havde hun så heller ikke tænkt sig at gå ud i undertøj men hun ville ikke tage det op til diskussion og for det lod ikke til at hun kunne vinde den om hun så prøvede. ” Tak Raven. ”
Hendes krop ville ikke rigtig falde ned efter øjnekontakten med Blake, måske var han farlig? Var det derfor den reagerede sådan? Hun smilede kort til ham da han kom med en noget vand til hende og sippede kort til den. Hun så op på Raven der spurgte om de skulle følges tilbage til Terroville, og det ville hun egentlig godt.. men hun skulle egentlig hjem til sin far først? Så måske skulle hun bare takke nej?
Men hun nåede ikke at svarer før Raven var ude af døren og hun var alene med blake. Hendes hjerte pumpede hurtigere og hun rødmede endnu mere, hun dækkede sit bryst lidt og så ned i jorden. ” jeg ved godt du ikke er farlig, for så havde du slået mig, men …” hun sukkede ”jeg har bare aldrig været tæt på fyr før eller snakkede med en… ” mumlede hun og så væk, men alligevel fangede hans blik hende og hun sad i fast i hans smukke mørke øjne, dejlige varme øjne der gjord hende varm.
Men da Raven kom ind fjernede hun igen blikket fra ham og så Raven. ” det kan jeg ikek tage i mod, den .. nej det kan jeg ikke Raven” sagde hun og så på kjolen ” det din Raven, den er virkelig smuk men det kan jeg ikke tage i mod ” sagde hun og kiggede bekymret på hende

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 21:24

Blake var faktisk lettet over hun godt vidste, at han ikke ville gøre hende noget. Der var et eller andet specielt over hende. Han prøvede at sætte en finger på hvad det var, men han kunne finde ud af det - hele hendes ansigt så fortryllende ud. På trods af skrammerne, som han da også selv havde. Ar vidste blot man havde overlevet de tidspunkter, hvor verden var uretfærdig.
"Jeg må indrømme, at jeg er lettet over du ikke synes jeg er.. farlig." Let kløede han sig i nakken. Verden var fyldt med så mange forfærdelige væsner, og det var så sjældent man fandt nogle så uskyldige der var alt for gode for denne verden.

Raven rystede på hovedet og kastede kjolen over til hende.
"Det var intet spørgsmål. Du nød til at tage imod den sveske. For jeg insistere." Svarede hun og lagde armene overkors. "Blake bak mig lige op her!" Hun hævede et bryn af sin storebror.
Blake kiggede på kjolen også over på Aisling.
"Jeg er enig med Raven, og desuden er jeg sikker på den ville få dine smukke øjne til at træde frem." Sagde han så med et smil på læben. Raven nikkede tilfreds. Typisk søskende. "Så Aisling, vil du med os til Terroville?" Spurgte hun igen, for at se om hun havde nået at tænke lidt over det.

af Gæst Fre 1 Jan 2016 - 21:36

Aisling holde blikket på kjolen hun ville nødig se på ham igen. Han var en meget meget flot fyr… men nej .. nej det nej der er noget galt det hun sikker på for hans blik fangede hendes konstant og hun kunne ikke .. hun sad lidt forvirret og valgte ikke at svarer ham.
Aisling rystede på hovedet to i mod kjolen. Det var i mod alle hendes tanker og følelser, men hun var sikker på hun hvis hun ikke selv gjord det så tvang de hende den på. Ikke på den onde måde selvfølgelig, men hun insisterede rimelig meget på det.
Da blake nævnte hendes øjne rødmede hun ekstremt meget og kiggede ned i stoffet. ” jeg har vist intet valg ” sagde hun og smilede kort før hun rejste sig op og kiggede kort på kjolen før hun to den elegant på og rettede den lidt til. Den sad da okay på trods af den ikke var syet til hende. den sad pænt tæt indtil formerne og den blåfarve var virkelig smuk.
”øhm … jeg skal faktisk hjem til min far… så … jeg ved ikke .. ” stod lidt og tænkte. ” hvis i kan fortælle mig hvor i holder til kan jeg komme forbi med kjolen når jeg har syet mig en ny? ”sagde hun og så på Raven for ikke at for øjnekontakt med blake igen?

af Sponsoreret inhold

why me... - Blake

why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake

Sv: why me... - Blake