What are you doing here//Kali Blake//

S-Hjemme ved zankuji
T-24.00
O-de ting han har i huset
P-et sort sæt nattøj
V-lidt blæst.


Zankuji var der hjemme og lavede ikke det vilde da det var nat og han lå på sofaen og så tv, men der gik ikke sådan ret længe før han endeligt sov på sofaen foran tv'et og så mere tv bag sine øjenlåg.
Han lå der og sov og anede ikke hvad der sådan ville forgå en nat som denne her for der kunne jo altid være nogen der prøvede og lave indbrud eller noget ved folk om natte, så han håbede på at det ikke var ved ham eller noget i den still.
Han lå bare der og sov men hørte en lyd og rejste sig hurtigt op og kiggede rundt og det lod ikke til at være noget andet end et træ udenfor, så han lagde sig ned igen og sov vider og det var nu dejligt nok og sove på en sofa da han ikke helt gad og gå op ovenpå denne her aften.

Som sædvanlig havde Kali bestemt sig for et formål. Hun havde hørt om denne mand, som gerne skulle have nogle fantastiske våben, og hun måtte indrømme, at hun godt kunne bruge en ny pistol og måske en ny kniv, hvilket var blevet grunden til, at hun lige der befandt sig i et soveværelse på øverste etage. Et træ udenfor havde sørget for, at hun kunne komme hen til et vindue og derfra fået hende ind i værelset.
Hendes skridt var så stille som muligt, selvom hun ikke regnede med, at dette var nødvendigt, for ifølge nogle af hendes kilder skulle ejeren til dette hus have været ude denne aften. Så muligheden havde været åbenlagt. Kort gennemsøgte hun værelset ovenpå, men gjorde det ikke ligefrem så stille som muligt, da hun ikke regnede med aktivitet i hjemmet. Da værelset var gennemsøgt gik hun roligt ud på gangen for at se, om der skulle være et andet lokale, som våbnene kunne befinde sig i.

Han befandt sig stadig i stuen på den sofa som han havde og tv'et var blevet slukket så der ikke var noget støj fra det eller noget, men han anede ikke hvad han skulle lave så for han kunne ikke sådan rigtig kunne falde i søvn, rigtig nok havde han været ude men var taget hjem igen da det blev for kedeligt.
Han lå og vendte sig om på ryggen og kiggede op i loftet og efter lidt tid lukkede han øjne i og halv sov som sådan men var dog opmærksom på det der skete omkring ham og sådan.
Han slappede roligt af som han lå der på sofaen og sådan, for for det meste lå han i sin seng men som han ikke ville det var at gå op i sin seng denne her nat.

Kun en anden dør var på første sal. Da hun åbnede den kom hun bare ind til badeværelset, så hun gik bare hurtigt videre og gik ned ad trapperne for at komme ned til gangen og videre ud til en stue, hvor hun stod og kiggede hen mod tv’et og sofaen - og hun ville vædde med, at hendes hjerte sprang et slag over, da hun så en mand ligger på sofaen. Hun trådte et enkelt skridt tilbage og trådte ned på en bjælke som knirkede højlydt, før hun nåede at dreje om og kom ud i gangen igen, hvor hun så sig om efter en mulighed for at komme væk. Hvilket var uden held. Hun kunne prøve at åbne hoveddøren, men fandt at denne løsning ville tage for langt tid, så i stedet for løb hun op ad trapperne for at komme op til første sal igen.

Han lå der roligt og hørte hurtigt det bjælke der gav støj og han rejste sig hurtigt op og kiggede rundt "Hvem der"sagde han højt og kiggede rundt og tænkte det første var at han skulle op ovenpå lige nu, han kiggede rundt og gik så op af trapperne og kiggede rundt og anede ikke hvad han skulle gøre når han fik fundet personen.
Han kiggede rundt og først var det ude på badeværelset som der var på første sal og anede ikke sit levende råd om hvad det var han kunne finde udover en der var en tyv eller noget.
Han gik roligt vider og ind til det værelset og åbnede op døren roligt op og kiggede rundt før han roligt fik øje på den person som var ubuden gæst i hans hjem og sådan, han så på personen "hvad tror du så lige du laver her i mit hjem"sagde han roligt og kiggede på personen.

Hendes grønne øjne stirrede bare uforstående på manden foran sig. Faktisk anede hun ikke, hvad der var sket. Han burde ikke være der, han burde have været ude i byen, men et eller andet i hendes planlægning på have slået fejl. Måske var hun gået forkert på datoerne, og at det første var i morgen, at han skulle ud af huset. Ellers kunne hans planlægning været blevet ændret. Uanset, hvad det var, var hun i hvert fald irriteret på sig selv over dette dumme fejl, som hun nu engang havde lavet.

Blikket ændrede sig en smule, og hun gjorde det mere kontrolleret og mindre upåvirkeligt. ”Faktisk, så ledte jeg efter nogle våben, som jeg hørte, du skulle have gemt et sted her i huset.” Langsomt trådte hun et skridt tilbage og hen imod vinduet, som var bagved hende i håb om, at hun kunne nå at komme ud, før han kunne gribe fat i hende. Og et kort øjeblik gik det op for hende, at hun måske burde have taget noget andet tøj på end hendes normale sorte læder bukser og den sorte top med de højhælede sko - ellers skulle hun til at finde noget andet tøj at have på det næste stykke tid, så han ikke ville kunne genkende hende på gaden, og måske skulle hun have taget en maske på at samme grund.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og havde en fjernbetjening i hånden og smilte bare "våben tror du de er lette og bryde ind og tage de er i en boks jeg kun ved hvor er her i mit hjem og hvorfor er du lige ude efter de våben jeg laver her"sagde han roligt og trykkede på en knap på sin fjernbetjening og alle hans vinduer og hovede dør blev låst og alt det, han så på hende og slappede roligt af "du kan godt spare dig på at prøve at flygte for du skal ikke nogen stedet før jeg har fået svar på hvorfor du vil ha fat i de våben"sagde han og ventede tålmodigt på at hun fik munden i gang med at snakke.
Han så på hende *hun tror vel ikke jeg er så nem og løbe om hjørner med*tænkte han roligt og ventede bare på at ville sige noget for nu kunne hun jo ikke ligefrem komme ud nu hvor han havde lukket for det hele og sådan, han så på hende og stod bare der i sit nattøj og så seriøs ud selvom det kunne være svært og tage ham seriøs og alt det.

Selvfølgelig havde hun gættet, at de ikke lå fremme, men hun havde håbet, at det ville være nemt bare at bryde ind - og hun havde troet, at hun havde haft det meste af aftenen til at finde denne boks. Derfor stod hun bare stille og gloede på ham, mens hun hørte vinduet bag hende blev låst, så hun ikke kunne komme ud. Hun stivende derfor bare på gulvet og stirrede på ham, hvorefter hun kort sukkede. ”Jeg går ud fra, at de ikke lukker mig ud, før jeg har talt…” sagde hun bare, halvvejs, som et spørgsmål, og halvvejs som en konstatering. ”Men ærligtalt skal jeg ikke se, hvorfor de skulle være nysgerrig efter at vide, at du har et godt ryg som våbensmed - eller hvad det nu hedder - og at det er svært at tage en seriøst, når du står i nattøj.” Hun smilede bare henkastet og et lidt selvglad smil, så han vidste, at han ikke skulle regne med at få nogle informationer ud af hende lige nu.

Han så på hende "ja okay altså i stedet for at man bryder ind er der noget der hedder dag hvor jeg har åben så folk kan købe våben af mig"sagde han og så på hende og ja hun havde nok ret i det med at han var svær at tage seriøst når person stod i nattøj, han så på hende "så hvorfor gør du ikke det i stedet for at bryde ind eller har du ikke penge til det"sagde han roligt og anede hvad hun havde og ikke havde men det var jo rigtig nok for man kun jo bare købe og sådan.
Han så på hende og slappede roligt af "og det sidste jeg har sige lige nu er nej jeg lukker dig ikke ud for endeligt vil jeg melde dig men har du en grund til at jeg ikke skulle"sagde han roligt og så på hende og ventede på at se hvad hun ville sige til ham nu hvor han var færdig med at snakke og alt det halløj der, han så på hende og slappede bare roligt af og viste ikke hvad hun ville svare for han kunne enten forvente noget flabet fra hende af eller noget i den stil.

Hun stod stille og havde en gevaldig træng til at himle med øjnene og vise, at hun var ligeglad med, hvad åbningstider var og alt sådan noget. For det eneste hun rigtig ville var at slippe for kedsommelighedens hverdag. ”Nu må du endelig ikke tro, jeg ikke har penge til at kunne købe det - har rigeligt, eller kan jeg hurtigt få det…” hun stod bare stille og så på ham, ”men spændingen ved det her er så meget sjovere,” hun trak på skuldrene for at vise, at hun ikke tog denne sag for tungt. I stedet for at gøre noget med at holde sig tilbage trådte hun langsomt hen imod ham. ”Altså, jeg har ingen grund til, at jeg ikke skulle få dig til at gå til politiet.” Hun stoppede op lidt fra ham og kiggede rundt i lokalet. Enten for at finde på flugtmuligheder eller for at bedømme denne mands andre kapitaler - for at se, om han havde noget af værdi eller noget, som hun kunne bruge imod ham, eller om hun bare let kunne overrumple ham.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "altså du siger du kan skaffe penge okay så må det betyde du ikke har noget på dig nu her men hvis du vil kan du få lov til at se våben hvis du vil men du kan jo ikke ligefrem købe noget så"sagde han roligt og slappede bare af.
Han gik roligt nedenunder igen og helt ned i kælderen og fandt våbene frem og ventede på at se om hun kom for hun havde ikke ligefrem nogen måder at komme ud på da han havde fjernbetjeningen til at styre låsene i huset og det hele, han viste ikke hvad hun ville gøre hvis hun ville ha våbene uden penge og sådan noget, han fandt sådan lidt af de forskellige våben både dem der kan skyde og slås med og alt det men de var ikke blevet slebet så de kunne ikke gøre meget skade.
Han ventede roligt af og slappede bare af i den mundering som han nu havde på og alt sådan noget der.

Hendes blik hvilede på ham, og et eller andet fik hende til at lade være med at kæfte op om, at hun sjældent købte ting. Derfor fulgte hun bare med nedenunder og holdt hele tiden blikket enten mod hans ryg eller mod mulige flugtveje. Til sidst stod hun ved siden af ham og stirrede ned på våbnene. ”De er flotte,” sagde hun og kunne mærke, hvordan hun havde en eller anden trang til at tage et af våbnene op i hånden og mærke, hvordan vægten fordelte sig - dog vidste hun, at hun ikke burde gøre det, da hun ikke skulle vise alt for meget interesse.

Hun så op på ham, ”Dog er det trist, at jeg ingen kontanter har på mig - og jeg køber sjældent vare,” hun trak på skuldrene. Hendes blik gled kort op og ned ad ham, og fik øje på fjernbetjeningen, som han havde på sig. I hendes hoved overvejede hun mulighederne for at tage den, men alle de idéer hun havde lige der var ikke særlig gode, hvilket fik hende til at vente. ”Men vil du ikke være sød bare at lukke mig ud, så kan jeg komme igen og købe dem senere - jeg kan jo gøre en undtagelse af mine normale vaner” hun smilede bare charmerende til ham og håbede, at han faldt for tricket.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "nej vil ikke lukke dig ud og altså hvis du vil ha et våben uden penge kan du jo gøre noget andet"sagde han roligt og gik om bag hende og så på hende "hvis du er virkelig inde for våben uden at bruge en eneste øre på det du skal bare gøre noget andet i stedet"sagde han roligt og ventede på at høre hvad hun ville sige til det her tilbud han på en måde kom med og sådan.
Han så på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad hun ville sige til det for hun kunne få det våben hun ville ha uden og betale for det hvis hun bare gjorde noget andet og sådan, han viste ikke hvad hun ville gøre nu eller om hun bare ville ud herfra og sådan noget.

Hendes blik fulgte ham med rundt i lokalet, mens hun lyttede til ordene. Hun drejede sig om og stod ansigt til ansigt med ham endnu engang. ”Hvad er det helt præcist, at du hentyder til?” Spurgte hun bare og så på ham med et fast blik. ”Hvilken form for anden betaling kunne du være interesseret i? En tjeneste, en slave for en dag eller sex?” Hun trådte endnu et skridt hen imod ham. ”Jeg vil vide, hvad din pris er, før jeg gider sige det til dig, og jeg kan sige, at der er i hvert fald en ting på den liste, som jeg ikke har lyst til at gøre. Så nævn din pris og lad mig bedømme derudfra, om jeg gider det,” hun stod bare med rank ryg og en smule løftet pande men med armene overkors, så hun kunne bedømme hans tilbud.

Han kiggede på hende da han sådan hørte hvad hun sagde til ham og alt det og smilte bare roligt "hmm ja altså en slave for en dag lyder ikke slemt og ha men vil også gerne ha sex og det med slave for en dag hvad indebære det så endeligt"sagde han roligt og så på hende og ville vide hvad hun mente at en slave skulle når de var det og sådan noget, han var roligt og ventede så nu igen på at hun ville sige noget til ham og sådan noget der men det kom nok til at tage tid eller ville det.
Han så på hende med et smil og ventede stadig og kunne jo ikke rigtig lave andet lige nu og her og så lidt rundt og ventede bare og kunne jo ikke sige mere lige nu her da der ikke var mere og svare på.