And what do you want from me? (Kali Blake)

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
20:30	Kroen	Folk der sidder og snakker, samt det sædvanlige på en kro.	Skjorte og bukser af hør, forstærket med læder	Det regner udenfor

Sajro sad i et hjørne for sig selv og kiggede ud over alle de folk der var i kroen. Eller alle var nok forkert at sige til ham, fordi han var næsten alene i kroen, hvilket man faktisk kunne se at krofatter var glad for, og det var han grundet at hver gang denne mand sad i kroen med andre kom der problemer ud af det, og endte i at ting skulle repareres. Det hadede ejeren af kroen.

Sajro sad bare med benene oppe på et af bordene og kiggede stille rundt. Han vidste ikke hvad han skulle stille op med sig selv. Han kedede sig virkeligt, og kroen lugtede for meget af øl og tobak til at han kunne tænke helt klart. Han sad bare stille og kiggede på krofatter. Han sendte ham et smil, men fik bare en sur skulen tilbage.

Han sjoskede op til ham, og satte sig ved disken, hvor han bare sad og gloede ud i luften og man kunne se på den måde at han havde armene lagt over kors på disken og hvilede hovedet på dem at han virkeligt kedede sig meget. Hans tøj var slidt, og de sidste folk på kroen udover ham rejste sig og gik ud i den silende regn. Man kunne høre mudderet plaske og se på gulvet i kroen hvordan det blev hevet med ind.

’’Kom nu fatter… Bare en rask lille uskyldig slåskamp? Brydekamp? Fægtning?’’

Han kedede sig virkelig meget men krofatter satte bare afværgende en hånd frem imod ham og stoppede hans talestrøm han havde egentligt heller ikke brug for det, og det ville nok også være dumt at ende med at dræbe ejeren af kroen.

’’Så giv mig dog et sæt kort? Eller terninger?’’

Han gik det udleveret. Og gik ned og satte sig ved bordet, og sad så bare med terningerne og spillede. Fordi han kedede sig så meget.

Det var sjældent, at hun var inde på denne kro og faktisk var der et eller andet ved denne kro,som hun ikke brød som om, men hvad gjorde hun dog ikke, for at få den opmærksomhed, som hun ønskede? Hun sukkede stille for sig selv og småløb det sidste stykke hen til døren indtil kroen, for at komme væk fra regnen, som allerede havde ødelagt hendes hår en smule. Hun blev nød til at håbe på, at det sad nogenlunde ordenligt, så hele denne mission ikke gik spild. Det ville være så surt at gøre så meget for ingenting. Hun så kort ned ad sig selv og rystede kroppen kort for at få varmen. De sorte, lavtaljede bukser, sad stramt, men dog sad de også fantastisk godt på hende. Den lidt nedringede Den stramme, sorte top var blevet beskyttet af hendes læderjakke, selvom hun hellere så det omvendt. Læderjakken var en af hendes ynglings, og hvis hun ikke havde set, at det ville regne, så havde hun aldrig taget den på, men sket var sket, og nu måtte hun bare få brug af den.

Hendes blik vandrede rundt i mængden og opdagede til sin store tilfredshed, at hendes udseende ikke havde sået helt fejl, da masser af mændene stadig kiggede over på hende, selvom hun havde stået der i lidt tid nu. Hurtigt fandt hun frem til den ene person, som hun søgte efter. En høj klikkende lyd fulgte hende med hvert skridt, da hendes sorte højhælede sko med nogle store nitter på hælen ramte gulvet. På vej over gulvet trak hun langsomt jakken af, men først, da hun havde sat sig overfor, hvor denne mand, som ifølge hende forskning skulle være kaldt Sargonis, sad. Læderjakken blev smidt på bordet ved siden af hende, og hun lænede sig en smule fremover bordet og gjorde tegn på, at ville snakke.

”Hvad spiller du?” Spurgte hun let, og gjorde tegn til kromanden at han skulle komme ned med en øl. Et kort smil ramte hendes læber, da hun opfattede, at han normalt ikke kom ned med øl til folk, men at han havde tænkt sig at gøre en undtagelse, dog stoppede hun denne forbindelse, før hun nåede at opfange grunden. Men hun mente at høre noget med at se, hvor hun ville klare det sammen med denne mand. De grønne øjne vendte sig endnu engang imod manden foran hende. ”Hvad bliver det så?” Spurgte hun, før han nåede at svare på hendes spørgsmål før.

Han gjorde ikke rigtigt noget an til at kigge på hende, på noget tidspunkt, og man kunne også se at folk i kroen sendte hende blikke som om hun var syg i hovedet, og mændene der før havde sat og nærmest savlet over hende, vendte deres blik væk i væmmelse og afsky. Som om at det at hun begav sig hen til denne mand, denne specifikke mand gjorde hende til det værste afskum på jorden. Men egentligt var det blot fordi ingen troede at hun ville slippe derfra med livet i behold.

''Hvad bliver hvad?''

Hans blik blev vendt mod hende, og de grå dyriske øjne der udstrålede en hvis selvsikkerhed, styrke og fare kiggede ind i hendes flerfarvede øjne. Han så bare ned i bordet igen og slog med sine terninger endnu engang. Han kiggede på dem og noterede noget i bordet med en skarp negl. Han pakkede terningerne sammen i en pung og kastede dem til Krofatter.

''Men for at være ærlig... Lytter du slet ikke til de signaler folk laver for at fortælle dig at det er en meget dårlig ide at sætte sig her?''

Han kiggede bare ind i hendes øjne. Han var ikke bange for hendes øjne eller nogen øjne, og det var endda på trods af at han vidste at der eksisterede så mange væsner hvor deres øjne var deres middel til at få kontrol over andre. Det var bare interessant at opleve dem forsøge og han elskede at se dem finde ud af de ikke kunne gøre noget.

''Så medmindre du gerne vil have din smukke ansigt knust... så mener jeg at du børe rejse dig lige nu, og gå et andet sted hen... over i det andet hjørne sidder der en mand der sikkert er mere end villig.''

Hendes blik væg ikke væk fra denne mand foran hende, men kromandens tanker svævede stadig om hende, og hun kunne mærke, hvordan han pludselig ikke havde lyst til at komme over til hende, så hun havde på fornemmelsen, hvad der skete. Dog måtte hun indrømme, at hun heller ikke havde regnet med andet. Faktisk ville hun være skuffet, hvis at alle stadig kiggede på hende efter at hun havde sat sig ned ved ham. Hun havde trods alt læst op på det.

”Hvilket spil skal vi spille?” Hun så bare stadig på ham, upåvirket af hans blik, og upåvirket af ham i det hel taget. Hun havde modtaget tæsk før og var ikke bange for at få det igen, hvis det endelig skulle ende ud sådan. Så nu ville hun bare slappe af, og nyde at modtage denne modstand fra denne mand. Hendes blik fulgte kort terninger på vej, da de fløj hen over til kromand, hvorefter kromanden kort efter kom med hendes øl og hun tog en stor slurk af den.

”For at være ærlig er jeg lidt ligeglad med, hvad andre folk tænker... nogen gange ønsker jeg bare, at folk lod være med at tænke. Selvstændige tanker kan være så provokerende.” Hun sukkede kort og lænede sig hen over bordet og så ham bare direkte ind i øjnene, ikke for at få kontrol, men for at bedømme, hvordan han var at sidde overfor. På en eller anden måde følte hun respekt for ham med hans ry. Det var flot, at han kunne skabe et ry på den måde, så bare det, at man var sammen med ham fik alle til at kigge på en i afsky.

”Åh.. jamen tak. Synes du virkelig, at jeg er smuk,” hun grinede smørret og lænede sig en smule bagover, hvorefter hun tog endnu en slurk af sit øl. ”Men… hvis jeg havde været ude på at få masser af opmærksomhed havde jeg nok aldrig sat mig her til at starte med. Men… ærligtalt, tror du, at du kan få lov til at røre mit smukke ansigt?” Selvfølgelig vidste hun, at han godt kunne det, men hun udviste selvtillid og kunne godt lide idéen om, at han ikke kunne gøre det. Og så selvfølgelig var det for at provokerer, som altid, når det var hende.

Han kiggede bare stille på hende, hvad hun ville, hvorfor hun var der, og en masse andre spørgsmål plagede ham. Egentligt fandt han ehnde morsom da hun virkede til næsten at forsøge at være forførende, men alligevel var det noget hun var noget så dårlig til hvis han skulle sige hans egen mening om det. Han kiggede sstille på hende. han kunne ikke lade være med at grine lidt af hende.

''Ja det kan jeg se du er ligeglad med på den måde du klæder dig... Fordi ellers havde du valgt at tage noget andet på min kære.''

han sukkede og rystede opgivende på hovedet af hende. Han fandt hende faktisk meget sjov at have med at gøre. Hun virkede til at være en af dem man bare skulle prikke lidt til og så gik de ud af deres gode skind hvis de ikke havde sagt ja til det på forhånd. Han så rundt i rummet, og trak stille på skuldrende.

''Dit ansigt er meget kønt ja. Så ville det ikke være synd at få det knust? Og hvem siger at det er noget du bestemmer?''

Han kiggede på hende. Han elskede denne leg, det var sjovt og morsomt at sidde og daske lidt verbalt til hende. Han kunne ikke lade være med at finde det morsomt at gøre den slags ved selvsikre og selvglade folk. han kiggede på hende.

''Men hvad vil du mig?''

Hun grinede kort over hans bemærkning med hendes tøj. ”Hvis du ikke kan lide min stil, så må det være det… Det er praktisk til visse formål og man kan bevæge sig lydløst rundt på trods af høje hæle, og så har jeg alt, hvad jeg skal bruge, søde.” Hun skar en grimmasse på ordet søde for at vise, at hun ikke ligefrem brød sig om, at han kaldte hende min kære. Det virkede bare akavet. En irriterende akavethed, som hun ikke ligefrem brød sig om.

”Jeg skal nok selv bestemme, hvem der får lov til at røre mit ansigt… Og jeg kan mærke, at din næve ikke ligefrem får lov, før du får gjort et eller andet ved dem.” Hun stirrede kort ned på det sted i bordet, som han havde ridset ned i. ”Og du vil aldrig nogensinde kunne røre det, du er for klodset…” hun tog endnu en slurk af sin øl, hvorefter hun rakte hånden op i luften, som tegn til kromanden og bad om et spil kort.

Hendes blik rettede sig endnu engang kort på manden, men det fjernede sig igen kort for ham, da kromanden kom med kornene. ”Altså.. jeg vil bare gerne snakke med dig, måske tage et spil kort…” hun begyndte at blande kortene som en professionel og gav dem ud uden at spørge, om han gad. ”… og så vil jeg sige, at jeg er en fan.” Hun lod en hånd køre igennem sit hår efter hun havde givet kortene ud og sorterede dem, som de nu skulle sidde. ”Faktisk havde jeg overvejet, at gøre en ting for dig, som jeg har hørt, at du skulle elske. Og jeg taler ikke om sex.” Hun lagde kortene på bordet og virkede meget kold, næsten ligeglad med, hvad hun selv sagde, da hun ikke følte, at hun skulle lægge meget ind i det.

Han trak bare på skuldrende af det hun sagde, han var egentligt ligeglad med hendes ord som sådan. Hans kolde attitude var et forsvar der egentligt blev sat op for andres sikkerhed, det var for at skræmme dem væk, eller nok bare for at gøre dem irriterede nok til at de lod ham være i fred, men han kunne godt mærke at det ikke virkede på denne kvinde så han tøede lidt op, fordi hvis hun ikke gik var der jo ingen grund til at være et svin overfor hende længere.

''Pas nu på dine ord... Jeg er ikke bleg for at gøre det hvis du prikker videre... Og hvis du med mine hænder hentyder til dette så okay...''

Da han sagde dette skiftede hans hænder sådan at hans lange hårde negle der havde kradset i bordet blev til ganske normale pæne negle, og han kiggede stille på hende. Han smilede forsigtigt til hende, og trak bare på skuldrende. Han kiggede på hende, egentligt havde han aldrig tænkt sig at knuse hendes hoved med hans næve, så han sagde det bare stille.

''Men så alligevel, hvorfor skulle jeg smadre dit hoved med min næve når jeg har perfekt mur lige her?''

Han så bare på hende, og han tog ikke imod kortene hun delte ud til ham. Han var sikker på hun ikke var nogen oprigtig fan, fordi den måde hun havde opført sig på hentydede ikke ligefrem det samme som hun sagde med ord. Han kiggede på hende, og så undrende på hende da hun sagde at hun ville gøre noget for ham som han elskede.

''Javel? Det lyder nu mere som om du forsøger at dræbe mig... men søde drop det nu.''

Hendes blik hvilede på ham, mens et smil dannede sig på hendes læber. ”Kan du da ikke engang tåle at blive prikket en smule til af en pige?” Smilet blev langsomt lavet om til et grin, da hun syntes at det ville være en smule sjovt, hvis hun bare ved verbal provokation kunne få ham helt op at ringe, så han måske prøvede på noget. Især fordi det ikke engang ville være meningen. Ofte så var folk så kolde, at de var ligeglade med det. Dog måtte hun indrømme, at hun havde hørt, at han var en, der elskede slagsmål, så det ville undre hende, hvis verbal provokation ikke kunne frembringe en slåskamp - dog burde han ikke tænde så meget af på en kvinde, som på en mand.

Hendes blik gled langsomt ned på hans hænder, hvor hun kort mærkede sine hår rejse sig på ryggen, da hun så at de havde trukket sig ind. ”Altså… jeg må indrømme, at det ville være imponerende, hvis det faktisk ville lykkedes dig - men… personligt synes jeg, at det er sjovere selv at mærke forandringen ske i ens hænder - selvom knytnæver ikke er mit stærkeste våben - og jeg troede faktisk, at du også foretrak det. Men måske tager jeg fejl.” Hun trak sig stille på skuldrene.

Hun sad stille med kortene i hånden og holdt bare blikket rettet mod dem. ”hvis jeg havde prøvet at dræbe dig, så ville jeg nok ikke have snakket med dig. Det vil bare gøre det endnu sværere for mig at dræbe dig. Hvis det endelig var fordi, jeg skulle have dræbt dig, ville jeg have gjort det før du så mig med en pistol, og så havde jeg været væk nu. Så hvad er det helt præcist, du vil have mig til at droppe, kære?” Hun så bare på ham og lavede ordet kære i et lidt andet tonefald end normalt.

”Vi spiller bare en runde fisk - det burde du kunne finde ud af. Og det burde ikke kræve det største af din tålmodighed.” hun smilede kort over det barnlige spil, hun selv havde valgt og ventede på, at han løftede sine kort op.

''Og du tror helt seriøst selv på at jeg ikke ville have opdaget dig? Du tror virkelig at du uden problemer kan snige dig ind på mig... Naive tøs!''

Han så roligt på hende og han havde ikke kommenteret på det med selv at mærke forandringen ske når man knuste et kranie. han havde oplevet det nok gange til at han ikke lod sig påvirke mere af det. han kiggede bare på hende, hun var underlig. Sad der og sagde hun var fan men opførte sig på ingen måde som det. Han kiggede bare roligt på hende.

''Fisk? Hvorfor fanden skulle jeg gide at spille fisk, med en eller anden fremmede kvinder der sidder og lyver for mig?''

Han så på hende, og hans klør blev normale igen. det at hun prikkede til ham var han ligeglad med nu, men det faktum at hun virkede til at lyve for ham kunne han ikke bare lade gå videre. Han så på hende, og han ville se blod og han ville have blod. Hans hænder fik klør igen, og hans flænsede kortene.

''Jeg vil råde dig til at gå nu hvis du ikke ønsker jeg drikker af dig!''

Han hamrede en knytnæve i bordet og trods at bordet egentligt var blevet lavet sådan ret så solidt så gav det sig under hans slag og det knækkede. Folk på kroen begyndte at blive urolige. De begyndte at pakke sammen og forlade kroen gundet det der kunne ske nu. Han så hende bare i øjnene.

Hun sad bare stille og så til at starte med bare ned i bordet, da han slyngede sine beskyldninger ind i hovedet på hende. Først da han sagde: ”Naive tøs” kiggede hun op og stirrede lige ind i hans blik. ”Hvad fanden er der at opdage?! At jeg - som en af de eneste i denne kro og sikkert i hele byen - tør snakke med dig og sidde overfor dig?! Prøv lige at slappe af og tænk rationelt.” Hun rystede stille på hoved over ham, og så bare væk igen.

Et langtrukkent suk ramte hendes læber, da han begyndte at gå amok i hendes øjne. Kortene blev ødelagt og beskyldninger om, at hun nu var en løgner - hvilket godt nok var sandt normalt, men lige i denne situation, havde hun faktisk ikke løget. Hun syntes, at han var fascinerende, hvilket godt kunne gøre hende til en fan, dog ikke ligefrem en gruppie. ”Hvad er det, jeg vil have løget til dig om?” Hendes blik mødtes hans, og hun så helt upåvirket ud af situationen, som hun bare sad der med kortene i hånden, som om de skulle til at spille.

Kort trak hun sig en smule væk fra bordet, da han knækkede bordet midt over. Hendes øl gled langsomt ned fra bordet og ramte gulvet med et splask, hvor nogle dråber ramte hendes sko og hendes bukser. Øllen skummede en smule op på gulvet foran hende, hvilket faktisk bare gjorde hende lidt trist. ”Du ved godt, at du skylder mig en ny øl - måske endda nogle nye sko og bukser,” hendes blik gled ned på sine sko og derefter på bukserne, hvor hun mest af alt prøvede at ignorerer hans bemærkning om at drikke af hende, da hun ikke vil lade ham true hende på den måde. Og så vilel hun ikke have, at han kunne gætte hendes formål.

''Mange ting at opdage. At du som du siger er den eneste der snakker til mig, hvilket du måske burde og se er underligt og hvilket laver anledning til at man ikke kan stole på dig.''

Han var agressiv instinktiv og farlig. Men grundene til det var mere rationelle end de fleste ville tro. Han var egentligt også ligeglad med om folk troede han aldrig tænkte sig om han var også ligeglad med om han tænkte. Han vidste det ikke var så nødvendigt for ham fordi hans instinkter var så gode som de var og endnu aldrig havde de fejlet ham. Han kiggede bare roligt på hende. Han smilede bare igen. Nok underligt at gøre.

''Hmm, måske det at du siger du bare vil spille, men faktisk er du ude på noget andet. Det at du siger du er en fan, men alligevel starter du nærmest ud med direkte at være en svinsk lille møgkælling!''

Han så bare på hende og han rystede på hovedet af hende og han lo hånligt af hendes tale om at han ville skylde hende både øl og sko og bukser han skyldte hende intet hun var blevet advaret om at gå over til ham, endda flere gange.

''Niks... Du er blevet advaret flere gange så det her er din egen skyld og dit eget problem...''

Han rejste sig så op og gik bare forbi hende og vadede ud af kroen, hvor han gik nogle skridt videre væk fra kroen og håbede hun var klog nok til at lade ham være.

”Jeg er sikkert ikke den eneste, som du nogensinde har snakket med.” Svarede hun bare - lettere ligeglad med, at man godt kunne føle ham truende. Det der faktisk skræmte hende mest var, at han smilede endnu engang. Han smil var ikke slemt eller noget, men… der var et eller andet over det, som fik hende til at føle sig lidt mere bange end før. Stille sad hun, mest af alt havde hun lyst til at tage sin hånd op til sin mund og på den måde beskytte sig selv, men i stedet for satte hun sig endnu mere rank med ryggen og foldede hænderne på skødet.

”Åh… undskyld da… men du kom heller ikke med den sødeste start overfor mig, så hvorfor skulle jeg handle anderledes end dig selv?” Hun sad bare stille, og kiggede på ham. Ignorerede hans håndlige grin omkring øl og sko, da hun ærligtalt ikke ville syntes at det ville være sjovt, at miste disse bukser.

Et kort øjeblik sad hun stille, og stirrede bare efter ham, da han havde rejst sig. Nogen af mændene stirrede på Kali og blev ved med at gentage, at hun ikke skulle gå derud, og at hun bare skulle blive herinde. Men uanset, hvor meget de prøvede at overtale hende, gik hun over imod døren, hvor hun kort stoppede op foran den, for at vente et øjeblik længere. Hendes hånd trak sig om bag læderjakken, hvor hun kort tog en pistol frem, tjekkede patroner og at alt andet var klart, tjekkede sit hår og resten af sit tøj, før hun gik ud af døren og stillede sig op på fortovet. Roligt sigtede hun efter denne mands ryg, som han var på vej væk fra hende. Pistolen blev løftet op og en patron susede hurtigt igennem luftede og snittede Sargonis’ øre - nok til at han kunne mærke det, dog ikke nok til, at det ville skade ham yderligere - på nær et lille hul i øret. ”Jeg ville have ramt lidt bedre, hvis min hensigt var at dræbe dig!” Råbte hun bare efter ham, mens hun stod fuldkomment stille og stirrede på ham.

Han gik bare væk fra hende. Han reagerede hverken på hullet eller noget af det hun sagde eller gjorde. Han kendte udemærket til våben og det faktum hun troede hun havde en fordel blot fordi hun havde et våben Han kiggede på hende stille og roligt.

''Og du havde ikke ramt mit øre hvis ikke jeg havde ladet dig... Tror du virkelig at jeg ikke hørte dig komme her ud? Tror du ikke jeg hørte lyden af dig står og tjekke dit våben var ladt? Come on kvinde jeg er ikke din almene varulv...''

han grinede af hende. Hans øre var allerede ved at påbegynde at heale endnu engang. Han rystede bare på hovedet af denne kvinde. Hun troede virkelig hun var noget fordi hun kunne bruge et våben og han kiggede på hende.

''Og ved du hvad, du skuffer mig virkelig ved at tro du er noget bare fordi du kan skyde efter en mand du tror ikke holder øje med dig...''

Han gik frem mod hende. Imens han gik frem imod hende, begyndte hans krop at blive langsomt dækket af et materiale der var blandet af mange ting, der var størknet mudder, træ, jern og knogle han kiggede bare roligt på hende mens han langsomt gik frem imod hende.

''Så kvinde hvad med at du bare skrider inden du leger med de folk der er en større mundfuld end hvad du kan sluge.''

Han grinede bare stille og sendte hende et venligt og varmt smil-

Hendes blik havde fulgt kuglen, så godt som muligt hen til øret. Hun følte et lille håb om, at hendes plan faktisk kunne lykkedes, men skød hurtigt den idé ud af hovedet igen, da man aldrig vidste, hvem der kunne lytte med. Egne erfaringer havde sagt, at mens man mindst ventede det kunne de mærkeligste ting ske - hvilket var noget, hun ikke ville udsættes for. Derfor holdt hun sig ofte bare til nuet - dog hele tiden med an plan i baghovedet.

På trods af en trang til at åbne munden og give igen - en ting, som hun altid havde haft overfor sådanne provokerende personer, som denne mand. Der var et eller andet skræmmende ved disse mænd. Dette havde været hendes første møde med sådan en race, hendes første møde med denne mand. Og faktisk så var det et eller andet over ham, som gav hende respekt til ham fra hende. Måske var det på grund af de ord han sagde, eller måske var det på grund af hans måde at være på, der gjorde det.

Langsomt begyndte et grin at ryge over hendes læber. ”Og du bliver nød til at gøre dig til en eller anden ulækker klump masse?” Grinet blev afsluttet af et suk, ”Jeg er jo kun en pige, og jeg kan ikke forestille mig, at du er bange for mig, så hvorfor gøre det?” Hendes fødder var, som plantet i jorden. Hendes hænder bredte hun til hver side, hvor hun også smed pistolen væk fra sig, så han kunne se, at han bare kunne komme an. ”Jeg venter på denne for store mundfuld,” sagde hun bare og smilede helt roligt. ”… jeg venter spændt,” tilføjede hun efter lidt tid med en skarp ironi i stemmen. På trods af at hun vidste, at hvis han gik amok, så ville hendes eneste forsøg være at undgå hans slag og prøve at undgå at blive tævet for meget.

''Jeg er jo nød til at tage mine forholdsregler mod dit våben... det er ikke dig der er en trussel... Eller jo men kun grundet dit våben.''

Han gik bare roligt frem imod hende, og da hun smed våbnet fra sig lod han sin rustning forsvinde igen. han kiggede roligt på hende. Han smilede han var ligeglad med at slås med hende hvis hun havde et våben der var beregnet til nærkamp men det andet kunne godt være et problem for ham mest af alt fordi han ikke var super vant til at kæmpe mod den slags.

''Jeg gider ikke til at tage mine bukser af for at du kan se det er for stort!''

Han sendte hende et drilsk smil og grinede bare pludseligt virkede han som en helt anden person. Som en glad go varmhjertet mand der bare ville hygge sig lidt på kroen med en øl og lidt godt selskab. Det var fordi han havde haft agressioner han skulle af med. Han samlede hendes pistol op fra mudderet.

''Nå skulle vi købe dig en øl eller hvad?''

han grinede stille og han begyndte bare at gå ind imod kroen igen. han smilede fjoget som om der aldrig var sket noget udenfor. Det gav ikke nogen mening overhovedet at han pludseligt var blevet sådan men det var han altså pludseligt, og han så på hende.

''Kommer du?''

Faktisk blev hun ikke helt så stødt, som hun troede, at hun ville være, da hun hørte disse ord ryge over hans læber. I stedet stod hun bare målløs, gloede på ham, og lyttede til hans næste ord, hvilket hun i starten ikke rigtig fattede, før det gik op for ham, at det var som om, at hans personlighed var helt ændret. ”Og hvordan skal man helt præcist forstå det?” Af en eller anden grund havde hun lyst til at grine, men hun lod være og stod bare stille og gloede skeptisk på ham. Blikket blev endnu mere skeptisk, da hun så ham samle pistolen op fra mudderet.

Hendes mund åbnede sig en smule, da han spurgte, om hun skulle have en øl. ”Øhh… ja, går jeg ud fra?” Alt dette virkede bare mærkeligt. Hun havde ikke troet dette pludselige skifte. Ikke troet, at han ville gå fra næsten at kunne gennemtæve hende, ødelægge et bord og kalde hende en svinsk lille møgkælling til at stå og tilbyde hende en øl. Hendes krop stod stivnet, og hun kunne mærke, at hun ikke rigtig vidste, hvad hun skulle gøre, for på en måde havde hun håbet på ham, men alligevel var hun glad for, at det var ovre.

Roligt fik hun gang i sine lemmer igen, og gik over imod døren. Hendes tanker kunne ikke rigtig finde rundt i, hvad der nu var sket. ”Hvorfor vil du nu til at byde mig på den øl? Og udover øllen, så lugter mine bukser af øl - hvilket ikke ligefrem er den rigtige duft…” hun sukkede lettere irriteret over den tanke igen. Men fulgte bare efter ham med den samme selvsikre gang som altid - på trods af, at hun var lidt meget forvirret lige der.

”Men… hvad skete der lige?” hun så bare på ham, og vidste ikke rigtig, om han ville hoppe på hende igen over at spørger over dette, eller om hun skulle være på vagt hele tiden nu.

''Ikke noget andet, end at du skal forstå jeg har fået mine agressioner ud af kroppen... Jeg går altid herned på kroen når jeg er sur, agressiv og eller irriteret. Det er derfor de altid tror jeg er klar til at slå folk ihjel.''

han kunne god regne ud af han forvirret ehdne ved at skifte så pludseligt. Han sendte hende dog bare et venligt smil, han tømte dog hendes pistol for patroner før han gav hende den tilbage. det var af ren og skær sikkerhedsmæssige årsager at han var nød til at gøre det. Han kunne jo ikke bare vlre naiv vel?

''Ja undskyld, men jeg skal også være forsigtig... Fordi du hjalp mig derfor vil jeg gerne købe dig en øl.''

Da de kom ind måbede folk af hende. de fattede ikke at hun ikke var død eller ihvertfald mørbanket han gik op og bestilte en øl, og gik ned til bordet fra før som var blevet erstattet af et nyt bord han stillede ølen der og satte sig ned og kiggede smilende på hende.

''Nå, men hvad er så dit navn og hvad er det du virkelig vil mig?''

Han så stille og roligt på hende. Hvad hun ville vidste han jo virkelig intet om og det irriterede ham egentligt en smule specielt da hun havde sagt hun ville give ham noget hun vidste han elskede.

”Ah…” Var det eneste hun rigtig kunne få ud over læberne. Af en eller anden grund var hun bare overrasket. Dette var noget, som hun ikke havde fået at vide før. Nogen som hun ikke havde læst sig frem til. Sådan set noget, som hun ikke havde reschearet sig frem til, hvilket egentlig overraskede hende, da hun aldrig manglede sådan nogle væsentligste pointer.

Hendes blik endte på pistolen, da han tømte patronerne ud, hvilket egentlig ikke overraskede hende. ”Jeg havde aldrig i sinde at dræbe dig… jeg mente, hvad jeg sagde - jeg ville have gjort det for lang tid siden, hvis det var meningen.” Hun tog imod pistolen, og nikkede bare tak til øllen. Hun lagde godt mærke til alle andre blikke på hende, men ærligtalt ignorerede hun det bare, da hun ikke kunne se nogen grund til at skulle blive ved med at hænge sig i dette.

”Du kan bare kalde mig Kali,” sagde hun roligt og satte sig ned på bordet, som før havde været ødelagt, ”og hvad jeg vil dig, vil jeg lade dig komme til gode - indtil at tidspunktet virker lidt mere rigtigt.” Hendes blik så ned på bordet, hvor hun faktisk blev imponeret over, at det var blevet udskiftet så hurtigt, men… igen så var dette jo hans stamværtshus, og det var sikkert ikke første gang, at han skulle ud med nogle aggressioner, som et bord kunne hjælpe en smule med, så hun gættede på, at de havde en million borde til at stå ude i baglokalet, parat til at blive taget frem - eller at de i hvert fald kunne reparere bordene hurtigt.

”Hvorfor er det egentlig, at du bliver ved med at komme samme sted hen?” Hun sad bare stille og så rundt i lokalet, hvor hun ikke rigtig kunne se det fantastiske ved det.

''Bare fordi det ikke er det du havde i sinde betyder det ikke at det får mig til at være hundrede procent sikker på om jeg kan stole på hvad du siger. Nogle folk elsker jo at lege med deres bytte så det kunne være en grund til at du ikke havde forsøgt endnu.''

Han smilede bare varmt til hende. Han kiggede ned på hende, og han gik ind med hende. Han viste tænder til de mange folk der var tilstede og de vendtet straks tilbage til det de havde været igang med inden de var kommet ind. han havde en kraftig respekt fra alle der kom i kroen. han kiggede på hende.

''Kali? Det er et ja underligt navn? Og jamen så må jeg vente, men helt ærligt Kali det lyder mere og mere som om du er en succubus der er ude på at dræbe mig i sengen.''

han grinede lavt da han kom til at tænke på dette. det var måske ikke sandt men han havde mødt så mange af dem gennem tiden der havde forsøgt og af en eller anden grund kunne de aldrig få sig selv til det i sidte ende fordi han åbenbart var for 'svag'

''Fordi jeg bor lige i nærheden.''

Hun nikkede bare og kunne alt for godt se sig selv i det han sagde. Ofte var det sjovere at lege med offeret, før man dræbte det, men dette var ikke tilfældet her. Det ville også være dumt for hende at dræbe ham, og hun ville gå ud fra, at det næsten ville være umuligt for hende faktisk at gøre det - medmindre hun virkelig var god. ”Tror du virkelig på, at jeg kunne dræbe dig, hvis jeg gad?” Hun grinede let, ”jeg er ikke ligefrem stærk, du har en suveræn hørelse, så hvis jeg skulle skyde dig, så skulle jeg være heldig. Måske ville jeg kunne vinde med hurtighed og smidighed i en kamp - men alle ved jo, at det ikke er det, der betyder noget.” Hendes blik studerede bare på bordet, på trods af at hun godt vidste, at han kiggede på hende. Dog ville hun ikke virke alt for interesseret.

”Jamen tak da…” sagde hun og lød fornærmet, ”dit navn er da også mærkeligt.” Mest af alt sagde hun det for at give igen. Det ville gå imod alt for meget af det, hun mente, hvis hun ikke gav igen. ”Men… jeg er ingen succubus - jeg er en shapeshifter, som jeg sagtens vil kunne bevise, hvis du ikke tror på mig. - og jeg er ikke kommet her for at have sex med dig, det troede jeg, at jeg havde gjort klart,” hun stirrede op på ham med et bearbejdende blik.

Hun nikkede kort over hans kommentar. ”Ja, så kan jeg godt forstå det, men irriterer du ikke kromanden ved hele tiden at komme herned og lave ravage? For hvor mange borde har han ikke lige ude bagved, ellers så burdehan være god til at reparere borde…” hun bankede i bordet et par gange for at tjekke, at det ikke bare var ødelagt endnu.

''Alle faktorer betyder noget i kamp, men alt efter hvad du ville forsøge på så kunne du måske lykkes med at få mig slået ihjel, det kommer selvfølgelig an på hvor godt du tænker dig om selvfølgelig... Men jeg er glad for dine pæne ord.''

Han grinede af hende, han havde en fornemmelse af at hun kun sagde det for at han skulle føle sig god, og derved være mere afslappet end ellers. Han smilede bare roligt til hende, mens han sad og betragtede hende og resten af kroens folk der havde deres samtaler kørende for at der skete noget.

''Nu ikke så fornærmet smukke... Jeg siger jo blot min mening, og jeg er da enig i at mit navn er mærkeligt.''

Han grinede af hende lidt. Hun blev ved med at fokusere på at hun havde sagt ting som hun åbenbart troede han bare ville tage for gode vare, men nu var det ikke ligefrem sådan en type han var. Han tog sjældent ord for gode vare fordi det ikke var noget man kunne stole på.

''Det sagde du, men hvordan kan jeg vide det ikke bare er et forsøg på at få mig til at slappe af, men nej du behøver ikke bevise du er shapeshifter.''

Lige det med hendes race behøvede hun ikke fordi hun havde denne lugt, eller rettere duft af blandelse over sig som alle shapeshiftere havde. Han smilede ved tanken kort og kiggede så på hende med et roligt blik.

''Fordi måske jeg banker folk, og knuser et par bord, men jeg er en betalende kunde og jeg holder ubudne gæster væk herfra.''

Hun trak stille på skuldrene og så bare op på ham. ”Altså… jeg er nu en god skytte, behændig med en kniv og er meget mere smidig end de fleste, så måske… kun måske vil jeg være heldig at kunne såre dig og måske nedlægge dig. Men tror du seriøst, at jeg ville kunne vinde over dig?” Et eller andet i den sætning lød mærkeligt for hende vedkommende. Hun havde nedlagt andre mænd af samme kalibre, som ham før, men de havde bare lige været dét svagere og dét mindre erfaren. Et ekstra plus var også hans race - hvilket var noget hun ikke ville kunne kæmpe imod

”Ååh… synes du ligefrem, at jeg er smuk,” sagde hun og skar en grimmasse, sådan at han ikke længere ville kunne sige og på samme måde vise, at hun ikke ligefrem brød sig om, at blive kaldt smukke af ham - faktisk overhoved ikke af nogen. Det var på visse punkter en negativ ting at blive kaldt, da hun så vil tillægge sig for meget opmærksomhed, når hun var ude på missioner, så alt i alt ville hun bare gerne blende ind - hvilket dog hun godt vidste, at hendes tøj ikke helt tillod. Mænd havde det med at kigge efter stramme bukser, en velformet røv og en lidt stram top - hvilket var noget, som hun havde og elskede at have på. Dog kunne hun igen ikke tale for alle vegne, men kun bruge ordet ofte. ”Men, hvorfor har du lige fået det navn?”

”Fordi hvis jeg havde prøvet at få dig til at slappe af ville jeg være gået, jeg har fået afklaret at jeg ikke ligefrem giver dig afslapning.” Hun trak kort på skuldrene af sit svar og lænede sig hen over bordet.

”Mhm… måske en god grund. Men du må være dyr i borddrift - og hvad drikke du lige, når du endelig er her?” Spurgte hun bare nysgerrigt og tilføjede: ”Du skylder mig egentlig en øl,” hun stirrede bare op på ham med et halvvejs alvorligt blik, da hun aldrig missede chancen for en øl, hvis hun kunne.

''Se det er en ting jeg ikke ved, og egentligt heller ikke noget jeg synes er vigtigt for mig at finde ud af, så det må vi lade være op til engang du ikke kan lade være med at pisse mig af.''

Han grinede bare som om det var det mest morsomme der kunne findes. Egentligt syntes han også det var virkeligt. Han vidste ikke hvorfor men efter hans agressioner var kommet ud af kroppen, var det virkeligt sjovt at høre om alting, og han syntes også hendes måde at opføre sig på var en smule morsom. Han kiggede rundt i rummet kort før hans blik faldt på hende da hun spurgte hånligt om han syntes hun var smuk.

''Ja, det kan man vel godt sige... Du har et kønt ansigt, og en meget velformet krop... Så jeg vil da sige du er smuk, og endda ligefrem lækker.''

Han grinede bare roligt til hende, og han rakte tunge af hende da han tydeligt havde mærket at hun egentligt ikke var glad for at han kaldte hende smuk. Han blev derfor bare lige ved lidt, fordi det altid var sjovt at tirre folk. Han grinede videre.

''For det meste bare en smule vand, men spiser her nogle gange... Og det er da derfor jeg købte denne.''

Han pejede på den øl han havde stående, fordi den var lige netop blevet købt til at hun kunne få den så han skubbede den bare over til hende, for at hun kunne tage den. han smilede roligt til hende.

”Mhm… vi kunne også gøre det nu?” Spurgte hun bare stille og kiggede over imod døren. Alle mændene i kroen stirrede over på hende over denne bemærkning, som om at hun var skør - hvilket hun dog selv ikke mente, at hun var. Men hver gang han grinede over noget, som hun sagde begyndte hun at bliver lettere irriteret på ham, dog prøvede hun at holde det inde, men hun vidste ikke, om han gjorde det, fordi han syntes hun var sjov eller bare dum. På sin vis havde hun lyst til at gå ind i hans hoved og gøre det, men et eller andet hoved hende tilbage. Enten var det noget i hende, som sagde, at tidspunktet ikke var rigtigt, eller så var der noget i ham, der bare fik hende til ikke at kunne gøre det. Det umiddelbare bud var dog på det første.

Hendes blik blev endnu mere ondt efter den kommentar. Et stift sad hun bare og stirrede på ham over den kommentar, som om det var det værste, man nogensinde kunne blive kaldt. Hvilket det også var for hende, eller i hvert fald, når han sagde det. Hun ville bare være usynlig, og en han hurtigt kunne glemme, så hun hurtigt kunne smutte, når hun var færdig der. ”Og dét… mener du ikke - eller beder jeg dig om at trække det tilbage igen.” Blikket hvilede bare stift på ham - lidt ligeglad med, at hun kunne virke latterlig, men hun havde bare ikke brug for at høre det lige der.

Kort nikkede hun, som svar på det. Og fattede ikke, at det blev betragtet, som en betalende kunde, men lod det ligge. Hun tog fat i øllen og tog den op til munden og drak en stor slurk, hvorefter hun kom med et tilfredsstillende suk. ”Hvorfor er det, at du ikke gider drikke det gyldne guld?” spurgte hun bare, og mente med: ”Det gyldne guld” selvfølgelig øllen, som hun straks efter tog endnu en slurk af.