I Am Become Death - Adilya

@Adilya
Påklædning

---

Skylar havde aldrig rigtig været normal, i forhold til de andre i hendes familie. Og vampyrismen gjorde det heller ej let for hende. Dog havde hun en helt utrolig evne, der gjorde, at hun var immun overfor lysmagi og kunne gå i solen uden skade. Det gjorde også, at hun var sværere at få øje på i mængden af uvidende folk. Folk der ikke kendte til vampyrernes udseende ville ikke kunne spotte hende. Modsat hendes kære kusiner, dræbte Skylar ikke uskyldige, hun drak når hun havde brug for det, men ikke nok til at tage et liv. Måske var det derfor hun var søgt ud i the forest så tidligt? Det var nu det første dagslys stod op og spredte sine varme stråler henover skovens brune grene. Der var ikke meget grønt i vinter tiden, snarre mere hvidt og kedeligt. Dog stoppede det ikke Skylar fra at sidde på skovens bund og tage en dyb indånding af daggryet. Alt hun kunne gøre var at være taknemlig over, at hun kunne nye dette øjelblik og ikke være forvist til et liv i mørket.

Efter lidt tid opfangede hendes gode hørelse en hjertebanken. Let løftede hun hagen op og slog de krystalklare øjne op. Så rejste hun sig stille op imens hends blik var rettet imod solens. Let åndede hun ud og drejede stille rundt på sine hæle, i en bevægelse så stille man sagtens kunne forveksle hende med et menneske, selvfølgelig var hun ekstra påpasselig. De store lyse øjne gled roligt henover skovens landsskab. Elverne holdt til her, og dybere inde i skovene. Det havde hun naturligvis læst for omkring 5 år siden... men sådan viden sad fast når det var hendes opvækst og læse racerne an. Det overraskede hende dog stadigvæk, at hun var fanget som vampyr... måske hun kunne vinde en kur? Godt nok elskede hun styrken og følelsen af magt, når nogle prøvede at tæve hende og hun gav dem baghjul - men det var ikke noget hun ikke kunne have gjort i sin menneskeform. Hun behøvede ikke noget overnaturligt til at beskytte sig.

Stille bevægede hun sig frem ad. Hendes ben føltes som cerment når hun tog et skridt. Følelsen af det ukendte bagved et træ var ret skræmmende. Normalt var det ukendte hjemmebane for hende, og nu var rollerne byttet - det var stadigvæk ret så svært at finde rundt i. Hendes øjne flyttede sig imod lyden af hjertebankenen. Hvis hendes teori var rigtig, ville det være en elver, hendes gæt ville være skovelver... muligvis for at angribe en fjende rettere sagt Skylar selv, som var på en andens område. Dog var det ikke fordi, at Skylar ikke gik med våben, og hun var trænet fra barnsben til at slås for sit liv - elvere havde aldrig været med i skalaen de lå neutralt. For hun havde aldrig stået ansigt til ansigt med en af dem før.
"Kan jeg hjælpe med noget?" Spurgte hun stille og sank derefter en klump.

Påklædning plus en lang sort kappe

Efterhånden var der kommet flere og flere fremmede væsener til hendes del af skoven. Det behagede hende ikke. Langtfra. Adilya havde en hånd ved sit sværdskæfte, klar til at trække det, og gå til angreb, hvis det skulle være. For nu virkede det ikke til at være nødvendigt. Væsenet virkede ikke direkte truende, men udseendet kunne bedrage. Kvinden kunne sagtens være tiltrækkende, og se uskyldig ud, men Adilya kendte godt til det med at skjule sit sande jeg bag en maske. Hun gjorde det jo selv. Det var ikke ligefrem fordi at hun kunne gå rundt og vise hvem hun virkelig var, man ville se hende som svag, hvis hun gjorde.

Fanget i sine tanker lagde Adilya slet ikke mærke til at væsenet havde nærmet sig træet, hvor Adilya havde gemt sig. Ud af ren refleks trådte hun hurtigt tilbage og trak sit sværd ud, som hun holdte hen imod væsenet. "Det er mig, der stiller spørgsmålene her. Du bevæger dig ind i min del af skoven og tror du bare kan sidde her." Adilya hvæsede ordene af vrede og irritation. Hvorfor skulle alle disse fremmede også lige komme så tæt på hendes hus?! Javist, så var hendes hytte gemt af træerne, hvilket var ganske smart, men det gjorde hende ikke mindre bange for at blive opdaget af koldblodige monstre. Adilya's mørkebrune hår var slået løst og gemte hendes elver ører godt. "Så, hvad laver du her? Er du her for at finde bytte? Du kan godt jage et andet sted, om det så er mennesker eller dyr, du jager!" Adilya kunne ikke være sikker på hvilken race denne kvinde var, men siden hun ikke bar våben, formodede Adilya at kvinden var en race, som ikke ligefrem behøvede det. Måske dæmon?