I Cant Control it//Adilya

S The forest
O Nogen vampyrer og walkers.
V Sne
Tid 22,00
P
https://lh5.googleusercontent.com/WKH20mT2JzyQDWzTdIyB_Gt_cQDA4GTmHopEGlgc4Ag4i9G4uSEitZGb-bOkNlghw-noHZOKfC_ngnLDQCO7QhETAIbVrrsuoE8a8kAQViskA6US7wVc147hqm-XYBd4z09xnlHIScY
@Adilya

Aldin red langs The forest, hvorfor var det nu han var her, han kunne ikke selv huske det han, havde dog hørte om nogen elever som måske kunne forklare ham, hvad der var sket med ham. Det var da, hvad han havde fået og vide at der var nogen som skulle vide omkring disse ting. Aldin sætte sin hest i trav, hvorefter han red hen mod en gruppe  Vampyrer i det samme han red igennem, fløj der Vampyrer frem og forskrækkede hans hest som nærmest kastede ham af hesten. Aldin nået og rulle væk, hvorefter han træk sit sværd han kunne se tre af dem, hvorefter han kunne fornemme der var mere end tre de var nok fem på den måde de, havde fået det kodet sammen på. Aldin træk sit sværd og svang det mod den første som bare hoppede til siden som om det var ingen ting han kunne mærke en anden spark ham tilbage, hvorefter han ramte træet. Han var ude af form det var helt sikkert,  Aldin skubbede sig selv frem, hvorefter han træk sit sværd han kunne se han var i undertal og hans krop var træt han, havde ikke fået hvilet ordenligt i lang tid og det kunne  man se. Aldin træk sig selv op, hvorefter hans øjne glødet svagt. Han hørte den dæmoniske ånd, hvorefter alt gik i stå omkring ham, hvor han så ikke kunne se den virkelig verden, hvor ånden gik hen til ham og så på ham. "Du bliver, nød til og lade mig komme ind, med mindre du har lyst til og dø, vi skal stoppe dem inden, de overmande  dig og slå dig ihjel åben for mine kræfter lad mig gi dig styrken til det." Aldin kunne se at ånden havde ret, hvorefter han var nød til og gi ind. Idet samme han sagde ja strømet nye kræfter ind i ham. Elijah åbnet sine øjne, hvorefter han træk sig selv op han mumlede nogen få ord da han, havde rejste sig op, hvorefter hans sværd kom der ild i. Elijah svang det prøvende frem, hvorefter han angreb dem, flammende slikkede nærmest op af de vampyrer som var der skrigene, var ikke noget man ville være i tvivl om, hvorefter Elijah fremkalde en ildkugle til og gøre det af med dem, idet samme han var færdig faldt han sammen i den kolde aftens sne, hvorefter han besvimede. Kræfterne, havde som altid taget hårdt på ham, han håbet da det blev den sidste gang.

Påklædning og våben plus en sort kappe

Adilya justerede hendes tøj lidt for at være sikker på at det ikke pludselig gik op, dette gjorde hun ved at rive lidt i remmene og spænde dem yderligere fast. Hun gjorde det med lidt vrede og halv irriterede bevægelser, som hentydede til at dette irriterede hende noget so grusomt. Til sidst udstødte hun et grunt og lod det være, det kunne da også være ligemeget om det gik op, der var heller ingen omkring til at se det.
Der tog hun fejl. Et pludselig glimt, der meget vel kunne minde om et glimt fra ild, dukkede op og hun så det kun lige ud af sine øjnekrog, men det var nok. Hurtigt havde hun trukket sit sværd og var begyndt at løbe derhen, imens hun let hoppede over væltet store grene. Synet der mødte hende overraskede hende. Hun trak sin kappe tættere omkring sig, imens hun gik lidt tættere på de døde lig. Der var også en hest, som hun hurtigt gik over til for at få den til at slappe af, siden den virkede ret rystet. Hun tyssede på den og strøg den over mulen. Imens hun beroligede hesten så hun fortsat rundt, og hendes blik låste på en af mændene med blondt hår, der.. trak vejret. Han levede.
Uden tøven gik hun hen til ham, mærkede hans puls ved halsen med to fingre, og trak sin kappe af. Hun puttede kappen over ham. Hun fik dirigeret hesten hen til den blonde mand, og efter en del tid, hvor hun prøvede at få ham på hesten, lykkedes det hende. Han bar jo brynje og var ret tung, så det havde været lidt svært.
Hun klikkede med tungen og grab fat i hestens tøjler, og begyndte så at gå. Hun boede ikke langt væk derfra. Efter blot fem minutters gåen nåede de hen til en lille hytte, hvor der også var en lille stald. Igen efter noget tid fik hun trukket ham ned af hesten, dog med nogle uheld hvor han nærmest faldt til jorden, og slæbt ham indenfor i varmen. Hun baskede ham op på en sofa, hvor hun så efterlod ham for at tage sig af hesten udenfor. Hendes kappe var stadig klynget rundt om ham for at give ham varmen hurtigere. Der var også en pejs med ild i tæt på sofaen.
Han ville være i stand til at se hende stå med hans hest igennem et vindue.

Elijah, begynde at komme til sig selv, lige så stille. Han åbnet svagt hans øjne, hans krop brænde stadig. Men det var som om dette her andet var mere behageligt, den eneste ting der plaget ham nu var mere eller mindre den kæmpe, hovedpine som han havde. Elijah fik svagt bevægede sig, hvorefter hans øjne, til sidste, havde vend sig til dette hus. Sneen kunne man stadig se udenfor, mens han sad herinde. Han fik til sidste rejste sig ordenligt op, så han sad ordenligt i sofaen. Elijah tog sig til hans blonde hår, mens han prøvede og forstå, hvad der var sket han, havde ikke været sig selv efter han, havde takket ja til dæmons evner, som skulle ha gjorde ham mere brutal. Men Elijah kunne ikke selv styre det længere, han måtte bare slappe af og prøve og få denne forbandelse under kontrol, hvilket gjorde alt det her meget svære. Elijahs øjne, have endelig vende sig til dette hus, det var ude i skoven den så meget hvad var det man sagde omkring det meget fredelig ud i forhold, til nogen andre steder. Det var helt sikkert en elever der boede her, det var Elijah ret sikker på, hvilket medførte at han rejste sig op for at smide lidt mere brænde på, mens han så sig omkring i huset igen, denne gang stoppede hans øjne dog ved et vindue der vidste ud mod et sted tæt på en stald en gård, hvor han så en meget smuk kvinde som stod og beroliget hans hest, eller snakkede med den, hvad end det var ville Elijah gerne takke hende og bare finde ud af, hvad hun lavet med hans hest uden og snakke med den og gi den mad og drikke. Elijah fik taget sig sammen og selv om hans rustning stadig gjorde ondt, havde han ikke fjernet den i nu, han måtte lære og kæmpe i noget letter tøj. Da denne kæmpe rusting, jo ikke var det værd, inden han gik ud til hende lagede træk han hans brynje og rustning af, hvorefter han stod tilbage i en trøje der var under den. Han lagede det fra sig, hvorefter han så de sted hans sværd lå der lå. Sætte han, hans ting. Elijah bevægede sig derefter ud til hende i kulden, hvor han ville se til hans hest, som han havde kaldt Arwan. Ikke det bedste navn, men han havde ikke haft tid til og overveje et helt i nu. Men han, havde været for ham altid og hende her elever kvinden, havde reddet ham og hans hest. Elijah gik ud af døren, hvorefter han gik hen til hans hest, hvorefter han talte til kvinden. ”Tak fordi du, reddet mig og Arwan.” Lød det svagt fra Elijah af, "det ser ud til han, faktisk kan lide dig." Lød det svagt fra Elijah af. Hvilket der medførte at han sætte hende et smil, hvorefter Arwan lagede mulen op af hendes, hånd og kørte den frem.