About to leave {Abaddon & Nggung}

Sted: På en lille bitte åbning i skoven
Vejr: Sort og gråt, ligner .. Torden?
Område: En masse græs og en masse træer
Plot: enten endnu xD

Sorah sidder i græsset mens hun ser Michel græsse i udkanten, en smule langt væk. Måske lidt for langt væk? Hun sidder og kigger op på himlen, det ser ikke for godt ud. Men de burde gå i læ? Ej først når det begynder at regne. Michel kan få lov at spise en masse af det gode græs. Sorah rettet igen blikket mod Michel med et smil på læberne.

Rafael rettede ryggen stille op, og lod den blå grønne øjne blive sorte som nattens mørke. han viskede med en dæmonisk stemme, til mod manden der lå under ham, på skovbunden. det gav genlyd i ørene på dem der hørte den gustne tone, som var det et ekko af en hæs og fordrejet stemme "Godaften".
Rafael drejet hovedet mod dem, og var klar på at lade dæmonen i ham have kontrollen fuldt ud. det hvade han ikke gjort længe men han nød styrken der kom til ham nu, og ud af hans ryg kom der store sorte vinger der ligende noget fra de væreste gysser film. vingerne havde fuldt ham hele hans lange liv, og det kunne ses på deres frygtingyende udsende. og ud af hans pande kom der nogen store brutale horn frem, og tors han var ret stor i forvejen bliv han lidt bedre over skuldren, og voksede med et hoveds højde. han fik en hale der piskede rundt, som var det en læder pisk, der kærtegnede luften, med endeløse og ondskabsfulde sadistiske smæl. hans tænder bliv lange og de så alt andet end venlige ud. Rafaels hænder. bliv som lange klør, der havde finger som var lange og skarpe, som var det militær knive.
Rafael lagde en hånd på mandens hoved, hvorefter Rafael peget sit store knæ mod mandens hage, og da knæet bliv peget direkte ned mod mandens kæbe, og da knæet ramte enden af hagen var der ingen tvivl om at den store knæk lyd der fulgte var fra mands kæber der bliv flået fra hinanden, manden fik tvunget åben mund, hvor man kunne se at kæben raslede fra side til side, da der ingen modstand var i kindbenmusklerne. Rafael rejste sin ene hånd over hovedet og peget to finger frem, og lod dem bore sig ind i den åbne mund, og uden omtanken bliv tungen, ganen, og det bagerste kød brutalt mast til ukendelighed, og manden prøvede at skrige men var bare ved at drukne sig selv i det afrevet kød og de forskellige mundvæsker.
Rafael havde en sort munke robe på, og han var skaldet, og om hans hals, var der en stort kors, der var list keltisk over korset. Rafaels munke kutte, var dog delt vist revet i stykker af hans forvandling, og derfor var der ikke meget af den tilbage.

Nggung kom gående forbi og så at en dæmon smadrede sit knæ op i hovdet på en mand og hørte tydeligt at hagen knækkede da knæet ramte.
Nggung så hvordan han behandlede manden og så hvordan han blev forvandlet tilbage til et normalt meneske igen og råbte højt mens man trak sit sværd som han havde i sit bælte "HEY HVAD FANDEN LAVER DU!" og gik hen imod manden med sit sværd hævet lige i højde sm mandens hals 10 meter fra ham stalte han sig stille.

Castle havde jagtet den dæmon, og dårlig jæger var han ikke ligefrem, men Castle følte ingen lyst til at redde den anden mand, Castle havde bare holdt sig skjult i kanten af en busk, hvor han havde røget en cigaret.. ja.. det er jo typisk ham, han var jo ingen Pocahontas, han var Sebastian Castle, og når han ville røge, så kunne i jagt situationer være ligeså gode som alle andre. han hørte noget råberi, og tænkte det var den gyldne mulighed han havde ventet på. han tog sin 45 caliber magnum frem, og lænede sig frem, som var han en tiger der sprang på sit bytte. og på under et sekund, stod han med et magnum en centimeter fra Rafaels tænding, og prikkede ham provokende, og sagde "What up dog. remember me?" Castle kiggede ikke væk fra Rafael, men hvis han kunne opfange det mindste shit fra Rafaels side, ville der være dæmon kødsovs udover skovbunden. man brugte jo ikke en størrelse ´alt for stor´magnum for ingenting.
Castle kiggede ikke på manden det råbte, men råbte tilbage, mens blikket stadig var på Rafael "Du behøver ikke råbe, jeg har styr på ham."

Sorah får kort et chok da hun hører en masse, dog kan hun ikke se det. Det er en smule længere væk. Hun kalder forsigtigt "Michel, kom.." hun vil se hvad der sker, hun rejser sig op i det lange græs mens hun kigger op mod den truende himmel, hun går derefter mod lydende og stemmerne, hvad mon der sker? Michel skridter i græsset... 10 meter bag i Sorah.

Rafael tørre med hænderne det værste væv og kød fra sin munke kutte, og vender sig lige om i tide, til at høre den karaktiske lyd, af et svær der bliver trukket frem, og han er lige ved at dø af grin i sit hoved, dog kan man ikke set det på hans tomme ansigtsudtryk. prins charming.. det er det eneste, Rafael tænker da han ser manden, hvad sker der lige her? har han opgivet af finde Snehvide? ej, Rafael kunne bare ikke tage manden seriøst, Rafael ville føle sig mere truet, af en lysserød kanin, end et mand der går og råber op, og vifter med et svær, som om han kæmpede mod den.
Rafael fik et flabet smil frem, men det forsvandt som duk for solen, da han hørte en lyd.. en lyd fra en revolver, der bliv gjort klar til at skyde. Rafael bliv overrasket, han havde ikke hørt lyden fra et skydevåben, siden han kom gennem portalen, og han troet ikke der var nogen i den her verden, som havde dem.
Rafael kiggede ikke til siden, men var rimelig tæt på at gå amok, da manden prikkede til ham. Rafael gjorde intet.. for nu.
Stemmen? Rafael kunne ikke kende den, det lyd som en han burde kende, efter den måde manden talte på, men Rafael havde nok glemt det.

Nggung så at manden kom farende frem "du tager over jeg kan afligevel ikke gøre noget ved den størelse mad" sagde han og gik i en lang bue uden om.
da han kom om på den anden side af de 2 'mænd' så han at en dame og en hest kom gående hen imod dem, han gik roligt hen mod dem men sin ene hånd oppe og stak sværet tilbage i bæltet igen og sagde roligt for at dem bag ham ikke hørte det og håbede at dem foran ham hørte ham "der er lidt af en kamp lidt længere oppe" og vinkede med håndes så det skulle ligne at han vinkede dem væk men ved ikke hvad det lignede for han var vidst gået i panik.

Castle, pressede pistol løbet op mod mandens tænding hårdere og hårdere, og da Nggung, var gået forbi, sagde Castle så med et inderligt had i sin stemme, "Skulle jeg være spændt fast til en rullestol, som sidst vi mødtes?, for at give dig en fair chance? dit modbydelige monster.. af flere grunde" Castle vidste Rafael var tidligere dæmon leder, og derfor ikke en, som en klog mand, ville provokere, problemet var.. at det var Castle ligeglad med, han tænkte tanken, og smækkede døren bag den, efter han havde sparket den ud, i samme tempo som den kom ind. han var en mand fyldt med had og vrede, til visse ting.. og de ting havde han en ufattelig egenskab til at lade gå op i røg. og monstre, som han mente Rafael var, var en af de ting han hadet.

Michel går en bue væk fra ham der kommer imod dem... Sorah skæver kort til Michel... Der er noget ved hende.. Hun er for nysgerrig, dog lader Sorah det være, hun kigger på ham "Hmm... Det kunne da været noget at se?" Sorah går stadig nærmere og prøver at se hvad der sker. Michel er ved at nærme sig, og dog, hesten holder sig langt væk, hun ved det kan være dumt at afbryde. Og hvad ville Sorah ikke tænke?