the forest of dreams (Nggung og shifty)

Dag:irl
Dato:irl
Sted: Emerald of dreams ....
Omgivelser: skoven og dens mange stier osv...
Tid:23:30
Vejr: koldt og alligevel okay lunt
Årstid: Forår

Lyra havde vandret rundt i denne magiske by, lugten, menneskerne og omgivelserne tryllebandt hende altid. Lyra elskede at komme her det var som et fristed i den evige fulgt. Hun smilede svagt. Varmen gjorde den sorte kappe og varmen gjorde drog hendes at hendes glæde forsvandt en smule. Hun satte sig under et træ for at hvile sig. Drog lukkede hun ikke øjnene hun måtte holde øje med de andre, måske var der nogen som kendte hende og hendes far

Nggung var gået ind i byen for at købe en gave til Shifty da han så en kvinde nærmest falde ned af et træ han begyndte at gå hen til hende for at spørger om hun var okay, da han kom tæt nok på satte han sig på hug foran hende, hun lugtede godt og han havde ikke fået noget at drikke i 2 dage, men han kæmpede for ikke at bide sig fast i hende og afsløre sin race, han spurte så "har de det godt" og så undrene på kvinden.

Shifty gik lidt rundt da hun vågnede hjemme i et tomt hus. Hun ville se om der var nogle hun kendte i byen og se om nogle vidste hvor Nggung var blevet af. Hun gik lidt i sine egne tanker og satte sig ved en busk og kiggede lidt rundt og tænkte på hendes mester.

Lyra var smule fraværende idet kiggede op i fremmedes ansigt og fik med sæt rykket hætten på den sorte kappe så meget ned panden at, mam kun kunne se svagt rosa læber. Hun var smule forvirret, havde sovet hun rystede svagt på hovdet " jeg har det fint" skyndte sig før hun rejste sig, noget ved ham gjorde hende smule bange, men hun var sikker på at drengen ikke kendte hendes far. Lyra var drog stadig en smule anspændt. Hun betragtede ham og sørgede for at hætten var trukket så langt ned at hendes ansigt var usynligt. Hun sukkede svagt drog ville hun ikke risikere noget. Der var altid en risiko ved alting selv når man mindst ventede det.

Nggung rejste sig samtidig med at kvinden rejste sig "hehe du stoler vidst ikke helt på mig, jeg hedder Nggung" sagde han samtidig med at han ragte sin hånd frem for at hilse på kvinden. "hvorfor gemmer du dit ansigt så vidt jeg kunne se var du altså en smuk dame" sagde han og rødmede lidt, han rattede lidt på sit eget tøj inden han gav hende elevater bliket og sagde "kæft du er enlig smuk"

Shifty sad lidt for sig selv og tænkte på den kære Nggung, hun tænkte også på stakkels Nat, og lille Jasper, men også sin meste Victor. Hun kiggede lidt rundt og rejste sig for at gå vidre. Da hun syntes at se Nggung henne ved et træ, hun gik stille der hen da hun så han snakkede med en fremmede. "hej" råbte hun og standsede for at se om hun måtte snakke med.

Lyra kiggede på, men blev afbrudt af en anden stemme som kom fra en pige, hun hørte ikke hans ros, men hendes blik som var gemt under kappen rettede sig imod pigen hun trak sig en smule sammen inden tog hans hånd " Lyra" svarede hun hurtigt og vendte igen blikket imod pigen igen. Pigen var ikke en hun kendte. HUn sank svagt klump idet det også gik op for Lyra at pigen ikke havde noget med hendes far at gøre..

Nggung vendte sig rundt og så Shifty stående lidt væk fra dem og Smilte til hende "kom her hen søde" og vinkede hende hen mod dem og kiggede på pigen igen "har de brug fo hjælp" spurte han hende "og please lad mig se dine øjne så jeg ved om du er tæt på eller lagt væk.

Shift røb stille hen mod dem, hun krammede Nggung. "goddag" sagde hun stille til den fremmede mens hun holdte i Nggung's ene hånd.

Lyra var ikke vant til være synlig, men det var hun betragtede Nggung fremmede pige, hun vendte blikket ned jorden dette øjeblik hvor hilste ham med kram , virkede på hende som værende noget der var privat. Hun smilede svagt idet pigen sagde noget til hende. hun lod svagt den ene hånd glide ned af hendes højre arm, hun følte sig en smule adkavet, måske var det for fordi de stod holdte hånd følte at burde give dem noget fred så de kunne være dem selv. Hun glemte helt trykke pigens hånd fordi kæmpede med sig selv. Da Nggung spurgte om hjælp rystede hun bare på hovedet. Der ingen grund til at rode dem ind noget de senere ikke kunne komme ud af. Hun stod betragtede sine slidte sko. Hun kryp sig sammen det der bvlev nget ballade længere henne af vejen. Hun hadede folk som kom slås og hun ville heller flygte end blive og slås. Det var også derfor flygtet fra sin far. Hende rosa læber formede sig lang tynd streg i hendes angsigt.

"hey Lyra er du okay det ser ud som om at du ikke har det så forfærdlig godt" sagde han og kiggede underligt på damen han rakte sin ene hånd ud men han ville gerne have haft dem begge men han gad ikke at slippe Shifty's hånd.