A friendship in the dark - Panthea

T: 00:02
O:få lurvede mennesker, alle beskidte og uden videre betydning.
S: en lille lusket kro i den nederste del af Sunfury City.
V:overskyet, koldt, det er næsten lige stoppet med at regne.
P: sort kappe, sorte lærredsbukser, hvid hør skjorte og høje læder støvler til lidt under knæet. Hendes lange hår er flettet i en stram sildeben.

Døren åbnede så stille som det var muligt og Maeve trådte roligt ind uden det store postyr, der var kun en enkelt der vendte sig mod hende i et kort blik inden de kiggede væk igen og forsatte deres poker spil. Maeve stillede sig op i baren og lænede sig let mod en stolpe der var så beskidt at den nok aldrig var blevet gjort ren siden den dag den var blevet smidt op. Hun kiggede sig omkring, den anden kvinde burde snart være her, og der var ingen kvinder inde på kroen lige nu havde hun konstateret ved en langsom og grundig søgning af kroens kunder.
Lugten derinde var sur og gammel, røget, og generelt bare beskidt af alle de uhygiejniske mænd der sad derinde, mænd der tydeligt ikke kendte til at gå i bad, eller i det mindste vaske sig en lille smule.
Minutterne sneglede sig afsted og det havde endt med at Maeve stod og drak et glas whisky on the rocks imens hun tålmodigt iagttog døren. Dette var ikke en kro mange ville komme på, end ikke de fattige som boede omkring den, og derfor havde døren ikke åbnet sig siden Maeve selv var kommet ind af døren. Og som tiden langsomt tikkede afsted, nu hele 5 minutter efter hun selv havde trådt ind, og intet tegn på en anden kvindes ankomst gjorde hende lettere irriteret, Maeve var adelig og pligter fra morgen til aften, for hvert minut der gik, mistede hun arbejdstid. Det værste der kunne ske hende var at hendes forældre opdagede om hendes natlige aktiviteter.

Panthea havde fået et job med en anden, det irreterede hende en smule at det skulle forgå med en anden, det var som om vedkommende ikke troede hun kunne selv. Desuden havde hun været ude på en lang rejse for at komme til Sunfury, men hun var kommet for nogle dage siden og havde ladet Clara hendes skabte vampyr blive hjemme. Hun traskede igemmen gaderne og lignede ikke en der havde synderligt travlt, hun havde for lidt siden spist, en engel som havde været så uheldig at komme forbi  hendes vej, lagde nu i en gyde død. Hun havde derefter tørt mundvigene og trukket sin kappe godt op over hovedet så man kun kunne se de blege læber og hendes hage. Hun havde noget svært ved finde vej, hun havde aldrig rigtig været udenfor Doomvilles grænser desuden havde hun aldrig følt trang for det, de fleste hun kendte var jo i Doomville. Hun fandt til sidst hen til den kro hvor hun skulle være og smilede svagt, kroen så noget lusket ud og lignede højst sansynligt ikke et sted hvor hun ville komme med hendes fine kappe og den sorte kjole hun havde på. Faktisk var hun ikke sikker på at nogen overhovedet ville sætte sine ben derinde, men det var vel en smagsag. Hun åbende døren og til hendes mindre glæde fandt hun ud af at hun havde  haft ret med hendes fine lugtesans var det nemt for hende at lugte sveden og mændene kiggede også på hende og det gjorde at hun svagt rettede i ryggen imens hun kiggede og fik øje på den eneste pige som var der ” det var jo nemt” mumlede hun satte kursen imod pigen som hele tiden imens hun var kommet ind havde haft øjnene på døren og fordi hun kom ind af den også på hende.
Panthea rømmede sig og betragtede pigen, færten som ramte hendes næse sammen med  svedduften af var af dæmon, men hun var ret sikker på at duften kom fra pigen ” er du Maeve?” spurgte hun, hendes stemme var neutral og hun bar ikke præg af om hun brød sig om denne situation eller ikke hun var gammel vampyr og havde lært hvordan man skjulte sine følelser i stemmen og med blikket. Hun trak kappens hætte ned over hovedet og afslørede det mørke hår og de næsten sorte øjne. Hun rakte hånden imod pigen ” jeg er Panthea” sagde hun og hendes ansigt og stemmen blev ved med at være ulæslig.

Endelig gik døren op og en kvinde trådte ind. Denne fremmede kvinde passede tydeligvis ikke i d på kroen, ej heller gjorde Maeve som sådan, men denne kvinde skilte sig betydeligt mere ud. Maeve rejste sig med det samme, for meget tid havde allerede været spildt.
" ja jeg er Maeve, og du må være Panthea! Vi må hellere tage afstedmed det samme, vi har en lang nat foran os, og jeg har meget emsige forældre" hendes smil var ikke venlig, men heller ikke ondt, eet var et typisk adel smil.
Nogle mænd omkring dem havde set ud til at lytte til de få ord der havde været udgydet, og Maeve rettede sig direkte mod dem, trådte helt tæt på og greb den ene om struben. Hun lagde sine løber mod hans øre og hviskede med en blid truende stemme" hvis jeg finder ud af at nogen har prøvet at forfølge os, gøre sig til en forhindring, eller andet der vil være til frustration for mig og min rejse kammerat, vil jeg tvangsfodre dine bastard børn med dine nosser i morgen, imens du ser på, og derefter tvinge dem til at skære dine lemmer af, langsomt med en sløv ske." Man kunne høre hvor meget hun mente det, hun ville heller ikkeq tøve for at gøre det, dette var en ret vigtig mission, og ingen skulle ødelægge den for hende. Manden nikkede bleg i ansigtet og lignede en der havde brug for at ligge ned i et minut eller to.
Maeve vendte sig nu mod døren, åbnede een og holdte den åben for Panthea. Dette var trods alt et sted hun burde kende bedre end Panthea, og derfor lå det hende naturligt at det var Maeve der skulle bringe dem frem i stilhed og uden at få den store opmærksomhed fra nogen.
Da de begge var kommet ud af kroen og døren bag dem var lukket, faldt stilheden over dem. Maeve betragtede kort vejret, lyttede efter trin af vagter, men også fra almene borgere. Da der ingen var st høre, kiggede hun direkte på Panthea.
" det er sikrest, hurtigst, og forhåbentligt bedst hvis vi tager turen over hus tagene. Det hele ligger tæt samlet, indtil når til selve citadellet, og evt. Også ved den tredje ringmur, de atore paladser og villaer, er ikke altid nemme at hoppe i mellem... Hvad mener du?". Maeve kiggede afventende på hende

Panthea kiggede på Maeve, som truede denne mand som havde lyttet til deres samtale, et svagt smil ramte hendes læber, denne pige kunne være hård, det var godt at se at også andre end hende kunne give klar besked til folk. Panthea betragtede Maeve og manden, hendes trussel havde virket for han virkede ret paf og bange. Hun betragtede ham i et stykke tid inden hun fulgte med Maeve ud af døren. Idet de var kommet ud af det forfærdlige sted ånede hun lettet op og et grin undslap hendes læber. Inden hun atter blev alvorlig. Hun lyttede og imens kiggede hun op på tagene, det var ikke der Panthea befandt sig mest og hun ville til hver tid vis altså hun var alene vælge skyggerne, men det var svært når de var to og to kvinder ville sikkert vække mistanke især vis de gik hvor de ikke skulle. Hun nikkede tagene ville være deres bedste bud især vis de ville undgå vagterne. Hun hadede dog stadig tanken om skulle arbejde sammen med en anden, men hun havde alligevel kastet de negative tanker en smule væk. Efter hun havde set pigens trussel. Der noget som mindede hende en smule om hende selv. Da hun havde betragtet hustagene længe nok vendte hun sit blik imod Maeve og smilede svagt og måske det mere var en trækning end det egentlig var et smil, men det var sådan hun var. Panthea bar en vrede som ikke var til spøge med og hendes andre følelser gemt bag murere som var svære at nedbryde, men det var lykkedes for nogen at gøre det, men det var ikke mange og de få som havde var nogen hun anså for sine venner ”Jeg tror du har ret, normalt er skyggerne min fortrukne, men vis vi skal forblive usete så er det bedst vis gør det over tagene” sagde hun. Panthea kunne lige godt lade dæmonen styrrer det, for hun var ny i byen og kendte den ikke så godt og det var sikkert derfor at de havde sat hende sammen med Maeve. Panthea ventede og ville følge Maeve når de gik, men for at  være sikker på at det var en god idé kiggede hun en ekstra gang på tagene. Panthea vendte sit blik imod jorden inden hun trak sin kappes hætte godt ned omkring hovedet igen. På den måde ville det være svære at genkende hende. Ikke fordi hun kendte nogen i denne by, men man kunne alligevel aldrig vide, men dem hun som regel kom i nærheden af døde.
Panthea smilede svagt inden hun lagde hovedet en anelse på skrå imens hun betragtede sin kjole ”du føre bare an, du kender byen bedre end jeg gør, desuden vil vi ikke risikere at fare vild ” sagde hun og var sikker på at vis hun skulle lede så endte de det helt gale sted.

// undskyld vente tiden//

Maeve nikkede kort til hendes ord. "Personligt ville jeg også foretrække skyggerne men, som du selv siger, er tagene den bedste metode for to kvinder der er uden beskyttelse.. Bare for at undgå forhørelsen hvis vi skulle blive fanget af vagterne!" Hendes stemme var rolig men bestemt.
Maeve lod kort blikket glide over de nærmeste bolig rækker, ledte efter smuthuller hvor det var nemmest at komme op til taget fra. Hun nikkede til hendes ord endnu en gangDu kan se det som en lille sightseeing hvis du nu skulle komme tilbage til byen en anden god gang" Med dette mente Maeve selvfølgelig hvis nu Panthea en dag skulle få endnu et natte job her i byen.
Maeve fandt smuthullet, gik hen mod væggen og så den til i et par få øjeblikke inden hun vendte sig mod Panthea igen."Dette bliver nok vores letteste vej op til tagene. Følg mig" Hun sagde som i at det var til ingen diskusion, de havde ikke tid til at lede efter nemmere steder at komme op henne. Hun sprang hurtigt op på en tom træ tønde, greb derfra fat i tagets kant og svang sig elegant op på tagstenene. Hun brugte et par små sekunder på at finde balancen inden hun påpasseligt trådte op til tagets midte, fandt sin balance endnu engang og blev i ét med denne for at kunne komme hurtigere over tagene.
Maeve kiggede ned på Panthea, hun havde sat sig på hug på taget i tilfælde af at en vagt nu skulle kigge op på himlen og få øje på hende. Hvis Panthea havde brug for det ville Maeve række en hjælpende hånd ud til hende, hvis ikke der var brug for hendes hjælp, ville Maeve simpelt sidde i denne stilling og holde øje med alle de vagter som var til at skimte så langt øjet det nu rakte. Hendes blik gled op af byen, op mod den rige del, der hvor deres bytte var.

//Undskyld længden//

Panthea betragtede Maeve som hun let og elegant hoppe op på den tønde og videre op af væggen, hun fik det næsten til at se nemt ud, men for første gang kom der et tøvende smil omkring hendes smale læber, hun ville helt klart ikke kunne gøre det lige så nemt og blev stående i et lille stykke tid og skulle tage mod til sig. Hun kunne sagtens gøre det og det hjalp en smule idet hun så Maeve række en hånd ned for hjælpe hende, hun havde dog forudset at det ikke kom til se lige så nemt ud for hende som det havde gjort for Maeve, men op kom hun med hjælp fra den varme hånd. Hun smilede svagt idet hun betragtede alt ting her oppe fra og det var overhovedet ikke så slemt at arbejde sammen med Maeve som hun først havde troet. Hun brød sig måske om denne dæmon mere end hun måske egentlig ville indrømme, men hun havde ikke sagt noget, men lyttede til hvad Maeve sagde og igen undslap et mild smil hendes læber ”sightseeing med dig som guide er ikke det værste jeg kunne komme ud for” sagde hun og indrømmede måske alligevel at Maeve ikke var så slem i hendes persektiv. Hun kunne godt komme på værre ting.
Panthea havde ikke fået meget at vide om deres opgave andet end at hun skulle tage kontrakt med en dæmon ved navn Maeve og hvor hun kunne finde hende, men det måtte vel betyde at Maeve vidste mere end hende. Hun trak vejret kort for at få færten af Maeve og vis de skulle blive skilt af så kunne hun finde hende ved at følge hendes fært ”sig mig hvad er det egentlig vi skal, jeg fik ikke så meget andet vide, udover hvor jeg skulle finde dig” sagde hun og lod svagt tungen glide henover hendes læber, man kunne svagt ane en nysgerrighed i hendes stemme, det var ikke tit man kunne høre følelser i hendes stemme. Da hun mente at det var en byrde at have dem og hun havde med tiden lært skjule dem så de ikke var så åbenlyse i stemmen, men det hændte at vis hun stolede på folk at hun lod dem skinne igenmen og nu hvor hun skulle arbejde sammen med en anden kunne vel lige så  vise lidt med vilje og lade det ske.
Hun vidste heller hvem de arbejde for det brev hun fået var anonymt, afsenderen havde hverken sendt sit navn eller adresse kun hvor hun skulle finde Maeve. Efter lidt tid gjorde hun sig også mindere ved sætte sig på hug.

Panthea havde aldrig i sit liv regnet med at skulle sidde på et tag med en dæmon kvinde hun knap nok kendte og udover det satte de livet på spil uden rigtigt at vide om de kunne stole på hinanden. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og iagttog Maeve som hun holdt øje med vagterne, men så ændrede hende blik retning. Panthea lod sit blik falde på det Maeve kiggede på og med det samme gik der op for hende at de skulle retning imod det rigere og finere kvarter. Faktisk var hun spændt og regnede med at hun sagtens kunne stole på dæmonen.

Maeve smilede venligt til Panthea og trak hende op på taget. Hun rettede sig op da Panthea havde fået fodfæste på taget, og kiggede endnu engang efter vagterne. Den nærmeste vagt, var alligevel et godt stykke fra dem og han havde mere travlt med at kigge på nogle unge kvinder. Maeve rullede let med øjnene inden hun bedømte den letteste vej over hustagene. Hun smilede venligt til Panthea"Det kan vi sagtens arrangere en dag, hvis det ville være af interesse for dig" Svarede hun. Maeve brød sig om Panthea, der var noget i mellem de to kvinder som klikkede godt.
Maeve fandt den bedste vej mod deres destination og vendte sig om mod Panthea."Vi skal stjæle en skriftrulle som indebærer oplysninger om hvornår den næste forsendelse af krudt vil ankomme til byen, samt hvilken rute den tager, hvor mange der bevogter det osv. Den person der gav os denne opgave, vil gerne lave et baghold og stjæle krudtet." Hendes svar var hviskende, tænk hvis nu der sad en i et vindue og kunne høre dem!"Vi skal denne vej!" sagde hun blot begyndte stille og liste i en forbløffende fart, hen over hustagene. Det handlede om balance og hurtighed, hvis man bevægede sig hurtigt ville man have nemmere ved at holde balancen, dog hvis man bevægede sig for hurtigt ville man vælte til enten den ene eller anden side. Der var en fin linje mellem rigtigte og forkerte bevægelser på disse hustage, og Maeve havde lært dem at kende. Hun kiggede tilbage på Panthea."Klarer du den?" spurgte hun roligt om. Maeve vidste jo ikke om Panthea var vant til at liste afsted over hustage på denne måde.

En trommende lyd af metalplader mod hinanden kunne høres ned på jorden under dem, et lille stykke væk i mørket. Maeve vendte sig mod Panthea, lagde en pegefinger mod læberne som for at vi at hun skulle være stille, og satte sig ned på hug, for ikke at blive opdaget. Maeve regnede med at Panthea ville følge hendes bevægelser, men gjorde for en sikkerhedsskyld, et lille tegn med hånden om at hun skulle sætte sig ned som Maeve havde gjort det.
Hendes blik spejdede ud i mørket, ventende på den natlige patrulje som hun havde hørt.

//jeg er ked af at det har taget mig så lang tid at svare! og jeg håber mit svar kan bruges //

Panthea lyttede, svagt til sine omgivelser hun var heldig at have en god hørelse, men hun kunne ikke lige umiddelbart høre at der skulle være nogen, men sagde ikke noget og ganske kort efter fik hun og at vide hvad det var de skulle, men ikke hvem som havde bedt dem lave det stykke arbejde, men det var vel heller ikke sikkert at hun vidste hvem  det var og på den anden side kom det vel heller ikke hende ved vis bare de kunne få deres job gjort så var det overstået og gjort. Hendes blik ramte vagten og et svagt fnys ramte hendes læber mænd var så dumme. Hun kunne ikke fatte at han istedet for at gøre sit job kiggede han efter piger. Hun betragtede hans gøren ganske inden. Hun en smule akavet følte efter, det var nyt for hende kravle rundt på tagene og det var bestemt ikke nemt for hende at gøre det. Hun var da heldig med ikke at have højdeskræk. Hendes skridt på taget var kluntet og dårlige, men efter lidt tid blev de bedre og mere flydende så hun kunne bevæge sig en del hurtigere. Hun følte sig dog ikke godt tilpas oppe på tagene, men gjorde det alligevel bedre at hun var blevet  bedre kunne holde balancen. Hun havde heldigvis ikke væltet noget som kunne gøre nogen opmærksom på at de var der. Da Maeve bedte hende om at stoppe op og være stille gjorde hun det, hun fik nemt øje på nogen skikkelser med hendes bedre syn i mørket. Hun kravlede en smule tættere på Maeve uden rigtigt lave en masse lyde, da hun var kommet tæt nok lod hun sin hånd hvile på Maeves skulder imens hun pegede i den retning de kom fra. Hun ville ikke forstyrrer ved at sige noget. De kunne også risikere at de blev opdaget hvis hun sagde noget, vis Maeve vidste hvor de var kunne hun ignorere hendes fingre, men vis så hjalp det vel.
Panthea lyttede selv til deres skamlen og det var svært for nogen ikke at høre dem, selv vis ikke man ikke havde en særlig god hørelse. Hun ventede bare på ordre, dem tog hun faktisk normalt ikke fra nogen, men pigen kendte byen så mon ikke også hun kendte byens vagter. Desuden virkede det bare bedre at lade hende føre an når hun nu også skulle føre hende igennem byen. Det virkede mest fair i hendes hoved. Vagterne var da godt nok dumme at have rustninger på som larmede for det gjorde det også nemmere for dem at undgå dem. Da hun var sikker på at Maeve set hendes finger tog hun sin hånd ned og støttede sig på taget.
det var sjovt som hun prøvede nye ting på denne aften prøvet flere nye ting end man kunne drømme om, selvom hun  var  gammel havde hun aldrig regnet med at skulle stå på et tag, tage ordre fra en anden hun knap kendte. Det var faktisk rart for hende at lave noget hun ikke vant til Maeve virkede rar. Maeve var en af de få som var begyndt komme under hendes mure af kulde og faktisk havde det ikke taget lang tid for hende gøre. For hun kunne godt lide en kvinde som ikke bare lod sin mand bestemme og bare var en fin pyntedukke, eller faktisk bare alle mænd. Maeve slog hende slet ikke til at være som sådan, men igen hun kendte ikke kvinden foran hende.

Hendes blik fulgte Pantheas finger da den pludselig pegede ned mod jorden. efter et par koste øjeblikke, fik Maeve øje på patruljen. I stilhed, ja næsten uden at trække vejret, holdte Maeve skarpt øje med dem. Hun ville ikke blive set, og hvis det skete, ville hun gerne have rig mulighed for at slå dem alle ihjel inden nogen af dem kunne stikke af og alarmere vagttårnet. Blev vagttårnet først alarmeret, ville de ikke have en levende chance før om... ja en måned eller lignende! Og det ville helt sikkert ikke behage den person som de arbejdede for.
Vagterne forsvandt langsomt ud af syne igen, de havde drejet til højre af den vej de havde gået på, hvilket havde gjort at de hurtigere kom ud af syne igen.
Maeve rejste sig roligt op igen, hvis en patrulje lige havde været så tæt på dem, ville de højst sandsynlig ikke støde direkte på nogen igen, som de lige havde, dette var godt, men betød ikke at andre patruljer ikke havde en chance for at spotte dem alligevel. Hun vendte sig roligt om mod Panthea."Vi er fremme ved bymuren om lidt. Den er mere bevogtet end hvad vi har løbet ind i indtil videre, så det vil handle om det perfekte tidspunkt at springe over den. Det vil altså sige, at vi skal springe fra hustag op på muren, og derefter ned på et nyt hustag. Dog vil vi forsætte nede på jorden på den anden side da der er vagter på den næste borgmur som skiller det kvarter vi er på vej til, fra selve Dommvilles borg, hvis de ser os, vil hele det område blive finkæmmet og vi vil have meget små chancer for at komme ud derfra uden at blive opdaget!." Hendes stemme var lav, så lav at kun Panthea ville kunne høre hende. Maeve ville ikke risikere at nogen opdagede dem nu, hvis nogen gjorde, ville hun dreje nakken på dem, hurtigere end man kunne Doomsville City.

Lydløst og listigt begyndte hun igen at løbe over husenes tage, igennem mørket mod deres mål. Hun løb ikke for stærkt, for det var gået op for hende, at Panthea ikke var så trænet i dette, som Maeve selv var.

Efter lidt tid imens hun lyttede havde hun stået stille, hvilket gjorde at der Maeve begyndte at gå sakkede  hun en smule bagud, men det var for at sikker sig at de også var væk. Hun havde ikke lyst til at blive opdaget. Hun vendte sit blik imod Maeve som hun begyndte at tale igen og hun smilede svagt. Hun var forundret over hvor uset man kunne være på disse hustage, selvom hun hviskede og de stod stykke fra hinanden så hørte hun det tydeligt, det den anden sagde. Hun nikkede kort, men hun var ikke sikker på at hun ville kunne klare springet fra hustaget til muren. Dette med kravle på tagene var stadig meget uvant for hende og hun undrede sig over at de havde sat hende til denne opgave. Hun begyndte stille og bevægede sig og efter den korte pause var hendes rytme og balance blevet en smule skæv igen. Hun hadede at hun var så dårlig til det. Hun ville ikke sige nej uden at have prøvet springet. Hun lyttede til det sidste der blev sagt og åndende lettet op det hele skulle ikke forgå på husenes tage. Panthea følte sig bedst hjemme nede på jorden. Hun lyttede endnu en gang for at sikker sig at de var alene. Hun svajede stadig en smule og det var tydeligt at hun var en smule tøvende omkring at skulle springe " tror du jeg kan klare det?" spurgte hun og hun var næsten ved at få kolde fødder hvilket ikke lignede hende, men vis det var så vigtigt at de fik disse papirer så kunne Panthea sætte deres mission i fare vis missede springet og falde ned. Hun prøvede på ikke at koncentere sig om det og istedet begynde hun at fokusere mere  på hendes skridt end noget andet. Hun hadede at hun var så dårlig til det, men på den anden side skullle det vel prøves og snart de var over muren kunne de forsætte på jorden. hun anede ikke hvordan Maeve kunne få det til at se legende nemt ud, hendes skridt på tagene var så flotte og elegante, man skulle næste ikke tro at hun havde lavet andet hele sit liv.

// undskyld det blev så kort, men skal snart ud til min farmor og farfar, men ville lige svare inden jeg tog af sted//