Fine! I will help you - Lavender

Eliot havde søgt efter informationer så længe nu, at det virkelig var blevet en vanesag for ham. Han kendte til en del, og havde måske stjålet nogle papire dengang biblioteket faldt i ruiner. Men det talte vi ikke om! Stella havde flere gange spurgt ind til det, og han kunne ikke lyve for hende. Men heldigvis havde det aldrig faldt i problemer for dem. Eliot havde hørt fra en gammel veninde, eller gammel og gammel. For hendes vedkommende var han nok nærmere en gammel ny ven - vampyrsnak... men ligemeget! Stella skulle mødes med Josh, og frygtede ikke modstand fra en af hans veninder. Eller gjorde hun? Eliot ville aldrig gøre noget for at såre Stella, så hvorfor overhovedet tænke den tanke. Han slog sig i hovedet kort for at holde fast i hans fatning.

Han bladrede videre i nogle papirer om mere nutidelige informationer. Blandt andet Lavenders familie havde han gjort lidt ekstra research, blot for hendes skyld. Navnet var ikke ligefrem hemmeligt for ham. På grund af hans kusiner, havde han ret til mere information. Josette hans ene kusine nævnte noget om en dusør på en eks kæreste, som var sat af denne Tera. Hvor hun befandt sig var dog et spørgsmål. Men han havde IKKE, tænkt sig at finde Ramsay og spørge, hvor han havde set Tera sidst. Så klog var han da alligevel. Da det bankede på døren, tog det ham et kort øjeblik at reagere før han sprang op. Naturligvis var duften af Stella mere fremme end hans, fordi hun var en varcoyote. Stuen var det første man så efter gangen, og der var fyldt med bøger og gamle papirer. Både på gulvet, bordet og på regolerne. Eliot åbnede døren.
"Lavender, kom indenfor." Sagde han med et venligt smil. Eliot var en af de gode fyre i verden, på trods af hvad han havde været igennem havde han fundet fodfastet i sidste ende. Hele hans tilværelse gav folk en roligere hjerterytme, fordi hans evne gav den effekt.

//Håber det går darling! [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

// Det er fint, Love!

Han nikkede let da hun spurgte om han var blevet højre.
"Kun rent ironisk." Han var høj i hatten sommetider, og folk fik ofte lyst til at give ham en på hovedet - men han var som altid helt ligeglad. Eliot så falsk-irriteret på hende da hun rodede ham i håret.
"Og nu havde jeg ellers lige brugt flere timer på at sætte det." Han himlede ekstra dramatisk med øjnene, men smilede så til Lavender.
"Yeah, men hun halshugger dig hvis du kalder hende varulv... hun fortrækker coyote." Han skar en lille grimasse, typisk Eliot. Altid at holde fast i detaljer. Eliot nikkede let derefter. "Selvfølgelig ville jeg invitere dig." Tilføjede han anerkendende.
Så gik samtalen automatisk over på, hvad hun egentlig lavede her. Eliot gik over til papirerne.
"Jeg samlede papirer fra bibloteket da det gik i ruiner. Alt fra familie historier, til viden om de forskellige racer." Han var ret stolt af sig selv, hvilket hans ansigt tydeligt spejlede tydeligt. Eliot satte sig i sofaen med en bunke papirer.
"Jeg har fundet nogle kontrakter, og det seneste nye er en dusør hun har udlovet på en Ramsay." Kommenterede han og rømmede sig let, hvorefter han rakte Lavender papirerne.
"Ramsay er massemorder, og al den slags... og jeg tror ikke jeg kan nedlægge ham med min sarkasme." Han skar en grimasse, og kløede sig kort i nakken. "Men hvis vi finder det nødvendigt at finde ham, så kan jeg mååååske lokke min kusine til at snakke med ham." Eliot vidste dog ikke, hvor smart det ville være at blande familien ind i det. Han ledte trods alt også efter sin egen søster. En søster han ikke havde set siden han var 4 år, og knap kunne huske, hvis det ikke havde været for hans forældres konstante fortællinger og snak om, hvormeget de savnede hende - så havde han nok glemt hende. Og dog var han stensikker på hun var i live. Derfor ledte han. Tegninger, beskrivelser. Alt muligt. Alle de løse ender. Om så hans hjerne skulle eksplodere.

"Og hun ejer The Dream Girl Bordellet i Doomsville. Hvilket nok ville være det sted jeg ville kigge efter hende først, hvis jeg var dig." Kommenterede han let og så Lavender i øjnene. Hun var den eneste der vidste, at han også ledte efter sin søster. Han havde fortalt hende det, fordi hun nok også var en af de gå som ville forstå det. "Det var hvad jeg har."