I'm not doing this for you, i'm doing this for HER. -Lavender

Hun havde endelig aftalt at mødes med Lavender. Noget hun ellers ikke havde haft lyst til. Hun havde heller ikke fortalt Markos om dette møde. Hun havde besluttet sig for at det skulle løses, og Clary var prioriteten. De var nød til at smide deres uvenskaber væk og for en gangs skyld fokuserer på det vigtige. Hun havde aflyst alle møder den dag, og også nogle dage frem. Mødet kunne trods alt ende ud i noget skidt, Tera var klar på alt. Hun tog en dyb indånding og havde hældt whiskey op i et glas. Screw up your senses with alcohol. Way to go, Tera, tænkte hun for sig selv inden hun tog endnu en tår fra glasset.
Det var meningen at hende og Markos skulle tage til dragons peak. Planen var stadig kørende, men hvad ville det skade at begrave stridsøksen først? Hun havde fulgt med i drama’et der havde cirkuleret om Lavenders liv og ligemeget hvor meget hun end kunne hade hende, var de stadig familie. Om så Lavender ville myrde hende, var de bundet af blod. Hun sukkede og lænede sig tilbage. Det var alligevel ikke en overraskelse at Lavender ville komme forsent. Hun skulle være heldig hvis Lavender så meget havde overvejet at komme.

Døren gik op og hun røg ud af hendes tanker, men hun var beredt:” Hello, my dear sister. How are you doing?” kom det neutralt fra hende som hilsen. Hun ventede roligt og ventede på hvad Lavender havde at sige, men faktisk forventede hun bare en form for fornærmelse. Det var altid sådan. Thalia, Thalia og kun Thalia. Var det misundelse som Tera følte eller var det bare had? Nogen gange var hun ikke sikker.
Hun lavede en gestus mod stolen foran sig til hende og tilbød hende et glas whiskey. På trods af at hun for længst havde snuset den ulækre vampyrduft der omringede hende. Lavender havde ellers altid duftet godt, det kunne hun huske at hun havde fundet interessant som barn. Hvordan hun altid kunne formå at dufte som et eller andet fantastisk. Hun sukkede kort og foldede sine hænder inden hun lænte sig frem i stolen og så hende lige i øjnene:
”We have been fighting for a long time, and fuck knows why. But we share the same issue at the moment. Clary.” Sagde hun roligt og betragtede Lavender. Tænkte Lavender overhovedet på Clary? Var det gået op for den iskolde sociopat at hun havde mere end en søster? Tera mærkede sin kæbe stramme sig i en halvvrede. Men det nyttede ikke at være sur, det nyttede ikke at hade Lavender for enhver tænkelig ting. For hvis hun skulle være ærlig? Så havde hun nok gjort det samme. Tvillinger havde bare det bånd, det ubrydelige bånd der var stærkere end andre bånd.
”I miss her. The light blonde hair, the way that she’s a nicer you. She actually gave a shit about Clary and I.” den spydige kommentar skulle ud af systemet. Hun så ned på sit glas og drejede det på bordet mens hun afventede den forventede reaktion.

Det var på tide at hun skulle møde Tera. På trods af at hun havde lovet sig selv at næste gang hun så hende skulle hun flå hendes hjerte ud, vidste hun at det ikke ville være vist at gøre. Clary var blevet taget og det var på tide at begrave stridsøksen for at arbejde mod deres fælles mål. Og hvem vidste? Måske kunne de også finde deres søsterskab igen. Dog var det sværere end som så, da de til at starte med aldrig havde været tætte. Det berørte ikke Lavender, hun havde jo haft Thalia. Men hun havde lagt mærke til allerede dengang at det generede Tera.
Som hun klædte sig på, så hun ind i sit spejl og rettede på sit hår. Det var vigtigt at se godt ud til lejligheden. En fejl og hun ville se sløset ud. Skulle Tera tro at hun var sløset? Næppe. Ikke hvis det kunne undgåes. Hun kiggede en ekstra gang inden hun forlod sit hus, ud i det dulme mørke af Terrorville. Gåturen ville vare lidt, hvis man altså ikke var lige så hurtig som en vampyr. Hun gik forholdsvist hurtigt og målrettet mod sit mål.
Istedet for at vente på at nogen ville lukke hende ind til Tera, skubbede hun de få stærke mænd der oprigtigt skulle være til for at beskytte de arbejdende piger ud af vejen, nogle fløj ind i møbler og skabte en værre larm. Så trampede hun op mod kontoret før hun skubbede dørene op. Hendes blik blev mødt af hendes yngre søstres og i et kort øjeblik kom al vreden igen. Hun rettede let på kjolen mens hun lyttede til Teras hilsen. ”Goodevening little sister. I did not know that in all this time you had actually managed to develope manners. I think our parents would be very proud of you,” sagde hun i selvsamme neutrale tone som hun satte sig overfor Tera.
Hun takkede nej til whiskeyen og istedet kom hun til samtidig med sin søster at folde sine hænder. Dette opdagede hun med det samme og trak dem fra hinanden inden hun satte dem på sit skød. Hun lyttede til Tera og nikkede så blot. ”Yes, Clary. The one sister that hasn’t disappeared or thrown shame in the way of the family name. How I miss her.” Sagde hun så en anelse bitter, dog formede et kort smil sig over hendes læber, blot for at irritere Tera.
Da Tera begyndte at snakke om Thalia kunne Lavender mærke vreden boble sig op. Hun rejste sig og slog begge hænder i bordet som hun lænede sig mod Tera. ”Do not ever speak of her again. You have no right....” hun stoppede sig selv da hun indså at hun var ved at miste kontrollen over sig selv. Hun rystede blot på hovedet og satte sig atter ned som hun gnubbede sin pande. ”I’m sorry. I did not mean to yell at you. It’s just, we’re losing too many sisters. And now that I only really have you, it annoys me.” Sagde hun. Var hun ved at blive sentimental? Hun sukkede kort og så væk fra Tera.