Life is full of surprises (Ayda)

tid: 21;30.
sted: Dragons Peak.
vejr: sådan nogenlunde, men en smule kølligt.
Omgivelser: ikke så mange lige på den gade hun er på.
Påklædning: en sort kappe og kjole.

Panthea havde trængt til komme væk fra Doomvilles mørke, efter jordskælvet  havde det ikke været det samme at jage, folk var skræmt og kom ikke ud med mindre de var nød til det, men nu befandt hun sig sammen med Clara, hendes første skabte vampyr. Clara fik besked om finde et sted de kunne være i løbet dagen, men imens ville Panthea  finde en hun kunne suge blodet ud af, rejsen havde været lang og det var ikke meget blod der var blevet til hende. Fordi det var vigtigere at Clara fik fordi hun stadig var ny, det var også derfor at kappen var trukket så langt ned i hendes hoved så den skjulte de røde øjne som lurede inden under den. Hun var i en ny by, hvor hun ikke havde lyst til gøre opmærksom på hvad hun var. Kappen var sort og havde en sort pels omkring kanten af hætten. Hun var ikke så godt kendt i byen, men det var på tide at prøve noget nyt, hun var trodsalt  en gammel  vampyr  og  så vidt hun huskede havde hun aldrig forladt Doomville. Hun lyttede svagt til sine omgivelser. Hun fandt intet interessant at lytte til ved folkenes samtale og hun forsatte, faktisk var der rimelig mange mennesker rundt omkring, det var som byen ikke bar præg af at det var sket en katastrofe. En mand kom til at gå ind i hende og hun måtte virkelig holde sig i selen for ikke at råbe af ham, man behøvede ikke at have en super lugtesans som hendes for at finde ud af hvad han havde brugt sin tid på,  han stank langt væk af alkohol, hvilket blev hans redning. Panthea brød sig nemlig ikke om at drikke af fulde mennesker og væsner. Hun fandt deres blod ulækkert og så hun brød sig heller om hvordan det påvirkede hende bagefter.
Panthea forsatte, hun måtte virkelig kigge efter en kro, måske det var nemmere at jage der, for som regel var der mange mennesker og det var ikke nødvendigvis alle der  var fulde.

Panthea nåede da ikke ret langt før lugten af blod ramte hendes næse, lugten fik hendes tænder til løbe i vand. Det var så lang tid siden at hun havde fået et ordenligt måltid. Hun fugtede svagt sine læber, og lod hendes ben følge færten. Hun endte i en gyde, hendes øjne var så røde at de ville lyse op i gydens mindre belysning. Hun fik til sidst øje på en forslået kvinde som blødte flere steder fra. Hun gispede svagt og rystede på hovedet, det mindede hende som sig selv, hvilket hun ikke ville huske. Kvinden var så forslået at hun ingen gang ænsede Panthea som nærmede sig. Panthea borrede til sidst sin tænder i kvinden og tømte hende. Da hun mærkede at tørsten for en tid var stillet trak hun kappens hætte ned, det afslørede de mørke næsten sorte øjne og de lange krøller. Panthea havde ikke spildt noget fordi kvinden havde lagt stille. Hun forsatte ud af gyden. Og ind i mængden af mennesker. Hun skilte sig alligevel en smule ud fra de mennesker hun gik imellem da de fleste var meget højere hende og slanke uden det så forkert ud, derudover havde de en mere levende glød over sig end hun havde og den blege hud. Vis man kendte racerne og detaljerne ville straks kunne se hvad det var hun var. Dog var det heldigvis ikke alle som gik i dybden med det og mange gik tit i fælden alligevel fordi hendes krop var så spinkel Hun valgte til sidst at forsætte ned af en mindre befærdet gade.
Lige pludselig ramte duften af noget dødt hende, det var ikke en vampyr og det forvirrede hende en smule. Hun valgte at følge duften for at se hvad det var.

Ayda havde kunnet mærke, at hun havde behov for livsenergi og var derfor gået ind til byen, hvor hun vidste, at hun nemt ville kunne få noget at spise. De fleste blev altid bange når de så hende pludselig stå foran dem, at de nærmest blev lammede af skræk. Denne følelse og oplevelse var hun begyndt, at kunne lide, men hun gik altid kun efter folk der mindede hende om magtgale idioter der var ligeglade med andre end dem selv. Hun gik usynligt rundt igennem huse og andre genstande for og finde det perfekte offer denne aften. Hun var kommet hen til en gade, hvor hun havde set en mand tæske en kvinde. Hun blev vred for det mindede hende om hendes far den morgen hun døde. Hun fulgte efter manden imens hun stadig ar usynlig indtil de var kommet til et sted, hvor der var mange dåser rundt omkring og skraldespande. Hun smilede lidt og begyndte og vælte dåser, kaste med dåserne med tankens kraft og vælte skraldespandene imens hun nærmede sig ham indtil hun stod foran ham. Hun kunne godt se på ham, at han var blevet lidt utryg ved det der lige var sket. Hun gjorde sig synlig. Hendes hoved hang til højre side, man kunne tydeligt se aret på hendes hals, hendes sorte lange hår hang hen over det højre øje og hendes lillae øjne var tydelige. Som forventet blev manden lammet af skræk. Hun lagde sit hoved tæt imod hans hoved og åbnede sin mund. Mandens mund var allerede åben og hun begyndte og suge hans livsenergi ud af ham. Han trak vejret hurtigt og det gjorde, at hun hurtigere fik suget alt hans livsenergi til sig. På hans sidste åndedrag blev hans øjne helt hvide og han faldt sammen på jorden og var død. Hun smilede kort for sig selv. Hun smillede sjældent medmindre hun anstrengte sig eller morrede sig over folk dø.
Hun gik langsomt videre i den smalle gade. Hun havde brug for mere livsenergi så hun måtte finde sig endnu et offer.

Panthea nærmede sig lugten af død var meget stærk og jo tættere hun var kommet på jo var det gået op for hende, at vis lugt det var ikke tilhørte en vampyrs. Hun forsatte ind i gyden og så tidsnok en pige komme til syne hvilket skræmte den mand hun havde valgt til hvad vidste hun ikke helt, men det var vel sikkert for at få føde, Panthea holdte sig i skyggerne og så til med nysrrigt blik, hun ville ikke forstyrre ved at komme frem, hun hadede om nogen anden vis nogen forstyrrede hende imens hun spiste. Hun følte sig noget  betaget af denne pige. Hun lod stadig pigen gå ud gyden uden så meget at sige noget fulgte hende og vis ikke kunne se pigen, så fulgte hun bare pigens fært. Hun følte sig underlig tilpas. Det var som om denne pige engang havde været levende, men hun var ikke en vampyr, men hvad var hun så? Det forvirrede hende. Det kunne vel ikke være et spørgelse kunne det? Hun måtte finde ud af hvad denne pige var. Hun forsatte og overvejede om hun skulle tage kontrakt nu.. Hun valgte at gøre det og det var ikke som om der var så mange som kunne forstyrre dem. Hun gik med lettere hastige skridt imod pigen. Hun smilede varmt og lagde forsigtigt en bevægelse med hånden ” jeg så hvad du gjorde med den mand der inde og jeg er nysrrig” sagde hun holdte en pause imens pegede på det sted hun havde forladt den nu døde mand. Pigen havde ikke gået så stærk og havde været nem at følge.
Panthea lagde nu mærke til hovedet som hang en anelse til højre, men det var ikke noget som skræmte hende hun smilede svagt og det var hurtigt forsvundet igen fordi hun begyndte at tale ” jeg undrede mig om hvilken race du er” sagde hun og lød faktisk oprigtig, pigen måtte ikke tro at hun ville hende noget slemt for det ville hun bestemt ikke hun ville bare lærer.