A evening filled with surprises and death. - Josette, Markos & Seelie (Dahlia).

Sted: Ramsay's bolig i Dragons Peak.
Tid: Nutid, midt November 1160
Tid på dagen: Middag, 12-13 stykker.
Vejr: Irrelevant.
Omgivelser: Fint møbleret rum med en udsigt til byen.
Påklædning: Beskrevet i Ramsay's del. Tera's kommer.

Hvis der var noget der ikke slap fra Ramsays opmærksomhed var det spændende personers ankommen ved hans dørtrin. Han vidste at hun var i byen allerede før hun havde trådt ind gennem portene. Han havde tilkaldt de to personer han var allermest betroet til, Josette og Dahlia. Nogen gange var han selv forvirret omkring sine følelser for dem. At de begge var myrdende gudinder i hans øjne gjorde det knapt nok bedre. Men alligevel var der noget der trak i ham. Han rystede det ud af hovedet mens han stod og klædte sig på. Normalt gik han ikke op i formel påklædning. Dog var dette en speciel anledning som krævede et delikat outfit.
Scenen havde allerede udspillet sig i hans hoved. Tera kom ind, holdt en lang tale om hvordan han skulle lade Clary gå og hvis han var heldig ville hun endda kunne røre ham en anelse med hendes følelser for Clary. Den bedste del var dog den del hvor han formodentlig skulle flå hendes hjerte ud og levere resterne af hende tilbage til hvor hun kom fra. Endnu en vigtig person han kunne krydse af sin liste over mord før han døde. Han havde pakket sine fineste knive fra hans kammer og taget dem med sig ind i salen hvor han skulle møde hende.
En tjenestepige havde han sendt ned i fangekælderen for at hente Clary, den vigtigste brik i hans spil. Uden hende havde han ikke Tera i sin hule hånd, og havde han hende ikke i sin hule hånd, ville det bare forkludre hele hans plan. Men der var altid en nødplan. Hvis Tera nu skulle angribe, var han udstyret med en svag rustning, der kunne hamle op med hendes klør. Og alligevel, hvordan skulle hun kunne nå at komme tæt på ham uden at det ville ende op i at han skulle skade Clary?
Da Dahlia og Josette kom klappede han hænderne sammen:” Good that you both could arrive on such an urgent matter. In fact, I think this little event might be the most delightful yet to have happened.” sagde han i en glædelig tone. Ramsay var helt oppe at køre, nok til det punkt at havde han ikke været i sådan en stærk kontrol over sine følelser, havde han hoppet rundt som en glad skolepige. Clary blev bragt op, forhåbentligt havde hans behandling af hende ikke været for hård. Udslutning og konstant mørke var vel ikke for hårdt for en dæmon? Åh, nej det var jo skyggevæsenerne. My bad, tænkte han roligt for sig selv. Han vendte sig mod døren og afventede Teras ankomst.