Now i see you.. ~ Daron.

Jazmin liv var ikke ligefrem noget at råbe hurra for.
Ikke nok med hun havde mødt den mand der minde om hende mest, var hun også blevet gravid med ham. De hadet hinanden som pesten. De var allerede begge enige om at de slet ikke kunne fordrage hinanden fra starten.
Jazmin havde lavet en masse rod det seneste lange stykke tid. Først havde hun haft sex med Daron, og var blevet gravid med hans barn. Derefter havde hun forsøgt at skabe en familie med den mand hun elskede mest, men alligevel været sammen med en anden samtidigt. Rowan var gået fra hende, og det kunne hun ikke holde til.
Tiderne var sværre for hende, og den eneste støtte hun havde haft, var Noah. Noah havde budt hende velkommen i hans hjem. Fay var forsvundet, og var lige dukket op igen, forandret og sær. Jazmin havde ændret sig meget, men var alligevel stadig den samme.
Tilliden til folk var lille fra hendes side af. Alle hendes nærmeste havde forladt hende. Og det hårdeste var da hun forlod hendes søn. Joshua var blevet født yndig og smuk. Hun havde i ren rædsel for at se hende selv i ham, forladt ham og givet ham til Rowan. Da hun fortrød valget senere havde hun ikke fået tilladelse til at se hendes søn.
Og dog, havde hun fået klemt sig på en enkelt dag. Egentlig ville Rowan egentlig ikke lade hende se sin søn, men hun havde brugt undskyldningen at hun skulle tale med Rowan. Derved havde hun fået et glimt af hvor stor og smuk Joshua i virkeligheden var blevet. Han var begyndt at ligne sin far mere og mere. Daron havde aldrig fået at vide han havde en søn, og det var vel mere eller mindre på tide, men ville han tage ham?

Jazmin gik stille på den fine gågade. Butikkerne her var, var alt for fine. Og Jazmin havde ikke ligefrem påklædt sig sit fine tøj i dag. En enkelt grøn kjole, havde hun taget på, samt sine smykker hun altid havde på. Hun savnede Fay, lige i sekunderne. De havde altid hygget sig med at købe stof til nye kjoler.
Længere fremme kunne Jazmin se en skikkelse der minde meget bekendt om Daron. Hun bevægede sig frem imod ham og udbrød med en kommentar til ham; '' Når man tænker på det triste i ens liv, dukker det altid op foran en. '' Hun stoppede op ved hans side, og så ned i jorden.
'' Din søn savner dig forresten. '' Hun blev stille.

Daron havde fået tidligt fri den dag. De have haft trænet næsten hele natten før også, så det var egentlig retfærdigt nok, at de fik lidt tid at slappe af i musklerne før næste dag. Daron havde faktisk kammerater nu, selvom han stadig holdt dem følelsesmæssigt på afstand. Han holdt sig lidt på afstand med de kvindelige i træningsgruppen. De ville altid komme ind på følelser og dybde, og det var ikke det han ville eller var klar til. Så han holdt sig til drengene, der blot var med på sjov og ballade.
Som denne eftermiddag - Daron var ude med tre af sine ”gode” venner, og de stod lige nu ude på en gågade i en kreds og snakkede, mens de ventede på, at deres yndlingskro i byen åbnede op for fyraftens-bar. De snakkede højtlydt med latter og enkle puf mellem hinanden. Daron var i gang med at fortælle en historie fra en af sine tidligere missioner, som de andre mænd virkede til at finde hysterisk morsom.
”Og til sidst gik det op for mig – Det var ikke konen, jeg var ved at stjæle fra. Det var hendes mand, klædt ud i hendes kjole,” sagde han som punch line, og gruppen lo. Et lille smil lå over Darons læber, en anelse stolt over at få andre til at grine, og hans smil var ikke falsk, som han ellers var så vant til at det var.
Daron havde også ændret sig udseendemæssigt. Han havde aldrig været trænet, selvfølgelig, men kun på grund af hvor aktiv han var på missioner. Nu hvor han faktisk trænede, kunne man tydeligere se hans markerede muskler under trøjen. Hans vilde hår er blevet tæmmet, klippet og redt, og hans hud, dog med blå mærker her og der, var ren. Han havde også ændret tøjstil – hvad der normalt for slidte bukser og en tyk trøje, var nu en mørk skjorte, der rent faktisk passede ham.
Men mest af alt så var hans væremåde ændret. Ikke selve hans tankegang til tingene, men han virkede ikke så falsk og afvisende. Han virkede en del mere åben og afslappet. Men alt dette forsvandt igen, da han hørte en velkendt stemme bag sig. Jazmin. En vrede boblede frem i ham, en vrede han ikke havde følt længere og han knyttede næverne for at holde sig i ro.
Gruppen tav. Daron kunne mærke på dem, at de beundrede kvinden ved siden af ham, og han følte et snert af forræderi. Men så igen, de kendte overhovedet ikke til hans fortid. Han valgte at smørre sin facade tykt på og fremtvang et skævt smil. Han lagde armen om Jazmins skulder og lænede sig op af hende.
”Jazmin! Længe siden, du har ikke ændret dig overhovedet! Hvilket ikke er en kompliment,” han lo som om det var en joke og ikke en fornærmelse. Da hun sagde noget med en søn, tænkte han ikke videre over det end at fornærme hende igen: ”Jeg tror sgu du forveksler mig med en af de mange andre mænd, du har haft med i sengen. Jeg har ingen søn og bestemt ikke nogen der savner mig.”

Jazmin kendte udmærket godt Darons typiske smil, efter en fornærmelse. Hun smilede dog selv igen, som om hun egentlig ikke tog det til sig.
'' Jeg er sgu ked af at sige det min meget gode ven. Men jo, du har en søn. Og du har sgu heller ej forandret dig. '' Et kækt smil plantet sig på hendes læber.
Hun løftede pænt hans arm væk fra hendes skuldre, og beundrede de andre herre der var ved ham. '' Så hvem er i dog? '' Hendes kække smil forsvandt, og et mere falsk et dukkede op. Der måtte være noget helt galt med dem, siden de valgte at ville være venner med en person som Daron.
'' Vidste i godt, at da Daron var lille, tissede han altid i sengen? '' Jazmin fortalte det som hun vidste det, selvom hun ingen anelse havde om det.
'' Og hans første kærlighed hed Viola, som endte med at forråde ham, ind til det dybeste. '' Jazmin smilede bagud imod Daron.
'' Hold op, jeg har savnet dig elskede! ''

Daron forstod ikke, hvorfor Jazmin absolut skulle komme ind i hans liv, når han endelig var ved at få det godt. Hvis han nu bare aldrig havde taget på mission med hende den ene gang, eller hvis han aldrig havde været i seng med hende, ville alt have været så meget nemmere. Hun var en manipulerende sæk. Og nu ville hun bilde ham ind, at han havde en søn? Tsk. Sikkert for at få ham til gøre noget for hende som altid. Han ville ikke falde for det den her gang.
Hans gruppe præsenterede sig for hende, tydligt ivrige for, at hun har lagt mærke til dem, og Daron kunne ikke holde sig selv fra at rulle med øjnene. Patetisk. Jo, Jazmin var en meget pæn kvinde, endda smuk kunne man kalde hende, hvis ikke det var for hendes kvælende personlighed.
Da hun sagde det med at tisse i bukserne, fnøs han og rystede på hovedet, stadig med sit typiske skæve smil. Han blev nødt til at hæve stemmen for at overdøve gruppens latter: ”Sødt, men løgn, for jeg havde ingen seng, dengang jeg var lille.” Han sagde det som en overfladisk kommentar uden at vise om hvorvidt han var seriøst eller ej.
Men hans smil stivnede fuldstændig over hendes næste kommentar og samme gjorde hans krop. Hans hånd klemte mod hendes skulder, og han knyttede næverne. Hans gruppe tav også i tvivl om dette var en underlig form for humor fra Jazmins side af. De så alle sammen hen på Daron efter svar, hvilket også var ret tydeligt, at det ikke var sjovt. Viola… Han havde selvfølgelig tænkt meget over hende, der gik sjældent en dag uden, at han tænkte tilbage på hende, men han havde prøvet så vidt så muligt at holde hende væk fra sine tanker, for hver gang hendes navn dukkede op, kom en bølge a mismod og tristhed i gennem ham, og dette kunne skyggevæsnet ikke håndtere ovenpå alle de andre negative følelser, han skulle føle dagligt. At høre nogen nævne hende… Det gjorde ondt.
”Jazmin,” fik han snerret ud af sammenbidte tænder. Han trak hende væk fra gruppen i et hårdt greb, ”Hvad har du gang i? Hvad er der med dig og din trang til at ødelægge mit liv? Og hvad snakker du om med den søn? Er det endnu af dine selviske numre for at få mig til at styrke dit ego?”
Han var rasende. Dét var dråben. Jazmin var dråben.

Jazmin havde ingen ide hvorfor Daron overragerede så voldsomt som han nu end gjorde. Han havde selv fyret en ret stor joke af imod hende, så hvorfor måtte hun ikke fortælle lidt om ham?
Viola havde været en stor del af hans liv, ergo intet han burde være flov over. Han var flov over, at hun havde forladt ham til fordel for en anden. Jazmin havde forsøgt at lære ham at han skulle se frem af istedet for at blive sidende i fortiden. Men det havde tydeligvis ikke hjulpet specielt meget på ham. Han ville sikkert altid blive sidende i fortiden.
’’ Selvom du ikke havde en seng, kaldet gulvet også en seng i dit tilfælde. ’’ Jazmin gav ham endnu et kækt smil, for at ødelægge den nu ’gode’ stemning imellem hende, og Darons venner.
Jazmin forstod umærket godt, at han ville blive sur over kommentaren med Viola, ikke at det var det hun gik efter, men han kunne hellere ikke forvente de bare var perle veninder efter alt der var sket.
’’ Jeg har intet behov for at ødelægge dit liv, det klare du nemt selv. Jeg har et behov for at se hvad du ødelægger for dig selv, Daron. Jeg gør ikke den her slags ting for folk jeg hader, men folk jeg elsker. Jeg siger ikke jeg elsker dig, som i jeg vil tilbringe resten af mit liv med dig. Men du minder om mig selv. En præcis kopi, i en mandelig form.
Og din søn. Hvad tror du der skete, efter vi havde haft sex smarte? Jeg blev nok gravid skal du se. Jeg gik i 9 måneder, og ventede på jeg skulle føde en unge, jeg havde skabt sammen med en person jeg aldrig ville kunne se som hans fader. ’’ Jazmin vrissede af ham, og fjernede hans hænder pænt fra hende.
’’ Joshua hedder han. Han har tydelige træk fra dig, min ven. Du vil ikke være et sekund i tvivl om han er dit barn, når du ser ham. ’’ Jazmin smilede irriterede til ham.
’’ Du kan dog ikke se ham, for jeg gav ham væk i vrede.. Til den mand jeg tilbragte alt tiden med som gravid. Den tid du burde have tilbragt med mig Daron. Du burde have forberedt dig på et barn ville komme. Jeg forsøgte at komme i kontakt med dig, da jeg vidste det. Du har ingen ide om hvor meget jeg har forsøgt at fortælle dig. Klag ikke over jeg intet har forsøgt.
Han er din søn, og min. Du burde opsøge ham. Han savner sin far. Den RIGTIGE far. ’’