Almost - Daron

S: Dragons Peak, gågaden
O: Der er en lille fest
T: Nat
V: Lunt.
P: Klik
@Daron - I'm so so sorry.. I could not help myself D; OBS: Jeg laver et nyt emne da der er sket for meget til det er realistisk c:

---

Musikken gav denne her positive stemning som gav hende et smil på læben. De dansende unge mennesker med blomsterkranse i håret og hele livet foran sig. Lykkelige.. let sank hun en klump imens hun så to unge mennesker. En dreng og en pige sad og snakkede. Et skævt smil placerede sig på sig på hendes læber - det mindede hende om et af de få positive minder fra hendes gamle liv. Hendes venskab med Daron. Hun savnede ham egentlig, mon ikke også han var død nu? eller levede lykkeligt med Viola et eller andet sted. Følelsen af misundelse ramte hende fra den tid, en af de få ting i hendes fortid, som hun aldrig havde været hel ærlig omkring. Det var de følelser hun altid havde haft for Daron. Den eneste form for kærlighed i hendes øjne, der havde følt som ægte. Lige meget, hvilke andre hun havde været sammen med, før, under eller efter Daron var sammen med Viola. Det havde aldrig slået den følelse, og selvom der var gået en del år. Gemma havde dog set, hvor lykkelig han var med Viola, så hvorfor ødelægge noget - so blot ville ødelægge deres venskab. Alligevel var de blevet taget fra hinanden, men han var stadigvæk i hendes tanker. Gemma stod stille på gaden og stivnet i fortidens små gode stunder. Pludselig ruskede en mand i hende.
"Move bitch." Sagde han med hævet stemme. Den fysiske kontakt fik hende til at gå i baglås. Hendes hjerte begyndte at speede sit tempo voldsommere op. Blikket turde ikke kigge op på manden, i frygt for hvad han ville gøre hende. "I talked to you. Stupid girl. Move." Vrissede han og skubbede så til hende. Gemma mistede balancen og væltede ned på asfalten.
"I.. I'm sorry." Mumlede hun lidt. Gemma rystede en anelse, men ikke noget man bemærkede voldsomt. Hun havde engang været så voldsom, brutal og vred - det var blevet erstattet med en frygt og en usikkerhed som hun ikke kunne beskrive.

Let fik hun rejst sig op, og kiggede ikke på manden. Hvilket han tydeligvis ikke tacklede godt, det, eller så nød han den frygt han havde bragt i Gemma. For Gemma lignede en bange lille mus som var stødt uheldigt ind i katten. Han greb fat i hendes arm, hvilket gjorde hendes hjerte pludselig sprang op i hendes hals. Panikken var tydelig i hendes øjne. Før hun anede det ramte hendes ryg muren, og han placerede en finger for hendes mund, som i at hun skulle holde mund. Det lyste i dæmonens øjne, at han kunne lide magten. Engang havde hun elsket den magt, at gøre folk bange. Nu skælvede hun hvergang nogle nærmest rørte hende. En lille del af hende ønskede at vise, at han ikke havde magt over hende - men den del blev hurtigt overskygget, frygten drog afsted og fjernede den gnist af mod. Erstattede det med en frygtelig kulde, som var hun tilbage i sit mareridt. Gemma registrerede slet ikke, om manden her rørte hende andre steder eller hvad han lavede. Hun var for svimmel. Havde denne her kvalmende følelse. Gemma bemærkede hans øl stank af en ånde danse henover hendes kind, og det gik hende til at trække sit ansigt sammen i frygten. Episoderne. Det gjorde ondt i hele hendes krop at tænke over, hvad den havde oplevet af indre ar og ydre.
"Please.. stop." Hviskede hun nærmest tiggende, noget der fik ham til at grine.
"What honey? You look like someone who could use a good time." Sagde han med et smørret grin og kørte sin hånd henover hendes kind. Gemma holdt vejret, eller det havde hun gjort i noget tid nu.