So what are you in for? - Razor

af Gæst Fre 1 Apr 2016 - 2:00

Tid: Nutid, Forår
Tid på dagen: Aften
Omgivelser/Sted : Beskrevet / Grusvej
Vejr: Kold aften med skyfri himmel. Dog trækker skyer ind fra vest.
Påklædning: Et par slidte sorte bukser med huller på knæene samt en for stor grå skjorte der er i stykker i bunden. Sorte praktiske sko.

Havde det ikke været for de utallige bump som vognen lavede ville hun havde sovet hele vejen. Hendes hænder var fastspændte med lænker der holdte dem stramt sammen. Hun sad med ryggen op af tremmerne og betragtede de andre fanger inden i buret. De fleste lignede stereotypen der burde sidde der. Tyve, mordere og andet afskum. Hun kom med en dyb indånding og løftede sine hænder for at tage sig til tindingen, inden hun så kunne se på sin hånd. Blod. Ham der havde fanget hende havde ikke været mild da han slog hende ud.

Det havde startet med at hun var taget tilbage. Hun havde brug for at komme væk fra den kælder. Selvom hun savnede Caedmon, så meget. Hun havde givet Assorian besked om at hun ville være væk i et par dage. Det ville så nok komme til at tage længere tid nu. Hun havde spadseret i gaderne og egentlig bare nydt at gå i de gader hun havde rendt rundt i så mange år. Men denne gang havde hun et hjem, en eksistens. Hun rendte ikke bare rundt uden mening. Hendes liv gav faktisk endelig mening. Men Moons gode natur gjorde at der var mange ting som hun ikke kunne acceptere. Især ikke hvis det handlede om uskyldige og folk der var for svage til at beskytte sig selv.
Så da hun så en skadet mand ligge på vejen og blive tævet af en anden mand følte hun at hun var nød til at gøre noget. I hastige skridt tog det hende ikke længe at komme derover, manden havde for travlt med at slå krøblingen til at lægge mærke til hende. Hun stoppede bag ham og smilte en anelse uskyldigt inden hun prikkede ham blidt på skulderen:” Undskyld mig… Men jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til at du tæver på en mand der knapt nok kan stå som det er… Og jeg er sådan set ret ligeglad med dit grun…” hun blev afbrudt midt i sin sætning da manden rettede sig op. Han var nu langt højere end hun havde forventet og agerede nu mest som et vildt dyr. Han vendte sig mod Moon og prustede inden han så bare udfordrede hende:” Så stop mig, lille pige.” Hun sukkede kort og trak på skuldrene.

KLONK. Hun blev revet ud af sine tanker. Det var endnu et bump på vejen. Hun lukkede sine øjne en anelse i og sank en klump. Hendes fingerspidser var blodige, det kunne man ane fra det svage lys, en mand der red ved siden af vognen holdte en fakkel. Hun åbnede sine øjne igen og drejede hovedet mod de andre fanger:” Hvordan har i fået jer selv i denne suppedas? Det ser ud til at vi skal sidde her i noget tid.” hendes stemme lød ikke ligeså munter og glad som den kunne have. Hun var ved at opsamle ny energi ved at nære sig på fangernes negative følelser:” Hvor er vi overhovedet på vej hen?” kom hun til at sige højt selvom det var et spørgsmål til sig selv.

af **Razor** Fre 1 Apr 2016 - 10:42

" This is bullshit. Nu kommer jeg for sent hjem. " lød en svag mumlen fra den lille fyr der blandt en masse andre som efter Razors mening sikkert var meget mere skyldige i hvad de havde haft gang i end han selv var. Razor tog aldrig skylden for noget - eller jo, men han så aldrig hvad han gjorde som noget forkert, selv ikke når det var et liv han var kommet til at tage. Det var noget af en bumpende tur, der var ikke mange der så ud til at være særlig tilfreds med situationen på nuværende tidspunkt. Razor selv var lidt i tvivl om hvad han skulle synes om det - han kom for sent hjem, hvilket nok ikke være godt eftersom han slet ikke var ment til at være ude til at begynde med. I sidste ende forstod han slet ikke hvad de ville have en slave med i fængsel for, hvis fængsel altid var hvor de skulle hen. - Men enhver ville da kunne se at han var slave, hans usle påklædning og halsbåndet om hans hals kunne umuligt afsløre andet.

" I know it's not surpose to be comfy, but... Geez, you could've atleast fix the road.. " sagde han så lidt før han rykkede på sig. Man sad ikke ligefrem godt sådan som det bumpede. Razor måtte bare forestille sig at hans røv var placeret på en pude i stedet for det hårde underlag. Han skævede mod en, som vidst i denne vogn var den eneste kvinde - medmindre selvfølgelig at en af de andre sad med et mandligt look men i virkeligheden gemte på en anden identitet. " I didn't do anything - men det er man for det meste i denne situation alene om at mene. Det er de der idioter bare for tykpandet til at kunne se, ærgerligt huh? - Vi burde næsten gøre deres arbejde en smule mere interessant. Det må være kedeligt sådan at transportere fanger rundt. You know? uden den mindste smule aktion " sagde han så bare lidt med et kort lille grin, smilet som blomstrede med grinet forsvandt ikke igen, kun et øjeblik da vognen igen blev slået ud af kurs af et ordenlig bump og han blinkede kort med øjnene og fik et øjeblik et noget så irriteret udtryk.

Udtrykket forsvandt dog kort efter og han rettede igen sin opmærksomhed mod kvinden der sad ikke langt fra ham, det var vel begrænset hvor langt man kunne sidde fra hinanden på så lidt plads som der var i den her vogn. " What about you princess? du ligner ikke en der burde sidde her? " sagde han så bare med et kækt udtryk i øjnene og lod hovedet tilte en smule på skrå. Han ignorerede en af de bæster der havde magten i denne situation da han råbte at der skulle holdes kæft. En ting Razor aldrig gjorde så hvorfor skulle han holde kæft nu? han nød at tale, det var hyggeligt og han havde en masse at sige.

af Gæst Fre 1 Apr 2016 - 16:00

Hun lagde hovedet en anelse på skrå da den lille fyr der sad mellem de andre fanger snakkede. Det var første gang hun hørte nogen tale på et andet sprog, og hun blev interesseret, dog kiggede hun ikke på ham. Hun kørte en hånd igennem håret, velvidende at blodet farvede hendes hår:” Det ser ud til at vi alle kommer sent hjem… Jeg kunne have været sammen med Caedmon nu..” sagde hun kort, det sidste blev til en form for mumlen for sig selv. Det irriterede hende grænseløst at hun var blevet spærret inde men hun beherskede sig. Intet godt ville komme ud af at lave tummult nu.
Moon vendte blikket mod ham da han begyndte at tale om at gøre noget ved det. Hun løftede en finger op til sin mund og tyssede kort på ham. Hun havde allerede i sit hoved planlagt hvad hun ville gøre, og at fortælle fyren det ville bare spolere det. Det var vel her at det ville blive handy at kunne sende tanker til andre. Hun rettede sit blik fremad og så ud mellem tremmerne. Træerne var begyndt at tynde ud i det, det betød at der ikke var længe til de ville være nød til at skifte vej.
Hun kom med en tung udånding og rettede blikket mod den vrede vagt:" Ingen grund til at være sur.. Du får alligevel dine penge når vi er spærret inde.." hendes tone var en anelse hånlig, hun fandt intet æreligt i at de behandlede deres fanger som skrald. Det resulterede også kun i at vagten trak sin stav og slog hende på skulderen gennem tremmerne. Hun havde ingen reaktion på hans slag.
"Jeg kan ikke klare at se de svage lide fordi en ussel mand syntes de skal trampes på.." hun så på sin hånd og drejede den mens hun inspicerede blodet:" man skulle tro at mennesker af den slags ville have en anden farve blod. Men de er præcist ligesom alle andre mennesker.” hun lænte sig tilbage og lod så sit hoved falde til den ene side inden et lettere højt knæk kom fra hendes hals, og gentog samme bevægelse til den anden side, med samme resultat:” Jeg rev hans ansigt i stykker. Så han for evigt kan ligne hvad hans sjæl repræsenterer.” sagde hun så kynisk inden et tilfredst smil bredte sig over hendes læber.
Vagten slog hende atter over skulderen, men denne gang greb hun fat i staven og så om på vagten:” Slå mig igen, og inden kan redde dig hvis jeg slipper ud af dette bur.” sagde hun faretruende mens hendes øjne skinnede en anelse. Hun var ikke den store spøgefugl lige nu. Faktisk i forhold til hvordan hun plejede at agere i situationer ville man mene at hendes personlighed havde taget et heftigt drej i den negative retning. Hun stirrede på vagten indtil han trak sin stav forbavset til sig:" Forresten, så hedder jeg Moon" sagde hun roligt og det var tydeligt at hun henvendte sig til fyren hun havde snakket med før.

af **Razor** Lør 2 Apr 2016 - 15:08

" Det virker som om at tale, er nok til at pisse staklerne af. Stakler - det er ellers det jeg er bedst til. " sagde han så bare med et lille grin. Selv de andre fanger i vognen virkede til bare gerne at ville have ro - ro til at kunne sidde og ærgre sig over at være blevet snuppet. Hvilken dyd det ville være at slippe ud af sådan et deprimerende selskab, der var intet sjov i at sidde med folk der havde ondt af sig selv. Razor rynkede kort næsen lidt af kommentarerne der kom flyvende rundt vognen. Dog forsvandt hans smil ikke på noget tidspunkt, tværtimod voksede det en smule da en af mændene besluttede sig for at slå kvinden gennem tremmerne. Det var ikke for at være uhøflig eller noget, men et smil kunne han ikke lade være med at have fremme når sådan noget skete - heller ikke hvis tingene gik ud over en som i dette tilfælde vidst var på hans egen side. " That sounds satisfying " sagde han så lidt før han skævede mod manden. " You should probably listen, hun virker ikke som en du har lyst til at danse med " sagde han så bare før han lod hovedet dumpe tilbage mod tremmerne bag sig. Han ville gerne ud, og han kunne fornemme at han ikke var den eneste der havde tænkt sig at gøre et forsøg. " Så du søgte hævn for en fremmed der var så uheldig at blive trampet på? gemte du mandens ansigt? eller ligger det og flyder elegant på gaden et sted? " han lod sit hoved tilte på skrå med et nysgerrigt smil om læben.

" Nice to meet you Moon, I think - maybe, you don't really seem like a nice person. Men sådan nogen kan jeg godt lide, så det er vel en god ting? right? Oh well, anyway! people call me Razor, men der er frit valg på alle hylder hvis du finder noget andet mere passende " sagde han så bare før han skævede mod kæderne om sine håndled. Det var vel ikke engang en nødvendighed at befrie sig selv for dem for at komme ud, alt det krævede var at komme ud på den anden side af tremmerne - spørgsmålet var bare lidt hvordan. " Mh... I have to pee.. " sagde han så bare lidt og vippede lidt frem og tilbage hvor han sad før han strakte sine ben lidt ud frem for sig, dog uden at sparke nogen ned. Han skævede dog så bare kort lidt rundt med et lille halv lusket smil om læben - ikke nødvendigvis fordi han havde nogen plan, men det behøvede folk jo ikke vide. Vagterne var alligevel dem der bemærkede det mest og sendte ham bare et koldt blik tilbage, hvilket kun fik smilet om Razors læber til at vokse yderligere.

af Gæst Søn 3 Apr 2016 - 23:22

Hun nikkede bare til det han sagde med at beskytte de svage. Det var det hun følte var hendes kald. Moon løftede dog øjenbrynet da han spurgte om hun havde gemt ansigtet:” Nej.. Hvis jeg gemte det var der en chance for at han kunne få det igen.. Jeg nåede at flå det i stykker inden vores ven her ude på hesten gav mig en omgang tæv..” Hun så kort på den lille fyr og slappede af i sine skuldre:” Du snakker meget. Det er rart..” konkluderede hun kort og holdte nu bare øje med vejen. Der var mange ord som han sagde som hun stadig ikke forstod, men hun gik ud fra at Razor måtte være hans navn:" Du snakker med en fremmed tunge jeg ikke forstår.. Det er interessant" sagde hun og så på ham.
Hun tog sig kort til munden inden hun begyndte at hoste blod op ud af ingenting. Hendes skuldre begyndte at ryste og det virkede som om at hun var ved at få et anfald, dog var det ikke slemmere end hun tvang det til at se ud. En vagte løftede hånden og fik vognen til at standse:” Vi må have hende ud så hun kan stoppe med det der!” sagde den ene vagt og de andre sagde ikke noget igen. Nogle af dem virkede en anelse forfærdet over hvor slemt det virkede.
Da de åbnede lågen til buret og begyndte at trække hende ud, gled to lysstråler ud gennem hendes skulderblade og greb vagterne om halsen, som fik dem til at udbryde smertefulde skrig, da det føltes som om at få en løkke af syre snurret rundt om halsen. Moon kravlede ud af buret mens strålerne tvang vagterne ned i knæ, den ene begyndte at blive blå i ansigtet, og hun slap dem først da de faldt om. Vagterne der havde siddet på hestene havde følt frygten trænge på og havde flygtet efter forstærkninger. Hun tørrede sin mund kort og drejede hovedet mod buret:” Kom ud inden de kommer tilbage med kavaleriet.” sagde hun blot og strålerne trak sig ind i hende så let som de var kommet ud. Hun gned sin ene skulder og ømmede sig kort da hun allerede havde været træt.
Hun så kort mod den lille fyr og åndede tungt ud:” Razor. Kender du vejen tilbage?” spurgte hun en anelse træt og kunne nu godt mærke at hun var nød til at hvile, ellers ville hun ikke kunne komme langt. Hun så frem og sukkede kort. De havde kørt længe, så Doomsville ville ligge kilometre væk fra vognen. Dog så kunne hun ikke undgå at smile, det var rart endeligt at være fri igen.

af **Razor** Man 4 Apr 2016 - 12:03

" Aw.. ærgerligt, det havde sikkert ellers været en fin væg dekoration " sagde han så bare med et lille grin før han overvejede det en smule nærmere. Sådan at have et ansigt hængende på væggen var vel fint nok. Han så intet i vejen med det, dog tænkte han også at det måske nok ville kunne komme til at stinke lidt hvis det hang der for længe - ikke yderligere lækkert, især ikke med en i forvejen følsom næse.

" Jeg kan godt lidt at snakke, det løsner musklerne i kroppen og giver sådan en dejlig klang i ørerne " sagde han så bare med et lille grin. Den dejlige klang var jo selvfølgelig en hentydning af at høre sin egen stemme, hvilket var en ting Razor holdt meget af. Hans stemme var vel i princippet heller ikke en af de der der ikke var til at holde ud at høre på - ikke dyb og mandig som han ellers selv godt kunne lide når mænd havde, heller ikke fin og feminin eller skinger - nej sådan en god mix max af det hele også måske en smule rug - det kom sikkert af at være slidt, netop fordi han snakkede så meget.

Lugten af blod var det første der ramte hans næse og kvinden havde med det samme fanget hans opmærksomhed igen, endnu mere da mændene reagerede på det og ville slæbe hende ud af vognen. Hvor dumme havde man lov at være? Razor valgte dog ikke at kommentere på noget som helst af hvad der skete eftersom han da i sekundet så det som en mulig flugt vej. Det blev også tydeligt for en hver at det havde været hvad kvinden havde i tankerne med det pludselig 'udbrud' - Razor fulgte med i alt hvad der foregik og var hurtigt på benene og ude af vognen da mændene var af vejen.

" That made me hungry! what are you? I must admit, that was bloody amazing " sagde han idet han sprang ud af vognen og lod sit blik hvile et par sekunder mod de tumpede vagter. " Curiosity... in this case stupidity killed the cat " sagde han så bare med et lille grin før han rettede blikket mod Moon som hun hed, igen. " Vejen tilbage? Æhmmm.. " siger jeg så lidt og et øjeblik stod han med blikket på hende men besluttede sig så for at tjekke omgivelserne. Der gik et øjeblik før hans sanser fandt vejen til noget velkendt, langt væk. " Prepare yourself for a loooong walk " mumlede han så kort lidt før han pegede i en retning, som var retningen mod hjem - men ikke ned af vejen de ellers havde kørt på, tvært imod sikkert en meget mere kompliceret vej som dog ville være kortere - desuden var det smarteste nok heller ikke at vade rundt på åben vej hvis der skulle komme nogen efter dem. Og en kompliceret genvej var i sidste ende bedre end at ende op i sådan et deprimerende bur igen.

af Gæst Man 11 Apr 2016 - 15:54

Hun tog sig let til skulderen og så lidt om mod Razor:” Du må helst ikke fortælle for mange om det jeg lige gjorde. Det er sjovest når de tror at jeg er en uskyldig lille pige..” sagde hun så og et glad smil bredte sig på hendes læber. Hun gik hen til en af vagterne og mærkede roligt på hans puls. Hun kom med en lettet udånding da han stadig trak vejret. Moon brød sig ikke om at tage andres liv og hun ville nok aldrig komme til at kunne lide det. Hun kom hurtigt i tanke om den gang i Assorians laboratorie og de to mennesker. Hun tog sig til hovedet og besluttede sig for at lukke af for mindet inden det påvirkede hende for meget.
Hun tog en dolk fra vagtens bælte, men besluttede sig for at tage bæltet med:” De er ikke døde, så det er ikke lige så etisk forkert som det kunne have været.” sagde hun roligt inden hun trak tasken af den anden vagt og kiggede i den. Et smil bredte sig på hendes læber og hun kastede tasken til Razor:” Mad. Det er godt at have med. Er du sulten?” sagde hun med et blidt smil inden hun kiggede i den retning han pegede.
”Noget siger mig at det ikke bliver en fuldstændig sikker vej. Gad vide hvad vi kunne støde ind i.” mumlede hun kort for sig selv inden hun roligt begyndte at begive sig i retningen hjemad, forhåbentligt fulgte Razor med så hun ikke bare skulle gå helt alene. Efter noget tid begyndte hun at nynne svagt for sig selv. Hendes muntre persona var lige så stille vendt tilbage og den seriøse havde gemt sig væk langt inden i hende.
Hun vendte blikket mod ham og lagde så mærke til hans beklædning:” Nå men, nu hvor vi kommer til at bruge et godt stykke tid sammen, så kunne du vel fortælle mig lidt om dig selv?” sagde hun i en munter tone. Hun var egentlig begyndt at blive ret nysgerrig på ham, også fordi han talte et sprog hun ikke forstod. Måske kunne han lære hende lidt? Hun trak et blad af et træ og holdte det mod ham:” Det sprog du talte før. Hvad ville det kalde et blad?” sagde hun så og lagde hovedet lidt på skrå.

af **Razor** Tirs 12 Apr 2016 - 14:15

" Deeeeeet skal jeg nok prøve at huske " sagde han så kort med et lille grin. Razor plejede nu ikke at prale af folk han mødte, hvert fald ikke med navne indgået, så hun skulle ikke være bange for at folk fandt ud af hvad hun egentlig var, eller hvad hun sådan lige kunne finde på at gøre. Det måtte hun selv have æren af at vise folk.
Han fulgte hende lidt med blikket da hun trådte hen til vagterne. " Det var måske ikke din intention at slå dem ihjel? du godt klar over de ville spærre dig inde til evig kedsomhed i et bur som helt sikkert ville stinke laaangt væk af ekskrementer fra tidligere fanger.. " sagde han så bare lidt med et lille grin. Razor selv så det ikke som et problem hvis vagterne rent faktisk måtte lade livet. De havde da selv bragt sig i den situation. Hvorfor have et job som dette hvis man ikke var klar på at dø når som helst det skulle være. Han greb tasken hun kastede til ham og lod kort blikket glide over den. " Jeg er altid sulten, men hvis det er begrænset hvad der er af mad må det nok hellere gemmes lidt, skulle jo nødig ende med at spise dig i stedet " sagde han så bare med et lille grin. Dog var det sandt, han kunne sagtens finde på det hvis han blev sulten nok - eller bare i det hele taget finde på det. Sult var egentlig ikke nødvendigt for at blive fristet.

Han lyttede til hendes mumlen og kunne ikke helt lade være med at smile. Hun gjorde klogt i ikke at stole på hvad han sagde. " Det ikke ligefrem fordi jeg har været her før, meeeen min næse fejler nu ikke noget og den siger den vej " han kunne kort ikke lade være med et sende hende et drillende smil. Det kunne sagtens være Razors næse bare havde opfanget et eller andet lækkert som var mere værd at undersøge end den egentlige tur hjem - man kunne aldrig rigtig være sikker på hvad han havde gang i. Razor fulgte dog bare hurtigt med da hun begyndte at gå, de kunne jo trods alt ikke blive stående der og sludre for evigt. Inden længe ville der komme nogen tilbage for at se om der stadig var fanger i vognen, hvis ikke - så ville de sikkert søge efter dem.

" Huh? mig selv? Men jeg er mig, der er ikke så meget at fortælle om mig " sagde han så lidt med en rysten på hovedet. Razor var ikke så god til lige at fortælle om sig selv, han var vel mere en person som skulle opleves - direkte spørgsmål hvor han ikke skulle tænke så meget var nemmere at svare på - dem var han trods alt også bedre til selv at stille. " Ummhg? det ved jeg ikke, det er vel bare at tale, et blad? øh.. Leaf? jeg ved det ikke. Har ikke tænkt over det på den måde før. " Razor undrede sig kort et øjeblik, han havde nu egentlig slet ikke tænkt over hvilket sprog han talte, han talte vel bare som han altid havde gjort - at der var forskellige sprog i hvad han sagde, nu han tænke over det gav det måske en smule mening. Hvad sproget var kunne han dog ikke svare på. " Hvorfor vil du gerne have folk tror du er en uskyldig en? er det fordi du godt kan li den reaktion folk har når du pludselig springer ud af din bobble? eller bare fordi du kan lide at være hemmelighedsfuld? Nogengange kan det vel være okay at folk ved at man ikke er til at spøge med? " Razor selv var vidst rimelig åben omkring at han var syg i hovedet. Det var ikke altid han viste det nej, men for det meste - lige nu var et heldigt øjeblik. Sikkert fordi han i sidste ende bare var glad for ikke at være låst fast i en vogn på vej til evig kedsomhed. Selvom han sikkert var tvunget i evig kedsomhed alligevel når han endelig nåede hjem - han kunne lige forestille sig hvor træls Jack måtte blive over sådan noget. Og et bur havde han da klar, så meget vidste Razor. Han rynkede kort næsen lidt ved tanken.

af Gæst Man 18 Apr 2016 - 16:46

Moon tøvede ikke et sekund inden hun hastigt svarede:” Deres liv bør ikke ligge i mine hænder. Jeg er ikke en gud, og jeg har ingen intention om at lege det.” til hans spørgsmål, hendes seriøse tone blev dog brudt op af et blidt smil. Så længe Moon kunne huske, havde hun aldrig slået nogen ihjel, selv hvis hun selv mente de havde fortjent det. Hun var ikke sikker på at hun ville kunne tilgive sig selv hvis hun nogensinde slog noget ihjel. Det var det der skilte hende og de andre skyggevæsener ad, derfor at mange fandt hende interessant. Hendes konstante kamp om at forblive dette gode væsen selvom hendes natur ikke bragte hende andet end vrede og sorg.
Skulle jo nødig ende med at spise dig i stedet. Hun grinte bare og så lidt frem mens hun var begyndt at gå:” Tro mig, du ville hurtig blive træt af det. Jeg har hørt at min slags burde være ganske smagsløse. Jeg tror man ville finde ud af hvordan det ville være at tygge vand..” sagde hun roligt og smilte let. Hun kunne nu godt lide denne del af skoven. Træerne var grønne og smukke, og foråret havde rigtig trådt til i netop denne del. Hun kom med et kort fnis da han sagde der ikke var meget at fortælle:” Alle har en historie. Du kunne fortælle mig om dit halsbånd..” sagde hun roligt og drejede bladet mellem to fingre, nu hvor hun havde pillet det af træet, ville de visne og dø. Hun tog en lille flaske op og hældte det roligt over bladet som pludselig fik liv i sig igen og blev mere stærkt i det:” Leaf. Hmm..” svarede hun blot.
Hun løftede det op i luften og betragtede det kort:” Det er godt at Assorian har forskellige eliksirer som man bare kan snuppe, han bemærker det aldrig..” sagde hun lavt for sig selv og lagde bladet i lommen. Det var helt klart et minde som hun ville gemme på. Hun så frem og syntes at kunne spotte noget i distancen, men hun var ikke sikker på hvad det var. Hun stoppede op og prøvede at finde ud af hvad det var der var længere fremme samtidig med at hun lyttede til Razor. Hun drejede blikket mod ham og smilte en anelse undskyldende da hun ikke ligefrem havde lyst til at svare på det. Men alligevel følte hun at hun var nød til det nu hvor han havde oplevet en snert af hendes indre person.
”Jeg er den person jeg er nu. Men jeg er syg. Syg i den forstand at jeg blev ændret for meget længe siden, længere tilbage end jeg husker. Den ændring har gjort at jeg konstant skal kæmpe med at forblive den jeg rigtig er frem for at lade den nye del overtage mig. Det lyder fjollet, men jeg føler mig ikke klar til at blive en ny person..” sagde hun så med en slags tomhed i stemmen, en tomhed der ikke kunne forklares med ord. Hun rystede kort på hovedet og smilte:” Jeg er dømt til at falde, men jeg holder fast med alt hvad jeg har.” sagde hun så og kiggede kort på Razor inden hun kiggede tilbage igen. Dog åbnede hun øjnene en anelse overrasket.
”Bloddæmoner.” var det eneste hun sagde idet hun hoppede over til et træ for at gemme sig, hun havde set hvordan de gik rundt og snusede til luften. Hun så ned af sig selv, dækket af hendes eget blod. Hun samlede nogle blade op og nulrede dem i vinden, hun havde læst et sted at det ville dække hendes stærke blodlugt, selvom hun ikke selv kunne lugte det. Hun så lidt op på Razor og kom med et kort smil:” Nogle ideer til hvad vi skal gøre?” sagde hun lavt og så afventende på ham.

af **Razor** Man 18 Apr 2016 - 22:54

Razor rynkede bare kort panden lidt, det var en underlig holdning at have til det. " Jeg forstår det ikke helt.. Det har vel ikke noget med gud at gøre at man slår ihjel? Så ville jeg da have været gud for længst og det er nok det sidste jeg er.. men.. det er sjovt, you know? at slå ihjel - jeg tror ikke rigtig du burde tænke så meget mere over det " sagde han så bare med et lille grin. Razor havde tit slået ihjel, lidt for tit. Hans fascination af døden havde altid været en smule for stor, men heldigvis havde han fundet nogen at dele den med på det seneste - det var desuden også sjovere at slå ihjel sammen med nogen end helt alene. Men det virkede ikke til at Moon her tænkte i helt samme baner som Razor.

" Oh.. How sad. Så må vi nok hellere gemme lidt på maden til det rigtig bliver nødvendigt, spiser du også mad? eller andre ting? du ved.. der findes mange ting man kan spise, men herre for eksempel - han spiser sjæle, det ret sejt - har ikke set det dog, men kan forestille mig at det er ret sejt. Sådan lige at slubre en sjæl i sig " sagde han så lidt med et lille grin. Det var fascinerende, dog synes han også at det virkede som en kedelig form for spise, ikke så meget at tygge i og det kunne vel ikke smage af så meget? Han spekulerede tit over hvordan en sjæl egentlig så ud, om der var forskel på sjæle og spøgelser.
Han rynkede kort næsen lidt. " Min historie " sagde han så kort lidt og pr refleks da hans halsbånd blev nævnt pillede han kort lidt ved det. " Jeeeg blev født og voksede mig gigantisk, eller - det var måske bare hvad jeg håbede på, jeg tror de droppede projektet på halvvejen " startede han så bare med et lille grin før han lod blikket glide frem hvor de nu end bevægede sig hen. " Mit halsbånd eeeer fra mit gamle hjem. Jeg blev fri for et par måneder siden! Yaaa! selvom det nu er hyggeligt at være kæledyr. Men kom til at slå dem ihjel så det sluttede, men så.. " han gik lidt i stå med sin sætning og lod blikket glide mod det Moon havde gang i med et blad i sine hænder. Hans hoved gled lidt på skrå. Fascinerende. " Assorian? hvem er det? er det en man burde kende? det burde man vel hvis det er en i besidelse af ting der kan gøre det du lige gjorde. Fantastisk! " sagde han så bare med et lille grin - han vidste ikke rigtig om det egentlig havde været noget der var meningen for ham at høre, men det tænkte han aldrig rigtig over - hvis folk sagde noget, selv hvis de hviskede det så lavt så man egentlig ikke burde høre det, så hørte han det for det meste alligevel og havde endnu en grund til at fyre ord af - noget han nød at gøre.
Han stoppede dog selv op da Moon stoppede op og virkede til at have fået øje eller fært af et eller andet. Razor selv havde måske været en smule uopmærksom på omgivelserne men så snart han rettede opmærksomheden ud var der noget noget i vente for hans sanser. Dog var det med det samme tydeligt for ham hvad det var - en fært han var meget vandt til.

" Du virker ikke syg, men synes heller ikke du skal blive en ny person - det ville da være ærgerligt sådan at smide dig væk og lade en anden komme til i stedet for. Så det var derfor du var helt " - han gjorde kort en vild bevægelse med armene. " i vognen? det var altså, vildt. Lidt mere af det og nam! Du kan holde fast i mig! så sker der ikke noget - forhåbentlig " sagde han så bare til sidst med et lille grin. Om det gav mening hvad han sagde vidste han ikke, nogen gange glemte han halvdelen af de ord han egentlig gerne ville sige, men kom til at sige det for hurtigt så halvdelen blev glemt inde i hans hoved.

" Vi kan spise dem! " sagde han bare hurtigt og fulgte Moon med blikket som hun forsvandt hen bag et træ for at gemme sig. Razor selv havde knap så travlt. Ikke det bedste træk - men han var som regel ikke bange og fandt altid mærkelige måder at snog sig ud af problemer på. Dog trådte han alligevel hen til Moon efter et par sekunder da de var kommet noget tættere på. " Ser man virkelig så dum ud når man fanger en fært? " mumlede han så bare kort med blikket mod de ubudne gæster - Razor havde aldrig selv tænkt over hvordan man så ud når man rendte rundt og gjorde sådan men nu så han det. Det så sjovt ud. Han måtte kort lige ryste på hovedet for at slå sig tilbage på sporet af hvad Moon havde spurgt om. " Oh, så du regner med mine fantastiske overlevelses evner? det ikke smart, jeg lever på held og det regne ikke ligefrem med sådan noget lige her. Du er den seje af os to, jeg kan ikke andet end lamme folk det du gjorde tidligere var incredible " mumlede han så bare med et lille smil om læberne. Moon slap nok aldrig for at høre om Razors fascination af hvad hun gjorde og kunne gøre.

af Gæst Man 16 Maj 2016 - 17:01

”Det er ikke så meget at være en gud. Men folk siger jo at det er guderne der bestemmer over liv og død. Så hvis man dræber som man lyster, så leger man vel gud?” sagde hun roligt og lagde så hovedet let på skrå. Hun klemte kort hånden sammen idet et skjult minde pressede sig frem. Hun sukkede kort og sagde ikke mere efter det før de var gået.
Hun rystede på hovedet til hans spørgsmål om hun spiste:” Jeg spiser hele tiden. Men ikke som andre væsener. Jeg lever af følelser. Jeg er sjæleløs. Et oplagt valg af kæreste for en incubus. Han ville aldrig kunne spise mig..” grinte hun let og rystede så let på hovedet:” Søvn, fødevarer, kulde, varme, luft, vand… Alle de ting der ikke påvirker mig. Men på grund af den person jeg engang var, er der stadig vaner der hænger ved.” forklarede hun så inden hun tog en dyb indånding, og så pustede ud. Hun kunne aldrig rigtig helt vænne sig af med at trække vejret. Hun følte at hun var lidt for magen til et kadaver, hvis hun begyndte på det.

Hun lyttede til hvad han sagde og grinte kort. Hun stod og fiksede bladet inden hun opdagede at han var stoppet med at tale. Hun så om på ham og tog bladet op af lommen inden hun drejede det let i hånden. Hun så på det inden hun så rakte ham det:” Du kan få det. Som et minde. Det vil aldrig dø og der skal meget til at ødelægge det. Så jeg vil råde dig til ikke at smide det væk. Det er ret sejt at have et blad der aldrig forgår.” sagde hun roligt og lagde så hovedet let på skrå da han virkede interesseret i Assorian:” Ah. Assorian Fáblo, skyggevæsenernes leder, Sean McGivens højre hånd, den store maestro som er general i Dragons Peak. Aldrig hørt om ham? Assorian er min far uden at rigtige være det. Hvis man kan være det..” klukkede hun kort. Det var ret sjovt at tænke over. Assorian havde egentlig ret mange børn, men det virkede til at hun var den han holdt mest af.
Hun så om på Razor og kunne ikke undgå at smile:” Du virker så glad hele tiden. Jeg misunder dig det. Du burde have mødt mig før… alt det her skete. Vi kunne have grint over de mest fjollede ting.” sagde hun en anelse sørgmodigt. Det irriterede hende. Hun kunne mærke hvordan minderne kravlede frem. Hendes hånd med den blodige kniv, kvinden foran hende med øjnene fuld af skræk og rædsel for den uundgåelige død der var hende i vente. Assorians blik, Caedmon… Hun tog kort en hånd op til hovedet og prøvede at slappe af. Hun trak kniven op og så på den.
“Du må godt spise dem hvis det er. Men vi bør nok være forsigtige. Disse væsener ligner monstre frem for noget andet” sagde hun let og drejede kniven let i sin hånd. Men hun satte den i bæltet igen, dette skulle ikke ende ud i at nogen døde. Hun så på ham og lyttede til det han sagde:” Held… Det er vel vores bedste odds. For jeg tror ikke jeg ville kunne…” hun stoppede sig selv i at tale da hun hørte lyden af snusen – lige bag deres træ! Hun sank en klump og stirrede en anelse ned i jorden. Bloddæmonen trådte tættere på træet og snuste arrigt til det. Pludselig slog den på træet og fik lavet et hul. En piben kunne høres fra det hule træ inden et stakkels egern blev flået ud af det. Moon tittede en anelse frem og observerede mens bloddæmonen flåede det lille væsen i stumper. Hendes egen indiskretion gjorde at så snart bloddæmonen tabte et stykke af det døde væsen, mødtes deres øjne. Moon sank en klump og tog blidt fat om Razors hånd.
På få sekunder stod resten af bloddæmonerne der, rundt om dem, med sultne øjne. Moon så på Razor, søgte lidt hjælp, en plan, et træk, bare et eller andet der kunne rede dem ud af at blive disse ækle væseners næste måltid. Hun gjorde ikke nogen form for modstand idet den ene pludselig langede ud efter hende og ramte hende på siden af hovedet. En dunken brød frem i hendes hoved og igen havde minderne lyst til at kravle frem fra deres skjul:” Razor. Spørg mig om mit første mord…” hviskede hun let, kun højt nok så Razor ville høre det.

// Ikke mit bedste svar, det beklager jeg :/

af **Razor** Lør 28 Maj 2016 - 12:13

Han var stille et øjeblik. Men også kun et kort øjeblik, før han så nikkede. " Det kan du vidst have ret i. Men så kan jeg da kun sige at jeg nyder at lege gud! det er jo en fryd i sig selv. " sagde han så bare med et lille grin. Gud eller ej, han fandt det underholdende at lege med folks liv. De betød intet for ham, ligesom hans eget liv heller ikke betød noget for dem. De skulle være velkommen til at gøre et forsøg på at slå en ende for hans, men han kunne ikke love at resultatet ikke bare ville vende sig til hans fordel og de selv måtte sige farvel til livet.

" Så du spiser i princippet mig lige nu? " spurgte han så lidt. Også selvom Razor ikke ligefrem var en person spækket med følelse, men hvis det ligefrem var det hun levede af kunne det da godt være der var et eller andet at komme efter. Han kunne dog ikke helt lade være med at grine over det hun ellers sagde - mest fordi der var sandt, det ville være et oplagt valg. Medmindre selv den incubus havde planer om at spise hende og måtte blive skuffet hver gang. Razor kunne slet ikke forestille sig et liv hvor 'normale' basale behov ikke var en nødvendighed. Han elskede dem selv, at sove, spise - trække vejret. Nogen gange ville det da være rart ikke at behøve det, men hovedsageligt så var han ret glad for det.

Han tog imod bladet med et fascineret blik og betragtede det stille i sin hånd. Dog lyttede han stadig til hvad hun sagde. " Sean McGivens.. Thats ringing a bell.. " sagde han så bare lidt med et skævt smil om læberne, og fik endelig fra revet sit blik fra bladet til Moon. " But Assorian I don't know. " sagde han så lidt med en rysten på hovedet. Han lød dog alligevel lidt som en man burde kende. - Men nu havde han da Moon inde på livet, så kunne det være der igennem hende kunne blive set fascinerende ting som bladet.
" Huh? hvorfor det? du er her jo nu, mon ikke du kan finde en smule fjollet frem i din fine lille krop - bare for min skyld? " spurgte han så lidt med et smil om læben. Der var vel ingen grund til at lade det ligge, Razor var altid frisk på at grine af fjollede ting - også ting som måske ikke var fjollet.

Han rettede dog opmærksomheden mod kniven som hun trak. " I don't think they taste that good " sagde han så bare lidt med et lille smil. Mange ting nød han at spise men han tvivlede på at dæmoner var noget hans smagsløg ville synes om - hvor sulten han så end var, men tanken var ham alligevel underholdende.
Han stod helt stille som Moon selv gik i stå midt i sin sætning. Der var ingen tvivl om at de kunne lugte dem, selv på lang afstand så at det ikke ville kunne det på den anden side af træet ville være en umulighed. Dog lød det til at have været noget andet der først havde fanget deres opmærksomhed. Hans blik flakkede lidt ned mod Moon hånd som tog hans. Der gik ikke mange øjeblikke fra det lille egeren måtte lade livet - til at de så ansigterne på bloddæmonerne som helt sikkert mente at de to unge væsner skulle samme vej. Han kunne et øjeblik ikke lade være med at spekulere over om Moon overhovedet kunne dø, hvis man ingen sjæl havde var man så ikke en smule død i forvejen? - Han lod kort blikket lande på kvinden ved sin side. Hun så for ham nu meget levende ud.
Han skulle lige til at drive til handling da Moon fik et slag, et tydeligt kraftigt et af slagsen. Han knurrede kort og skævede mod personen bag slaget - et slag som tydeligt havde fået resten af dæmonerne i et gear der virkede en smule brutalt, blottede tænder og knyttede næver. De så sulte ud.

Han lyttede og alligevel da Moon sagde noget og han rynkede kort panden en smule. " dit første mord? hvordan var dit første mord? " spurgte han så bare lidt. Egentlig ikke fordi hun havde bedt ham om det, men netop fordi hun sagde det havde det gjort ham nysgerrig på det. Dog en smule undrende. Det var ikke rigtig tidspunktet til historie fortælling - og alligevel kunne det vel være meget godt med noget at samle tankerne omkring når de skulle slagte bloddæmoner. Også selvom den styrke der stod foran dem var helt utrolig og det ville kræve et mirakel hvis de skulle slippe levende fra det.
Han undveg slaget fra en arm der kom mod ham, men måtte så i stedet tage mod et spark fra en anden. Dog var han hurtigt til at bruge skubbet til at komme væk inden han væltede. Det var ikke det smarteste at være placeret i en cirkel af dæmoner der knap skulle blinke med øjnene for at rive deres lemmer fra hinanden. Razor havde ikke tænkt sig at dø denne dag, så han ville gøre hvad han kunne for ikke at få det til at ske. Dog ville det kræve hjælp fra Moon - om ikke andet ville et flugt forsøg blive nødvendigt. Han kunne håbe på at hun havde nogle tricks oppe i ærmet som ingen havde set komme, mest for at give dem et forspring - at tage kampen op ville nærmest være selvmord og det var der vidst ingen af dem der havde planer om. De var lige sluppet væk fra en evighed bag tremmer og det var ikke noget der skulle gå til spilde. Verden var da ikke færdig med dem endnu - de havde alt for meget at byde på. Det mente Razor hvert fald selv han havde og af hvad han havde set indtil nu af Moon, så var hun heller ikke i den dårlige ende.

af Sponsoreret inhold

So what are you in for? - Razor

So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor

Sv: So what are you in for? - Razor