As I said... (Razor)

Nok med alle rejser! Der var ingen begrænsning på hvor mange steder han havde været og nu var han hjemme igen, i hans egen by. Han havde været hjemme en lille uge, en tid der hovedsageligt var gået med at sove eller få styr på det arbejde han havde forsømt eller af gode grunde ikke havde kunne tage sig af, fordi han havde været på farten. Tøjet var let, for det var sommer og solen havde skinnet hele dagen. Aftenen var lun og man kunne mærke hvordan vejen og de omkringliggende huse afgav varmen igen. Derfor var Sean ikke klædt i mere end et par lette sko, nogle løse sorte bukser og en matchende sort skjorte. I dette tilfælde, var skjorten åben ved kravebenet.
Han var taget i byen tidligt. Denne gang ikke for at arbejde, ikke for klanen, ikke for mad. Helt alene havde han fundet vej til et af byens værtshuse.
Det betød han på nuværende tidspunkt allerede var beruset og i godt humør. Han havde lagt sine bekymringer fra sig. Han havde danset, han havde drukket, han havde engageret sig i samtaler med folk han før end ikke ville hilse på. Det var sjovt, fordi det var så længe siden sidst. Hvornår havde han sidst bare droppet fornuften og taget en tur i byen? Alt for mange år siden. Fordi han havde været alene, fordi han havde haft ansvar eller arbejde at se til. Men ikke længere.
Hans klan kunne klare sig uden ham en nat. Han havde ingen at stå til ansvar for, ingen der ventede på ham, for så vidt han vidste var Lori ikke hjemme for tiden. Han havde valgt at ignorere at han kom alene.
I hans nye beruselse og lyst til at nyde livet som den unge mand han ikke var, havde han sendt nogen hjem til sig. En anden ung mand, der havde fået nogle mønter i hånden.
"Hent min ven. Vend tilbage med ham"
Razor. Den eneste der han så ofte, den eneste han snakkede med ofte, den eneste der hele tiden blev omkring ham. Fordi Razor arbejdede for ham? Måske. Fordi Razor var tilfreds med hvor han boede, hvor han tilmed kunne lokke Reign med ind? Måske. Sean vidste det godt. Han var en spion, mon ikke han vidste hvad der skete i hans eget hus!
Og lige nu...
Lige nu skulle Razor være med. Om han så skulle tvinge alkoholen ned i halsen på den spinkle fyr.
"Hvis han spiser dig smager du goooodt!"
Med de ord blev den unge fyr skubbet ud af døren, ud i den friske aftenluft.

Han havde danset tæt med nogle kvinder. Kvinderne slangede sig op og ned rundt om ham, sørgede for han mærkede deres former mens de dansede æggende. Det var tydeligt hvad kvinderne håbede på, for Sean var både yderst tiltrækkende og rig. Han havde tidligere givet drinks til flere på værtshuset. To ting kvinder som regel slet ikke kunne stå for!
For Sean var det et rent tag-selv-bord. Hvem skulle han spise? Den lækre blondine? Den frække brunette? Eller måske den temperamentsfulde rødhårede?
Hans hænder gled ned langs brunettens sider foran ham. Hans næse forsvandt ind mellem hendes lange lokker som han indåndede hendes duft og vuggede med til dansen selv. Sean var hurtigt blevet centrum for den fest der var startet denne aften, hans gode stemning havde snart bredt sig til hele rummet og så godt som alle så ud til at have en god tid.
Da nogen snakkede til ham, så han over mod personen med øjne der var mere eller mindre slørede af alkoholen. Men selv fuld fungerede hans hjerne hurtigt og han genkendte hurtigt Razor. Hendes ene hånd forlod kvinden foran ham og greb Razor i den ene skulder. Han frigjorde sig fra kvinderne, uden at tænke på hvordan de ville tage det, og skubbede Razor med sig over mod baren. To af kvinderne fulgte med og som Sean endte op af baren, slangede deres hænder sig op over hans overkrop og legede med knapperne til hans skjorte.
"Hvad? Oh...Jeg ved det ikke engang længere!" forsikrede han Razor. Hvem bekymrede sig om hvad det var, så længe det smagte forholdsvis godt? Han var tilmed blind for at manden bag baren sikkert fyldte det dyreste på ham, efter han opdagede at Sean havde penge og ikke var bange for at bruge dem.
"Så du åd ham? Det er lige meget. Hvad vil du have? Som din chef forlanger jeg du fester med mig i nat!" forlangte han og rakte hen over disken for at få opmærksomheden, uanset om bartenderen havde travlt med at servicere andre.
"Halloooo! Jeg vil købe noget mere! Tving mig ikke til at komme ind der og spise dig!"
Han var ligeglad med om nogen hørte ham. Men ingen kiggede. Nogen af de nærmeste smilte...I den tro Sean jokede.
Det var ikke tilfældet. Sean var klar på at tage manden lige her, lige nu, hvis han ikke letterede røven.
"Så...Du har sikkert nydt at have huset til dig selv, ikke?" Seans halvhjertede forsøg på at spørge Razor hvordan han havde haft det på det sidste.

Han viftede med hånden lidt længere, til han følte han blev træt. Armen landede tungt på disken og Sean tog en dyb vejrtrækning, før han sank yderligere sammen med overkroppen ind over disken. Han drejede hovedet og så hen mod Razor et øjeblik. I øjeblikket var han lidt for fuld til at bemærke alle de små fancy detaljer og han havde ikke bidt mærke i at Razor måske var lidt forandret.
"Livsødelæggende? Dem tager du altid på..." bemærkede han i en neutral stemme. Han havde ikke helt sindet til at spørge ind til det lige nu, men hans hjerte legede lidt med Razors sætning og han ville uden tvivl formå at huske den senere. Når han var i stand til at tage sig mere af det. Han havde ikke kaldt Razor herned for at være en partykiller!
Han tog sin hånd op foran sit ansigt. Med alle 5 fingre strakt ud foran sig prøvede han at huske hvor mange steder han faktisk havde været. Med den anden hånd tog han fat om sin ene finger.
"Jeg har væææææret...I....Øhm...Dragons Peak...Og..." Han tog fat om en ny finger og afslørede en fantastisk kontrol over sin motorik trods alt.
"...Aquener...Thorban...I skoven..."
Han stoppede med at remse op, selv om det ikke var til at sige om det var fordi han var færdig...Eller fordi hans nye drink stod klar foran ham. Efter at have smidt nogle mønter til betaling løftede han sit glas og tog en stor tår. Modsat Razors var hans ikke et lille glas, men et større med en væske der dog næppe var lige så stærk som Razors.

Han lagde faktisk slet ikke mærke til pigerne. Han elskede opmærksomheden og tog altid imod den, men fordi han lige nu drak og var fuld, var det begrænset hvor meget opmærksomhed han havde på deres vandrende hænder. Da han havde lænet sig ind over disken, havde kvinderne dog mere eller mindre givet op, måske med den tanke at Sean nu var for fuld til at underholde. Sean stod nu med en åben skjorte og viste den muskuløse overkrop frem i al sin pragt...Og han vidste det ikke engang. Var ikke bevidst om det.
"Det ved jeg ikke...Meget?" foreslog han, som om det i sig selv var en måleenhed.
"Du ved Razor...Du er...Den eneste og nærmeste ven jeg har lige nu okay? Alle de andre er..." Han viftede med den ene hånd.
"...Over det hele. I skoven eller i andre byer eller døde eller hvad de nu vælger. Oooohhh! Vi burde helt klart lave noget sjovt!" Hans øjne udvidede sig lidt, som det gik op for ham at de burde lave noget sjovt.
"Jeg har en anden drikkepartner...Caroline...Vi slår altid ihjel sammen når vi fester. Vil du være hende for en aften?" foreslog han så. Tydeligvis var den eneste slags sjov han kendte...Drab eller sex. Der var ingen blide lege derimellem.
"Du er totalt hende i aften! Jeg mener...Hun er højere...Helt anden hårfarve...Viiiirkelig stærk vampyr...Men det kan du!" automatisk gled hans hånd ud efter Razor igen.

Hans hånd fandt aldrig Razors skulder og i et øjeblik gled hans øjenbryn ind mod hinanden, som Sean undrede sig over om han havde taget fejl af afstanden eller om Razor bevidst undgik ham? De var ikke fremmede til hinanden. Som en incubus var erotik og intimitet det første han gik til. Det han kendte bedst og altid opsøgte. Også hos Razor. Ikke på samme måde, men de havde da delt seng nogle gange efterhånden...Eller...Seng og seng. Hvor de end var på de pågældende tidspunkter. I stuen, i køkkenet, i kælderen, på loftet, i haven...Der var mange steder i et hus så stort som Seans. Han elskede kontrasten mellem hvor spinkel Razor så ud og det at fyren faktisk kunne holde til en hel del. Han kunne være så vild, som han havde lyst til og Razor reagerede sjældent med andet end lyst. Det eller han var god til at fake det?
Han var ligeglad med hvad der var sandheden, for Sean havde det fantastisk både under og efter. Hvorfor skulle man også kun holde sig til en person hele livet? Der var for mange folk i verdenen til den slags! For mange potentielle og fantastiske sexpartnere!
Hans smil voksede til unaturlig størrelse, som Razor gengældte hans kommentar om at være en blond vampyr for en nat. Han havde ikke set Caroline så længe, at man kunne glemme hun eksisterede. Men sådan var det med de fleste af hans såkaldte venskaber.
"Hm?" Han henvendte sig til Razor igen, efter han havde stået og dagdrømt lidt...Eller hed det nattedrømt? Pfff!
"Behandle dig som hvad? En magtfuld vampyr? Aldrig. Du er er Razor" Han blinkede et øjeblik, før han en sidste gang lænede sig ind over disken, der var kølig mod hans varme brystkasse, for at få bestilt en sidste drink efter Razors ønske.
Flere mønter blev leveret til gengæld for væske. Sean drak hurtigt sit krus fra før færdigt og det næste - omend en væske i langt mindre mængde - røg også hurtigt ned.
Razor måtte drikke lidt hurtigere hvis han ville følge med, for Sean havde allerede skubbet sig fri fra disken og stavrede mod udgangen. Eller vent! Ohhh vent...Naaai, det gik ikke. Man kunne ikke slagte et helt værtshus kunne man? I et øjeblik stod han midt i rummet, som han prøvede at vurdere muligheden for hans nye ide. Til sidst måtte han ryste på hovedet, selv om det næsten kostede ham hans balance, og fortsatte mod døren.
"KOM MED!" forlangte han over den ene skulder, uden rigtig at vide om Razor faktisk allerede var med eller ej. Måske så folk helst ikke han gik, men de fleste havde forståelse for hvis nogen gav op for den nat. Hvis Sean overvejede det, ville han nok nå den konklusion at folk troede han ville gå hjem nu. Men de skulle bare vide!

Ude i den friske luft trak han vejret dybt og holdt balancen ved hjælp af en hånd mod den nærmeste mur. Luften var kold herude i forhold til indenfor, men Sean kunne næsten intet mærke. Der var en kirke i horisonten og han huskede svagt alle de episoder han havde haft i nærheden af en kirke. Ritualer og møder, folk der slog en aftale af med ham - med djævelen? - i deres egen kirke. Åhhh! Det havde været sjovt. Der skulle de hen!
"Razz...Er du reli'øs?" Et par talefejl var opstået, som han prøvede at få tungen til at frigive de ord han skulle bruge. Han rystede svagt på hovedet.
"Jeg har slået ihjel i kirker...Oplevet ritualer i nærheden af mørkets kirke. Kom!"
Der skulle de hen nu!

Han skar en svag grimasse og trak på skuldrene, som han begyndte at vise vej gennem byen. Hvor skulle de hen? Den vej? Ah! Alle veje hang sammen på den ene eller anden måde. En omvej, hvis de gik forkert, ville nødigt ødelægge hele aftenen. Det var også nat! Det var der kirken var mest aktiv. Den mørke af dem.
"Jeg kan knap nok huske..." brummede han eftertænksomt. Det tog den dobbelte tid før hans tanker rigtig kom nogle steder i nat.
"...Noget med...Men faktisk...Måske var det mere en kirkegård? Et ritual der ændrede min evne. Før kunne jeg gå ind i hovederne på folk og ændre deres opfattelse af verden. Nu kan jeg kun styre...En eller anden...døds-kraft i folk. Lave zombier...Jeg mener...Hvor praktisk er det lige?" Han smilede til Razor.
"Tror også der var noget med...Nille...Engang. Bundet til hende...Men jeg kan heller ikke heeelt huske om det var i mørkets kirke..."
Nille. Han havde slået hende ihjel og alligevel var hun vendt tilbage. Men nu havde han ikke set hende i lang tid. Godt det samme, for de kunne faktisk ikke lide hinanden.
"Razor! Du må aldrig indgå i et ritual med mig...Folk forsvinder bagefter!" udbrød han pludselig. Det var sandt. Alle...Nille, Delilah...De havde alle været med i nogle ritualer han havde været udsat for og de var alle forsvundet bagefter. Han havde ikke set nogle af dem siden!

De kom på en eller anden måde videre igennem byen uden at fare helt vildt vild og for Seans vedkommende uden at falde eller gøre unødige stop - andet end da han måtte lette sin blære i en gyde. På det punkt var han stadig irriterende menneskelig. Alle skulle vel tisse før eller siden!
Kirken var mindre end kirkerne for Elona'dal, fordi det var ildeset at tilbede mørkets gud, Del'sharka. Der var ingen høje tårn, men mere en stor og flot bygning. Man skulle helt tæt på for at se mærkerne og symbolerne efter den forhadte religion. Måske ville de fleste gå forbi den uden at ane uråd, men Sean kendte byen og vidste hvad der skete inde i bygningen.
Døren var låst. Men der var lys i nogle af vinduerne. Han rakte ned i sine lommer og ledte tydeligvis efter noget...Lidt efter trak han en dirk frem og satte sig på hug...Og faldt ned og sidde. Han kæmpede sig op på knæ og så begyndte den langsommelige proces med at dirke op i fuld tilstand. Nogen han kunne klare med et snuptag på en normal dag.
"Så lille, så dyb" bemærkede han endelig, som om han først nu kom i tanke om Razor kunne få så dyb en stemme.
"De elsker blod og ofringer, så at slå ihjel derinde er vel næsten kun en god ting. Måske tror de vi er guder? Mørkets væsener!"
Han grinte svagt for sig selv.

Han trak på skuldrene. Han havde ikke bedt om nye evner, de var kommet efter en ritual han ville redde Delilah fra. Han var endt i midten af cirklen og havde modtaget ritualets...Hvad end det nu var beregnet til at gøre. I ritualet for at blive en archdemon havde han været i en anden verden...Måske...Eller noget. Og skyggerne havde sat sig i hovedet på ham og snakket til ham. Paranoia, måske. De ville have ham til at gøre ting og de havde påvirket ham nok til at han fik en ny evne. Han kunne ikke forklare det og hvis han prøvede, lød det som om han havde mistet sin fornuft. Men han var sikker på de havde været der! De talende skygger! Han havde hørt dem. Talt med dem. Men nu var de heldigvis enten væk eller bare stille. Han mærkede dem ikke længere. Måske havde de indset at han ikke ville gøre som de forlangte, at han var sin egen herre!
"I forhold til mit arbejde...Passede den anden evne mig bedre" brummede han blot.
"Jeg kan ikke bare skifte evne, Razor...De færreste kan. Det er ikke sådan at man bare ønsker sig en anden evne og så får man den serveret..." han forstod slet ikke Razors forslag. Så ulogisk.

Han var måske lidt langsom og fuld, men til hverdag ville han kunne gøre det i søvne. Derfor irriterede det ham også da Razor skubbede ham væk og overtog det. Han var så tæt på bare at sparke døren op, var det ikke fordi Razor lige havde låst den op og det ville ødelægge deres måske knap-så-lydløse ankomst.
"Hey! Jeg kan sagtens den slags. Jeg har arbejdet med det inden du overhoved blev født!" forsvarede han sig. Måske gjorde det lidt ondt på hans stolthed at Razor påstod der var noget han ikke var god til. Det passede ikke! Han kunne sagtens.
Han sendte Razor et smil, der intet lovede, før han fulgte efter indenfor. Gangen de trådte ind i var mørk. Sean kendte ikke så meget til udformningen af kirkerne og valgte bare at gå ned langs gangen uden at vente yderligere. Selv hvis de blev opdaget kunne han bare slå dem ned. Ingen kunne rigtig holde ham tilbage. Fordi han havde så meget fart på og endnu var beruset, faldt han en smule ind mod den ene væg. Hans fingre famlede mod en kant af et eller andet...Og pludselig faldt det ned fra væggen. Et maleri eller billede, vist. Pyt. Med en hånd på væggen risikerede han ikke at miste balance igen.
Det første rum han trådte ind i var vist et lille kontor. Væggene var pyntet med mærkværdig og makaber kunst, bordet var sirligt ordnet med mapper til papirerne. Til hverdag ville Sean måske have interesseret sig for den slags, men på nuværende tidspunkt var det nok det mindst interessante.
Han pressede videre. Der havde været lys i nogle af de øverste vinduer, så da han fandt en trappe gik han op af den. Stemmer...
Pludselig stod han ved et rækværk, der forhindrede ham i at falde. Begge hans hænder greb fat om det hårde træ. Under ham var der nok et fald på et par meter. I loftet hang et par store lysekroner med lyskrystaller i og nedenunder ham...
Nedenunder ham var natten tilbedelse af mørkets kræfter vist gået i gang. Midt i rummet stod et stort alter. Det var mørkt at gammelt blod og luften havde en sødlig og metallisk lugt. De var ved at ofre et eller andet, men Seans øjne løb lidt i vand af fuldskab og han kunne ikke rigtig fokusere. Var det et dyr? En person? Hvem bekymrede sig om den slags...
De stod alle i sorte kutter. Mænd og kvinder. Der var en let messen, der virkede helt søvndyssende. Gulvet var tegnet op med sære tegn i blod.
Ville de...Have sex på deres offer? Sean fandt sig selv håbende.
"Piiiist! Razor!" han ville være stille, men han fejlbedømte og hans stemme rungede svagt i rummet. Der blev pludselig stille. Sean opdagede det ikke til at starte med.
"Kom her! Se! De leger hernede! Skal vi spørge om vi må være med?"

Han holdt godt fast i træværket for at undgå at miste sin balance. Kunne han selv bare hoppe derned? Han var usikker. I hans nuværende tilstand ville han nok mere falde end hoppe. Desuden havde han ikke Razors medfødte adræthed. At humpe rundt med et brækket ben de næste par uger tiltrak ham ikke det mindste. Folkene i kutterne virkede tøvende, som om de heller ikke helt selv vidste hvordan de skulle behandle denne situation. Skulle de starte forfra? Var forstyrrelsen god eller var de fremmede der med dårlige intentioner?
Eller. Det var i hvert fald de ting Sean forestillede sig de tænkte.
Han havde stået der alt for længe. Razor ville for længst være endt nede på gulvet, midt i deres blod-symboler. Sean så sig omkring efter en trappe ned...Der var en, ikke? Skulle han gå tilbage igen og lede efter en dør ind til rummet?
Han vendte sig for at finde en...Snublede over sine egne fødder...Forbandede sig selv for sin nye klodsethed, da han med sin fulde vægt faldt ind mod træværket og det gav efter bag ham. Fri fald!

En archdemons krop var ret stabil og tæt bygget sammen. Musklerne og knoglerne var som de plejede, men en archdemon blev stærkere end den ordinære dæmon og det krævede at kroppen selv kunne holde til det pres. Derudover havde Sean prøvet at falde mange gange. Heldigvis reagerede hans krop automatisk og han vendte sig i luften så han landede på siden og undgik at få et træsplint i maven eller i ryggen. Forhåbentlig undgik han at slå sit indre til blods samtidig. En usynlig, men smertefuld død.
Det larmede en del og Sean stønnede af smerte som han landede tungt og langt fra elegant. Han stønnede og kæmpede for at vende sig. Træet var faldet omkring ham og det det faldt larmende hen over gulvet som Sean vendte sig.
Avavav...
Selv om måske var landet meget godt og alkoholen i princippet burde fjerne noget af smerten...Havde faldet også fjernet det værste af hans påvirkning og han var langt mere klar i hovedet nu. Han var landet hårdest på sin ene arm og den gjorde ret ondt. Han havde nogle splinter i den ene hånd og han havde så ondt i siden...Var landet oven på et stort stykke træ...Fuck...
Han trak vejret dybt og formåede at vinke af Razor...Vent, han var ikke blevet ramt vel?
Han lå på maven nu, halvvejs på alle fire, mens han kæmpede for at komme op igen. Han prøvede at sende de kutteklædte folk et smil. De havde fjernet sig, men ingen kom løbende for at hjælpe.
"Hey...Ah...Shit...I ved...I burde virkelig få det fikset..." Han vinkede op mod det ødelagte træværk. Det gjorde ondt i siden på ham hver gang han prøvede at trække vejret, hvilket fik ham til at lyde forpustet.
Han var da kommet ned.

Han havde vist også slået hovedet. Ham smagte blod på sin tunge. Bidt sig? Han kunne ikke rigtig overskue det. Han kunne ikke helt overskue hvor meget han var kommet til skade, måske også fordi han stadig var påvirket til en eller anden grænse. Det gjorde ondt over det hele...Men han kunne kæmpe sig op på alle fire og var godt på vej til at komme helt op og stå. Hans blik gled over til Razor og det slog ham langsomt at han faktisk havde været mere bekymret for om han var faldet oven på ham end om han selv var kommet til skade. Hvad havde han ikke snart selv overlevet, trods alt?
Han stønnede svagt i smerte og lod en hånd glide ned over sin side for at sikre der ikke var åbne sår eller andet upraktisk i den stil. Han fandt intet end ømhed. Tilfreds rettede han sig mere op.
"Taktak...Jeg lever"
Det var sødt at Razor var så bekymret. Eller hvad man kaldte det. Måske skulle han tage ham på alteret bagefter de havde taget sig af disse hætteklædte tingester?
Jah. Incubus. Sex indgik altid i hans tanker på den ene eller anden måde. Og hvad var sjovere end at gøre det i et bad af blod? Ud over de ville se sindssyge ud når de gik hjem og folk netop ville tro de havde været del af et massemord. Haha!
Han vinkede over mod de kutteklædte, hvor en af dem endelig havde fjernet sit hætte. En ældre kvinde. Lederen måske? Hvis de havde sådan noget? Det var i hvert fald hende der modigt tog et lille skridt frem.
"Hvad laver I her? Er I klar over I forstyrrer et vigtigt ritual til vores Hellige Fader, Mørkets Fyrste, Del'sharka?" hendes stemme var skinger og skarp. Som en kniv i øret. Fuck hun var irriterende.
"Razor...Kan du ikke lige..." Han viftede over mod damen. Han skulle lige have komme sig lidt...Men mon ikke Razor kan få hende til at holde mund?
"Jeg skal nok deltage...Jeg skal bare lige...Auv..." Han rettede sig helt op og rullede lidt med skuldrene. Snart ville han bukke sig ned og selv udvælge et stykke træ til våben.

Han lod Razor gå amok. Det var fyren så god til, så hvorfor ikke? Stedet var alligevel beregnet til blod og ofring. Så kunne Razor bruge lidt af sin energi og sin evige trang til at flå folk fra hinanden. Det var praktisk kende sådan en! Til når man...Skulle have folk flænset!
Sean var kommet helt op og stå nu, med et spids stykke træ i hånden. Han vejede det lidt, før hans blik for et øjeblik bare fulgte Razor i hans leg. De andre kutteklædte...Nogle af dem løb, nogle af dem blev vrede og ville lege.
En af dem kastede sig imod ham og Sean kvitterede ved at bore træet ind i maven på vedkommende. Nu de var her kunne han lige så godt spise, ikke? Han var ret ligeglad om det blev en kvinde eller mand.
"Vi er jeres guder! Buk for os!" foreslog Sean drillende. Hans dybe stemme rungede i det højloftede rum. Lugten af blod voksede hele tiden. Sean havde haft sin tid med tortur, men for at være ærlig havde han altid haft mere succes i at gøre tingene på sin egen måde. Ofte var blot hans tilstedeværelse nok og ellers kunne han som regel bede andre om at udføre arbejdet.
Han greb ud efter en ung kvinde, men fik kun fat i kutten. Det gjorde intet, med et hårdt ryk trak han hendes skikkelse bagud, til hun faldt ind i hans stærke arme. Han havde allerede været ved at flå tøjet af hende med sine blodige hænder, da han opfangede...Et eller andet. Kvinden slog ham i den allerede ømme side og han slap hende med et svagt støn, der fik ham til at knække sammen...
Og undgå det stykke træ der fløj mod ham. Fordi han endnu var påvirket, bemærkede han ikke så mange småting i sine omgivelser som han normalt gjorde. Dette var i det hele taget nok ikke hans aften, hvilket han måske selv ville have konstateret, var det ikke fordi han ikke var bevidst nok til det.

Han rettede sig snart op igen, stadig med stykker af kutten mellem sine fingre. Han smed det fra sig...
Kun for at nå at snore rundt og gribe et stykke træ, der havde været centimeter fra at slå ham i ryggen. Kvinden fra før var åbenbart ret hårdfør. Hun ville hellere slås for sit liv end løbe for det.
"Vil du ikke hellere slå en aftale af med en dæmon?"
Sean prøvede at gøre noget sjovt ud af det. I stedet blev det en hive kamp. Kvinden holdt fast i træet, som gjaldt det hendes liv, med begge hænder. Sean holdt med en af sine. De hev begge to i træet, men kvinden blev ved at blive hevet et skridt tættere og tættere på Sean.
"Ah...Jeg orker ikke det her!" brummede han pludselig utålmodigt og med et hånd skub slap kvinden træet...Og faldt baglæns over mod Razor og hvem end han var ved at flå fra hinanden. Hun ville uden tvivl falde ind i dem, medmindre de af en eller anden årsag fjernede sig.

Kvinden var faldet ud af hans rækkevidde. I et øjeblik stod Sean bare og studerede hvordan kvinden faldt ind i dem, hvordan manden landede oven på Razor...Og hvordan Razor virkede helt panisk ved den pludselige tæthed. Panisk for at være fanget under en anden mand? Nej, også da nogen greb fat i ham bagefter. Måske burde Sean hjælpe fyren, men han var alt for mystificeret. Så han havde ikke forestillet sig det...Der VAR noget galt med hans slave. Hvad? Og ikke mindst, hvem var ansvarlig? Var det det dumme menneske, der havde ødelagt ham? Han måtte undersøge det nærmere senere. Det gik ikke han ikke længere kunne være tæt på Razor eller røre ved ham, hvor og når han havde lyst.
Nogen faldt ind i ham bagfra og forstyrrede ham i hans rolige tanker. Med sin nye klarhed, tildels fra faldet og nu fra kampen og indsigten at noget var galt med Razor, greb Sean bagud og fik fat i håndleddet på en eller anden ung mand. Han greb fat om hovedet på den unge dreng, af udseende ikke meget ældre end Razor faktisk, og vred nakken rundt i et voldsomt ryk. Ingen mad lige nu. Han havde for meget at tænke på.

Han følte ikke særlig fuld længere. Han kunne stadig mærke det dunkede svagt i hans baghoved fra alkoholen og hvordan det truede med at sløre hans tanker hvis han lod det. Men han lod det ikke. Lige nu havde Sean kontrollen.
Der var ikke flere fisk at slå ihjel eller jage. Så skulle de ud fra kirken i hvert fald. Hvor ofte havde de ikke været ude og slå ihjel sammen? Det var som om det var deres første go-to. Sidst havde det godt nok slået klik for Razor...Men det virkede efterhånden som om at dette var den eneste måde hvorpå han kunne opdage hvis noget gik Razor på. Som om at midt i kampens hede var det øjeblik man bedst kunne se om Razor var glad eller noget trykkede ham.
Derfor ville han gerne gå med til en morderisk aften til hver en tid, hvis blot han kunne få et indblik i hvordan hans lille fyr havde det.
"Nej" svarede han bare til Razors spørgsmål, før han trådte tættere på Razor. Ikke tæt nok til at det formentlig ville bryde nogen intimitet, men alligevel tæt nok. Han så sig omkring et øjeblik. Det havde været et dyr der var blevet ofret på alteret...Han var på en måde lidt skuffet over det. Det ville være sjovere med mennesker...
"Lad os arrangere folkene på alteret!" foreslog han så og greb selv fat i kvinden fra før. Hun var faldet og havde slået sig selv bevidstløs og det var først nu det gik op for Sean at hun stadig var i live. Pyt. Han lod hende ligge lidt endnu og tog i stedet et af ligene for at baske det op ovenpå det dyriske offer.
"Og en anden ting...Jeg troede jeg forestillede mig det, fordi jeg var fuld...Men noget ved dig er anderledes. Vil du selv fortælle mig det eller skal jeg selv undersøge det?"

Med sin styrke baskede han kroppene op på alteret. Nogle af kroppene blødte ud over alteret og Sean fik mere blod på sit tøj. Ah...Tøj var nok hans dyreste udgift. Det blev altid fuld af blod, faktisk. Han skulle hele tiden investere i nyt tøj, der ikke var fuld af mørke pletter der ikke kunne vaskes af. Stakkels hans butlere gennem tiden, der havde måtte rengøre det ene blodindsmurt stykke tøj efter det næste.
En af kroppene var ved at falde ned og truede med at rive de andre kroppe med sig, så Sean greb hurtigt fat i det og hev i dets arm for at få det til at balancere igen.
"De lader som om de...Laver ritualer" Han stønnede svagt for sig selv. Det gjorde ondt i hans side når han trak i ligene på den måde. Han måtte have slået sig ret hårdt og ville sikkert blive helt blå til i morgen.
"Der er faktisk ingen magi i det. De siger bare nogle sjove ord og tror de tilbeder en eller anden" forsikrede han Razor med et svagt smil.
"De tror lysene og symbolerne på gulvet gør en forskel" Sean var ikke rigtig selv religiøs og han trak let på skuldrene. Nogle af symbolerne genkendte han. Helt almindelige symboler der ofte blev forbundet med noget religiøst. Andre lignede bare tegninger efter et frit sind.

Prøvede løftede han op i sin trøje og studerede sin side. Eehh...Der var en masse små rifter og hudafskrabninger efter han var landet oven på træet. Han havde ikke brækket noget, heldigvis, men hans hud og muskler var ømme når han trykkede på dem. Oh well...
Han lod trøjen falde på plads igen og så over mod Razor i stedet.
"Nah. Ilden risikerer at tage hele bygningen. Så kan vi ikke komme tilbage og gøre det igen" drillede han, før han lænede sig op af alteret med armene over kors. Stadig med blikket rettet over mod Razor.
"Når folk rører dig...Når jeg rører dig...Bryder du dig ikke om det. Jeg har lagt mærke til det. Taget i betragtning du ofte er vild med voldsom sex er det mig lidt en gåde at blot en simpel berøring nu fremkalder sådan en reaktion. Vil du fortælle mig hvorfor?"

"Aha" lød det ikke-særlig-overbeviste svar. Han ville gerne arbejde videre på det, men det var svært når Razor vendte ryggen til ham og gik sin vej med en lam undskyldning som at finde mere vin. Eller måske var alkoholen vejen? Folk sænkede deres parader når de var påvirket. Han ville have nemmere ved at presse Razor, når fyren ikke bare kunne sno sig ud af hans greb. Og dog...Der var jo også altid muligheden for at DET ville ske igen. De ville slås, de ville irritere hinanden til det stadie hvor - Sean ville i det mindste - de ville være overbevist om at de hadede hinanden og kun var ude på at påføre hinanden så mange smerter som muligt.
Lige nu virkede den undskyldning dog ikke særlig overbevisende. Hvem sagde det ville ske igen? Han kunne ikke helt huske hvad Razor havde sagt bagefter...Men han var overbevist om Razor havde haft en eller anden ide med det. Sean havde blot været svag i sindet og var endt med at knække. Med at gå i panik. Ikke et stolt øjeblik...
Seans hånd gled igennem hans hår. Oh well...Han havde prøvet det nu. En anden gang ville han ikke gøre det samme. En anden gang ville han bevare kontrollen lidt bedre.
Og trods alt var de endt med at fortsætte som før. Som om intet var sket. Hvor godt kendte de hinanden efterhånden? Måske slet ikke så godt. Burde de kende hinanden bedre?

Måske var en tår vin ikke det værste der kunne ske. At sige til Razor det ikke hjalp at løbe fra problemer ville kun give Razor skyts at kaste efter Sean. Var det ikke netop hvad Sean gjorde selv, når der var noget personligt der trykkede ham? Der var ingen grund til at påstå noget, som Sean ikke selv ville kunne svare tilbage på.
Han fulgte snart efter Razor. Det var tydeligt på hele Razors gang at fyren ikke brød sig om det og ledte efter vinen for at få en undskyldning for at snakke eller lave noget andet.
"Præcis som min hånd..." svarede han så, som han efterhånden fik indhentet fyren.
"...Du undviger også min hånd" bemærkede han forklarende. Seans hånd var ikke en snart-død-mand der lå oven på Razor. Men denne gang var der ingen spørgsmål. Blot en bekræftelse, der fortalte at Sean på intet tidspunkt troede på Razor og at han vidste der var noget dybere. Så gled Seans blik rundt i lokalet.
"Jeg ved ikke om de bruger vin til deres tilbedelse...Men i så fald må de næsten have noget privat. Lad os lede i de andre rum" foreslog han så og førte an mod en af dørene, der ville føre til andre rum i bygningen.

Sean sendte blot Razor et lille smil. Han skulle nok nå til bunds i det før eller siden. Nu kunne de finde noget alkohol og når Razor havde indtaget noget af det og det så småt begyndte at virke...Der havde Sean planlagt at prøve igen. Razor brød sig nok ikke om det, men Sean kunne ikke lade det gå. Razor betød noget for ham og hvad mere var, var hans ejendom. Det var hans ansvar at holde ham sikker og i god tilstand. Ud over Seans private ønske om at hjælpe på en eller anden måde. Noget han for længst var holdt op med at sige højt...Direkte, i hvert fald. Folk hadede når Sean foreslog at hjælpe, det havde han lært for længst. Folk ville klare sig selv!
Så derfor måtte man lukke sig selv ind på en anden måde. Men han havde efterhånden lært nok om Razor til at vide der var sket ham noget. Razor reagerede mest sådan her, hvis det var noget personligt. Så der var sket noget...Et eller andet. Noget der gjorde han automatisk tog afstand...Måske med en snert af panik...
Vold? Razor var ikke dårlig til at slås. Hvor mange tæsk måtte Razor ikke selv have modtaget i løbet af sit liv?
Måske på grænsen til at miste livet? Han havde svært ved at forestille sig Razor ville tage det som så stort et slag. Men måske var han virkelig bange for et eller andet. Nogen måtte have rørt eller slået ham på en eller anden måde, siden han tog afstand fra selve berøringerne?

Sean blev ved med at overveje det, mens Razor luskede rundt for sig selv. Sean stoppede op i døråbningen, lænede sig op af dørkarmen med armene over kors. Hans blik hvilede på et punkt i gulvet, mens han stod fordybet i tanker.
Han følte han var tæt på...Tæt på nogle teorier, i hvert fald. Han var sikker på det var grundet en eller anden behandling af Razor...
Men hvem? Og hvad?
Man kunne heller ikke lade sin slave blive hjemme i længere tid uden opsyn! Måske skulle han slæbe ham med en anden gang?
Lyden af noget der blev brudt op vækkede ham igen og hans blik gled over til Razor, mens denne ledte skabet igennem...
Var der jackpot?