Little Do You Know - Razor

Påklædning
@Razor

---

Hun var på besøg igen.  Assorian havde givet hende lov til at have et værelse her. Hun havde ønsket at sove alene, fordi hun ville bruge tiden på at finde ud af, hvor han stod. Han ændrede sig hver eneste dag og hun kunne ærligtalt ikke helt lide det. Ikke altid. Alisons hår krøllede nærmest perfekt nedover hendes skuldre, og hun gik bare rundt ganske nydeligt. Hun var nysgerrig på borgens hemmeligheder, men hun havde respekt for at Assorian kun ejede halvdelen. Hvis Sean nogensinde skulle invitere hende over på sin side, ville hun tage derover ikke før. Hun var opvokset med at respektere andres privatrum.  Alison satte sig i vindueskarmen og kiggede ud. Tænkte på livet, eller hvad fanden man skulle kalde det. Det var rart at kunne kigge ud, hvor ingen væsner gik. Bare se naturen for sine øjne og ikke nogle af de blå skygger. Bare lidt.

En lyd lidt længere henne fik hendes opmærksomhed. Skridt. Nogle kom gående imod hende. Sidst var det Moonie som forskrækkede hende. Stakkels Moonie, Assorian havde været ond imod hende. Den opførsel fandt hun sig ikke i, specielt ikke af grunden til det! Det gjorde hende vred. Hun pustede let ud for at få vreden til at forsvinde. Alison var ikke en vred person udover når noget uretfærdigt skete til folk hun holdt af. Hun holdt af Moonie, den lille cupcake fortjente det bedste. Alison rejste sig op da fodtrinene kom nærmere. Hun gik selv lidt tættere på. Noget i hende ønskede det var Assorian så hun kunne give ham en lammer, noget andet ønskede det var Moonie så hun kunne give hende et kram. Alison var ikke bange. Der var mange vagter der sørgede for hvem der kom frem og tilbage. Selvom hun også vidste nogle var mere dygtige end andre til at snige sig rundt. Derfor var hun også opmærksom. Ikke fordi, at hun var den bedste til kampsport eller noget i den stil. Hun snakkede sig ud af sine problemer for det meste. Alison gik rundt om hjørnet da hun ramte ind i en. Hun havde ikke just forventet at ramme ind i nogen så hun mistede let balancen.
"Wauw... hello.." Mumlede hun lidt og rystede let på hovedet. Så slog hun blikket op fra jorden og vippede hovedet let på skrå.
"Sorry.. I didn't see you." Beklagede hun så og trak skævt på smilebåndet.

Fuglene på taget var efterhånden blevet kedeligt at rende rundt efter - hvis man nu havde kunne flyve, wauw. Det måtte være fantastisk! man ville kunne fange dem på hjemmebane og de ville ingen chance have. Det ville være guld værd. Desværre var det ikke en evne han var i besiddelse af, det ville i sidste ende heller ikke gavne ham meget - det ville gøre alting meget mere farligt, både for ham selv men også for andre. Hvad man ikke kunne finde på fra luften.
Han var dog ikke længere på taget, han havde givet op på sin fuglejagt og gjort sig endnu et forsøg på en vellykket undersøgelse af Assorians del af borgen. Også selvom han var klar over at det var forbudt område. Manden der levede her skræmte ham ikke, heller ikke selvom han havde et temperament der kunne skræmme djævle på afstand. Det rørte ikke Razor det mindste at blive råbt af - så skulle det da være fordi det var folk han holdt af der råbte - det fik altid en underlige følelse til at pumpe rundt i kroppen - men fremmede? nej, det rørte ham ikke.

Han lod blikket glide rundt da han spadserede ned et tilfældigt sted, prikkede kort lidt til stenene i væggen men rettede så blikket frem for sig. Han kunne ikke finde rundt - men så længe han sørgede for at opholde sig steder hvor der var vinduer, så kunne han altid komme ind og ud, uden at fare helt vild. Han kunne i princippet ikke fare vild på borgen - der ville vel altid være en eller anden lyd eller duft der kunne føre ham på rette vej. Det var heldigt at han ikke var stødt på nogen endnu - det gjorde han sidst. Ikke så godt. Så længe han ikke mødte nogen, så havde han frit spil til at undersøge - det var jo ikke sjovt kun at opholde sig i den ene halvdel og gå den tør for nye udtryk - når der var en hel anden halvdel man kunne udforske - desuden var det meget mere spændende at udforske et sted hvor man ikke måtte være. Ikke at det ligefrem var at udfordre skæbnen eller noget - men det var stadig en smule mere underholdene - en anden form for underholdning end den der foregik på den anden side. Også var det sjovt, tanken om alt den sikkerhed - også kunne han snige sig ind så let som ingenting. Det var dog selvfølgelig også kun på grund af hans evne - ellers havde det nok været en umulighed.

Han skulle lige til at træde om et hjørne, da en anden kom ham i forkøbet og ramlede ind i ham, et øjeblik blev han i tvivl om det var ham selv eller personen der var skyld i sammenstødet - det undrede ham også at han ikke havde hørt at der var en anden der vandrede rundt. Sådan var det vel nogen gange - man blev slået af sporet på grund af sine tanker - alle de tanker man egentlig forsøgte at gemme væk, gemme væk ved hjælp fra andre tanker som så til sidst bare gjorde hele ens eksistens til noget forvirrende pladder. Det var præcis hvad Razors hoved var lige pt - pladder og forvirrende. Han kunne ikke engang selv finde rundt deroppe længere.
Han måtte lige træde et par skridt tilbage for at fange sin balance men rettede så bare blikket mod kvinden foran sig med et lille grin. " Didn't expect an... Holy shit! " sagde han så og fik kort store øjne med blikket rettet mod kvindens påklædning. " Thats... wauw.." sagde han så bare, og endnu et lille grin måtte forlade hans krop. Der gik dog ikke mange sekunder før han fik revet sit blik løs fra kvindens kjole og fik det rettet mod hendes ansigt. Det var normalt ikke noget han lagde mærke til, men lige i dette tilfælde var der altså alligevel - meget der fangede hans opmærksomhed. Måske var det farverne eller bare, alting. Han bed sig kort i læben før smilet bare blev til et mere 'normalt' Razor smil. " I just ya know.. I can be invisible at times.. ya know.. It's not true though, I can't.. But I tried, I guess it almost worked " sagde han så bare lidt med et trak på den ene skulder.

Hendes hoved gjorde en smule ondt ved den forvirrende blåskygge der hang over ham. Hvis hun kunne havde hun slukket for sin evne, men det var desværre aldrig en mulighed for hende. Alison bed sig i læben da fyrens øje gled henover hendes kjole. Hun var klar over som succubus bar hun en hvis dragende effekt på andre, men hun havde ikke just regnet med den reaktion, hvis den overhovedet var positiv. For første gang var hun lettere forvirret over en persons kommentar, og det var kun fordi, at det ikke virkede til at personen for hendes øjne var helt sikker på sine tanker.
"Something wrong?" Spurgte hun stille og lod sine blå øjne glide nedover sin kjole. Let snak hun en klump. Alison var ganske uskyldig. Nok en af de blideste dæmoner man kunne finde frem til, men alligevel havde hun også mørket i sig under kontrol. Hun fik øjenkontakt med ham og sank let en klump. Hvorfor var hun pludselig en smule nervøs, det lignede hende ikke. Et smil smuttede op på hendes læber over hans sidste sætning.
"Sometimes I wsh I could make myself invincible.. think of all the people you could pass without they even see you." Sagde hun og trak selv lidt på den ene skulder. Alisons smil var oprigtigt. Varmt og strålende.
"I was on my way making some pancakes.. wanna join me? It is not very fun being alone... Even tho.. I like being away from home sometimes." Sagde hun og tænkte lidt kort. Hun prøvede at holde sig selv fra at se på den blå skygge der afspejlede fyrens følelser og tanker. Det var svært, men hun prøvede. Hun snakkede altid løs når hun var en smule nervøs. "Sorry.. I'm just talking.. you are making me a bit nervous.. not a bad kind og nervous.. but.. why did I say that.. Never mind." Hun rystede flovt på hovedet af sig selv og sank en klump.

Alison besluttede sig dog derfor til sidst blot at bevæge sig ned imod køkkenet. De tjenestefolk dernede havde fundet ud af, at Alison fortrak selv at lave hendes mad, så med det samme hun var der så gik de. Ondt kunne man vel godt tro, men det var nu bare sådan Alison ønskede det.
"So what is your name? I don't think we have meet before?" Sagde hun og gik igang med at finde de ingredienser hun skulle bruge for at lave dejen. På den måde holdt hun også sig selv væk fra den blå skygge. "My name is Alison." Sagde hun og snakkede blot. Jackson og Garret havde lært hende om høflighed. Så det bar hun meget af. Det kunne også ses på hendes måde at gå på. Kropssproget var meget fint, dog bar hun ingen form for snobbethed over sig. Alison drejede blikket over imod ham med det store smil. Hun var altid venlig overfor folk først, medmindre de vidste hende en grund til at være andet.

Kommentaren om kjolen var oprigtig ment som en god ting - men måske var hans reaktion en smule pludselig. Han havde måske bare ikke forventet sådan et syn - hvad havde han forventet? - Det vidste han ikke, han var sjældent i selskab med kvinder - faktisk var den eneste han sådan lige tilbragte tid med Tatia - og hun havde ikke ligefrem været klædt i kjoler i flotte farver.
" No! no... no no no, nothings wrong - I just.. thought your dress was pretty! Its not something I see that often. " sagde han så lidt med et lille grin før han hurtigt rysede på hovedet. Desuden var det ikke kun kjolen han synes var flot - hun var også flot. Men nu var det åbenbart hendes tøj der havde sprunget i øjnene på ham først. Han kunne så ikke helt lade være med at grine.

" I know right? It would be amazing - just like... ummhg.. " han lod blikket tage en runde rundt omkring sig, mens han kort rodede sig lidt i håret. " Just like a fly on the wall.. you could see everything! And no one will notice." Sagde han så - og elskede tanken om det. Han havde dog ikke lyst til at være en flue.
" Wait what? Pancakes? Um... Yea? Who wouldn't join in! " sagde han så og hans smil voksede et øjeblik. Det var ikke så tit han med det samme pludselig synes om folk - men hende her havde planer om pandekager? det var noget man umuligt ikke kunne synes om. Han kunne desuden ikke lige finde nogle ting at sætte en finger på som ville få ham til ikke at synes om hende. Det kunne være der dukkede noget op, men han havde ikke spottet noget indtil nu. " But... I'm not really surpose to be here, so.. I guess - you'll have to act real good if someone who has a say appears! " sagde han så og med de ord, skævede han kort rundt - bare lige for at være sikker. Han havde ikke planer om at blive busted og det virkede ikke til at hende her vidste at han var en ubuden gæst - eller det gjorde hun jo så nu, fordi han lige havde sagt det. Det var der det gik op for ham at han måske havde dummet sig en smule. " I shouldn't have said that.. " mumlede han så bare lidt til sig selv før han rynkede panden en smule. Han burde få styr på sit hoved.

" You just talk all you want! Just don't get mad when I do the same. " sagde han så bare med et drillende smil om læberne. Havde han absolut intet imod folk der talte meget, det ville være en smule dobbeltmoralsk - eftersom han talte mere end rigeligt. " But.. I make you nervous? Why is that? Am I scary looking? I have been practicing - only because Sean said its all about how you work your face and not.. just how to.. have a face.. " sagde han så lidt og forvirrede sig selv lidt på vejen i sin sætning - han kunne ikke huske ordret hvad det var Sean havde sagt, men noget i den stil.
Razor smuttede hurtigt med hende, han kendte ikke vejen til køkkenet herovre så han måtte hellere holde trit hvis han ikke ville fare vild og rende rundt på egen hånd og lede efter et køkken, som han sikkert ikke ville finde i tide nok til at få lov at være med til at spise pandekager.

" My name is Razor - we haven't I would have remembered you, I mean - you're about to make pancakes, that worth rememering! " sagde han så lidt med et smil og fulgte hende med blikket som hun fandt de forskellige ting der skulle bruges. Pandekager var ikke noget han vidste hvordan man lavede så han fulgte overraskende interesseret med i hvad hun brugte. Men havde allerede glemt det kort efter, når man ikke længere kunne se hvad der lå under det ene og det andet. " Alison - Mmh.. you actually look like a Alison. Nice to meet you! " sagde han så hurtigt og sendte hende et smil, før hans blik igen søgte mod hvad hun lavede. " So what are you doing here? You don't seem like the intruder type of girl, do you know Assorian? " spurgte han så lidt, før han snuppede en grydeske og tappede den lidt mod bordpladen. Hans blik var dog stadig rettet mod Alison.

Et smil strakte sig straks større på hendes læber da han sagde kjolen var pæn. Hun kunne nu også godt selv lide den, så det var jo blot godt. Det gode humør smittede hende hurtigt, ikke at det var særlig svært at få hende til at smile.
"Oh.. Thank you.. I like walking around in pretty dresses. Life is too short to not wear something nice right?" Svarede hun og trak let på skulderen med et lille kært grin.

Hun fnøs kærligt. Som en flue på væggen, sådan følte hun sig altid. Hun vidste næsten alt om alle ved blot få minutter med dem. Hun kunne spørge dem om alt og deres sande ansigt ville vise sig for hende kun på grund af de blå skygger. Hun kunne se alting, og ingen udover Garret kendte til den evne.
"It would be amazing." Svarede hun Det var faktisk ikke altid fantastisk at kunne se alt. Der var ting man ikke ønskede at se, som da Joseph var kommet hjem. Hun havde vidst hans skyld inden han nåede at åbne munden. Det var mange år siden nu, men stadigvæk. Han reagerede lidt ligesom Moonie da hun havde spurgt det søde skyggevæsen om hun ville have pandekager.

Hun lagde hovedet let på skrå da han sagde, at han egentlig ikke burde være her. Let rystede hun på hovedet og bed sig i læben ganske kort.
"I'm a very good actress If I need to be.. but I can just tell them you are a friend of mine. Assorian would not harm any friends of mine, not If he knows what is good for him." Svarede hun og trak let på den ene skulder. Alison havde givet Assorian slag og var sluppet afsted med det. Måske fordi, at han godt forstod hvad han havde gjort galt? Eller bare fordi, at han holdt nok af hende til at lade hende slå ham når hun var vred på ham. De var trods alt tætte venner. "But. If he shows up. Don't say you sneaked in. He will just get angry. I know how to shut him up.. but I would hate to see you get hurt." Tilføjede hun og pegede lidt på ham med piskeriset inden hun begyndte at blande dejen sammen.

"Oh you just talk. I don't like when people stand here without saying a single word. So you just talk all you want." Svarede hun med et skvæt smil. Så tændte hun for blusset og gik igang med at få dejen på en pande. Det kriblede kort henover hendes ryg da han nævnte at han gjorde hende en smule nervøs. Dog kunne hun ikke undgå at grine over det ydeligere sætninger han sagde.
"You don't scare me. Not that kind of nervous... I don't even know why.. you just do." Svarede hun og fik vendt pandekagerne. Så snart de var færdige blev de placeret i to stakke på en tallerken. "So you are working for Sean? I heard much about him. Never seen him. I heard he is hot and a womanizer." Let trak hun på skulderen. Dæmonracen havde selvfølgelig noget med det at gøre, ligesom ved hende selv.

"I'm friends with Assorian. I knew him before he was a shadowcreture. Maybe it is good to have people who knows his weaknesses close." Måske var det lige det. Både Alison og Josette befandt sig her. To som kendte ham fra da han var menneske. Kendte til den person han engang var. "I mean. He was a human once you know. Josette and him were together once.. then he left him.. he was broken.. He meet me. I didn't eat him.. few years later he was a shadowcreature.. now he is a power hungry thing.. I'm still trying to figure out who he is now.. " Hun slog sig selv lidt i hovedet. "A .nd I'm the worst friend. I'm just telling you all the dirty secrets.." Mumlede hun let og rystede på hovedet. Alison var meget ensom anlagt. Hun havde sin familie ja. Hendes brødre. Rey. Det ændrede ikke på, at Beth var død. Hendes bedste veninde var stadigvæk død.
"Lets eat" Sagde hun så og tog tallerkenen med pandekagerne hen til spisebordet. Hun satte sig hen og placerede tallerkenen på midten af bordet så de begge kunne nå.

"You know that you are cute right?" Spurgte hun uden egentlig at tænke sig om. Alison var altid meget ærlig i sin tale, og hun fortrød heller aldrig rigtig de ord hun sagde. Han fik hende til at snakke løs om alt muligt. Det irriterede hende kun en lille smule, men det var også rart at blive beskæftiget lidt fra hendes egne tanker. Alison var ekstremt usikker anlagt bag den sikre facade hun var blevet så god til at spille.
"So tell me something about yourself." Sagde hun og tog en pandekage.

" Right! " sagde han så bare kort, selvfølgelig med et lille grin. Man skulle ikke kigge mange sekunder på Razor for at finde ud af at påklædning i hans verden ikke betød specielt meget. Tøj var tøj - hvert fald så længe det var noget han selv skulle have på. Det eneste krav han egentlig havde til påklædning, var at man skulle kunne bevæge sig rundt i det, uden de store problemer. Han havde før fået klager over hvor kedeligt at tøj så ud, men han var sådan set lige glad. Han havde ikke et behov for at få ros for sin stil. Det var også derfor det undrede ham at Alisons kjole havde fanget hans opmærksomhed - det kunne være han måske ikke var helt tabt bag en vogn når det kom til at spotte flotte ting.

Være flue på væggen. Hvis han nogensinde fik chancen, så ville han tage dem. Han manglede bare evnen til at blive usynlig - vægge kunne han sagtens sidde på.
" He already knows that I'm not surpose to be here.. It miiight not be the first time for me to sneak in.. " sagde han så lidt med et lille halv uskyldigt smil om læberne. Sidste gang var han blevet busted - han havde ikke planer om at lade det ske igen. Det ville være ærgerligt at sætte mandens pis i kog endnu engang. " But maybe saying I'm your friend will do me a favor anyway! Maybe calm the poor guy down a little " sagde han så bare lidt med et lille grin. Han fulgte med i alt hvad hun lavede, eller forsøgte. Der var alligevel noget fascinerende over at se hvilken process noget så lækkert skulle igennem, for at blive så lækkert.

" Those people are the worst! like seiously! you were given the talking gift for reason! use it. Unless you have a soggy voice.. some people.. when they talk - you almost fall asleep. But I guess that sometimes is quite nice, if you actually needs to sleep. Hmm.. Maybe everyone should be allowed talking, yeea - lets say that. " mumlede han så bare med et smil før han snuppede en smule af den flydende dej på hans finger, fra kanten af skålen og smagte på det. Dog var det ikke ligefrem et tilfreds udtryk han fik frem. Han sagde ikke noget dog - krydsede fingre for at det var en typisk ting for rå dej at smage sådan - måske var det kun andre kager man kunne spise inden de blev bagt.

" Oh.. I'm glad, I like making people nervous " sagde han så bare med et lille smil.
" I don't work for him.. I just. " han så et øjeblik lidt tænksom ud, før han så bare trak lidt på skuldrende. " I don't know - I just hang around. No particular reason. " sagde han så lidt. Det var vel i princippet lige meget hvad han egentlig lavede her. Han synes om det, meget faktisk. Måske en smule for meget. Kedsomheden havde ikke ramt ham endnu og han fandt Seans selskab interessant - satsede på at det også galt den anden vej rundt, ellers havde han da sikkert ikke gidet at have ham hængende her. " But you're right, he's hot.. womanizer? probably - It wouldn't surprise me if that was the case. " sagde han så bare med et lille grin. Seans liv nå Razor ikke var i nærheden kendte han ikke meget tid - og var ærlig talt ikke super interesseret. Han interesserede sig mere for ligegyldige ting.

" No no! keep going! no one ever tells me the dirty secrets! You can trust me, I wont tell anyone. I'll probably forget everything you just said in a second, no one will know. " sagde han så bare lidt med et grin før han kort rynkede næsen en smule. Der var dog noget om det - han havde det med at glemme de informationer han nu end fik, også alligevel ikke - for tit så meldte de sig i hans hukommelse hvis det pludselig blev nødvendigt - det var vel i princippet en god ting, så behøvede han ikke have det til at suse rundt i hans hoved sammen med alt det andet der havde taget sig den frihed at gøre hans hoved til en skraldespand lige for tiden. " You're not planning on eating me right? " spurgte han så alligevel lidt, da det alligevel gik lidt op for ham hvad hun havde sagt. Hun havde ikke spist ham? det måtte jo betyde at han spiste - hvad han så end havde været før han blev skyggevæsen, medmindre selvfølgelig det var fordi hun var ligesom mange andre, der spiste sjæle. Han fandt det stadig afskyelige og kedeligt - lige meget hvor godt man så end kunne reklamere om det.
Han satte sig hurtigt på en stol, men hans bagdel nåede kun at røre stolens sæde et par millisekunder før han hurtigt var på benene igen og var på en vild færd rundt i køkkenet. " We need... " sagde han lidt, mens han kiggede over det hele. Men fandt så endelig hvad han ledte efter og placerede det på bordet mellem dem. " Sirup! " sagde han så med et lille grin. Intet bedre end sådan noget sødt sukkerstads ud over andet sødt.

" You think I'm cute? why's that? I make you nervous but I'm still cute - that makes you.. a little bit weird " sagde han så lidt med et lille grin før han rystede lidt på hovedet. Han trippede kort lidt med den ene fod, og bed sig kort i læben mens han fulgte pandekagen hun tog med blikket. " Looks so gooood. " mumlede han lidt før han hurtigt selv snuppede en efter hende.
" something about myself.. Hmm. I love cake! and meat - and the smell of blood makes my brain go crazy " sagde han så lidt med et lille grin. Han badede med det samme sin pandekage i sirup før han tog en bid. Den søde smag gav ham et nærmest lykkeligt udtryk. Det smagte godt.
" But.. there's not much to say really.. I'm just.. me " sagde han så lidt med et trak på den ene skulder. Razor var ikke voldsomt god til at tale om informationer omkring sig selv. Han kunne tale ja, men der var emner som lå bedre i munden på ham end andre. Ikke fordi han ikke ville fortælle om sig selv - det var bare nemmere med mere specifikke spørgsmål.