Why bring pain to others? -Catherine-

Påklædning: http://pre12.deviantart.net/61f6/th/pre/f/2015/316/4/d/adoptable_70_by_scarlett_knight-d9ggey1.png
Himlen var rød, solen var så småt begyndt at gå ned, mens månen snart ville lyse verden op og de forskellige mørke væsner endnu engang ville tage over i Humvita. Ikke at det gjorde Rose så meget, alle skulle have lov til at gå rundt, om dagen var det mere de lyse væsner der ejede stedet, så hvorfor skulle de mørke væsner ikke også have deres tid på stedet.
Roses hår var sat op i to tynde fletninger, som kørte om til nakken, hvor håret blev sat op i en knold. Hun havde en lille tot der stak ud, som gik ned foran hendes højre øje, mens hun gik gennem byen, med en papirs pose fyldt med alkohol. Enkelte gange skulle man jo handle ind, ikke at hun havde travlt, det var mest for at få alting til at falde på plads. Så ville der heller ikke være så travlt i morgen, hvor alle kom ind på stedet - Hun havde et blidt smil på læberne, mens hun gik igennem de halv mørke gader. Lige til en kvinde pludselig begyndte at råbe af en tigger dreng.
Hans hår var ulet og fedtet, mens hans øjne var tomme. Han stirrede bare på kvinden, der forsatte med at råbe af ham. Hans udtryk var nådesløst, som var kvinden ikke engang til stedet. Kvinden derimod, blev kun tirrede mere og mere af de nedladende øjne, lige til hun løftede sin hånd, og en lussing blev langet mod hans runde kind. Han drejede hovedet til siden, mens hans øjne forsatte med at være på kvinden, til hun greb fat i hans hår.
Rose adskillede sine læber, hvor hun trådte hurtigt frem. "Stop!" Lød det fra hende, hvor kvinden rettede sine vrede krystal blå øjne mod Rose, hun skar sine tænder, mens hendes greb om drengens hår kun blev strammer. Drengen havde sine hænder på kvindens arm, mens øjnene var knibet sammen i smerte. "Eh, Jeg.. Jeg undskylder meget for det han har gjort, men det giver dem ingen ret til at slå ham. Jeg beder dem ydmygt om at slippe ham." Rose bukkede kort, hvor hun så ned i jorden og rettede blikket mod drengen, der så en smule overrasket op på hende.

Påklædning, klik

---

Dette var et af hendes stop. Humvita. Beboelse for mennesker, men engle kunne tillades, for det meste. Catherine var steget ud af hestevognen for nogle timer siden nu, og givet hendes mænd penge til at finde et sted at overnatte til, at de skulle rejse videre. Catherine gik igennem byens gader. Dog fik der ikke længe før hun hørte nogen råbe. Hun fik fart på, og så kvinden så sådan overbøjet henover drengen. Hendes blik blev fyldt med had, og hun gik derover imod. Det gøs ned af hende, da hun så drengen modtog et slag. Ingen børn fortjente at få den behandling der, det burde ikke være tilladt. Hun skulle til at åbne munden da en lyshåret pige kom hende i forkøbet. Det stoppede dog ikke Catherine i at gå derhen. Hun lagde en hånd om kvindens håndled, hvor han holdt drengens hår.
"Vi beder kun engang." Sagde Catherine så direkte til kvinden, for ligesom at pointere det. Catherine ville ikke dræbe hende, højsetsandsynligt bare skubbe hende væk, mord var aldrig løsningen, nærmere bare en midlertidig form for lukning af sien problemer. Så snart kvinden slap, satte Catherine sig på hug ved drengen. Det var det gode ved englene, de havde den gode aura. Den beroligende aura.
"Jeg kan se du er en kvinde med penge..." Sagde Catherine så til kvinden, og stod foran drengen - i tilfælde af noget skulle ske. "Men jeg kan ikke tillade sådan en opførsel, blot fordi, at du tror du er bedre... så, skal vi ikke bare sige, at det her ikke sker igen?" Spurgte hun, "godt. Smut så." Svarede hun på sit eget spørgsmål, og lavede en fagt til at kvinden skulle smutte.
"Jeg er glad for at se, at der stadigvæk er folk som tænker på andre end dem selv." Sagde hun med et varmt smil på læben, og kiggede over på Rose. Derefter flyttede hun blikket over på drengen, og lod en blid hånd køre henover hans kind. Hun kunne mærke på ham, at han ikke var van til disse berøringer.
"Hvad er dit navn lille ven?" Spurgte hun med en meget mild stemme. "Mit navn er Catherine og dette er her..." Hun kiggede atter op på Rose. For trods alt kendte hun ikke menneskepigens navn.

Den pludselige hånd der satte sig på kvindens håndled, fikk både Roses og kvindens opmærksomhed. Roses øjne var spærret en smule op, i ren frygt for at det var en der kunne finde på at lange kvinden en lussing. Ingen fortjente at blive slået, selvom de selv havde påført smerte til en anden person. Dog skete det ikke, kvinden slap i stedet drengens hår, inden hun så mod denne kvinde i ren og skær afsky. "Du burde ikke røre så afskyelig en dreng! han er en tyv, det er hvad han er." Rose så mod kvinden, hvor hun rettede blikket mod kvinden. "Uhm, hvis jeg må spørger, hvad tog han. Jeg kan betale for det." Hun trak sin pung op, hvor hun åbnede den. Et trist skær skabte sig selv i hendes brune øjne. Hun havde næsten ingen penge, så hun håbede inderligt at det ikke var noget dyrt.
Kvinden derimod viftede med hånden. "Glem det!" Lød det fra hende, hvor Rose så ned mod drengen og kvinden, der rørte ved hans kind. Han trak sig dog en smule tilbage, sikkert fordi hans kind gjorde ondt, og det at røre den, var ikke ligefrem rart. Rose fik et lille smil på læben, kvinden virkede i det mindste rar. Især mod drengen, det var så sjældent at nogle overhovedet sendte de fattige et blik. Kvinden smuttede efter den anden kvindes navn, Catherines ord. Rose rettede sig derefter en smule op, hvor hun smilte kærligt til drengen der intet sagde. "Rose, Mit navn er Rose..." Hun satte sig en smule på hug, hvor hun så på drengen. "Hvad siger du til at gå ind og få noget at spise?" Hun lagde hovedet på skrå, hvor hun smilte kærligt til drengen, inden hun så mod Catherine. "Du er selvfølgelig også velkommen, hvis de vil?" Drengen nikkede, dog med en surt udtryk, mens han så til sin venstre side.

((Du er velkommen til også at styre drengen og hans ord ^^!!))

Hun nikkede til Rose, omkring hvad hun hed, men også til, at hun gerne ville med. Drengen trængte til noget omsorg. Et liv på gaden var ikke noget hun ønskede for nogen. Måske ville hun tage ham med tilbage til Terroville, og få ham hen på det børnehjem hun arbejdede på. Det var trods alt fungerende og hun vidste det, fordi hun selv arbejdede der.
"J. Jeg hedder Jason." Stammede drengen lidt. Han var tydeligvis ikke van til at folk snakkede med ham, og det gjorde ham sikkert også utryg.
"Må jeg se, hvad det var du tog?" Spurgte Catherine ganske stille og lagde en hånd på drengens skulder. Han åbnede hånden stille og i hans hånd lå en pære. Han havde været sulten. Catherine lukkede hans hånd med pæren i.
"Gem den lidt. Vil du med mig og Rose?" Spurgte hun drengen og smilte venligt til ham. Han nikkede let, og greb fat i Catherines hånd. Han lagde pæren i sin slidte jakke, og greb fat i Roses hånd. Catherine fulgte med Rose hen til stedet.

Det var tydeligt at Jason blev glad over, at han havde fundet nogle som faktisk tænkte på ham. Nok var Catherine rig, men hun satte ikke sig selv over andre. Derfor ville hun også hellere end gerne sørge for at betale for måltidet. De kom indenfor i varmen, og fandt sig et bord. Jason satte sig ved siden af Rose, og Catherine satte sig overfor. Hun fik viftet en tjener hen til dem.
"Hvad kunne du godt tænke dig Jason?" Spurgte hun med et venligt smil på læben. Han kiggede lidt ned, han vidste naturligvis ikke hvad han kunne bestille.
"Jeg tager to tallerkener med kylling og salat samt to glas vand.. Hvad vil du have Rose?" Spurgte hun blidt. "Jeg skal nok betale."Tilføjede hun derefter. Det var da det mindste hun kunne gøre. Hun ville blot give Jason en chance.

Det var underligt, denne kvinde havde en rar aura over sig. Hvilket vel måtte betyde, at denne kvinde ikke var et mørkt væsen, hun havde læst lidt om det, hvilket betyd at dette var en engel foran hende. Hun var i selvskab med endnu en engel, sjovt, her mente hun ellers at de var meget svære at komme i kontakt med, og møde på gaderne. Ikke at hun så ned på dem på nogle måder, det var bare underligt at møde endnu en engel. Hun smilte for sig selv, mens hun iagttog Catherine. Hun virkede god med børn, men var det underligt når man tænkte over hvad hun enlig var? Rose stod ved Catherines side, hvor hun rakte hånden frem til drengen der tog tøvende imod hendes hånd.

Da de kom hen til et bord, hvor de kunne sidde. Sad Rose med et menu kort, og viste det til Jason. Hun holdte det oppe foran ham, og forklarede ham de forskellige retter, hvor han forsøgte at følge med. Da tjeneren kom hen, opdagede hun først nu, at hun også selv skulle finde ud af hvad hun skulle spise. Hun så ned i kortet, hvor hun kløede sig lidt i nakken. Hvad burde hun bestille, hvad havde hun råd... til? Catherine fik hende til at se op fra menu kortet, hvor hun nikkede og så ned i det igen. Så hun skulle bare bestille et eller andet? Hvad var billigst? hmm..
"Jeg tager bare det samme som dem." Hun smilte varmt til tjeneren, hvor hun rakte hende menu kortet. Hun drejede hovedet mod Jason, da tjeneren smuttet. "Hvor bor du så Jason? Er dine forældre et sted her i byen?" Tit kunne hjemløse børn, stadigvæk have forældre, der bare ikke havde penge til at give dem noget, hvilket gjorde at de stjal for at overleve. Hun bebrejdede dem ikke, ej heller børnene. Det var bare trist at tænke over, hvor svært alle folk havde det efter jordskælvet.

//Out