Endnu en ven... eller? //Mordin//

T: kl 19
V: Dis dækker hele skov bunden så man kan ikke se hvor man går, og så blæser det voldsomt
O: Træer og fugle
P: billede


Kate havde Thunder med ude og tag en tur i skoven, selvom der ikke lige var godt vejr, var det meget frisk.
Hun holdt egentlig ikke øje med Thunder da hun var meget mere koncentreret hvor hun trådte, hun kunne ikke se skovbunden da den var dækket af et tykt lag dis, som nåede hende til under knæet.
Det kig ret godt så hun rettede hendes koncentrationen mod Thunder hendes hest. "Det er dejligt frisk var?" hun smilte til hesten som vrinskede, hun vidste godt den ikke forstod hende, men engang imellem var det som om den svarede hende... Hun smilte til Thunder og nikkede og rettede så koncentrationen mod skovbunden igen.
Der var ikke så meget her ude i skoven, udover fuglene der pippede og sang hele tiden.

Mordin red på Artemis hans store kamp hest. Dens røde manke blafrede da de var i galop så det lignede der var ild i dens manke. Disen lå tæt på jorden da han hoppede ned på den men hvis man så ordentligt efter kunne man næsten se hornene under hans hætte, han justerede lidt på hans kraniemaske så den sad som den skulle. ”nå gamle dreng skal vi finde noget du kan spise” hesten så på ham med sine komplet sorte øjne og nikkede diskret. Han trak hesten indtil de fandt et træ med nogle blommer på, Artemis sparkede stammen så adskillige blommer faldt ned fra træet. Mordin greb de fleste og resten spiste Artemis.

Kate greb fast i Thunders manke, uden en mine fra Thunder, kom Kate op på ryggen af ham, hun skridtede langsomt med ham.
Kate nød at ride på Thunder, det var som om hun var fri, men udover det var den eneste grund hun egentlig satte sig op på ham var at hun ikke gad at gå nede på skovbunden og ikke vide hvad hun ville gå i.
Kate klappede Thunder på halsen og lagde hovedet ned mod hans. "Hva? skal vi tage en lille traver?" hun smilte til ham og Thunder og Kate travede igennem skoven, igennem den kolde luft og lige forbi de pippende fugle som ikke rigtig kunne høres tydeligt mere da det kig ret stærkt.
Kate sinkede farten... "Så så rolig" hun klappede ham på halsen igen og skridtede så langsomt igen.

Mordin var faldet i søvn så han lå under det tynde lag dis så man faktisk ikke kunne se hvor han lå. Men pludselig blev Artemis meget urolig ”rolig gamle dreng der er ingen ting” men alligevel trak han sin machete fra en af taskerne og en musket far en anden, bare for en sikkerheds skyld. ”hvem der” han kiggede rundt mens han holdte sin musket fast i udstrakt arm. Og kiggede rundt og spottede en hest et sted og i stedet for at holde macheten ud lagde han dem tilbage i taskerne men i stedet trak han en kæmpe stor le frem ”vis dig selv” han stod med hætten slået op men hans lange mørke hår blafrede ud fra hætten.

Kate kiggede hurtigt op da hun hørte en stemme, hun kiggede på noget der stod ikke så langt fra Thunder og hende det var en fyr der stod sammen med sin hest. "Øhh.. Ok" hun skridtede hen mod fyren og hans hest. "Hvem er du" hun kiggede koldt på fyren og havede en dolk klar vis nu hun skulle til at forsvare sig om lidt, eller senere.
Hendes blik flakkede frem og tilbage fra ham til hesten.

”mit navn er Mordin” han satte leen fast på ryggen med bladet ned af ”undskyld den lidt påtrængte velkomst” han bevægede vingerne lidt på ryggen så man faktisk ikke kunne se andet end lige toppen af skaftet på den og en lille del af bladet. ”men hvad er dit navn” han så på pigen med et blik fra de røde øjne. Han trak hætten tilbage så man kunne se hans sorte hår og den kridhvide maske sad stadig over hans ansigt. Artemis fnøs på en hånlig måde ”så dan taler man ikke til en dame” han hev i Artemis’ tøjler så den stoppede ”du må undskylde hans dårlige opførsel, han er kun vant til at se mig”

Kate hoppede af Thunder og kiggede på fyren og hans hest "Mordin.. Mit navn er Kate" hun lagde hovedet på skrå "Det gør ikke noget, jeg er van til det" Hun grinte.
da fyren tog sin hætte af var det første hun lod mærke til var hans hvide maske. *Hvor har han den på, kan han ikke lide sit udseende?* Hun smilte lidt ved tanken, men trak det hurtigt tilbage.
Hun stivnede da hans hest talte. *Hans hest kan tale? Hvor mærkeligt er det lige*
"Ja det kan jeg høre, men det er også lige meget, man kan ikke rigtig sige jeg er en rigtig kvinde" hun grinte.
Hun tog et skridt hen mod ham, men Thunder ville ikke med. "kom nu Thunder, der er ikke noget galt" Hun gik stille og roligt over mod ham, men stoppede 10 meter fra fyren.
Thunder kom op ved siden af hende, og vrinskede hen mod fyren.

Mordin så på hende ”det er ok, de fleste dyr kan ikke lide mig” Artemis puffede ham i siden ”hey jeg sagde da de fleste” han grinte lidt og puffede lidt til Artemis. Mordin tog sin maske af så man kunne se hele hans ansigt. Der løb to ar gennem hans ansigt, et gik gennem hans højre øje og det andet gik hen over hans mund. ”ja kønt er det ikke men det er mit ansigt” han tog en kuffert frem og åbnede den. Inde i kufferten lå der tre andre masker, han lagde den hvide maske ned til de andre.

Hun grinte "Det har ikke noget med at gøre han ikke an lide dig, han bare lidt usikker" hun klappede Thunder på på ryggen.
Hun tog et lille skridt tilbage, da fyren tog sin maske af og Kate kunne se han havde mange ar i ansigtet. *så det har noget med udseendet at gøre?* hun lavde en mærkelig grimasse.
Hun tog et skridt frem af igen *Ja jeg kan altså godt se det er dit ansigt*
"Hvordan... er det sket" hun lagde hoved på skrå, med et spørgende blik.
*Er det fra krig, Kamp, hans hest?*
Thunder vrinskede af fyren igen. *Ja det er mærkeligt*
klappede hesten to gange på ryggen som et tegn på, at han skulle være rolig.

”Hvad mener du” han rørte ved sit ansigt og mærkede arene ” når dem det er en lang historie men for at gøre den kort så lad mig sige det sådan her, det er sidste gang at jeg stoler på en vampyr med et sværd på størrelse med min arm” han grinte lidt for sig selv og blinkede til hesten ”det er ok min ven hverken jeg eller Artemis her gør jer noget” han klappede Artemis og tog en gulerod frem. Artemis så sur til da Mordin gik hen med guleroden til pigen og hendes hest. En kølig brise omringede altid Mordin. Det var en af de måder man kunne mærke om han var en dæmon, hvis man var blind nok til at undgå at se de blodrøde vinger. ”Jeg tror aldrig at jeg hørte dit navn” han så på pigen mad han øjne og kom i tanke om noget ” åh hvor uforskammet af mig” han bukkede dybt ”mit navn er Mordin og hvad var dit”

Hun kiggede på Thunder da Mordin kom hen til ham med en gulerød, han vrinskede let efter han havde spist den.
"Mit navn er Kate" hun smilte.
Hun smilte "Ja... kender godt til det med at stole på nogen" Hun vendte ryggen mod ham.
Hun havde aldrig vist det her til nogen, men nogen skulle jo være den første, nu da hun tænkte over det skulle hun måske havet vidst det til Malao.
Hun tog sit hår væk fra sin ryg og mange, lange ar kom til syne på ryggen. "Det er fra krig" hun to sit hår ned igen og vendte så ansigtet mod Mordin igen.