How nice to see you again! (Alitheia)

Livet på borgen var ved at få en hvis rytme og for hver dag der gik, føltes borgen mere og mere som et hjem. Et sted at bo, et sted at udføre sit arbejde og uddele kommandoer. Sean trak vejret dybt og strakte sine arme op i luften, som han strakte sig. Hans hænder gled bagefter igennem hans mørkebrune, uglede hår før han rejste sig op fra sin stol og gik over til døren, der førte ud til den lille altan ud til haven, der lå bag borgen. Hans værelse var stort, faktisk havde han både altan ud til haven og ud i borggården. Ikke store, men de var der. Han havde masser af plads til skrivebord, til sin dobbeltseng, til sit klædeskab og endelig hans private bibliotek i form af en masse reoler langt væggene. Gulvet var dækket af et blødt tæppe, da gulvet ellers bestod af sten, som så meget andet i denne by. Nej, det var intet Doomsville, men det var godt nok. Han drømte endnu om at have Doomsville for sig selv, men lige nu virkede det usandsynligt det ville ske. Han samlede sine hænder på ryggen og så ned i den ustyrlige have, der mest bestod af knudrede træer og hofte-højt græs. Ukrudt af diverse - Borgen havde stået tom for en tid, da Assorian og han havde overtaget den. Derfor havde de på det sidste også arbejdet med at sætte den i stand igen. Ting blev renoveret, rengjort, pyntet op, udskiftet...Alle dage havde genlydt af hammerslag og folk der råbte kommandoer til hinanden. Dette var den første aften med lidt ro. Han havde ganske enkelt fået nok og sendt de fleste håndværkere hjem til en fridag.
De manglede jo ikke noget! Godt nok manglede de fleste værelser endnu at blive set efter og få møbler ind. Gangene kunne endnu virke mørke og skræmmende, men køkkenet var ved at ligne et ordentlig køkken, tronesalen var blevet flot og Sean stod jo her i hans eget værelse, der var noget af det første hans mænd havde sat i stand.
Hans vagter gik ture på borgen og sørgede for ingen ukendte gæster kom ind. For at komme ind i borgen skulle man igennem en stor port - der var en dør i den til små selskaber - og over borggården, med brosten, ligeud til dobbeltdørene der førte ind til en stor entre. Fra entreen var der mange små veje rundt i borgen, mange døre. Sean havde beslaglagt den ene halvdel af borgen til sig selv og Assorian havde taget den anden side. Det var fint nok - selv om han "kun" var general, havde de været lige vigtige for at overtage byen.

Sean var afslappet klædt i aften. I nogle løse bukser og en løs trøje. Bare fødder. Hans sværd hvilede ovre i hans store seng og hans skrivebord var fyldt med diverse papirer, planer og rapporter. Der var nok at se efter! Hvis der dog bare var noget mere adspredelse...Han elskede at arbejde, men han savnede også sine selskabelige bekendtskaber i Doomsville eller omegnen.