A treasure hunt turnt into a possession

Tid Klokken er 14:45
Sted En grotte i Ashen Wood Forest
Omgivelser Grotten er stor, hul og har flagremus i sig
Vejr Solen står højt, så det er varmt! Det blæser en lille bitte smule
Påklædning Sorte bukser, en slidt skjorte og et par sorte sko

Solen stod højt, og mange ville mene dagen var ganske smuk. Fuglende sang og man kunne næsten i et sekund, glemme hvordan verden egentlig var. Dog var der altid beviser på verdens ondskab, netop i form af de mange mørke væsner. For selvom det var dag, så var der altid ondskab i denne verden. Man kunne sige ondskaben ikke var belagt af hvilket tidspunkt af døgnet det var, men snarer hvor uheldig det pågældende menneske var fra en skala fra et til ti. Selv de såkaldte "uskyldige" skove var fulde af denne ondskab! Dette var i form af monstre, så det var faktisk et under menneskerne overhoved kunne overleve i denne verden. En af disse to mørke væsner var Josette og Natasja. Selvom de var nok ikke var de sødeste væsner, så havde de ikke brugt denne dag på at torturere folk, men snarer finde en unik genstand til Josette. Natasja havde hørt om denne genstand, og havde straks tænkt på sin gode veninde, mest af alt fordi sagnende om genstanden fortalte om stor magt. Hun havde selv aldrig følt det store for magt, hvis hun fik det så tog hun det da, men indtil da var det ikke fordi hun direkte hungrede efter det.
Hun ville hellere end gerne hjælpe de som hun holde nært, men hun havde ikke just et desperat ønske om verdensherredømmet. Hun kendte Josette, ganske vist ikke perfekt, men hun vidste hvilken magt hun havde lige nu. Dette var også derfor Jo var den første hun havde kontaktet om denne genstand, specielt da hun rent faktisk fik søgt godt igennem om den. Dette var nok også derfor de lige nu gik igennem Ashen Wood Forest og hen imod det sted genstanden skulle være. Det havde samtidig også været en god mængde tid siden hun sidst havde set Jo, så dette gav hende vel også muligheden for at se hende igen "Det er virkelig længe siden!" sagde hun og smilede blidt til hende. De havde vandret i godt en halv time, og her nåede de endelig frem til den store grotte "Er du klar?" spurgte hun med et drillende smil. Hvis de fandt denne genstand, så ville tingene måske blive langt nemmere for Josette, specielt hvis myterne talte sandt.

Som Josette gik ind, gjorde hun det samme. Hun kunne straks fornemme hvordan luften ændrede sig, hun kunne fornemme hvordan den blev tynder. Hun vendte sit blik imod Josette, specielt da hun sagde noget. Dog fik lyden hende til at stoppe op. Hun rynkede brynet, så rundt men hun kunne intet se. Hun havde ikke forventet der skulle blive en kamp, men selvfølgelig ville det ikke blive nemt. Hun skulle netop til at svarer hende, da det med et blev sort for hende. Hvad Natasja ikke havde vidst var, at en mand havde listet sig om bag hende og havde slået hende ned. Det samme var sket med Josette. De to mænd var en del af en gammel organisation, en organisation som manglede deres leder og de havde tænkt sig at bringe hende tilbage igen. Hun havde dog været død i mange år, så de havde kun hendes sjæl at fange også give den en ny krop.
De kendte til Josettes race, hun var det sidste link. Det var hendes blod der skulle bruges, hendes blod som ville binde Manias krop til denne ynkelige dæmons. De førte de to piger tilbage til deres gemmested, hvor Natasja blev bundet til bordet og Josette til væggen. De havde givet englen noget beroligende, blot så hun ikke ville kunne bruge sine evner. Man kunne vel ikke sige, at de ikke havde læst op på lektien. Mand nummer et stak Josette en lussing "Vågn op" råbte han, og Natasja fik samme tur.

Alt var sløret for hende. Hun blinkede for forsøgte at kigge rundt. Hun var bundet og hun kunne ikke bevæge sig. Hun kunne se Jo, men hun kunne også se nogle underlige kutte klædte mænd. Den ene af dem bar en krukke. Mand nummer et greb fat i Jos arm, og her skar han hende hen over håndfladen. Blodet der strømmede frem, blev samlet i en skål og herpå lagt ned i krukken "Du vil blive den perfekte vært, Mania vil genopstå og hun vil tyraniserer igen" han holde krukken op og dernæst blev den sat på et bord ved siden af hendes hoved.
Hun havde ingen ide om hvad de snakkede om, men hun ville faktisk helst gerne væk derfra. Begge mænd stilte sig på hver side af hende, og her begyndte de at messe. Mand nummer to skar hendes bluse op og dernæst skar han et hul i sin pegefingers blome. Her tegnede han et mærke på hendes mave og dernæst hendes pande "Du er klar" han nussede hendes kind, og dernæst begyndte det slemme for alvor. Som de igen begyndte at messe, begyndte der at dukke en mørk tåge op fra krukken. Deres messe blev højere og højere, samtidig med røgen blev mere livagtig. Det næste der skete, var nok det mest forfærdelige. En stærk følelse af at blive kvalt dukkede op. Hun skreg, alt i mens hendes mund blev tvunget op. Hun kæmpede imod, men det syntes kun at gøre det hele værre. Hele hendes krop var i krig mod den selv, ligeså stille kunne hun mærke hvordan alting forsvandt.

Hele hendes krop rystede, den gik i kramper, men efter lidt tid stoppede den. Her begyndte de mørke blodårer at dukke op, de strakte sig rundt omkring på hendes krop, men gik specifikt med mål imod hendes ansigt. Som de nåede der formede de sig omkring hendes øjne, hvor de forsvandt ind i huden. Hendes krop stoppede med at bevæge sig, og en underlig luft rejste sig omkring hende. Hun slog øjnene op og gispede efter vejeret. Denne gang var hendes øjne helt sorte, de var tomme for alle former for følelser, specielt som hun igen lagde sig fladt ned. Mændende fjernede bindingen og de hjalp hende op og stå "gode drenge" det var Natasjas stemme, men der var noget forkert ved den. Den var for kold, for tom til at være Natasjas. Hendes hud var også mere grå, langt mere kold at se på. De to mænd bukkede for hende, men hendes øjne blev hurtigt rettet imod Josette "Jamen hej med dig, sikke en fin lille skabning du er" hun rejste sig fra bordet og gik imod tøsen. Det havde været flere tusinde år siden hun sidst havde været en del af verden, man kunne sige de havde ikke været glade for hendes opførsel, hvilket i den tid havde fået hende dræbt.