Am i a freak? Is there something wrong with me? (Fortidsemne)

Tid Det er sent om aften
Sted Denne måneds hjem
Omgivelser Det er en smuk villa, der bær en del rigdom, men samtidig skønhed over sig.
Vejr Solen er gået ned, så det er koldt uden for, men hytten er varmet op af en pejs
Påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Mørket samlede sig, indskrænkede sig omkring hendes lille krop, alle stemmerne stemmerne blev kraftigere og ordene onder. En latter fangede hendes opmærksomhed og sendte hende imod den, fangede hendes nysgerrighed og sendte hende ind i en trance, hvor hun ikke kunne slippe væk. Det var som en usynlig tråd der trak i hende, gjorde det umuligt at gøre andet end følge med. Den lille pige, Aurora var paralyseret af frygt, mens skyggerne fjernede sig fra mørket, de stod ud blandt det sorte som en underlig grå. Hun skreg, men intet kom ud, det var som om hendes hals var fuldkommen blokeret for luft og anden form for lyd "du er grim" hviskede en stemme i hendes øre "Ingen vil elske dig" kom det fra en anden, en efter en hviskede skyggerne ting i hendes øre, fortalte hende hvor grim hun var, at ingen ville elske hende

Hun fløj op fra sengen, dækket i sved. Frygten var måske latterlig, men for en 6-årig lille pige, hvis egne tanker fortalte hende om skyggerne, om hvordan ingen ville elske hende og disse skygger var specielt gode til at fortælle om hendes frygt. Hun vidste hun ikke lignede alle andre. Derudover var hun helt alene i det store værelse, de andre sov på andre værelser, så der var ikke rigtig noget for hende. Med tårerne trillende ned af kinderne, kiggede hun rundt i værelset. Selvom dette kun var et midlertidig hjem, fordi de som regel altid flyttede en hel del rundt, så var værelset godt. Det var perfekt for hende, alt lige fra den kunst der hang på væggen, til den seng hun sov i. En seng der var alt for stor for hende, men alligevel gav hende al rigelig mulighed for at boltre sig som hun ønskede. Derudover bestod hendes dyne, af noget af det dyreste dyre skind, og hendes pude var rig med fjer.
Hun skyndte sig ud af den lille seng, mens den lille hånd tørrede tårerne væk fra kinderne. Et spejl der hang på væggen blev kort brugt, da hun forsøgte at betragte sig selv. Hendes hoved var skaldet, hun bar få træk fra det menneskelige, men alligevel var hun så anderledes. Hun lod sine fingre røre den hårde overflade, dog skyndte hun sig at trække den tilbage og herpå forlod hun værelset. Hun løb stille ned imod det værelse hun vidste hendes mor ville være. De små skridt gav svagt en genlyd mod det hårde stengulv, som hun løb imod stuen, hvor hun vidste hun ville side foran den varme pejs. Hun ville højst tænkelig høre hende, men om ikke andet gav hun ikke dette en tanke, da hun med små skridt gik hen imod hendes stol "mamma" pev hun og hev i hendes ærme. Hun var utrolig lille af sig, og med et par øjne der mindede om havet, betragtede hun moren med tårerne der fortsat trillede ned af kinderne. Selv af en 6-årig var hun utrolig lav, dette var dog om ikke andet sødere på hende. Hun holde sine arme op, alt i mens hun strakte sine fire fingre ud. Modsat normale folk, så havde hun kun fire fingre "mamma.." forsøgte hun igen.