Busted - Wade - Niylah -

De lå i sengen sammen. Wades arm var om hende, i et blidt greb mens han trak vejret roligt. Deres forhold var ikke noget som de gik og snakkede højt om, men det var heller ikke fordi de holdt det skjult på nogen som helst måde. Det kom tydeligt til udtryk da en af packens medlemmer, Claire, havde haft brug for Wades hjælp, og efter han havde hjulpet, begyndte hun at flirte med ham. Han tog sig ikke meget af det, men pludselig stod Tatia med læberne presset mod hans. Et let smil var over hans læber resten af dagen mens Claire kunne rende rundt med et mere vredt udtryk.
Men her lå de så. Han vendte blikket mod hende og kørte sin stærke hånd ned langs hendes ryg mens et smil var over hans læber:” Vi kunne da sagtens blive her hele dagen… Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod det..” kom det roligt fra ham inden et let suk undslap hans læber. Han så på hende og aede hendes kind blidt inden han selv pressede sine læber mod hendes. Smagen af hende, var helt igennem fantastisk, han var sikker på at han aldrig ville kunne få nok af hende. Han kiggede roligt op i loftet og tænkte egentlig på hvor rarere det kunne være bare at blive i sengen frem for at skulle passe sine pligter.
Han havde også helt glemt, takket være alt der var ved den dejlige Tatia, at han havde haft en aftale med Niylah om at træne de mindre ulve. Det var mest fordi hans evne havde fordelen at han nemmere kunne lære fra sig. Han drejede sit blik mod Tatia og kom med en let undånding:” Jeg elsker også dig Tatia.. Mere end mit eget liv.” sagde han så inden han atter hendes læber mod sine. Han lagde sin hånd mod hendes nakke og rullede om så hun lå under ham. Han aede blidt hendes hår mens han så ind i hendes smukke øjne.
Men det var ikke længe før han opfangede en lyd af fodtrin udenfor og pludselig gik døren op. Han så mod døren, rykkede sig ikke. Deres forhold skulle ikke være en hemmelighed, så han ville heller ikke lade som om det var det. Dog blev han lettere overrasket over hvem det var:” Moder… eh…. Niylah….” kom det en anelse forvirret fra ham inden han kom i tanke om hvad det var han havde glemt. Han tog en hånd op på sin pande og rystede på hovedet af sig selv:” Undskyld, jeg havde helt glemt aftalen…” sagde han så, dog virkede han uberørt af at ligge med Tatia med blot et tæppe over dem for at skjule deres nøgne kroppe.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det havde været en stille dag, der havde været et par enkelte møder...ellers havde dagen ikke ført sig med meget andet. Dog havde der været én vigtig aftale, nemlig træningen af de små unger. Normalt stod hun for det sammen med en af de andre, men lige netop i dag havde Wade tilbudt at hjælpe. Normalt lod hun ham gøre hvad han ville, for han havde vist sig som en loyal ung mand og derved en hun kunne stole på. Hun havde trods alt kendt ham siden han var 8 år, og derved var han også som en søn for hende. Hun havde givet ham den rang, som værende som første fødte søn og derved skulle der ske hende noget, så ville han tage over som leder. Derfor lå der dog også en vis ansvar på ham, så da hun stod der med de unge drenge og han endnu ikke var dukket op, kunne hun mærke sin vrede røre på sig. Hun havde ofte fortalt ham, at flokken kom altid i første række og dette betød man holde sine aftaler. Han havde lovet han ville dukke op, og derved var dette ikke kun en mangel på respekt, men også et svigt.
Hun undskylde de unge hvalpe, som sikkert var i stor glæde over ikke kun at skulle træne med deres alfa, men også selveste Wade. Han var ganske kendt blandt de unge hvalpe, specielt drengene som havde valgt at se op til ham. Derfor kunne man godt sige dette var et svigt imod dem også. Dog blev deres træning set nødsaget til at blive udskydt, siden hun skulle ud og finde sin kære søn. Han vidste hvad konsekvenserne var, det at trodse hende og nu måtte han sanderesultaterne af sine handlinger. Hun gik forbi adskillige vagter, dog stoppede ikke en eneste af dem hende, selv ikke da hun gik imod hans værelse. Det var her hun hørte hans stemme. Hans ord om at han elskede denne person, det gav hende en smule stolthed, specielt fordi nu vidste hun at han ikke ligesom hende ville være alene. Hun vidste at han havde fundet en at elske, dette gav ham dog ikke rette at smide sit ansvar væk.

Hun åbnede døren, og synet der mødte hende var på ingen måde hvad hun havde forventet. Hun havde aldrig i sit liv forventet, at finde Tatia i seng med Wade. Hun var dog ikke sur på dem, hun var glad for de begge havde fundet kærligheden i hinanden. Hun ville endda gå så langt som at velsigne deres forhold, dog var hun lidt for vred til at gide sige alt for meget søde ting lige nu. Man kunne se hvordan hendes ulv lå lige under overfladen, specielt ved den svage røde farve der beklædte hendes ellers så grønne øjne. Hun holde hånden op for at vise, at Wade ikke skulle sige noget lige nu
"Jeg er ligeglad med dit forhold til Tatia, for min skyld kan i få min velsignelse...hvad jeg dog ikke er ligeglad med, er at du skider på dit ansvar" hun gik hen og greb fat i ham, hvor hun rev ham ud af sengen "Skam dig!" hun greb fat om hans hals, og hamrede ham imod væggen "Jeg giver dig og Tatia al min velsignelse, i kan elske hinanden ligeså tosset i har lyst til....men ikke så længe det går ud over dine pligter" der var vrede i hendes øjne, og det viste også at han skulle nu passe på med hvad han sagde "De børn ser op til dig, du er deres helt og tanken om de kunne træne med dig i dag, det må havde været det bedste for dem! Men gæt hvem der valgte ikke at dukke op til sine pligter? gæt hvem der skuffede de hvalpe?" Hun gav slip om ham og trådte væk. Hun lagde armene over kors, og stirrede direkte imod Wade. Enhver lyd fra Tatia ville nok ikke gøre det bedre, specielt fordi hendes skuffelse var rettet imod ham og ikke hende. Hun rystede dog til sidst på hovedet "Gør hvad du vil, men hvor er jeg dog skuffet" hun kastede sine arme ud til siden og trådte et skridt baglæns