Bloodfire - Wade

---

Alliancen med Niylah var gået godt. Hun havde sin alliance og større chance for at se Wade. Dog havde han ikke været til stede under mødet. Desværre. Hun havde ønsket at se ham, og nu var der gået flere uger. Det irriterede hende faktisk lidt. Ja han vidste, hvor hendes flok holdt til, for han havde været på besøg der inden han tog hjem. Så hvis han havde lyst til at snakke med hende.. var han da kommet på besøg ikke sandt? Måske var han ikke interesseret i at snakke med hende ydeligere? Det var også til at forstå, han havde en anden familie nu. Luna gik rundt i området imellem træerne i sine egne tanker. Hun opfangede slet ikke lyden af fare før den ramte hende hårdt i hovedet - bogstavligtalt. Først lidt senere reagerede hun da smerten steg hende til hovedet. Let skar hun ansigt og slog øjnene op. Det første hun så var vognen. De havde det mærke på. Det samme mærke som var brændt fast på hendes skulder fra da hun var ved dem første gang. De havde taget hendes jakke af, så de kunne se mærket.
"Du havde virkelig troet på, at du kunne gemme dig for os." Sagde den ene og Luna flyttede sit blik derover. Hun hævede lidt på et bryn af det genkendelige ansigt. Hendes tideligere ejer.. eller en af hendes tideligere ejere. Den første af dem. Han havde taget hende da hun prøvede at flygte hen til sin familie efter hun havde mistet sine forældre. Let bed hun sig i læben.
"Faktisk.. så ja." Svarede hun. En fært i nærheden fik hendes opmærksomhed. "Desuden.. så er jeg færdig med at være din lille slavetøs." Vrissede hun og forsvandt kort i en røgsky som blev dannet få meter fra træet hun havde været bundet til.
"Ikke så hurtigt." Sagde en stemme bagved hende. Luna vendte sig om, og mødte et syn hun ikke havde forventet.

Manden havde en kniv for hans strube. Wades strube. Luna sank en klump, og bed tænderne sammen. Et slag i ryggen sendte hende i jorden. Hendes tideligere ejer greb fat i hendes hår og trak hende op på knæ. Luna trak ansigtet tilbage i smerten.
"Jeres kamp er med mig. Lad ham gå." Sagde hun. Manden som holdt Wade lod bladet presse sig en smule ind så blodet trillerede en smule, ikke dybt nok til der ville være en ydeligere skade dog. Luna ville gøre noget, men blev holdt tilbage og grebet om hendes hår var så voldsomt at hun var bange for at med et ryk ville alle hårsækkene blive trukket ud. "Jeg beder jer.." Hendes tideligere ejer James lænede sig ned ved hendes øre.
"Ser man det. Ser man det... Hidsig proppen der er ikke ligefrem på min ønskeliste.. men jeg er en fair mand. Jeg slår en handel af med dig." Sagde han. Luna kunne mærke hans ånde imod sit øre, hvilket ikke var andet end klamt.
"Hvis du kommer med os.. så lover jeg dig.. at vi ikke dræber ham." Let sank Luna en klump. Så åbnede hun sine mørke øjne og kiggede på Wade. Let trak hun på smilebåndet dog kun ganske kort.. for at han ikke skulle tro hun ikke havde det fint. Hvilket hun ikke havde.

James trak hende op og stå, for blot at binde hende til pælen igen. Så gik han over til Wade og manden som stadigvæk havde kniven for hans strube.
"Hvad siger du Kennet? Skal vi give ham lidt syn for, hvad vi gør ved vores slaver?" Spurgte James Kennet som gav sig til at grine. "Ser du min skaldede ven. Hvad stemmer du for? Vi synes du skal have lidt medbestemmelse.." Tilføjede James med et kækt grin. Så stillede James sig op foran Wade.. på trods af James ikke var helt ligeså høj dog. Let klappede han Wade på den ene skulder. Kennet fik Wade ned på knæ.
"Så.. her er de følgende valg muligheder." James gik over til Luna og lagde en hånd på hendes skulder. "Du kan enten blive her og se os tage en tur med hende på skift..  eller.." Han lod sin ene hånd gribe fat på Lunas krop som om han ejede den. Hvilket i han også gjorde... i sit eget dumme hoved. "Vi kan give dig lov til at se, imens vi laver hende om til mad til hundende i vognen.. eller vi kan lade dig på imens vi partere hende.. koger suppe på hendes rester også kan du få lov til at spise dig mæt i det bagefter." I baggrunden ved bålet lo de andre slavemestre. Der var to vågne, en med slaver og en med deres vagthunde. James vidste, så længe han holdt på Luna ville hun ikke teleportere sig. Det kendte han hende for godt til.
"Bare lad ham være i fred.." Vrissede Luna let af dem. Grebet han havde på hendes skulder blev mere og mere fast. Han havde ingen våben. De lå hende ved det andet træ. Kennett var den eneste bevæbnede af dem.

James sukkede irriteret da Wade fik fat i Kennet. Han mindede lidt om en der var skuffet over sin arbejdskollega og det var han også. Han vrissede kort let arrigt af Wade. Shapeshiftere.. Nå. Han rystede på hovedet.
"Jeg beder dig. Du må ikke slå ham ihjel. Han er det eneste familie jeg har tilbage." Han kastede sig nærmest på knæ, men slap ikke Luna et eneste sekund. Han tog den frie hånd til sit ansigt som om ,at han skulle til at bryde sammen. Dog flækkede han af bryn og kom på benene igen.
"Slå ham ihjel. Han er elendig til sit job.. en eller anden straf skal han jo have." Let trak James på skulderen. Stakkels Kennett forstod ikke, hvorfor James havde noget imod ham. James trådte tættere på Luna, lagde sit hoved imod hendes hals. Let sank Luna en klump.. ventede. "Jeg kan nemlig også spille det spil." Sagde han lidt lavere og trak sit hoved til sig. Nok havde han ingen våben på sig. "Jeg har hørt nogle mennesketænder kan flå en andens strube op.. skal vi tjekke om det kan lade sig gøre?" Spurgte han så og lod sin hånd glide henover hendes hals imens tommelfingeren kærtegnede den blottede hals.
"Du forstår vidst ikke min kære ven.. Kan du se det mærke på hendes skulder?" Spurgte han og drejede Luna en smule, så Wade kunne se [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. "Hun tilhører os. Det har hun gjort siden jeg fandt hende. Det kan ikke engang du gøre noget ved." Tilføjede Jamens hånligt. Han rystede på hovedet af Wade og kiggede kort over på de andre som sad og spiste deres eftermiddagsmad. De virkede ikke til at reagere på, hvad deres leder fortog sig med en slave. De blandede sig aldrig i hinandens behandling af slaverne.
"Vil du jævne os med jorden? Vær min gæst, men inden du gør det.. Så skal du vide.. at det ikke er første gang. Jeg ved hvad der skete det første år her.. efter vi solgte hende videre.. så hvem ved hvad der skete." Let lænede han sig atter imod Lunas hals. Luna klemte sine øjne hårdt sammen i håb om at få de minder hun havde væk igen. "Jeg ville have det dårligt med mig selv.. hvis, at jeg vidste det. og jeg ikke havde gjort noget." Han lod sine læber ramme hendes kraveben, blot for at tirre. Han prøvede at gøre Wade mere sur end han var i forvejen.

Denne gang var det Luna som fik nok. Hun lænede hovedet ned imod James og lukkede sine tænder omkring hans øre og bed det af. Hun spyttede det ud, og i det korte sekund, hvor James slap hende.. det brugte hun fornuftigt. Hun forsvandt i en røgsky lidt væk derfra, men stadigvæk ikke mere end få meter. Håndryggen gled hun henover sine blodige læber. Hjertet sad i halsen på hende og det kunne ses på hendes åndedræt.
"Din stupide møgkælling." Vrissede han arrigt og kom på benene igen efter sit chok. Han sprang tilbage da det gik op for ham.. at der ikke længere var noget som holdt den vrede shapeshifter fra at springe på ham. Alligevel så han snittet til at prøve at kaste sig over imod Luna. Luna havde travlt med at få kontrol over sin vejrtrækning til at angribe. Desuden ville hun være sikker på, at de ikke ligepludselig fik selskab. James holdt sig for øret. Ændrede retning imod hans våben i håb om at nå derhen. Dog væltede han ned på jorden. Stadigvæk som en sæl kæmpede han for at komme derhen. Luna fik øje på ham der. Desperat for at komme væk fra faren.. som alle de andre slaver han havde haft igennem tiden.
"Hvordan føles det James.. at være en af dem som har noget at miste lige pludselig?" Spurgte hun af ren nysgerrighed da stemmen endelig vendte tilbage.
"Du skal stadigvæk kalde mig mester, dit forbandede misfoster." Vrissede han af hende. Luna så over på Wade. I det mindste var han okay... Det var længe siden hun havde haft sådan en lyst til at slå nogen ihjel, men spørgsmålet fløj ind i hendes hoved.. havde han fortjent at dø så hurtigt? Luna bed sammen. Alle de dårlige minder fra hendes tid da hun mødte James for første gang.. der var kun dårlige minder og de fangede hende i en ond cirkel som hun ikke lige på stående fod var i stand til at bryde ud af.

De andre blev nu nysgerrige af der ingen larm var fra hverken Kennett eller James.
"Gutter er i ikke snart færdige med hende.. vi andre venter." Blev der råbt af en af dem dernede og de begyndte at rejse sig.
"Ja, gem nu lige lidt til os andre.. det er ikke ligeså sjovt når de ikke er ved bevidstheden.. det ved i jo godt." Brokkede en anden sig. Luna fik øje på dem imellem krattet.
"De er på vej.." Hviskede hun og kunne mærke hendes hænder begyndte at ryste lidt. "Hvad gør vi?" Spurgte hun og sank en klump... Der var stadigvæk slaver i den ene vogn.. det kunne hun ikke bare lade dem slippe væk med. Hendes stemme sprang nærmest afsted i en form for nervøsitet hun hadede. Ja hun kunne bruge sin evne på dem begge to, fordi hun havde det bånd til Wade hun havde, men hun var ikke sikker på det ville blive nogen sikker på fordi hun var så rystet som hun var.