Godaften - Sean

Det er aften, og meget mørkt.
der er ingen mennesker, eller væsner i syne.
Vejret er neutralt.
Natalie sidder i sin rullestol, og køre ned af den mørke, og uhyggelige gyde, og hun håber snart at støde på et venligt ansigt.

//wow...Da du sagde kort troede jeg...Altså du kunne bare have sagt hvis jeg skulle have oprettet det? //


Sean begav sig ned langs gaderne. De gader han efterhånden kendte så godt, fordi han havde gået her mange gange før...Men derfor også et meget farligere sted for ham at være...Men flere folk til at genkende ham...
Selv om han nu altid havde været god til at være forsigtig.
på denne let lune aften havde han nogle lette hørbukser på og en hvid skjorte. Bare fødder. Det mørkebrune hår var redt fint tilbage, bortset fra at pandehåret var gledet ned over panden. De mørke, rolige øjne gled over omgivelserne med samme årvågenhed som altid.
Og det venlige smil var solidt plantet på hans læber...

Denne aften brugte han til afslapning. Han haltede let, men ikke noget specielt. Det sår han havde fået for et par dage siden var ved at være lægt.
Åh ja...Tingene gik stærkt nogen gange...Lidt for stærkt måske...