ForumforsideLog ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
Sleep with one eye open - Razor
Side 1 af 1
Sleep with one eye open - Razor
af Gæst Fre 20 Maj 2016 - 21:08
Tid - Ud op eftermiddagen
Sted - The Forest
Vejr - Solen gør det meget varmt og en anelse fugtigt i skoven.
Omgivelser - Skovomgivelser, træer, dyr, buske osv.
Påklædning - Outfit
@Razor
Duften af skov blev kastet i hovedet på Abigail, som Ashley løb med hende på hendes ryg.
Duften af skov tog hende tilbage til da de var blevet efterladt af deres mor og far og måtte søge ly i skoven fra alle de mange mennesker som jagtede efter dem. Det ville putte det blidt, at sige at hun var sur på sine forældre, for at gøre det, hun var rasende, hvordan kunne de bare efterlade børn et random sted, velvidende at de sikkert ville blive jagtet for hvad de var. Abigail forstod det ikke, hun kunne bruge mange timer på at tænke på sin mor og far, hvor de var, om de fortrød det de havde gjort, eller om de levede i bedste velgående, måske med nogle helt normale børn ved deres side. Det gjorde Abigail ked af det, når hun tænkte på at det faktisk kunne være en mulighed, at de helt havde glemt Abigail og Ashley.
Dog rørte det ikke Ashley, som den stolte og stærke løvinde som hun var, så havde hun for længst lagt det bag sig og gav det ikke en ekstra tanke, som Abigail tit gjorde. Det gjorde Ashley sindssyg, men også ked, at se sin søster i så meget smerte, som hun ikke kunne føle, eller gøre bedre som hun kunne med alt andet smerte, hun kunne ikke stille noget op, end bare at være der for sin søster, men det hjalp ikke altid.
De havde brug for deres forældre, de havde haft brug for dem i hvert fald, det var svært for 10 årige børn at holde sammen på alting, de lærte det hen af vejen, men alt hvad de lærte som 10 årige, var noget de først skulle have lært noget senere, det vidste de nu, men de havde levet med det i længere tid.
Abigail lod sine fingre løbe over Ashleys hår, den rigtige vej, så hendes pels var hel silkeblød og dejlig at røre ved, hun var i hvert fald meget blød at ligge på, imens hun bare løb afsted. Hun løb ikke fordi de havde nogen efter dem, ikke denne gang i hvertfald, hun løb bare for at holde sig vågen, da de prøvede at finde et sted, hvor det kunne lade sig gøre, at ligge sig til at sove, bare en time eller to, Ashley havde ikke fået meget søvn, fordi hun havde været oppe mange gange for at holde øje med Abigail, da hun ikke havde haft det særlig godt med sit hjerte.
Hun havde det dog bedre nu, men de var begge trætte, så de havde besluttet sig for at finde et sted at slå sig ned.
Det var dog svært, da de fleste huler var optaget af al muligt dyreliv, som ikke var særlig vild med at dele med en menneskepige og en løveinde.
Så Ashley var på udkig imens hun løb derud af, med Abigail der lå på hendes ryg, og kunne falde i søvn hvor når det skulle være, for så træt var hun altså.
Dog sænkede Ashley farten til sidst og begyndte bare at gå, for at holde bedre udkig efter en potential hule, der måske kunne ligge lidt skjult, ellers måtte Ashley bare selv grave sig selv ti, en hule, som bare lige skulle bruges nogle timer alligevel, så det skulle ikke være noget større.
Sted - The Forest
Vejr - Solen gør det meget varmt og en anelse fugtigt i skoven.
Omgivelser - Skovomgivelser, træer, dyr, buske osv.
Påklædning - Outfit
@Razor
Duften af skov blev kastet i hovedet på Abigail, som Ashley løb med hende på hendes ryg.
Duften af skov tog hende tilbage til da de var blevet efterladt af deres mor og far og måtte søge ly i skoven fra alle de mange mennesker som jagtede efter dem. Det ville putte det blidt, at sige at hun var sur på sine forældre, for at gøre det, hun var rasende, hvordan kunne de bare efterlade børn et random sted, velvidende at de sikkert ville blive jagtet for hvad de var. Abigail forstod det ikke, hun kunne bruge mange timer på at tænke på sin mor og far, hvor de var, om de fortrød det de havde gjort, eller om de levede i bedste velgående, måske med nogle helt normale børn ved deres side. Det gjorde Abigail ked af det, når hun tænkte på at det faktisk kunne være en mulighed, at de helt havde glemt Abigail og Ashley.
Dog rørte det ikke Ashley, som den stolte og stærke løvinde som hun var, så havde hun for længst lagt det bag sig og gav det ikke en ekstra tanke, som Abigail tit gjorde. Det gjorde Ashley sindssyg, men også ked, at se sin søster i så meget smerte, som hun ikke kunne føle, eller gøre bedre som hun kunne med alt andet smerte, hun kunne ikke stille noget op, end bare at være der for sin søster, men det hjalp ikke altid.
De havde brug for deres forældre, de havde haft brug for dem i hvert fald, det var svært for 10 årige børn at holde sammen på alting, de lærte det hen af vejen, men alt hvad de lærte som 10 årige, var noget de først skulle have lært noget senere, det vidste de nu, men de havde levet med det i længere tid.
Abigail lod sine fingre løbe over Ashleys hår, den rigtige vej, så hendes pels var hel silkeblød og dejlig at røre ved, hun var i hvert fald meget blød at ligge på, imens hun bare løb afsted. Hun løb ikke fordi de havde nogen efter dem, ikke denne gang i hvertfald, hun løb bare for at holde sig vågen, da de prøvede at finde et sted, hvor det kunne lade sig gøre, at ligge sig til at sove, bare en time eller to, Ashley havde ikke fået meget søvn, fordi hun havde været oppe mange gange for at holde øje med Abigail, da hun ikke havde haft det særlig godt med sit hjerte.
Hun havde det dog bedre nu, men de var begge trætte, så de havde besluttet sig for at finde et sted at slå sig ned.
Det var dog svært, da de fleste huler var optaget af al muligt dyreliv, som ikke var særlig vild med at dele med en menneskepige og en løveinde.
Så Ashley var på udkig imens hun løb derud af, med Abigail der lå på hendes ryg, og kunne falde i søvn hvor når det skulle være, for så træt var hun altså.
Dog sænkede Ashley farten til sidst og begyndte bare at gå, for at holde bedre udkig efter en potential hule, der måske kunne ligge lidt skjult, ellers måtte Ashley bare selv grave sig selv ti, en hule, som bare lige skulle bruges nogle timer alligevel, så det skulle ikke være noget større.
Gæst- Gæst
Sv: Sleep with one eye open - Razor
af Razor Man 23 Maj 2016 - 9:29
Påklædning: Sorte bukser med huller ved knæene, og en mørkegrøn t-shirt. Sit sorte læderhalsbånd om halsen og bare tær.
Razor havde aldrig før været så meget på afveje som han var nu. Hans egentlig mål havde været Dragons Peak, men på grund af uroligheder tæt ved Soul River var han blevet nødsaget til at tage en anden vej end den han kendte - mest for at skåne sig selv for skader, måske endda sin egen død. Det var som om at ravnerok var løs alle steder i landet. Folk kunne ikke få nok af at få blod på hænderne. Ikke at det gjorde Razor noget, han var selv en del af de halv psykopatiske personer som slog ihjel for underholdningens skyld - også for mad, men hovedsageligt for det sjove i det.
Dragons Peak var et sted han ikke havde besøgt længe og han følte en trang til at se hvordan tingene stod til der. Men det var åbenbart en tur der måtte udskydes for når han endelig fandt sin vej tilbage ville der ikke være tid til andet end rejsen, ikke noget sight seeing i Dragons Peak.
Han havde vandret rundt mellem træerne i The Forrest alt for længe, han anede ikke hvor han var eller hvordan han nogensinde skulle kunne komme på rette kurs mod et sted, som han vidste ville kunne føre ham hjem. Var han nu faret vild i den modsatte ende af landet ville der have været større chance for at han kunne fange en færd han kendte til. Men ikke her, nej her var der intet der spillede ham et pus - alting var nyt. Det var ikke en skidt til med nyt, men det var heller ikke super praktisk når man egentlig havde haft et andet mål. Heldigvis var vejret ikke noget man kunne klage over - han kunne ligeså godt have endt i en storm eller andet form for slemt uvejr. At det var varmt at vandre rundt kunne han lige overskue - dog ikke hvis det blev varmere, der var grænser for hvad han fandt behageligt af en varme - især fordi han ofte bevægede sig meget rundt også gjorde det det svært hvis man samtidig var ved at koge.
Han lod blikket glide rundt mens han gik afsted, hakkede kort et blad af en gren da stak ned fra et af træerne men stoppede så op da en duft nåede hans næse, og kort efter en lyd hans øre. Lyden af noget der gik i skovbunden. Han kunne ikke helt sætte finger på hvad det kunne være, men ikke et lille dyr og heller ikke et menneske. Hans blik flakkede rundt mellem de mange stammer i hans omgivelser, i et forsøg på at finde kilden til lyden. Men det kunne ligeså godt være meget længere væk end han sådan lige kunne få synet til. Heldigvis var det ikke tilfældet - kort efter så han en skikkelse et stykke fra ham. Han kneb øjnene sammen før han så trådte nærmere. Et øjeblik på jorden, før han besluttede at træerne var meget sjovere at bevæge sig rundt i, så han kravle op af en af de lodrette stammer før han brugte trækronerne til transport middel fra træ til træ, indtil han nåede overraskende hurtigt, tæt på skikkelsen han før havde set - som til hans overraskelse ikke kun var en skikkelse men to. En løve og en pige - det var ikke et syn han nogensinde før havde set og det bragte også kun et smil frem over hans læber - men stadig ikke uden at efterlade nogle halv dystre tanker i hans sind. Disse to individer kunne umuligt ikke være fantastisk underholdning. Desuden mente han ikke at en lille snack ville gøre den store skade.
Han drejede kort kniven rundt i sin hånd mens han overvejede hvad han skulle finde på. Dog besluttede han at stoppe dem ville være et godt første skridt, så han lod kniven flyve ud af sin hånd i et præcist kast så den satte sig i jorden mellem løvindens forpoter.
Razor havde aldrig før været så meget på afveje som han var nu. Hans egentlig mål havde været Dragons Peak, men på grund af uroligheder tæt ved Soul River var han blevet nødsaget til at tage en anden vej end den han kendte - mest for at skåne sig selv for skader, måske endda sin egen død. Det var som om at ravnerok var løs alle steder i landet. Folk kunne ikke få nok af at få blod på hænderne. Ikke at det gjorde Razor noget, han var selv en del af de halv psykopatiske personer som slog ihjel for underholdningens skyld - også for mad, men hovedsageligt for det sjove i det.
Dragons Peak var et sted han ikke havde besøgt længe og han følte en trang til at se hvordan tingene stod til der. Men det var åbenbart en tur der måtte udskydes for når han endelig fandt sin vej tilbage ville der ikke være tid til andet end rejsen, ikke noget sight seeing i Dragons Peak.
Han havde vandret rundt mellem træerne i The Forrest alt for længe, han anede ikke hvor han var eller hvordan han nogensinde skulle kunne komme på rette kurs mod et sted, som han vidste ville kunne føre ham hjem. Var han nu faret vild i den modsatte ende af landet ville der have været større chance for at han kunne fange en færd han kendte til. Men ikke her, nej her var der intet der spillede ham et pus - alting var nyt. Det var ikke en skidt til med nyt, men det var heller ikke super praktisk når man egentlig havde haft et andet mål. Heldigvis var vejret ikke noget man kunne klage over - han kunne ligeså godt have endt i en storm eller andet form for slemt uvejr. At det var varmt at vandre rundt kunne han lige overskue - dog ikke hvis det blev varmere, der var grænser for hvad han fandt behageligt af en varme - især fordi han ofte bevægede sig meget rundt også gjorde det det svært hvis man samtidig var ved at koge.
Han lod blikket glide rundt mens han gik afsted, hakkede kort et blad af en gren da stak ned fra et af træerne men stoppede så op da en duft nåede hans næse, og kort efter en lyd hans øre. Lyden af noget der gik i skovbunden. Han kunne ikke helt sætte finger på hvad det kunne være, men ikke et lille dyr og heller ikke et menneske. Hans blik flakkede rundt mellem de mange stammer i hans omgivelser, i et forsøg på at finde kilden til lyden. Men det kunne ligeså godt være meget længere væk end han sådan lige kunne få synet til. Heldigvis var det ikke tilfældet - kort efter så han en skikkelse et stykke fra ham. Han kneb øjnene sammen før han så trådte nærmere. Et øjeblik på jorden, før han besluttede at træerne var meget sjovere at bevæge sig rundt i, så han kravle op af en af de lodrette stammer før han brugte trækronerne til transport middel fra træ til træ, indtil han nåede overraskende hurtigt, tæt på skikkelsen han før havde set - som til hans overraskelse ikke kun var en skikkelse men to. En løve og en pige - det var ikke et syn han nogensinde før havde set og det bragte også kun et smil frem over hans læber - men stadig ikke uden at efterlade nogle halv dystre tanker i hans sind. Disse to individer kunne umuligt ikke være fantastisk underholdning. Desuden mente han ikke at en lille snack ville gøre den store skade.
Han drejede kort kniven rundt i sin hånd mens han overvejede hvad han skulle finde på. Dog besluttede han at stoppe dem ville være et godt første skridt, så han lod kniven flyve ud af sin hånd i et præcist kast så den satte sig i jorden mellem løvindens forpoter.
_________________
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
Razor- Evolved
- Antal indlæg : 1455
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.
Sv: Sleep with one eye open - Razor
af Gæst Ons 25 Maj 2016 - 11:16
En høj knurren og et hård opbremsning kom fra Ashley, så Abigail nærmest blev smidt af, men Ashley fik hurtigt styr på det, så Abigail kunne blive siddende, med et mindre hjertetilfælde.
Abigail kiggede op og omkring, hvad pokker var der sket, siden Ashley var stoppet sådan op lige pludselig.
Abigail valgte dog at gå af Ashley, da det var tydeligt at det var noget som var foran hende, noget som Abigail ikke kunne se, fra hvor hun sad.
Abigail gik op foran Ashley og så ned mellem hendes poter, hvor der sad en kniv, perfekt placeret lige mellem Ashleys poter.
*Shit...* tænkte Abigail med det samme, som fik Ashley til at kigge op på Abigail. *Personen er tæt på, vi kan ikke nå væk, så hurtig er jeg ikke" svarede Ashley tilbage, gennem telepati.
Abigail kiggede rundt endnu engang, men hun kunne ingen se, de måtte stå et andet sted, hvilket gjorde Abigail meget nervøs.
Hun bukkede sig ned og tog kniven i sin hånd, mens hun studerede den lidt.
Det her var nervepirrende, at stå med en kniv i hånden, som var blev kastet et sted fra, men det var som om de var alene i skoven, dog begyndte Ashley at kunne mærke tusinde øjne på hende, men hun slog det væk, da hun tænkte at hun nok bare var paranoid nu, der var sikkert ikke så mange.
Det ville hun i hvert fald ikke håbe.
*Kan vi prøve at løbe væk?* spurgte Abigail, mens hun kiggede intenst på Ashley. *Vi kan prøve..* sagde hun, hendes stemme lød næsten allerede opgivende i Abigails hoved.
Abigail satte sig hurtigt op på Ashley, inden hun satte hurtigt igang, hurtigere end hun havde løbet før, som fik Abigails puls op en del, selvom det ikke var hende selv som løb, ellers ville hun havde faldet om efter 1 minut, det ville hendes hjerte nemlig ikke kunne klare.
Abigail havde et håb om at de kunne nå at komme væk, fra hvem end som havde kastet den kniv, som hun stadig holde tæt ind til sit bryst, da hun ikke havde villet haft slippet den, hun ville ikke give personen sin kniv tilbage igen, bare for at personen kunne kaste den mod dem igen.
Hun var så nervøs, at det var som om de aldrig nogensinde kom ud for dette, men det var ikke tilfældet, for lige fra starten af hvor de blev født, var de dømt til at være på flugt, til at blive jagtet. De var santuines, udskud i samfundet, ikke accepteret af menneskene, nogen gange ikke engang accepteret af deres mor og far, men Abigail og Ashley havde været heldige at havde haft nogle gode forældre... indtil de efterlod dem, til at blive jaget på flugt ind i skoven, bange og paranoide, ikke bindende til nogen som helst, ikke kunne stole på nogen som helst. i frygt for at blive stukket i ryggen.
Abigail begyndte at kunne mærke, hvordan hendes hjerte steg i slag, hvordan det begyndte at nive i hendes bryst, en svag smerte, der begyndte at udvikle sig, jo mere nervøs hun blev, og jo stærkere Ashley løb.
Ashley kunne med det samme mærke sin tvillings smerte, og stoppede op, men Abigail ville ikke have det.
*Løb* sagde Abigail til Ashley. *Nej, du kan ikke klare det Abi* svarede hun tilbage, med Abigail ville ikke have noget af det. *Løb!* blev hun ved, men Ashley var lige så stædig som Abigail var, så hun gav sig ikke så let.
*Nej!* svarede hun, med en stærk og sur tone, som rungede i Abigails hoved.
Det fik Abigails blod til at koge, det var ikke fordi hun var den sure og aggresive type, men når noget hun ville have og ikke fik det, så blev hun sur, hvis man var lige så stædig som hende selv, især når det gjaldt hende og hendes tvillings liv.
"LØB!" råbte hun, denne gang ikke telepatisk, men bare ud i den blå luft, så alle kunne høre det.
Ashley var dog ikke berørt af hendes råb og stod stadig stille. Hun var dog helt stille og sagde intet.
Det gjorde Abigail rigtig sur, men hun vidste at hun ikke kunne få Ashley til at løbe, hvis hun ikke ville.
Abigail kiggede rundt, nervøs for at personen måske at halet ind på dem, for nu ville personen helt sikkert, eftersom Ashley ikke ville bevæge sig længere.
Abigail træk vejret tung og prøvede at få sit hjerte til at slå mere eller mindre normalt, eftersom hendes hjerteslag var steget i timen.
Abigail kiggede op og omkring, hvad pokker var der sket, siden Ashley var stoppet sådan op lige pludselig.
Abigail valgte dog at gå af Ashley, da det var tydeligt at det var noget som var foran hende, noget som Abigail ikke kunne se, fra hvor hun sad.
Abigail gik op foran Ashley og så ned mellem hendes poter, hvor der sad en kniv, perfekt placeret lige mellem Ashleys poter.
*Shit...* tænkte Abigail med det samme, som fik Ashley til at kigge op på Abigail. *Personen er tæt på, vi kan ikke nå væk, så hurtig er jeg ikke" svarede Ashley tilbage, gennem telepati.
Abigail kiggede rundt endnu engang, men hun kunne ingen se, de måtte stå et andet sted, hvilket gjorde Abigail meget nervøs.
Hun bukkede sig ned og tog kniven i sin hånd, mens hun studerede den lidt.
Det her var nervepirrende, at stå med en kniv i hånden, som var blev kastet et sted fra, men det var som om de var alene i skoven, dog begyndte Ashley at kunne mærke tusinde øjne på hende, men hun slog det væk, da hun tænkte at hun nok bare var paranoid nu, der var sikkert ikke så mange.
Det ville hun i hvert fald ikke håbe.
*Kan vi prøve at løbe væk?* spurgte Abigail, mens hun kiggede intenst på Ashley. *Vi kan prøve..* sagde hun, hendes stemme lød næsten allerede opgivende i Abigails hoved.
Abigail satte sig hurtigt op på Ashley, inden hun satte hurtigt igang, hurtigere end hun havde løbet før, som fik Abigails puls op en del, selvom det ikke var hende selv som løb, ellers ville hun havde faldet om efter 1 minut, det ville hendes hjerte nemlig ikke kunne klare.
Abigail havde et håb om at de kunne nå at komme væk, fra hvem end som havde kastet den kniv, som hun stadig holde tæt ind til sit bryst, da hun ikke havde villet haft slippet den, hun ville ikke give personen sin kniv tilbage igen, bare for at personen kunne kaste den mod dem igen.
Hun var så nervøs, at det var som om de aldrig nogensinde kom ud for dette, men det var ikke tilfældet, for lige fra starten af hvor de blev født, var de dømt til at være på flugt, til at blive jagtet. De var santuines, udskud i samfundet, ikke accepteret af menneskene, nogen gange ikke engang accepteret af deres mor og far, men Abigail og Ashley havde været heldige at havde haft nogle gode forældre... indtil de efterlod dem, til at blive jaget på flugt ind i skoven, bange og paranoide, ikke bindende til nogen som helst, ikke kunne stole på nogen som helst. i frygt for at blive stukket i ryggen.
Abigail begyndte at kunne mærke, hvordan hendes hjerte steg i slag, hvordan det begyndte at nive i hendes bryst, en svag smerte, der begyndte at udvikle sig, jo mere nervøs hun blev, og jo stærkere Ashley løb.
Ashley kunne med det samme mærke sin tvillings smerte, og stoppede op, men Abigail ville ikke have det.
*Løb* sagde Abigail til Ashley. *Nej, du kan ikke klare det Abi* svarede hun tilbage, med Abigail ville ikke have noget af det. *Løb!* blev hun ved, men Ashley var lige så stædig som Abigail var, så hun gav sig ikke så let.
*Nej!* svarede hun, med en stærk og sur tone, som rungede i Abigails hoved.
Det fik Abigails blod til at koge, det var ikke fordi hun var den sure og aggresive type, men når noget hun ville have og ikke fik det, så blev hun sur, hvis man var lige så stædig som hende selv, især når det gjaldt hende og hendes tvillings liv.
"LØB!" råbte hun, denne gang ikke telepatisk, men bare ud i den blå luft, så alle kunne høre det.
Ashley var dog ikke berørt af hendes råb og stod stadig stille. Hun var dog helt stille og sagde intet.
Det gjorde Abigail rigtig sur, men hun vidste at hun ikke kunne få Ashley til at løbe, hvis hun ikke ville.
Abigail kiggede rundt, nervøs for at personen måske at halet ind på dem, for nu ville personen helt sikkert, eftersom Ashley ikke ville bevæge sig længere.
Abigail træk vejret tung og prøvede at få sit hjerte til at slå mere eller mindre normalt, eftersom hendes hjerteslag var steget i timen.
Gæst- Gæst
Sv: Sleep with one eye open - Razor
af Razor Ons 1 Jun 2016 - 9:24
Panikken i øjnene på pigen, fik smilet om Razors læber til at vokse. Der var intet som at sætte gang i et hjerteslag fyldt med frygt og angst. Selv løven gav udtryk for hvad de fandt som en tydeligt ubehagelig situation. Razor fandt det yderst underholdene. Det ville have været kedeligt hvis de ikke havde reageret overhovedet, hvilket i sidste ende sikkert bare havde fået Razor til at snuppe sin kniv og fortsætte sin forvirring rundt i skoven, måske i håb om at finde noget mere underholdene. Men nej, disse to væsner havde sat gang i underholdningen. Desuden havde de taget hans kniv - den havde han i sinde at have med sig tilbage.
Han var hurtigt efter dem da løven pludselig satte i løb og spænede afsted med pigen på ryggen. Han brugte træerne til at bevæge sig afsted i, hans smidige krop snoede sig nærmest omkring grenene og han sprang fra træ til træ i et utroligt tempo, ikke en eneste gang var han ved at falde ned eller snuble. Han var hurtigere end de fleste og var i stand til mere end han så ud til. Så at følge med var ikke et problem - havde han været på jorden havde han sikkert for længst haft fingrene i dem - men hvad var det sjove i det? - Han ville gerne sprede angsten lidt mere i de to kroppe på jorden under dem. Duften af frygt var noget han elskede, lyden af et hjerteslag der pumpede afsted. Mmh.
Han sprang ned på jorden foran dem da de var stoppet op, hans blik gled hurtigt over de to - først løven og derefter pigen der sad på dens ryg. " Shhh! stop yelling. You could make someones eardrum pop - and thats rude! " - " Besides.. It's waste of time running - even though, I must admit! It's exciting! " sagde han så bare med et grin. Der var vel i princippet ikke meget skræmmende over Razor, så skulle det være det halv maniske der lå i hans blik og smil - men ud over det lignede han som sædvanligt bare en fredelig dreng. Lille og tynd - ikke en der burde have mord i tankerne. Men det havde han, det lå der altid. Der var kun få personer han til tider var i selskab med, som ikke bragte lysten til at slå ihjel frem i ham.
" Not to mention your heartbeat, it sound so fragile, maybe its for the best not to run. Wouldn't it be sad to let running make it stop? when I can do it! In a must more.. fun way. But I might need my knife back. Actually. " sagde han så lidt med et lille grin, og lod sit hoved glide på skrå. Han fandt det underholdene, ikke kun situationen og pigens angst præget udtryk - nej hele idéen i at hun red rundt på en løve og de flygtede gennem skoven. Var løver ikke et rovdyr? burde de ikke kunne tage sig af en simpel person som Razor? Godt nok var han heller ikke helt almindelig. Han bestod selv af rovdyr gener, men det gjorde det vel kun til en fair kamp. Desuden var de to og havde kniven - det måtte give dem en bonus. Razor var dog i tvivl om hvorvidt de tænke på samme måde som ham selv.
Han var hurtigt efter dem da løven pludselig satte i løb og spænede afsted med pigen på ryggen. Han brugte træerne til at bevæge sig afsted i, hans smidige krop snoede sig nærmest omkring grenene og han sprang fra træ til træ i et utroligt tempo, ikke en eneste gang var han ved at falde ned eller snuble. Han var hurtigere end de fleste og var i stand til mere end han så ud til. Så at følge med var ikke et problem - havde han været på jorden havde han sikkert for længst haft fingrene i dem - men hvad var det sjove i det? - Han ville gerne sprede angsten lidt mere i de to kroppe på jorden under dem. Duften af frygt var noget han elskede, lyden af et hjerteslag der pumpede afsted. Mmh.
Han sprang ned på jorden foran dem da de var stoppet op, hans blik gled hurtigt over de to - først løven og derefter pigen der sad på dens ryg. " Shhh! stop yelling. You could make someones eardrum pop - and thats rude! " - " Besides.. It's waste of time running - even though, I must admit! It's exciting! " sagde han så bare med et grin. Der var vel i princippet ikke meget skræmmende over Razor, så skulle det være det halv maniske der lå i hans blik og smil - men ud over det lignede han som sædvanligt bare en fredelig dreng. Lille og tynd - ikke en der burde have mord i tankerne. Men det havde han, det lå der altid. Der var kun få personer han til tider var i selskab med, som ikke bragte lysten til at slå ihjel frem i ham.
" Not to mention your heartbeat, it sound so fragile, maybe its for the best not to run. Wouldn't it be sad to let running make it stop? when I can do it! In a must more.. fun way. But I might need my knife back. Actually. " sagde han så lidt med et lille grin, og lod sit hoved glide på skrå. Han fandt det underholdene, ikke kun situationen og pigens angst præget udtryk - nej hele idéen i at hun red rundt på en løve og de flygtede gennem skoven. Var løver ikke et rovdyr? burde de ikke kunne tage sig af en simpel person som Razor? Godt nok var han heller ikke helt almindelig. Han bestod selv af rovdyr gener, men det gjorde det vel kun til en fair kamp. Desuden var de to og havde kniven - det måtte give dem en bonus. Razor var dog i tvivl om hvorvidt de tænke på samme måde som ham selv.
_________________
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
Razor- Evolved
- Antal indlæg : 1455
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.
Lignende emner» blåbær i vejkanten (open for alle)
» I need at place to sleep? -Ventor
» Sleep solves everything - Oscar
» It appears that we have all taken away from the warm embrace of sleep
» Im not very open to strangers - Sajro
» I need at place to sleep? -Ventor
» Sleep solves everything - Oscar
» It appears that we have all taken away from the warm embrace of sleep
» Im not very open to strangers - Sajro
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
» Your new home, my little sweetheart
» please safe me - Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
» Aften a long time - Sean
» Oh what a circus -Natalie
» Who am I now?? //Jake//
» A royal search for knowledge