Let me patch you up (Razor)

Sted: Kroen Det Vilde Svin
Tid: sen aften.
Vejr: Overskyet, et par regn dråber af og til, men ikke koldt.
Påklædning: hvid langærmet trøje med ærmerne smurt op, lyseblå, forvaskede jeans, brune vandrestøvler samt sit brune bælte med ting og dimser hængende fra.
Tag: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Reign havde ikke skulle gå specielt langt fra skoven og til Doomsville, men for ham havde det føltes som uendeligt mange timer. Både fordi han havde en halvdæmon i armene, han havde skulle slæbe på hele vejen, men også på grund af hans sårede skulder - det gjorde ikke ekstremt ondt, men det blødte en del, hvilket påvirkede hans energiniveau. Heldigvis gjorde det også, at han ikke lagde lige så meget i de mange blikke, han fik sendt, som han gik ned af Doomsvilles gader. Normalt ville det have gjort ham varsom og flov, men han følte sig bare ligeglad - det eneste, der betød noget for ham, var at komme hen til kroen.

Efter hvad der føltes som evigheder, trådte han han ind i kroens indgang og marchede direkte hen til bartenderen for at få et værelse. Det var en nusset kro, det svinede over det hele, og alle råbte og skreg og sang. Heldigvis betød det også, den var billig, og da Reign ikke havde specielt mange penge på lommen, var det en god ting. Til gengæld var det en mindre god ting, at de var dukket op på det tidspunkt, de var. Det var især om aftenen, at folk strømmede til kroen, så den var fyldt med de mest forfærdelige typer. Dette var også en af grundene til, at han ikke ville lægge Razor fra sig, mens han bestilte værelset - man kunne ikke lade sine ting ude af syne sådan et sted, når der var så mange fulde væsner.

Reign fik med stort besvær fisket nogle mønter op af posen til bartenderen, inden han fik nøglen til et af værelserne og gik derop. Han låste sig, igen med besvær, ind, sparkede døren i bag sig og fik med det største og mest lettede suk lagt Razor ned på den snavsede og uredte enmandsseng, der stod i den ene side af det kvadratiske rum, de befandt sig i. Han lod derefter sig selv glide ned at sidde med ryggen mod væggen på gulvet, træt og udmattet. "I'll be right there... just give me a... a second," fik han forpustet ud med lukkede øjne og en løftet pegefinger for at vise, at han ikke sov. Hans vejrtrækninger og lydene fra nedenunder gav næsten genlyd i det næsten tomme rum - det indeholdte udelukkende en enmandsseng, en trækommode og en mørkebrunt, tyndt tæppe liggende i midten.

Turen havde helt klart været værre for Reign end den havde for Razor. Han havde jo bare skulle være i hans arme - hvilket han synes mere og mere om jo længere tid de havde været på vej mod det endelige mål. Han måtte dog også indrømme at trætheden var skyllet ind over ham og han havde flere gange været ved at falde i søvn. Så han havde forsøgt at fokusere på andre ting - han kendte nu Reigns ansigt ned til mindste detalje og havde nærmest slugt himlen med blikket de gange han ikke havde kigget på Reign, andre ting havde han ikke fundet specielt interessante så det havde ikke fået hans opmærksomhed. Samtidig mistænkte han at det var første gang at han nogensinde i selskab med en anden ikke havde sagt noget. Det overraskede ham en smule.

Razor lagde ikke rigtig mærke til så meget omkring dem, selv ikke larmen og alt den tumult de mange væsner på kroen formåede at lave. Han lignede måske en som faktisk bemærkede det - men hans blik var i virkeligheden bare rettet ud i luften uden egentlig at tage til sig hvad det så. Der var ingen grund til at spilde kræfter på at kigge på ligegyldige ting. Hans tanke var fanget et sted mellem irritation over det hele, men også dårlig samvittighed over at Reign skulle kæmpe sådan rundt med ham. Der var ikke noget at sige til hvis han ikke havde lyst til at mænge sig med ham efter dette. Razor var i sig selv problemer - og det var ikke noget han kunne skille sig af med. Det var en del af hans liv som han hungrede efter, efter bare kort tid. Reign virkede som typen der havde brug for ro - aktion, men holdt på et niveau der var menneskeligt. Selvfølgelig kunne Razor tage fejl - men det mistænke han ikke at han gjorde.

Han lagde sig til rette på siden med blikket mod Reign da han havde placeret ham på sengen. " You're too kind Reign.. " mumlede han så bare lidt med et kort lille grin. Han lukkede kort øjnene et par sekunder, men åbnede dem igen kort efter før han skævede lidt rundt i rummet. Det var ikke et specielt imponerende værelse - men af en eller anden grund virkede det på nuværende tidspunkt meget luksuriøst. Sengen føltes som den blødeste seng han nogensinde havde ligget i. Men inderst inde vidste han nok godt at det ikke var tilfældet.

" I can wait. You don't have to hurry for anything. I'll live. " sagde han lidt sløvt og lod fingrende glide langs kanten af sengen før han lod sin hånd ligge sig fladt på madrassen. " I'm sorry if I broke you.. I mean, your shoulder.. It smells good, that's bad. That means you're still bleeding.. I'm hungry. Tomorrow I'll by you a cake. You deserve that. And water. Waters sounds nice. What's your favorite color? " hans normale smil var vendt tilbage på hans læber, også selvom det var første gang denne aften at det rigtigt viste sig. Det var døsigheden der kom af udmattelse og manglen på blod, der stod bag hans mere eller mindre tågede sind - som samtidig fik ham til at vrøvle en smule. Især nu hvor stilheden fyldte rummet og der var mere ro på. Selvom man sagtens kunne høre støj fra resten af kroen - så var stilheden stadig en smule gennemtrængende i dette værelse.

"Shhhhh...." forlod lavt Reigns læber, som hans løftede hånd, uden han lagde mærke til det, lige så stille sænkede sig længere og længere ned mod gulvet. Han var så træt, og nu, hvor han havde fået lov til at sidde ned, dunkede hans hoved også. Derfor hjalp Razors umættelige spørgende attitude ikke på det. Han forstod slet ikke, hvordan han kunne være så frisk. Nej, han havde ikke gået selv, men han havde stadig blødt meget, og han havde lige slået tre dæmoner ihjel; han burde være ved at dø af træthed.

Reign kæmpede for at holde sig vågen. Han var ligeglad med, hvad ungen sagde - han kunne i de mindste lige kigge på hans skræmmer, inden han gik i seng. Det ideelle var, hvis han hentede en læge, men chancen, for han kunne finde en, der ville tage ud så sent, var lille. Så var der engleblod... men han anede slet ikke, hvor han kunne få fat i sådan noget. Han vidste ikke engang, hvordan det så ud. Om det lignede normalt menneskeblod, eller om det var anderledes. Måske var det hvidt. Eller måske skinnede det lidt.
Reign fik hurtigt åbnet øjnene, da hans tanker var begyndt at bevæge sig hen mon drømmeverdenen og blive underlige. Han blinkede hurtigt og gned dem med midt - og pegefinger. Var tæt på at give sig selv en flad men havde ærlig talt slet ikke energien til det.

Han kravlede hen mod sengen og satte sig på knæene ved kanten, stadig siddende på gulvet, mens han førte hånden op til Razors ansigt og løftede lidt ud i skjorteærmet for at kunne se såret.
Reign skar en grimasse af den ulækre skade og slap igen. Det virkede til at have stoppet blødningen lidt - og eftersom Razor stadig var i live, måtte han have gjort et eller andet rigtigt. "It, uh... looks good," prøvede han med et lille ryk på skulderen, da han ikke var helt sikker på, hvad han ellers skulle sige. Han var heller ikke sikker på, om det overhovedet var godt. Han var ikke sikker på noget lige nu. Han var ikke læge - han var bager. Han anede ikke, om han havde grebet situationen helt forkert an.
"So..." mumlede Reign ud og skævede ned på sin pegefinger, der trommede på sengens kant, som han tidligere havde grebet fat i. Hans blik gled tilbage på Razor, "how are you feeling? Okay or... like you're dying or...?"

Han bed sig kort i læben og var stille et øjeblik da det vidst var hvad Reign ønskede - eller gav udtyk for var hvad han mente. Hans blik hvilede mod fyren der sad og hang ved væggen. " why am I the one in bed when you clearly need it too? " spurgte han så bare lavt. Razor træthed var der, den var bare gemt væk i det overlevelses stadie hans krop endnu engang havde fået sig selv kastet ind i. Den følte stadig den var på flugt og han havde svært ved at finde helt ro og slappe af. Eller det var måske mere hans hoved som ikke kunne finde ro. Det hele susede stadig rundt og pumpede de sidste rester af overskud og energi rundt i hans krop. Så den stadig fungerede, uden egentlig at fungere optimalt. For der var i sidste ende ingen tvivl om at den gerne ville have fred til at hele, bare i det hele taget fred.

Han lukkede øjnene et øjeblik, men da Reign bevægede sig rettede han hurtigt blikket tilbage mod ham. Han skulle kort til at sige noget igen, men valgte at lade være og lukkede bare øjnene endnu engang. Det føltes som om hans øjne brændte hver gang han lukkede dem, der gik ikke mange sekunder i mørket før billederne begyndte at fare forbi hans øjne - hvilket efter kun få sekunder fik ham til at åbne øjnene igen. Det var ikke ligefrem billeder han havde lyst til at have siddende på hukommelsen, så han måtte gøre sit bedste for at skubbe dem væk. Der var ingen grund til at de skulle jage ham.

" You got some weird-facial expressions looking at something good.. " sagde han så bare lidt med blikket rettet mod Reigns ansigt da han var kommet hen til sengen. Det sveg i skaden i hans pande da ærmet blev rykket på, hvilket kort fik ham til at blinke et par gange.
" I'm dying.. " sagde han så bare kort, tydeligt bevidst om at det nok ikke var tidspunktet at fyre en joke af. " of hunger and guilt.. " tilføjede han så bare lidt. Han lod sit blik glide ned mod Reigns skulder som han få sekunder efter rakte armen ud mod og fingrene helt hen til, men stoppede lige inden han rørte ved det og knyttede sin hånd. Da han ville rykke sig væk fra kanten af sengen gav det jag gennem hans krop fra hans ribben, og han skar kort en grimasse og lukkede sine øjne. Han fik dog hurtigt samlet sig en smule og åbnede øjnene lidt igen for at rykke sig helt. Han klappede så bare en smule på sengen med den ene hånd. " Come. You can sleep if you want - you dont have to worry. I'll be fine. And so will you. " sagde han så lidt med et kort lille smil. Der var ingen grund til at Reign holdt sig vågen når han tydeligt have nået et punkt hvor trætheden var ulideligt. Der var ikke noget at sige til det. Det måtte være noget af en mundfuld hvis man ikke var vandt til det.

Endnu et 'shhh', denne gang lidt kortere, forlod Reigns mund, da Razor stillede endnu et spørgsmål. Han orkede ikke at forklare, at selvom han måske var den trætteste, så var Razor den mest sårede. Ingen tvivl om det. Han havde brug for at ligge ordentligt - sengen på værelset så godt nok ikke specielt ordentlig ud, men det var den bedste mulighed for dem lige nu.
Pludselig begyndte tanker om Django at køre gennem hans hoved. Gad vide om den lå derhjemme i hans seng, selvom den godt vidste, den ikke måtte være der. Faktisk gjorde det ikke Reign noget... nu havde den stakkels hund været alene hjemme hele dagen og skulle tilbringe natten alene, så den fortjente lidt hygge. Liggende savlende og prustende midt i hans seng med Razors slidte trøje liggende pænt ved siden af sig. Tanken fik Reign til at smile lidt.

Han gloede på Razor med et blik, der gjorde det tydeligt, at han ikke var underholdt af hans svar. Det forsvandt dog igen af det næste, og han overvejede, om han burde købe noget mad til dem. Han var ærlig talt også selv ved at gå til at sult - havde ikke spist aftensmad.
Det fik ham til at tænke på, hvornår Razor sidst havde spist. Det var garanteret lang tid siden. Han forstod slet ikke at sådan en lille person kunne være så robust.
Men var det overhovedet klogt at spise? Måske burde de få noget søvn i stedet og vente til i morgen. På den anden side så kunne det måske ikke vente - måske var det godt for healingsprocessen at få noget føde ind i kroppen.

"Like I'm gonna sleep next to you," sagde Reign i en overlegen tone, idet han rejste sig op og gik mod døren. "I'll be back in a second," tilføjede han så og forlod værelset for at gå nedenunder i baren i stedet for. Der var startet et højlydt slagsmål, hvilket heldigvis havde fået de fleste i baren hen for at kigge, så han kunne forholdsvist hurtigt få sin mad, der bestod af et stort flute og en salami samt et stort krus øl.
Han sneg sig langs væggen for ikke at blive blandet ind i skænderiet og forsvandt ind på værelset igen. Maden blev placeret på kommoden, tæt nok på Razor til, han kunne tage det. Selv var Reign mere fokuseret på øllen, der skummede over og ramte ned på hans hånd, "eat, kid," han lænede sig med skulderen op af væggen og drak. Alkohol var den bedste medicin, når det gjorde ondt - det kunne både hældes ud over sår og dermed rense dem, og så kunne det - bedst af alt - drikkes og lindre smerten indefra.

Razor kunne ikke lade være kort at skule af Reign over hans kommentar. Så meget for at forsøge at være venlig. Han rynkede bare kort næsen lidt som respons. Han valgte vel selv om han ville sove på sengen eller et hårdt gulv. Hans eget problem hvis han ville være sart. Da Reign valgte at forlade rummet, vendte han sig rundt på den anden side og lukkede øjnene. Bed smerten fra sine ribben i sig, det var dem der var mest overdøvende af de skader han havde fået sig.
Han vidste ikke om han faldt i søvn og han nåede at drømme, eller om billeder bare valgte at vende tilbage til ham selv når han var vågen. Det hele virkede næsten for virkeligt til at være en drøm. Hans øjne gik op i et sæt, og han lod blikket hvile ud i luften. Han havde ikke lyst til at sove. Han var et øjeblik i tvivl om hvorfor Reign egentlig var gået - det kunne være han skulle på toilet eller noget. Razor havde for længst glemt at han havde sagt at han var sulten, så at Reign ligefrem var gået efter mad - det var ikke en tanke der strejfede ham. Hvert fald ikke før hans næse opfangede duften af mad og han vendte sig rundt med blikket mod døren, som Reign få sekunder efter trådte ind af.

Der gik ikke mange øjeblikke fra at maden var blevet plantet på komoden, til at Razor havde fundet sig en nogenlunde måde at sidde på så han kunne spise ordenligt, og han greb til sig af hvad menuen nu lige stod på. Smagen var overvældende og steg ham til hovedet, det var lige før det gav en simrende fornemmelse helt op gennem hans kæbe og op til ørerne. Det var lige hvad han trængte til.
" Thanks.. " fik han mumlet frem, med munden fuld af mad. Hans blik hvilede kort mod Reign før det hurtigt fandt sin vej tilbage til maden. Han overvejede det et øjeblik og blev enig med sig selv om at det nok var en god idé at gemme noget til Reign, som havde på trods af egen utrolig træthed og skade bevæget sig hele vejen hen for at hente det. Razor vidste ikke hvornår Reign sidste havde spist, men det betød ikke at han ikke kunne være sulten efter hvad der var sket. Han måtte anstrenge sig en smule for ikke at spise alt for hurtigt - så da han startede på brødet brug han teknikken med bare at brække små stykker af og spise dem. Dog brækkede han det midt over først, så der var noget til Reign, hvis han også ville have noget. Han ville gerne sige noget, men efter at være blevet tysset på flere gange, valgte han at lade være og i stedet bare nyde maden. Hans krop satte hvert fald pris på den, det kunne han mærke allerede efter de første par bidder.

"You 'welcome..." mumlede Reign ud bag sin håndryg, han brugte til at tørre sig om munden med. Han så hen på brødet og diskuterede med sig selv om, hvorvidt det var okay at tage et stykke eller ej. Han havde jo betalt for det - men Razor havde garanteret mere brug for det. Men han havde delt det op, så resten var vel til ham - eller havde knægten bare gemt det til senere?
Til sidst besluttede hans knurrende mave sig for ham, og han gik hen til kommoden og tog det halve stykke brød, som han grådigt begyndte at bide stykker af. Øllen var stillet imellem dem, så Razor kunne drikke af den, hvis han havde lyst.

Det var sjældent, der var så stille mellem dem. En blanding af akavethed, træthed og smerte, tænkte Reign, var begrundelserne. Stilheden gjorde ham nu intet - det var rart til en forandring.
Alligevel var han den, der brød den, da han trods alt havde været nysgerrig siden skoven og krævede en forklaring,"are you going to tell me who those guys were or do I have to guess?" Han stod en smule foroverbøjet, lænet ind over kommoden, han kunne støtte sig til ved hjælp af armene.
Reign havde sådan set flere gange sagt til sig selv, at han ville vente med at spørge ind til det, til de begge to var friske nok. Men hvis det utænkelige skete, at han ikke ville se Razor igen efter dette, så var det nok bedst at få det at vide nu. Ikke at alle detaljer var nødvendige, men det ville være rart at få en overordnet idé om, hvad der var sket.

Razor lod sig dumpe ned at ligge igen mens han stadig nippede til brødet han havde mellem hænderne. Hans blik var rettet mod Reign som selv havde taget resten af brødet og var begyndt at spise. Spørgsmålet rungede i Razors hoved og der gik lidt tid før han overhovedet overvejede om han havde lyst til at svare. Han vidste ikke om Reign overhovedet ville lytte eller tro på hvad det egentlig var der var sket. Eller om Razor i Reigns øjne bare var en galning der rendte rundt og slog ihjel for sjov. Det var en del af ham ja, men det fyldte ikke hele hans liv og det var ikke det der havde været årsagen til det der var sket denne gang.

Han skævede kort lidt rundt før han så bare trak lidt på den ene skulder, og forsøgte at finde en måde at få ordene ud på så de gav mening - koblede sig sammen med billederne der farede forbi hans øjne og fik det til at gyse gennem hans krop. " I don't really know how I got there. First I thought it was fun. I mean, who wouldn't want to fight against a number of other - kill just for the fun of it.. " sagde han først lidt med et lille smil før han spiste det sidste af brødet. Det var rart med mad. Han havde slet ikke tænkt hele turen igennem. Det var først nu at det slog ham, at han faktisk havde nydt den første dag på stedet - måske ikke nydt, men fundet det interessant og spændende.
" I was and a 'team' or what you wanna call it, with a girl called Tatia. She's incredible.. They told us to survive - both of us, if we wanted to live. If your team-mate were to die, they would make sure you went down the same road. We tried to escape after the first battle. But they caught us. Second time we made it out. and I guess that why they're after us. We know to much, we're to strong and they want us back in the arena. Like the chubby demon said - The amount of money we can bring them.. outstanding " sagde han så lidt og skubbe sig om på ryggen at ligge. Der var ingen tvivl om at de ikke bare sådan lige ville give op - det hold af dæmoner Reign så i skoven som var efter Razor, var ikke det første hold der havde været efter dem, at Razor havde været alene da de dukkede op havde været uheldigt, endnu mere uheldigt. Han havde sammen med Tatia kunne klare de andre de havde stødt på.
" You should've seen the faces of the people who came to watch.. I think I'm crazy, you should've seen them.. Brutal, and yet so beautiful " Sagde han så lidt og huskede tydeligt hvordan han kort inden han besvimede i røg havde set publikum angribe hinanden, rive hinanden fra hinanden - kvinden der havde kvalt en anden med stroppen fra sin taske. Stanken fra den røg der havde omringet dem vendte tilbage i hans næse, og han bed sig kort lidt i læben. Det var ikke noget han egentlig havde lyst til at huske men der var så mange blandede følelser omkring det at det var svært ikke at blive ved med at spille filmen i sit hoved. Alt hvad der skete efterfølgende behøvede Reign ikke at vide, det han havde fortalt burde være forklaring nok på hvorfor de var efter ham. Det fik dog Razors mave til at slå knuder på sig selv ved at tænke over det. Tanken om at de var efter Tatia gjorde ham ubehageligt til mode. Han håbede hun var okay. Det var underligt at fortælle om det - høre det komme ud af hans egen mund.
" But.. I must admit, you looked kinda badass with a sword.." sagde han så bare lidt, med et lille smil spillende i mundvigen, og rettede blikket lidt op mod loftet.

Reign rettede lidt på sig for at stå så behageligt som muligt, da han godt kunne høre, det blev en lang forklaring. Hans ansigt væmmedes jo dybere ind i historien, de kom, og han begyndte at forstå situationen fra Razors synspunkt. For en gangs skyld havde han ikke bare dræbt for at dræbe, og det lettede Reigns skyldfølelse over at have boret sværdet ind i en af knægtens forfølgere. Han var en dårlig person, og han fortjente det. Sådan en arena havde han da godt nok aldrig hørt om, men den lød forfærdelig, så hvis man arbejdede sådan et sted, kunne man ikke være helt rigtig oven i hovedet.

Hans grimasse, der var fyldt af ubehag over at høre om de ting, Razor havde været igennem, ændrede sig af det sidste, og et bredt, spændt smil fandt, uden han lagde mærke til det, frem til hans læber, "you think so?"
Reign gav ikke sig selv lov til at nyde den pludselige men stærke følelse af mandighed, da han godt var klar over, det ikke var pænt at smile og være glad efter at have fået fortalt sådan en historie. Han fik hurtigt tvunget smilet væk og rømmet sig for så at finde den alvorlige mine tilbage.
"How long has it been since you escaped? Have you just been running away up until now?" spurgte han og frygtede selv svaret en smule. Et par dage ville være okay - forfærdeligt men Razor kunne håndtere det, vidste han - men det kunne snildt være flere dage, han havde flygtet uden noget sted at bo.

" Surprised. I didn't think you had it in you - but yea.. Badass Reign right there " sagde han så lidt med et lille grin, som han dog hurtigt fik stoppet da det gjorde for ondt. Tænkt at det var muligt at smerte satte en stopper for at grine. Det var nærmest totur i sig selv. Men det var sandheden, han havde aldrig forventet en så drastisk handling for Reign, ærligt så havde han troet han ville have været smuttet da det gik op for ham at det nok ikke bare var typer man kunne tale ud af situationen. Razor var dog på trods af hvad der skete, glad for at Reign havde valgt at blive. Han kunne ikke helt lade være med hvert fald at smile over Reigns tydeligvis påvirkning af ordene. Men hey, han skulle da ha credit for selv de mindste skridt i en lidt mere hardcore retning. Mennesker kunne jo godt være utrolige i kamp. Ikke at det var noget Razor ønskede at Reign blev, men det var vel godt at se at han kunne forsvare sig selv - selv overfor en dæmon. Det fik han sikkert brug for senere hen, især med den holdning han havde omkring dæmoner. Det var heldigt at Razor ikke tog sådan noget tung, men andre havde sikkert en tendens til hurtigt at blive fornærmet over det.

" Only for few days.. even though it's been almost two weeks since we first got to that stupid place. I was on the run with Tatia for a few days before we got to her pack. Stayed there for one night and then left. I'm not sure about how long I have been wandering around since. Not long I guess. Yea, a few days. I'm not really as fast as normal.. " sagde han så lidt og rynkede kort næsen en smule. Det irriterede ham faktisk en smule, han ville kunne have været kommet afsted så meget hurtigere hvis han havde været i sit bedste velvære - men det havde ikke været tilfældet, så det havde taget meget længere end forventet. Desuden havde han taget sig selv i at være faret vild op til flere gange på grund af sin manglende koncentration om hvor han opholdt sig, og hvor han egentlig skulle hen. Han rettede blikket lidt mod Reign med et lille smil om læben. " I'll pay you back for the food and the room " tilføjede han så lige hurtigt. Det var det sidste Reign skulle betale for. Ikke nok med at hans godhed gjorde at han nu hang på Razor - men ligefrem at bruge penge på det også. Nej, Razor kendte godt til Reigns utrolige sparsomme jeg så dette måtte gøre ondt på pengepungen. Desuden havde han reddet hans liv, og det var i forvejen mere end rigeligt.

"Ah. Okay," Reign nikkede og førte blikket ned på sit brød, som han fik spist det sidste af. Det lettede at høre, det ikke havde stået på så længe. I arenaen havde det, og det havde sikkert været helt igennem forfærdeligt, men i det mindste blev han fundet hurtigt bagefter, så det var da noget.

Det næste trak han bare på skulderen af, "don't worry about it," og lagde sig ned på gulvtæppet. Det Razor havde sagt, fik ham dog til at tænke på noget.. Han havde brugt mange penge på ham - flere end han havde lyst til at tænke på - og det irriterede ham grænseløst. Ikke at han brugt penge på ham, nej, mere det faktum at han ikke kunne tillade sig at gøre det. Han havde jo ikke særlig mange penge. Hvis han havde det, kunne han betale nogle penge for at hente engleblod, eller bestikke en læge til at lave nattearbejde. Men, desværre - Reign var en fattigrøv, og det var frustrerende at se Razor ligge og have smerter, uden han kunne gøre noget som helst ved det.

"G'night," mumlede han og vendte sig om på siden, mens han brugte sin ene arm som hovedpude, "don't die on me in your sleep," beordrede han til sidst, inden han lukkede øjnene i. Om det var ment i al seriøsitet eller som en joke, vidste han ikke selv. Halvt om halvt vel - hvis Razor ikke vågnede op den næste morgen, ville Reign bebrejde sig selv og have skyldfølelse resten af livet. På den anden side, så var den unge for stædig og vedholdende til at dø allerede, det var han sikker på.

" Thanks to you I'm still alive.. " mumlede han så bare lige kort til sidst før han rynkede næsen en smule. Reddet af et menneske. Reign var ikke længere bare et menneske for Razor, så han kunne godt acceptere det. Han pillede kort lidt ved sine fingre, før han rettede blikket mod Reign og rynkede kort næsen - kun fordi han vidste at det intet godt ville gøre hvis det var panden han valgte at rynke. " You're the one who's worried. I just don't want you to spend all your money on me " sagde han så lidt med et lille smil, et smil som dog falmede en smule ved synet af ham der sådan lå der på gulvet. Han valgte dog ikke at kommentere på det. Det var ikke ligefrem fordi han havde givet udtryk for at den tidligere kommentar om begge at ligge i sengen havde været for sjov. Men ligefrem at sove på et hårdt gulv med en skadet skulder - det brød Razor sig nu ikke voldsomt meget om at Reign havde valgt. Tværtimod.

Han endte alligevel med at ligge sig om på siden igen. " Goodnight " sagde han så bare stille og lod blikket hvile langs sengen. Han forsøgte at overbevise sig selv om at det var okay at give efter til søvnen. Han var træt, meget træt - men tanken om at billederne han i vågen tilstand havde set kunne blive forstærket ved at falde i søvn og holde ham fanget i søvnen var noget han ikke havde så meget lyst til. Så det at trække tiden ud så længe som muligt var hvad han gjorde.
Han kunne dog alligevel ikke helt lade være med at smile. " Fiiiine, I'll stay alive. But only because you said it " sagde han så bare med en halv drillende tone i stemmen før han lukkede øjnene og fik sig lagt til rette på en måde som virkede til at være den mest konfrontable, hvilket var begrænset hvor mange ligge stillinger der var.
" There's plenty of room up here.. I mean, If you change your mind.. " mumlede han så bare lige kort. Søvnen begyndte stille at tage hånden om ham og trække ham indtil sig. Det var ikke som det plejede når han skulle sove, det var meget mere dystert og fik nærmest gåsehud frem på hans krop - selv i søvne. Mørket omklamrede ham og satte filmen til at spille for ham. Episoder fra de seneste dage, blandet med en masse nyt - det hele så virkeligt at det næsten ikke kunne genkendes som en drøm.

"I'm not," gav Reign lavt igen som svar. Det var ikke et emne, han havde lyst til at tale om. Pengesnak gjorde ham altid i dårligt humør - med mindre selvfølgelig, det omhandlede penge, som han fik. Jo flere penge, jo mere interesse. Han vidste godt, han både virkede og lød som en gnier, men han kunne ikke gøre for det - drømmehjemmet i Humvita ventede på ham et sted ude i fremtiden. Det var hans drøm om hans mål, og hvis folk ville kalde ham nærig for det, så var de mere end velkomne.

Reign var allerede ved at falde hen, da Razor sagde noget, og han snappede tilbage med krummede øjenbryn og stadig med øjnene lukket i, "I won't. Shut up and sleep." Fortrydelsen bevægede sig dog efter kun få sekunder ind på ham, og han fik det dårligt over at have talt sådan til Razor. Både fordi det havde været et venligt forslag og, fordi knægten allerede havde det dårligt nok i forvejen og sikkert ikke havde brug for en eller anden sur idiot liggende på gulvet og skælde ham ud.
Reign åbnede øjnene igen. Nu kunne han ikke sove - fantastisk. Dejligt. Der gik et gys igennem ham, da det gik op for ham, det heller ikke var helt varmt at ligge på gulvet. Oveni kunne han høre hvert eneste ord nede fra baren under, fordi hans øre lå presset næsten direkte ned mod gulvet.

Efter hvad der føltes som mange minutters overvejelser og overtalning af eget sind, rejste Reign sig og lagde sig i stilhed så forsigtigt som muligt ned i sengen. Han var ikke sikker på, om Razor sov eller ej, men håbede på det - så kunne han eventuelt bilde ham ind næste morgen, at han havde gået i søvne og lagt sig i sengen.
Madrassen føltes utrolig blød under hans krop, og selvom tæppet, der lå over dem, kradsede, og han kun kunne sove på den ene side, faldt han hurtigt i søvn. Det var trods alt bedre end gulvet. Meget bedre. For ikke at sige varmere.

***

Reign vågnede først sent den næste morgen, overrasket over han ikke var vågnet tidligere pga. smerten i skulderen. Ikke at den var så slem mere. Den dunkende fornemmelse var i hvert fald stoppet, og blodet lige så.
Øjnene åbnede sig dovent ved, at noget kildede ham på hans overlæbe. Ikke lang tid skulle der gå, inden det gik op for ham, at det var håret på Razors hoved. Han havde åbenbart i løbet af natten bevæget sig ind og nærmest lagt sig ind over ham - både arm og ben lå i hvert fald placeret hen over ham.
Reign trak hurtigt lemmerne til sig og rykkede sig om på ryggen med et blik badet i væmmelse og et lille, tilhørende "ew..." til.

Razor var faldet i søvn, da Reign alligevel besluttede sig for at ligge sig i sengen. Men uden helt selv at være klar over det havde han bemærket det, varmen fra en anden så tæt på var svær ikke at bemærke. Især når manglen på blod havde gjort at man i forvejen ikke selv var specielt varm og værelset de var i tydeligt ikke havde nogen varme kilde nogen steder. Der var ikke noget at sige til at sikkert største delen af de kunder som denne kro havde, var folk der hang over baren hele natten og på den måde brugte alt for mange penge. Værelserne behøvede ikke være det rene luksus når folk alligevel næsten altid kun manglede et i en brandert.

Natten var forfærdelig, hvor meget han så ønskede at han havde haft en god nattesøvn var det desværre ikke tilfældet. Det ene mareridt efter det andet havde opslugt hans sind og gjort det umuligt for ham at vågne fra det. Det havde helt sikkert gjort at han ikke havde ligget helt roligt. Freden i hans sind der var blevet forstyrret af hans mørket, var gået i kroppen og havde kun stresset den mere end den allerede var i forvejen. Han havde flere gange forsøgt at rive sig fri fra det men var blevet trukket dybere ind for hver gang. Han ville ikke sove længere, han ønskede at vågne. Få bekræftet at det hele var en drøm. At han ikke længere var fanget i en kamp til døden, tvunget til at se hvad han så, opleve hvad han oplevede, føle hvad han følte. Han havde brug for at vide at der var en ende på de mareridt der gjorde nætterne ulidelige. De havde ikke forladt ham en eneste gang siden de var stukket af fra stedet - og i sidste ende var det bare hvad han havde brug for - ro. Ro i hovedet, bare et øjeblik.
Alligevel havde det hjulpet at Reign lå der, varmen og følelsen af hans krop mod sin egen havde givet en smule ro. Gjort hans krop opmærksom på at det der foregik oppe i knolden på ham ikke var ligeså virkeligt som det der foregik hvor han egentlig var. Det havde givet ham hvert fald et par timer hvor han kunne sove nogenlunde roligt. Han havde aldrig troet at noget skulle kunne have sådan en effekt på ham - det var frustrerende.


Han vågnede lidt efter Reign, hvorfor vidste han ikke helt - om det var fordi han havde fjernet sig eller noget bare sagde ham at det var tid til at vågne. Det ville han nok aldrig finde ud af. Det var heller ikke det han tænkte mest over da han åbnede sine øjne. Nej det var smerterne i hans krop som ikke længere blev dulmet af udmattelse og adrenalin. Dette var en smerte han ikke kunne vende til noget behageligt, som han ellers altid gjorde - den var alt for gennem trængende og blev hængene alt for længe. Men han ville ikke gøre alt for meget opmærksom på det. Han vendte blikket lidt mod Reign og efter et øjeblik kom et lille smil frem på hans læber. " Way more comfy right? " spurgte han så bare lidt drillende. Hentydede selvfølgelig til det faktum at Reign alligevel havde valg sengen frem for gulvet.

Reign var godt igang med at gnide søvnen ud af øjnene, da Razors stemme lød ved siden af ham. Han skævede kort til ham med en irritabel mine men sukkede så bare, idet han lukkede øjnene i igen. "Not really. You were snoring," sagde han mut, mest for at komme med et eller andet negativt. Sandheden var, at han havde sovet godt. Overraskende godt i forhold til hvor elendig, sengen var.
Der lød stadig lyde nede fra baren. Ikke så høje som aftenen inden, men de var der. Det var garanteret en flok, der havde holdt en all-nighter, tænkte Reign ved sig selv, og besluttede sig for, at når alt dette var overstået - når Razor og han selv var blevet fikset, og han var kommet hjem - så ville han drikke. Finde en friaften i kalenderen, købe et par flasker og bare drikke til solen stod op. Det havde han brug for og fortjent, syntes han selv.

Han satte sig op med et højlydt gab og mærkede pludselig hvor øm, skulderen var. Han var sikker på, det bare var, fordi den helede, men da han kiggede ned på den, var det tydeligt, at såret var betændt. "Oh god... oh god, oh god, oh god," mumlede han anspændt ud og lod en finger glide hen over såret, der var dækket af et tyndt og meget tørt lag hud over betændelsen. Han var ikke sikker på, hvad han havde regnet med. Han havde ikke renset det overhovedet eller dækket det til - det ville have været et mirakel, hvis der ikke var kommet betændelse i.
Reign rejste sig op og vendte sig mod Razor, "I'm gonna get a hold of a doctor. You stay here, okay, kid?" Den knægt havde bevist overfor ham flere gange, at han ikke kunne sidde stille særlig længe, så han stolede ikke helt på, han blev på værelset. På den anden side kunne det være, han stadig havde smerter, og selvom det var en dårlig ting, ville det gøre det hele lidt lettere for Reign.

" Pfft! I don't snore, not at all.. I speak the truth you see, even when I sleep.. I hope you were listening. " sagde han så bare, kort lidt hemmelighedsfuldt, stadig med smilet om læberne. Han skubbede sig en smule op at sidde, skar dog en grimasse og tog sig til siden. Men fjernede kort efter hånden igen og lod den finde op mod sin pande og blinkede et par gange med øjnene. Det var ikke fordi hans hoved gjorde ondt, men han var en smule svimmel. Han rykkede sig hen og satte sig lidt op væggen ved enden af sengen. Og rettede så bare blikket lidt mod Reign igen, hans stædighed var sød og Razor kunne ikke helt lade være med at smile over det. Han lagde heller ikke skjul på at det var Reign han smilte over.

Kort rynkede han panden lidt over Reigns pludselig udbrud - men så gik det op for ham hvad det var han reagerede på. Razor bed kort tænderne lidt sammen, mest for ikke at fyre en spydig kommentar af. Men endte alligevel med at gøre det. " I told you that it needed fixing.. " sagde han så lidt og så fra såret til Reigns ansigt. Der var dog alligevel lidt bekymring at fange i ansigtet på Razor. Det var ikke godt hvis der var gået betændelse i - hvilket det ud fra Reigns reaktion virkede til at der var. Så det skulle fikses meget hurtigt. Hurtigere end hurtigt.

" There's no need for a doctor. They'll just stitch you up and leave it like that - Even I know how to do that. " mumlede han så bare lidt og rynkede kort næsen lidt. Der var ingen grund til at finde en læge som ville gøre hvad de selv var i stand til. Okay, Reign havde sikkert allerede fundet ud af det, men Razor var ikke fan af læger - ikke fordi de ikke vidste hvad de lavede men det var bare irriterende, så bedrevidne og ikke til at holde ud og høre på. Han holdt stadig selv fast i at de nakkede en engel og tappede den for blod - det var måske bare ikke lige sådan han skulle formulere det for Reign. " Besides, its way easier til find an angel than a doctor - my nose were to find candy " sagde han så bare og smilet fandt sin vej tilbage på hans læber i det han rettede blikket tilbage mod Reign. Desuden kunne Reign ikke stole på at Razor blev her så længe - han kunne allerede ikke holde ud at føle sig fanget i en krop der ikke gad være normal, men så samtidig at være i et lille rum uden at have noget at tage sig til for at slå tankerne over på noget andet. Nej. Det havde han ikke tænkt sig.

Reign, der allerede havde fat i dørhåndtaget, fik malet en opgivende grimasse henover ansigtet, da han hørte Razors svar. Han vidste ikke, hvorfor han havde forventet, at han pænt gik med til det. Det kunne ellers have været rart.
Han kunne virkelig ikke se, hvad der var galt med en læge. Razor virkede altså nogengange til at have berøringsangst - der skulle altid være mindst et våben mellem ham og alle andre.

Han slap dørhåndtaget, "no. No angel blood. We will do it my way." Han kunne mærke, han var ved at blive frustreret af Razors usamarbejdlighed. Han forsøgte virkelig at hjælpe ham og sig selv oveni, men han var hele tiden på tværs. Dumme unge.
"Listen, I just saved your ass. I cleaned your wounds, I carried you all the way here, I ruined my shirt for you. I will find a doctor and bring him here. And if you're not here when I come back I'll find you and I will strangle you. Seriously," Reign så alvorligt på Razor, og selvom han udmærket godt vidste, han ikke var bange for ham, og at han aldrig lyttede til, hvad han sagde, så gav det en vis sikkerhed i hans sind i det mindste at have prøvet at fortælle ham ordentligt, at han bare havde at blive. Samtidig var det også svært - Reign var ikke god til at være rigtig seriøs, og det pinte ham at skælde Razor ud, selvom han var klar over, knægten var ligeglad og sikkert ikke så det som skæld ud.

"I'll see you later. Stay, okay?" han åbnede døren igen og gentog, nærmest i en tranceskabende tone, "staaaaay..." inden han var væk, ude for at finde lægehjælp.

Han rynkede utilfreds næsen. Blod lød ellers helt igennem fristerende på nuværende tidspunkt - forfriskende og lækkert. Men han valgte ikke at kommentere mere på det - Reign fik sin vilje - også selvom Razor synes det var en helt igennem dårlig idé med en læge. Det andet var hurtigere og meget mere effektivt. Men han tvivlede alligevel lidt på om han ville kunne få Reign til at drikke blod når det endelig kom til stykket. Det var ikke fordi Razor bevidst ville være på tværs, men han vidste godt at han var det - det stod skrevet over alt på Reign hvor irriterende det var at han ikke bare makkede ret og accepterede hvordan det nu end var.

" Well... " sagde han bare kort, men lavt så det ikke helt ville afbryde Reign i hans mindre tale om hvorvidt Razor var en utaknemmelig unge - det var hvert fald sådan han tog det ind, til at starte med - så nævnte Reign noget med at kvæle ham og det fik pludselig smilet frem over hans læber. " Oh wauw. Now it seems even more tempting to leave, I mean.. strangled by you? who wouldn't want that. Sounds so petite coming from you, maybe the badass Reign is getting to your head? I like it.. " sagde han så bare med en kort 'rauwr' rullen med tungen. Razor dårlige humor var helt klart vendt tilbage - ikke dermed sagt at han havde det super meget bedre, men det hjalp på det - desuden var det en ting han tit brugte når han ikke anede hvad han ellers skulle gøre eller sige. Men det var ikke fordi det havde rørt Razor voldsomt meget af det der var blevet sagt - han var ude mærket klar over at Reign havde ret i hvad han sagde - men det betød ikke at Razor havde tænkt sig at finde sig i det - selvom han nu gjorde det alligevel - havde det været omvendt og Reign var den der var slemt skadet - så var Razor heller ikke i tvivl om at han havde stået ved sine ord og snuppet en engel - om han så skulle tvinge blodet ned i halsen på den stakkels fyr.

Han overvejede et øjeblik at spørge om han ikke bare skulle gå med. Men så skævede han en smule mod sit ben og droppede den tanke. Hvis han skulle teste benet ville han alligevel gøre det uden nogen andre var til stede. " Fine I'll stay.. But if it takes to long, I'll go look for an angel.. " sagde han så lige hurtigt og højt da Reign allerede var på vej helt væk.
" Stubborn piece of shit.. " mumlede han bare med et lille smil om læben. Da der gik ikke mange sekunder før Reign var væk, til at stilheden allerede blev ulidelig. Og eftersom der ikke var andre end ham selv at snakke med - så var det hvad han gjorde, mens han overvejede om han skulle udforske kroen.

Da Reign en lille halv times tid efter vendte tilbage, havde han to sorte, nykøbte t-shirts i hånden og en mandlig læge gående efter sig; en ældre, lettere haltende herre med en stor taske med sig i hånden.
Det lettede, da han fandt Razor, stadig på værelset i sengen. Helt usamarbejsvillig var han da ikke.
Reign lavede en håndgestus hen mod knægten, "he's the one I was talking about. Just do your thing, doc," og gik selv lidt væk for ikke at forstyrre lægen, mens han samtidig fik skiftet den hullede hvide trøje ud med en af t-shirtsene. Selvom han allerhelst havde brug for et bad, var det nu også rart og tiltrængt med en ny trøje.

Lægen stillede sin taske fra sig på kommoden efter at have kigget lidt rundt med et lettere utilfredst blik i rummet, der slet ikke var rent nok til hans standarder. "I will need you to take your shirt and pants of, please," mumlede han ud, mens han rodede lidt rundt i tasken.
Da Razor havde gjort det, undersøgte lægen hans krop for skader og fik samtidig bundet skjorteærmerne op og smidt dem væk. Han rensede sårene grundigt med en professionel rolighed og begyndte så at trykke Razor forskellige steder på kroppen, "tell me when it hurts," fik han endnu engang mumlet ud med et roligt og afventende blik og hænderne på vej ned langs Razors sider.

Reign lagde armene over kors og blev stående i sin plads i hjørnet for ikke at forstyrre lægens arbejde. Han fulgte dog godt med og ventede på sin vis også for et møgfald for hans eget dårlige arbejde med sårene.
I det mindste var de ikke betændte - ikke af hvad han kunne se i hvert fald, så det var en god start.
"Is he gonna be okay?" spurgte han, men da der intet svar kom fra den koncentrerede læge, valgte han bare at holde mund til, han var færdig.

Han havde været oppe at gå - at sidde stille så længe var ikke noget han kunne holde ud, så selvom det gjorde ondt havde han gjort det alligevel. Ikke at han kedede sig mindre ved at vade rundt i et halv tomt værelse - men det var bedre end at sidde ned konstant. Desuden havde han fundet ud af at hans ben i det mindste virkede - de var ikke længere lavet af gele - hvilket han i al hemmelighed havde haft en mindre frygt for. Han havde dog efter få minutter blevet nødt til at sætte sig ned igen - det var ikke lige det hans krop ville prioritere sin energi på.

Han blev dog en smule lettet da han endelig fik selskab igen og Reign trådte ind af døren. Han håbede lidt på at fyren kom alene, men han måtte bide ærgelsen i sig da en ældre herre trådte ind i rummet kort efter Reign. " That was close, I was on my 10 seconds countdown.. " sagde han så bare og rystede lidt på hovedet med et lille smil om læben. Smilet forsvandt dog da lægen trådte hen til ham. Tage tøjet af. Han gjorde dog hvad der blev sagt og startede med at skubbe sine bukser af, dog med lidt besvær. Til sidst trak han trøjen over hovedet og lod den dumpe ned på gulvet ved siden af sengen, hvor bukserne også var blevet skubbet hen. Man skulle være god hvis man skulle se forskel på sår og størknet blod der dækkede næsten al Razors bare hud.

Han lod lægen gøre sit arbejde og forsøgte da også at give en smule respons hvis der var noget som gjorde ondt - hvert fald hvis det var steder hvor det var en tydelig smerte som han ikke brød sig om - det måtte vel betyde at der var et eller andet helt galt sådan nogen steder når han normalt egentlig bare fandt smerten rar. Der var vel en grund til at hans krop var dækket af ar - mange af dem havde han selv sørget for. " You should look at his shoulder - it looks way worse than any of these.. " mumlede han så bare lidt og rynkede kort næsen lidt da der blev trykket et sted som ikke ligefrem var behageligt. Det var hans ribben der var det værste - det andet kunne han acceptere. Såret i hans lår var ikke noget de gjorde ondt - det så bare slemt ud - det samme med hans hoved - bortset fra at det gav en smule hovedpine.

Han skævede lidt hen mod Reign da han sagde noget og eftersom lægen valgte ikke at svare kunne Razor vel ligeså godt. " Reign.. Seriously, I'm fine - I'm not made of glass. " sagde han så bare lidt med et kort halv skævt om læberne som dog hurtigt ændrede sig til en grimasse og han rettede blikket mod hvad lægen lavede. " Auch.. " knurrede han så bare lidt. Ikke en bevidst knurren, men den meldte sig og han havde ikke tænkt sig at holde den inde når det var hvad han lige havde lyst til. Han regnede vel egentlig bare med at sårende blev lukket og det var det. Hvad andet kunne en læge præstere?

"I will," sagde lægen lavt og fjernede derefter hænderne fra Razors krop. Han så ned på ham, eller rettere på hans mange skader, inden han begyndte at rode i den store taske igen og forklarede, "I will have to stitch up the wound on your leg - it's deep. And you have a rib injury - it's either broken or bruised."
Reign lyttede spændt til, hvad lægen sagde, og ignorerede Razors kommentar til ham. Den knægt vidste ingenting og burde holde sin mund, når de voksne talte. "So... what does that mean? Can you do anything about it?" Han gad ikke at skjule, at han ikke var særlig belæst med hensyn til lægehjælp. Desuden vidste han, Razor ikke havde tænkt sig at spørge ind til noget, så han tog selv den rolle.

"No," lægen steriliserede en nål og fik gjort det hele klar, inden han satte sig på sengens kant, lagde Razors sårede ben henover sit skød og begyndte med forsigtighed og imponerende præcision og rolighed at sy såret sammen, "he needs to stay put. No sport activities, no running. You can feed him some angel blood to make it heal faster." Han fik lavet det sidste sting, inden han rejste sig og duppede det nyligt syede sår med en tyk, lysebrun salve.

Reign fik helt ondt i benet af at kigge på det. Han var heldigvis aldrig selv blevet syet før og håbede for alt i verden ikke, hans skulder skulle syes. Han havde ikke nåleskræk som sådan, men da han aldrig havde haft hverken piercinger eller tatoveringer var det en helt ukendt ting for ham, hvilket var det mest skræmmende ved det hele.
Han rettede sig en smule op, da engleblod igen blev nævnt, og han så kort på Razor, hvorefter blikket gled hen på vinduet, der gav rummet udsigt lige ind til en væg. Måske var der noget om snakken med det engleblod, men det gjorde ham utilpas at tænke på. Og det var latterligt, det vidste han. Razor var dæmon, og han drak blod og spiste kød fra andre væsner. Det var virkeligheden, og det kunne der ikke ændres på. Selvom det var forfærdeligt og uretfærdigt fra Reigns synspunkt.

Han skævede lidt ned mod hans ribben før han rynkede næsen lidt. Dumme dæmon. Han rettede så blikket lidt mod lægen og nikkede bare kort en enkelt gang til det han sagde. Der var vel ikke så meget mere i det, det ville ikke være første gang han blev syet lidt sammen - for han havde været i hænderne på læger mange gange før. Sikkert en af grundene til at han var så irriteret over dem. " It dosen't feel broken though.. " mumlede han så bare lidt. Ikke at han vidste meget om det selv, på trods af at han havde haft brækkede knogler før. Det var vel i princippet nemmere at tælle den type skader han ikke havde prøvet at haft før. Livet på kanten var noget for sig selv.

Razors blik hvilede mod Reign med et lille halv skævt smil, da lægen begyndte at sy såret i hans ben sammen. Han reagerede ikke yderligere på nålen den flere gange skulle trækkes gennem huden for at lukke det sammen. Det endte dog bare med at han lænede hovedet lidt tilbage og rettede blikket mod loftet med et mindre suk. Det var først ved lægens ord, at han vågnede helt op igen - ikke fordi han var faldet i søvn, mere i staver i ventetiden. " Wait what? " sagde han så hurtigt og et øjebliks frustration var at spore i hans udtryk. " I can't stay.. put? I got stuff to do.. Like.. alot of stuff. " sagde han så og satte sig op. En bevægelse han hurtigt fortrød og han dumpede ned at ligge igen og lagde sin hånd forsigtigt ved sin side. Med et tydeligt irriteret udtryk. Under alle omstændigheder var en nødvendighed at nakke en engel - at hele kunne ikke gå stærkt nok. Han havde ingen planer om at sidde eller ligge mere end højst nødvendigt, faktisk så han helst at komme væk herfra så snart Reigns skulder var blevet godkendt til at være ok. Han havde ting han skulle nå. Hvilke ting kunne han ikke lige komme på i sekundet men der var en masse - om ikke andet kunne han hurtigt finde på noget.

" So, do you know a place were you can angel blood? " spurgte han så, og forsøgte at skubbe sin indre irritation til side. Razor vidste godt selv hvor han kunne skaffe noget - det var bare at finde en engel og skære lidt i den. Men det var nok ikke den måde han skulle gribe tingene an hvis der skulle være en mulighed for at Reign ville tage imod det. Desuden kunne han jo ikke fare op nu og rende ud og finde en. Det kunne jo være det var nogen lægen vidste, eller måske endda lige rendte rundt med i baglommen - han tvivlede dog. Men man kunne jo aldrig vide hvad han egentlig var for en type læge. Han virkede overraskende professionel i hvad han gjorde - også selvom Razors fordomme fra start havde dømt ham til at være en gammel muldvarp som knap kunne se hvad han lavede. Heldigt at han ikke havde nået at få det sagt.

Reign krummede brynene og skulle til at skælde Razor ud for ikke at kunne ligge stille og hele ordentligt, men lægen kom ham i forekøbet med et roligt, "you're going to have to," så Reign gentog bare i en bedrevidende tone, "yeah, you're going to have to, Razor," for at understrege pointen. Nu havde han løbet hele distriktet rundt for at finde en læge og skulle snart betale ham i dyre domme, så den møgunge havde bare ikke at løbe ud og få alle stingene revet op igen.

Lægen fandt et par ruller gaze frem og fik bundet det om Razor op til flere steder - et enkelt om hans venstre overarm, et på højre albue, et om det nysyede området på benet, et omkring hans hoved og til sidst et stort stykke om ribbene, der endte med at dække det meste af hans overkrop - mens han forklarede, "a doctor in Terrorville District owns a big stock of angel blood. However, it's expensive."
Han fik sat det sidste endestykke af gazen fast, inden han vendte sin opmærksomhed mod Reign, "shirt off," beordrede han og rodede for tiende gang i sin taske, der i Reigns hoved virkede til at indeholde alt.

Reign blev en smule lettet, da det blev nævnt, at blodet var dyrt. Så kunne de ikke få det, og så måtte Razor hele som en helt normal person uden at fylde sig med andre staklers blod; sådan som det burde være.
Han smed den anden t-shirt, han havde købt, hen på sengen til knægten, inden han trak sin egen af.
Lægen behøvede kun at tage et hurtigt kig på såret, inden han hentede et gennemsigtigt glas frem fra sin taske, der resulterede i en stor klump i Reigns hals. Igler. Han hadede igler. Havde prøvet det en enkelt gang, og det havde været forfærdeligt. Ikke fordi det gjorde specielt ondt, men det var fandens ulækkert at have dem siddende indeni sig, sugende og slimede.

Lægen placerede tre igler på såret og trådte lidt væk, mens han ventede på, de havde suget det, de skulle. Han så hen mod Razor, "if you're low on money you can also get it in a small store here in Rotten Root District. It's called 'Kitty's'," han førte blikket frem for sig igen uden rigtigt at se på noget, idet han tilføjede, "it's an illegal business, though. I don't know if you care but I feel the need to tell you."
Reign, der før havde fundet det en smule morsomt, at Razor lignede en mumie med al den gaze, lignede nu en, der havde lyst til at kaste op. Han så til siden, væk fra iglerne, helt stiv i kroppen.
"Well, we... we shouldn't buy it if it's illegal," fik han med et par knæk i stemmen ud. Han var selvfølgelig ligeglad med, om det var ulovligt eller ej, men hvis der var en undskyldning for at slippe for blodet, så omfavnede han den gerne.

Han anstrengte sig for ikke bare at himle med øjnene af de kloge hovedet som de stod der og belærte ham om at skulle slappe af og ikke bevæge sig. Razor vidste at det ikke var muligt og inden de havde set sig om ville han klatre rundt på tagene af husene igen. Med engle blod i kroppen eller ej. Han valgte ikke at kommentere mere på det, for det ville i sidste ende bare ende med at han fyrede en spydig kommentar efter dem og lagde en stemning der ikke behøvede blive lagt på nuværende tidspunkt. Desuden havde han været nok til besvær, så han måtte hellere tage sig en smule sammen.

Han lod lægen pakke ham ind i gaze også selvom han personligt synes det var lige i overkanten med forbruget af det. " Probably not as expensive as the amout of gaze you just used.. " sagde han så bare med et kort lille grin før han rystede en smule på hovedet. Der blev vel også betalt for hvad lægen brugte af remedier for at fixe folk. Han vidste det ikke, de gange han havde haft læge besøg havde han ikke selv stået for regningen. Faktisk - så betalte han aldrig rigtig for noget selv. Han fik de basale behov stillet ved at være slave og det var sjældent han havde brug for mere end det. Lægehjælp - folk gad ikke have en slave som ikke duede til hvad den skulle så var en læge nødvendig var det sådan en de anskaffede og betalte. Underligt nok.
Dog tog han informationen til sig omkring blodet. Prisen var for Razor ligegyldig. Så han ville helt klart huske på stedet.

Smilet om Razors læber voksede da han så Reigns reaktion på hvad lægen havde i tankerne. " Ohmy.. look at those cute things. Seems like you're getting a few more friends today huh? " sagde han så bare, måske en smule flabet og lod blikket hvile mod glasset med igler før det rettede sig mod Reign. Hans udtryk var helt igennem utroligt - et frisk pust til Razors humør, som kun steg i takt med hvor tættere iglerne nåede Reign. Der gik et øjeblik før han så endelig snuppede den trøje som Reign tidligere havde kastet, og trak den ned over sit hoved. Utroligt at Reign havde formået at vælge en så neutral farve.
" Shhh Reign.. would you rather me going out cutting the head of an angel? 'cause I will do it. Ain't gonna sit around doing nothing while this shit is healing. " sagde han så bare kort og hævede kort et bryn. Var der en billigere løsning tættere på, var det da helt klart det de skulle gøre. Ulovligt eller ej.

"Shut... up," fik Reign sammenbidt ud af Razors kommentar til iglerne. Deres tænder havde boret sig godt ind i hans hud, og selvom han vidste, det var nødvendigt og den bedste måde at få betændelse ud af kroppen på, så ville han næsten hellere syes. Han følte sig som en stor sutteflaske for de lange, mørke igler, der vred sig omkring på hans skulder. Hvis han skulle suttes på skulle det ikke være af igler, nej, ellers tak, så var han mere til menneskelig kontakt.

Det næste svarede han ikke på. Han ville ikke lade Razor gøre det. Om han så skulle våge over ham som en høg, så ville han sørge for, han helede på en naturlig måde. Og at han holdt sig stille for den sags skyld. Han vidste ikke hvordan - Razor var trods alt ustyrlig og helt sin egen - men han ville forsøge med hele sin væsen.

Lægen fjernede efter få minutter iglerne fra Reigns skulder og lagde dem tilbage i glasset. Reign, der følte sig helt beskidt efter den omgang, fik renset såret og fik et gaze om skulderen, der dog virkede som ingenting i forhold til Razors mange, mange forbindinger.
Han betalte manden den hjerteskærende store sum, han skulle have for sit arbejde, og lod ham forlade værelset. Et langt suk forlod Reigns læber, som han smed sig i sengen og blidt bumpede hovedet tilbage mod væggen. Han lod sine fingre glide hen over sin nu gazebelagte skulder, "oh, god, I feel so dirty... fucking hate leeches," og skævede mod Razor, "how are you feeling? A bit better?"