Let me patch you up (Razor)

Han fulgte bare smilende med på sidelinjen. Det var ikke fordi han oprigtigt synes der var noget specielt sødt over igler - men det var sjovt at se. Især fordi Reign reagerede på det som han gjorde. Det var sikkert heller ikke det han selv havde regnet med ville være løsningen på hans sår. Det var ikke noget han havde set i brug før - ikke fordi han ikke vidste at det var noget man brugte, han havde bare ikke lige været i en situation hvor de var nødvendige.

Da lægen endelig forsvandt ud af værelset efter at have modtaget betalingen, rettede Razor blikket mod Reign. Det fulgte ham som han bevægede sig hen til sengen. Ingen af dem var døende af indre infektioner eller lignende så det var vel egentlig meget godt. Han regnede med at så snart de var ude igen så ville han finde penge til Reign for alt det han havde betalt for. Det måtte efterhånden have været noget af en dyr omgang at pleje om Razor - så mange penge på så kort tid. Auvt.
" Oh you do? That wasn't obvious at all " sagde han så bare lidt med et drillende lille smil. " The leeches saved your butt - be grateful. And you're not dirty.. I mean - if you're dirty, then.. " han lod kort blikket glide ned over sig selv før det fandt tilbage op Reign. " then what am I? " spurgte han så og lagde kort hovedet lidt på skrå. Razor længdes en smule efter et bad - men nu var han pakket ind i alt muligt så det var dumt at gå i bad med det samme, hvert fald inden forbindingerne trængte bare en smule til at blive skiftet ud. Han vippede kort lidt med sin ene fod, og lod blikket hvile mod den imens. Der gik dog ikke længe før den blev for kedelig og kigge på og han rettede blikket tilbage mod Reign. " Yea.. I guess I do.. Not that I didn't before the doctor was here. " sagde han så bare lidt. At indrømme at det havde hjulpet en smule var ikke noget Razor havde planer om lige nu. Det kunne komme senere hvis han følte for at give Reign et klap på skulderen.

" But Reign we have to go. Blood is needed. I feel like a weak poo - and that sucks. So please, can we go get some of that sweet angel blood? " spurgte han så og lagde kort hovedet på skrå, med et forhåbentlig sødt og overtalende smil om læberne. Det kunne måske i princippet godt vente lidt, men at få et ja var en god start på processen. Selvom han tvivlede på at Reign var særlig meget med på idéen, lige meget om de så købte det eller skaffede det på egen hånd.

"The doctor saved my butt. The leeches were just sucking the yucky stuff out of me," rettede Reign på Razor og så frem igen med et halvtræt blik. Ikke at han var specielt træt. Det havde da været hårdt at stå helt stiv i kroppen og svede i så mange minutter, men træt havde det ikke ligefrem gjort ham. Han var nærmere rolig nu, det var overstået. Det var en rar fornemmelse, han havde søgt efter og glædet sig til lige siden, de forlod skoven dagen inden. Lægen havde ordnet dem, og nu skulle de bare vente. Og så skulle blodet vaskes af knægtens bukser... men bortset fra det var de sådan set færdige.
Han drejede hovedet en kvart omgang og gav Razor elevatorblikket, inden han svarede, "you're just plain filthy," hvorefter han lod sig selv sidde lidt der med lukkede øjne uden at sige noget. Det eneste, der kunne gøre det bedre, var en lille massage, og så var dagen allerede komplet. Mon Razor gav gode massager? Nej, det gik ikke, når knægten var så besat af smerte - han ville garanteret ende med at knække nakken på ham.

Da stilheden blev brudt af det værst tænkelige, der I Reigns øjne kunne blive sagt i dette øjeblik, åbnede han langsomt øjnene igen. Han overvejede kort, hvordan han skulle gribe det an. Selvfølgelig ville han helst råbe af Razor og skælde ham ud for at være en ufølsom, bloddrikkende tumpe, men det ville næsten være ærgerligt at ødelægge den for en gangs skyld rolige aura, der befandt sig om dem. Desuden hjalp det ikke at råbe af Razor, havde han efterhånden fundet ud af - han var enten ligeglad eller også blev han ked af det som den ene gang tilbage i Reigns hytte, hvor han havde råbt af ham på grund af det, han havde gjort mod sin familie.
Men han var ærlig talt ikke sikker på, noget ville hjælpe. Heller ikke at snakke roligt til ham, at joke omkring det eller at tudbrøle og tigge.
Alligevel forsøgte han, "why do you even need it? I mean, I know it makes you heal faster but is it really that painful for you to relax a little, just for a few weeks?" han tøvede lidt men rykkede til sidst blikket mod Razor. Hverken irritation, vrede eller frustration var at finde i hans blik - kun uvidenhed og en snert af vemodighed.

" Uuh, would you rather that hotstuff of a doctor sucking it out? " spurgte han så bare drillende og hævede kort lidt et bryn - måske kort i en 'wink wink' bevægelse med det ene bryn. Så ville man da til hver en tid foretrække igler. Razor forstod ikke selv hvor hans pludselig energi kom fra. Måske havde han sovet bedre end han troede. Det kunne også være fordi han ikke havde lavet meget andet end at være i den her seng siden de kom. Måske var det selskabet som gjorde ham en smule hyber aktiv, uden måske egentlig at have energien til det.
" Huh? Oh wauw.. Thats just rude. " sagde han så bare lidt og skulede kort mod Reign, et skulende blik som sikkert ingen effekt havde nu hvor Reign alligevel bare besluttede at lukke øjnene. Han var så ond. Han prikkede ham så bare i panden en enkelt gang, før han satte sig på en lidt anden måde og gav sig til at pille lidt ved et sår på sin hånd. Hellere det end at lege med stingene der fint havde lukket såret sammen på hans ben. Endnu et ar til samlingen. Det gjorde ham dog ikke så meget, ar fascinerede ham ligeså meget som andre skader man kunne have på sin krop - desuden var det en smule mere spændende når de bragte en historie med sig, hvilket lige præcis dette ar jo så ville gøre.

Det var rart ikke at få en sur reaktion på sit spørgsmål, eller en irriteret en - det var hvad han havde fået de sidste par gange han havde spurgt om noget. Men svaret var stadig ikke specielt tilfredsstillende selvom det ikke var skæld ud. Han rynkede bare kort næsen lidt. " Very painful.. Because I can't function if I can't move. I'm gonna explode. I can barely sit still for a few minutes, how should I ever be able to stay still for a few weeks? " sagde han så lidt og rettede blikket mod Reign. Der var intet der talte for at lade være med at skaffe blodet. Han rodede sig kort lidt i håret før han så bare slog blikket væk fra Reign igen og lænede sig tilbage med blikket rettet lidt ud i luften. " Seriously.. I don't get why you are so much against it.. Its just blood. " mumlede han så bare lidt. Der gik et øjeblik før han skævede en smule mod Reign igen. Razor kunne vel i princippet bare rejse sig og smutte ud og finde det selv, men det var alligevel et eller andet som fik ham til at blive. Måske synes Reign det var forkert at slå ihjel for det, men hvis de købte det var der vel intet galt i det.

Reign rynkede på næsen af Razors kommentar om lægen og var sikker på, han kastede en smule op i munden, da et par billeder af netop den scene formede sig i hans hoved og nåede at passere et par gange, inden han flyttede fokus væk og tænkte på noget andet; hundehvalpe, bordellet, en dejlig kop te, alt andet end lægen. Han var ellers en dygtig mand, der kunne sit fag, men nu havde Razor ødelagt ham for ham. "You disgust me," mumlede han bare ud i væmmelse, da det endelig lykkedes ham at få billederne ud af hovedet.
Dette var kun muligt ved at placere en anden fyr i lægens sted, men lige inden Reigns fantasier fik lov til at løbe løbsk, blev han prikket i panden og åbnede øjnene. Det var nok det bedste - derfor valgte han heller ikke at kommentere på det.

Reign var ikke tilfreds med forklaringen. Han kunne ikke se, hvordan hurtigheden af Razors helingsproces kunne være vigtigere end en anden persons blod. Jo, hvis de købte det fra lægen i Terrorville District, ville det være acceptabelt, da de måtte gå ud fra, at det var en professionel læge, der havde fået blodet på lovlig vis fra engle, der var okay med det. Men de havde ikke råd til at købe det der, hvilket ville sige, at de skulle skaffe det på en ulovlig måde, som en eller flere engle uden tvivl havde lidt for. Det var ikke, fordi Reign var fan af engle, for det var han langt fra, men det betød ikke, han syntes det var okay at stjæle deres blod på den mest barbariske måde.
Men Razor ville ikke forstå det, selv hvis han forklarede det langsomt og detaljeret. Han ville ikke engang prøve på at forstå det. Derfor svarede Reign bare i en mut og tør tone efter endelig at have fjernet blikket fra Razor og i stedet ført det tomt frem for sig, "I just am."

Ny plan. Ny strategi; han ville forsøge at få fokus væk fra emnet. Fange den flyvske Razors opmærksomhed, der heldigvis ikke kunne være det samme sted særlig længe af gangen. "Hey, you ever had a girlfriend? Or boyfriend if that's what you're into," spurgte han pludselig i et mere livligt toneleje.

" Mh, admit it. You kinda like it.. " sagde han så lidt, stadig med et smil. Der var dog på nuværende tidspunk ikke værre billeder der kunne komme ind i hovedet end synet af en ældre herre der.. Nej. Han ville ikke engang tænke mere over det, selvom han fandt det underholdende - igen var det ikke selve idéen der var sjov, men Reign reaktion. Det var en ting Razor hele tiden havde synes om, alle hans sjove udtryk og reaktioner på hvad der blev sagt eller gjort. Han var som en åben bog.

" Thats not an answer " sagde han så lidt og rynkede kort panden en smule. Der måtte være en eller anden grund bag hvorfor Reign havde så meget imod det. Ikke at Razor ville forstå det, lige meget hvilken grund der var - for han ville alligevel altid have samme holdning til det. En holdning han nok aldrig ville finde i Reign. Razor så det ikke forkert at slå ihjel eller snuppe blod fra andre væsner. Han fandt det i sidste ende mere spændende at skaffe det selv end at opsøge steder man kunne købe det. Mange blodtyper var brugt som rusmidler eller som en kilde til hvad mange ville mene var uopnåeligt. Han havde aldrig selv bevidst opsøgt andet end engleblod, men det var kun fordi han vidste at det kunne hjælpe på skader og gøre ham hurtigere frisk igen.

Razor kneb kort øjnene sammen og rettede blikket mod Reign ved hans spørgsmål før han så bare rystede lidt på hovedet. " As far as I know, I like boys - I mean, men. But no, never had a boyfriend, or a girlfriend... Or any friend.. " sagde han så bare kort med et halv skævt smil om læben. Det var egentlig aldrig noget der havde interesseret Razor - eller måske bare noget han aldrig rigtig havde lagt så meget tanke i. Han havde alt for travlt med at sætte sit liv på spil til overhovedet at overveje sådanne ting. Han tvivlede sådan set også på at nogen nogensinde havde set ham som potentiel - anything. Han rynkede kort næsen ved tanken. Nej, han i sidste ende sikkert ikke voldsomt god til sådan noget. Alt for defus i hovedet. De følelser sådan noget krævede havde han slet ikke været i kontakt med og han vidste ikke med sikkerhed om de nogensinde ville dukke op i ham - eller hvordan det føles, så hvordan skulle han vide det?
" What about you? I bet you have a tale of admireres when you walk around. " sagde han så lidt og lod blikket hvile mod ham et øjeblik. Selvfølgelig med et lille smil om læben. Han flyttede dog sit blik lidt efter og lod det glide rundt i rummet. Faktisk havde han ingen tvivl, om at Reign var en ret eftertragtet gut på markedet. Han var både flot, sød og omsorgsfuld. - Hvilket han gik ud fra var hvad de fleste søgte efter. Reigns plan havde virket - Razors koncentration var et øjeblik blevet slået væk fra emnet om engleblod.

Reigns begyndende smil falmede lige så stille af det sidste, Razor sagde, og en deprimerende sky fløj henover hans ansigt. Han kunne på den ene side godt forstå, knægten ikke havde nogen venner, når han var sådan en, til tider grusom, særling, men på den anden side måtte der være andre særlinger derude, der delte samme interesser. Andre dæmoner måske. Razor var ganske vist ikke fuld dæmon, men han havde mange dæmoniske træk, så han burde godt kunne sammen med andre dæmoner. Og så igen... så var han lige blevet jagtet af en hel flok, der forsøgte at slå ham ihjel. Så måske ikke alligevel.
Hans tankestrøm blev afbrudt, da spørgsmålet kom igen. "Yeah, tons," sagde han sarkastisk med et lille smil på læben, idet han samtidig med Razor flyttede blikket væk. Han vidste ærlig talt ikke, hvad man ville definere ham som. Populær? Næppe. Han havde sin faste flok venner, og det var det. Og så havde han heller ikke nogen kæreste eller så for den sags skyld nogen - stadig besat af den ene fyr, han forelskede sig i for flere år siden og aldrig kunne få, og kom aldrig rigtig videre derfra.

Da hans tanker igen havde vendt sig og var blevet negative, og der desuden var blevet alt for stille i rummet, fik Reign hurtigt munden på geled, "you know, I'm pretty sure Max consider you a friend. He still asks about you, you know?" Han rodede sig lidt i den bagerste del af håret og skævede til Razor, "and what about that girl you just told me about? The one that helped you escape. I bet she sees you as her friend too."

Smilet om Razors læber voksede lidt, dog til noget mere ægte. Ikke fordi hans smil var falsk normalt - men denne gang var der måske mere tanke bag hans smil. Han overvejede det en smule, der var vel egentlig noget om det Reign sagde. " He does? Auch, that has to be painful for you? I mean, the fact that you never wanted me to meet him in the first place " sagde han så lidt med et lille grin før han rykkede lidt på sig. " Maybe he actually is my friend.." tilføjede han så lidt før han skævede rundt i rummet. Den tanke kunne han nu egentlig godt lide. " Tatia is like a sister though - does that count as a friend? " spurgte han så lidt med hovedet en anelse på skrå. Det var jo ikke fordi de var søskende gennem blod, det var bare hvad de var kommet frem til. Tanken om hende gjorde ham nervøs. Han glædede sig til den dag hvor man behøvede at være det længere.

Han var stille et øjeblik, mens han sad med blikket rettet mod sine hænder. " What about you? " spurgte han så endelig og rettede blikket en smule mod Reign. " How do you see me? Am I really just psyko maniac to you? or do you actually like me, just a tiny bit? I mean, you did save me - you could've just left. But you didn't. Does that mean you care? or was that just a foolish decision? " hans blik hvilede mod Reigns og spørgsmålet var egentlig meget oprigtigt - han ville gerne vide det. Han mistænkte dog at Reign måske ikke hadede ham så meget mere, hvis man så på det efter alt hvad han havde gjort for ham det sidste døgn. Det sagde alligevel en del. Det gjorde man vel ikke bare lige for alle og en hver. Men måske, Reign var typen der ville hjælpe en flue uden vinger hvis det skulle være det. Han håbede dog ikke at Reign fortrød hvad han havde valgt at gøre eller inderst inde havde mest lyst til at smutte sin vej i dette øjeblik.
" Please be honest. I'm not gonna cry about it." tilføjede han så lige hurtigt med et lille smil om læben. Han rettede sig kort en smule mere op - der var ikke helt nogen måde der virkede til at være helt igennem behagelig at sidde i, så han måtte prøve sig en smule frem. Han endte da også med at finde en måde lidt, lænet op af væggen med det ene ben bøjet og det skadede ben strakt lidt ud foran sig.

"Not painful, just a bit annoying," Reign så frem igen med et træk på sin raske skulder og tænkte på alle de gange, det havde lykkedes Max at hive Razor ind som en del af samtalen.
'Skal vi ikke tage en tur på stranden en dag? Hele gruppen - og Razor selvfølgelig!'
'Hvordan går det egentlig med Razor? Jeg har ikke set ham længe. I er ikke blevet uvenner, vel?'
'I går så jeg en mand komme gående med en kniv, der havde et skaft af ægte guld! Ægte guld! Razor ville sikkert elske den."
Som han fortsatte indeni hovedet kunne han godt se, det måske var lidt mere end bare irriterende. Smertefuldt? Tjo... en lille smule. Chancen for, de to ville mødes igen, var lille, så det var hårdt at se, Max var blevet så glad for ham.
Reign overvejede kort det næste og rynkede panden lidt, da han svarede, "I'm thinking it does. I mean, family can also be friends. At least, that's my opinion." Han havde nu aldrig set på sin mor og far som hans venner, men det var de vel. For selvom de ofte irriterede ham, kunne han stole mere på dem end på nogen andre, og de var altid klar til at hjælpe ham ud af diverse, uheldige situationer. På mange måder gjorde det dem vel til nogle af hans bedste og mest betydningsfulde venner.

"Me?" gentog han og så på Razor for at få forklaret yderligere, hvilket han også fik. Han overvejede som det første, hvad han kunne sige for at slippe for at svare, men da knægten nævnte, han ville have et ærligt svar, vidste han, det var tid til at lukke det ud. Måske ville det i sidste ende også hjælpe ham selv med at regne ud, hvad han følte.
Derfor tænkte han heller ikke over svaret med lod det i stedet flyde naturligt ud, efter han havde set frem for sig igen - bare fordi han havde tænkt sig at være ærlig, betød det ikke, han behøvede at se ham i øjnene imens. "I guess, I just care about people in generel. To be honest, you annoy me. You manage to say the most stupid things and you keep making me angry in ways I never thought was possible. Your behavior is always shockingly inconsiderate. You lack both feelings and a sense of when to say something and when to shut up. You don't ever listen and you really suck at doing what you're told," han holdte en kort pause efter den lange smøre havde forladt hans mund. Det lettede at få det ud og få det på plads. Pausen endte dog kun kort tid efter, "however..." da han så til siden, og et lille smil dannede sig på hans læber, "I still think you're oddly charming. In a weird, demon-kind-of-way, I guess. I know, you probably think I hate you but trust me - I don't."

" well.. in that case, say hi to him from me next time you see him. " sagde han så lidt med et lille smil. Et eller andet sted var det vel egentlig meget rart at vide, at man faktisk havde venner. Razor var måske bare en smule i tvivl om hvad betegnelsen af venner var. Han så selv de fleste som hans venner, selv hvis de slet ikke kunne lide ham - men for at man var rigtig venner krævede det vel at man begge parter mente at det var et venskab. Hvis ikke, så var det et alt for besværligt emne til at Razor havde tænkt sig at sætte sig ind i det.
" Great! well then, to answer your question! I have friends yes! " sagde han så bare kort, næsten helt stolt, og smilet om hans læber voksede.

Han vippede kort lidt med sin ene fod mens Reign talte. Af en eller anden grund var der ikke rigtig noget af det første han sagde der kom som en overraskelse for Razor. Det var præcis hvad han havde forestillet sig ville komme ud af munden på fyren. Han havde jo ikke ligefrem givet udtryk for så meget andet, og dog. Han havde jo stadig hjulpet ham - og hvis det var hvad han mente, så forstod Razor ikke hvorfor han hjalp - at tænke på andre generelt var i Razors verden ikke nok til lige frem at sætte sit eget liv på spil - så der måtte da ligge et eller andet mere bag. Hans blik hvilede bare mod hans fod, og han skulle lige til at svare - da Reign så alligevel valgte at fortsætte - hvilket fik Razor til at flytte blikket fra sin fod og rettede det i stedet mod Reign.
" Really? You think I'm charmning? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå med et lille smil om læberne. Han valgte ikke at kommentere på alt det negative, det var en dum idé - desuden ville de aldrig blive enige om hvorvidt Razors opførsel var iorden eller ej. " Is that why you held me in your sleep? " tilføjede han så hurtigt, en smule drillende og rettede blikket mod Reigns ansigt. Så kunne han vel ligeså godt bare drille lidt i stedet. Razor energi var med Reigns ord steget endnu en grad, hvilket både kunne være en god ting - men også en rigtig skidt ting. Eftersom han ikke måtte bruge sin energi fysisk måtte det blive Reign der sikkert i sidste ende ville lide under Razors snakken. Det Reign havde sagt havde helt klart haft en effekt på hans humør. Han havde for længst glemt alt det første han havde fået af vide. Det var ting han i sidste godt var klar over, men var ligeglad med. Det andet var meget bedre at høre. Især fra det søde, racistiske menneske.

Reign rystede blidt på hovedet men kunne samtidig ikke holde et lille smil tilbage af Razors nylige begejstring over, at han havde venner. Det undrede ham nu lidt, at han ikke selv havde været klar over det. Hvis han ingen venner havde, ville han da først være skør - personer uden hverken venner eller familie måtte blive psykotiske oppe i hovedet. Ingen at snakke med, ingen at dele glæder og sorger med, ingen at grine med - det ville drive enhver til vanvid.

Han åbnede munden på klem for at svare Razor, at, ja, det syntes han, mest for at klargøre det, men den lukkede i til en tynd streg over det næste. Han havde altså lagt mærke til det. Pis også. Reign havde ellers syntes, han havde fjernet armene fra ham rimelig hurtigt, inden knægten vågnede.
"I did not hold you," gjorde Reign det klart i en skarp tone og så med et mopset blik frem for sig igen, "I was merely resting my arm on you. There's a difference."
Jo mere han tænkte over det, jo mere flov blev han. Han havde sovet ved siden af venner før og havde aldrig i søvne lagt armene om dem - normalt kunne han styre sin krop og havde fuldstændig kontrol over den. Det måtte have været et svagt øjeblik, og han besluttede sig for at bebrejde smerten og al den stress, han havde været igennem den dag, for det.

"Well?" sagde Reign spørgende efter lidt tids stilhed og bøjede sig frem for at samle t-shirten, han tidligere havde smidt, op. "What do you think of me? Am I just a stupid, weak, racist human?" spurgte han henkastet, mens han fik trukket trøjen henover hovedet. Han spurgte både for fortsat at holde Razors opmærksomhed væk fra engleblodet men også, fordi han var oprigtigt nysgerrig. Halvdæmonen virkede rimelig glad for ham men så igen, måske var det bare hans ansigt, han kunne lide. Han elskede hans reaktioner, havde han flere gange sagt. Fandt dem sjove. Men det betød ikke, han brød sig om ham som person.

Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt over Reign, som han sådan hurtigt sprang i forsvars position. " Pfft resting your arm? what did your arm need resting for? you were sleeping, laying down. What more is needed. Weirdo.. " sagde han så lidt med et smil om læberne. Hans blik var fortsat placeret på Reign og han var stille et øjeblik, før han så bare trak lidt på den ene skulder, og slog blikket væk igen. Reign kunne sagtens forsøge at bort forklare det på alle mulige måder, men han troede nu ikke på det bare var at hvile sin arm. " Whatever you did. It was nice. Safe.. " sagde han så bare lidt og skævede en smule mod Reign igen, hans smil forsvandt heller ikke helt. Han mente hvad han sagde - det havde gjort at han havde kunne sove ordenligt - holdt hans mareridt på afstand.

Igen kunne han ikke helt lade væree med at grine. " Nope, I'm sorry to say, that's just facts - my opinion isn't based on facts any more. " Sagde han så bare, dog i en drillende tone. Det var rigtigt at det var hvad Razor 80% af tiden havde ment om Reign, men han havde fundet ud af at der var mere til ham end kun de ting. " I think you're funny. And kind, way too kind - your kindness will most likely be your death. You simply just care to much about everything. I don't understand how you do life, so simple and boring. " sagde han så lidt og rynkede kort næsen en smule før han rynkede brynene lidt. Han brugte et par sekunder på lige at mærke efter. Reign kom med et ærligt svar, så kunne Razor vel ligeså godt gøre det samme. Også selvom han sådan set bare i det hele taget altid var rimelig ærlig og mente de ting han sagde også selvom det var ting han ikke tænke over før de røg ud af hans mund. " I like you, alot. Even though you say, that you just care about people in generel. It feels nice - knowing that someone care, even if it just a generel thing.. " sagde han så lidt og holdt blikket lidt mod sine fingre før han rettede blikket tilbage mod Reign. Han havde ikke oplevet mange gange i sit liv at folk rent faktisk bekymrede sig for ham - eller også var det bare først for nylig at han havde fået øjnene op for at det var noget man gjorde, hvis man holdt af folk. Han skubbede det ud af hovedet og fandt et lille skævt smil frem på sine læber. " I still think you're a racist human and a little bit stupid. But you're not weak, at all. You killed a freaking demon - It's not something you just do, that requires some balls. You're capable of alot more than you think.. " tilføjede han så lidt med et træk på den ene skulder før han rettede sig lidt op - dog uden at fjerne blikket fra Reign.

Reign havde lagt ryggen ind mod trævæggen bag sig, efter at have fået trøje på igen, og følte sig en smule akavet over at have samme trøje på som Razor, også selvom han bare havde taget de to første og bedste trøjer, han nu havde kunnet finde - matchende tøj var direkte ulækkert.
Hans nu rolige blik opholdte sig på Razor og fjernede sig ikke fra ham. Til gengæld blev det fjernt en eller to gange, når knægten sagde noget, der fik hans hjerne til at arbejde. Han syntes ikke selv, han havde været specielt venlig mod Razor. Ha var enig i, at han havde det med at være for god af sig, men han havde sgu da været et røvhul mod netop ham. Denne her ene gang havde han hjulpet ham, men om det opvejede for de to gange, han havde smidt ham væk, var han ikke sikker på.

Til gengæld lettede det, at Razor kunne lide ham. Forhåbentligt fortalte han sandheden - der var vel ingen grund til at lyve nu. Han måtte på en eller anden mærkværdig måde have efterladt et positivt indtryk af sig selv i Razors øjne. Hvordan og hvorfor forstod han ikke, men hvis det var sådan, det var, så havde han ikke tænkt sig at beklage sig.
Det sidste fik et lille smil frem på hans læber, og han så for første gang væk fra Razor. "Maybe you're right," sagde han lavt med et forundret og tænksomt blik. Hans smil blev en smule bredere og blikket mere spændt, "Reign the Demon Killer..." som han flyttede blikket tilbage på Razor, "I kind of like that. Sounds badass."
En næsten ulidelig varme bevægede sig rundt i hans krop, hvilket var mærkeligt, når værelset var så koldt, og han havde bare arme. Reign nød samtalen, der kun var kommet til for at fange Razors opmærksomhed, overraskende meget. Det var rart at snakke med ham, stille og roligt, uden nogen af dem skulle nå noget, og uden han behøvede at bekymre sig om at blive set med en hybrid.

" You are badass. Badass Reign with a sword, remember? " sagde han så bare med et lille grin. Razor nød øjeblikket hvor han havde formået at sige så meget til Reign, uden at få skæld ud over en eneste ting af det han havde sagt. At der havde været forskellige reaktioner på det var en ting, men han havde ikke fået skæld ud og det var helt klart en god ting - selvom Reign stadig var sjov når han var sur. Men det behøvede han jo ikke søge efter lige nu.

" Maybe you should consider doing some sword training and join me on a fight once in a while. " sagde han så bare, dog en smule ironisk. Reign var nok ikke lige den Razor skulle invitere med ud når han kedede sig og havde brug for blod på hænderne. Måske han helt skulle lade være med at informere Reign om at det var hvad han rendte rundt og gjorde i sin fritid, han blev lidt i tvivl om han egentlig nogensinde havde fortalt det. Normalt vidste folk han mødte det, fordi det var dem han havde forsøgt at slå ihjel - men han havde jo sådan set ikke helt up close forsøgt at dræbe Reign. Han rynkede kort panden lidt og rettede blikket lidt tænkende mod Reign. Spørgsmålet kom til ham ret hurtigt, hvorfor havde han ikke gjort det. Man skulle være idiot for ikke at kunne se at der foregik en masse inde i Razors hoved på nuværende tidspunkt.

Han slog dog så bare blikket væk igen og rettede det i stedet mod sit ben. Først overvejede han at spørge indtil om de kunne skaffe engle blod. Men han droppede det og udskød det lidt - det kunne vel godt vente til de alligevel på et tidspunkt skulle forlade kroen her. Han lod sig glide lidt ned at ligge og trak tæppet lidt hen over sine ben. Han kunne vel ligeså godt ligge sig lidt til rette, det var nok ikke inden for kort tid at de skulle afsted igen, han vidste ikke hvor længe Reign havde tænkt sig at blive her eller hvor længe han selv var mere eller mindre tvunget til at blive her. Det var hyggeligt nok lige nu, men han tvivlede på at rastløsheden ville blive væk for evigt. " What were you even doing in the forrest? " spurgte han så lidt og rettede blikket mod Reign, ikke at det kom Razor ved hvad Reign rendte og lavede - men eftersom han ikke havde haft Django med kunne det vel umuligt være jagt, medmindre selvfølgelig det var gået op for Reign at hans hund altså ikke længere var den skarpeste kniv i skuffen.

Reign brød sig skræmmende meget om at blive komplimenteret for en ting som netop dette. Nok fordi det ikke var noget, han var vant til. Selvfølgelig var det heller ikke en ting, han havde lyst til at vænne sig til. Selvom det fik ham til at føle sig mandig på en måde, han ikke havde prøvet før.
"Nah, I don't think that's a good idea," sagde han derfor også bare og lod blikket glide frem igen med et tilhørende gab, "I'm not really into fighting."
Selvom han ikke kunne løbe fra, at han syntes, det var okay at slå folk ihjel, der havde gjort noget meget forkert, var han generelt modstander af vold. Han fandt det barbarisk og var sikker på, det kun var dumme personer, der tyede til det, fordi de ikke havde snakketøjet i orden. Razor var en af de typer, var han sikker på. Han kunne ikke forestille sig ham forsøge at tale med sine modstandere - tanken virkede næsten morsom.

Reign fulgte Razors bevægelser med øjnene og overvejede, om han hyggede sig også, eller om han kun blev for at være høflig. Eller måske fordi han stadig havde for ondt i kroppen til at gå. Måske syntes han, det var latterligt - det at sidde og have en samtale, der ikke indeholdte hverken blod, vold eller våben, var garanteret nyt for knægten.
Reigns tanker, der ikke kunne lade være med at påvirke ham selv en smule negativt, blev afbrudt, da et nyt spørgsmål dukkede op. "Hm? Oh, I was collecting plants and stuff. Just found some delicious mushrooms when I met you, actually." Han greb fat i tæppets kant og hev det over sine egne ben også, inden han kom til at tænke på noget. Han havde vist nok spurgt Razor en gang før, men da han ikke havde fået et svar som sådan, spurgte han igen.
"What are you going to do now?" hans blik blev liggende på tæppet, og han fortsatte, "I know you said you didn't knew when I asked you yesterday but... you need some sort of plan," blikket gled hen på Razors ansigt igen, "where will you live? Where will you sleep?"

" Thought so. But you know, you should get a sword. Accessories never killed anyone. " sagde han så lidt med et lille smil. Det passede måske ikke helt, især ikke hvis han valgte at kalde et sværd for accessories - de havde helt klart taget mange liv så det var et helt ekstremt dårligt argument for hvorfor det ville være okay at anskaffe sig et sværd. Men det så sejt ud - det ville gøre Reigns ydre en smule mere badass. Ikke at det fejlede det mindste nu, nej tværtimod, han så godt ud. - Men et sværd ville ikke skade.
Razor skar kort lidt en grimasse, dog efterfulgt af et lille grin. Så Reigns liv var blevet sat på spil fordi han havde ville samle planter og svampe i skoven, ting som var helt aldeles ubrugelige i al forstand. Det morede Razor et øjeblik. " You seriously have the weirdest hobbys.. " sagde han så bare som svar på det. Samle svampe. Han spiste dem sikkert. Han skævede mod tæppet da Reign trak det hen over sig selv også. Det skulle han have lov til, det var ikke ligefrem varm i værelset.

Razor var stille et stykke tid mens han tænkte lidt over Reigns spørgsmål. Han endte bare med at trække på skuldrende, for så at efterlade Reign i stilhed endnu et øjeblik. Han vidste det ikke - det krævede åbenbart mere tænketid end han egentlig havde regnet med.
" I don't know - if.. if change my mind and go home anyway, thats that - but.. I don't know - maybe go to Dragons Peak, I know a place I can stay if I go there. " sagde han så bare lidt og skubbede sin arm lidt op under sit hoved. Der var dog langt til Dragons Peak og han var ikke sikker på han kunne huske vejen med sikkerhed - men han kendte en som nok ikke havde noget imod et besøg. Desuden virkede det mere fristende end at tage hjem til sin herre, som han i sidste ende ikke var helt sikker på hvorfor han stadig var ved. Turen til Dragons Peak vækkede også en følelse i ham han ikke kendte til - det gjorde ham en smule utilpas, om det var fordi han var nervøs for at støde på flere der var efter ham, eller om der var en helt anden grund. Det vidste han ikke rigtigt. Han skubbede det hurtigt ud af hovedet - det gad han ikke tænke på nu. Nu var han jo her.

Han lod blikket hvile lidt mod Reign som han bare kort prikkede til efter et par sekunder. " I'm tired, we should do something. Not that you're boring or anything. It's just.. This kind of talking is exhausting. " sagde han så med et lille smil og lod sit blik finde Reigns ansigt. " You're still not up for finding angel blood? It taste amazing.. If that makes a difference." sagde han så lidt med et kort lidt halv kejtet smil.

Reign lavede bare et lille ryk med hovedet som svar til sværdkommentaren. Et sværd var godt at have i tilfælde af nødsituationer, men det lagde på sin vis vel også op til kamp, og det havde han ikke lyst til. Det gjorde ikke noget, folk ikke fik indtrykket af, at han var en kæmper... for det var han langt fra.
Det næste valgte han heller ikke at svare på med andet end et blik, der viste, at han allerede havde givet op på at få Razor til at forstå, at han altså havde brug for mad, og det hele ikke behøvede at være kød. Faktisk ville han have lavet grøntsagsstuvning den aften. Svampe, tomater, aubergine, løg... tanken gjorde ham helt sulten, og han begyndte først nu at ærgre sig over alle de grøntsager, han havde samlet, som var gået til spilde.

Reign lyttede med stor opmærksomhed og kunne ikke lade være med at håbe, Razor ville droppe at tage tilbage til sin herre. Det ville være ærgerligt at blive slået ihjel lige efter at være blevet lappet sammen. Desuden blev knægten ikke behandlet specielt godt, af hvad han havde kunnet forstå. Blev sat i bur og tvunget til sex... så måtte det sted i Dragons Peak trods alt være bedre, hvor det så end var.
"Good," sagde han til sidst efter at have fjernet blikket og lagt sin ene hånd om bag hovedet for at kunne læne det op af den i stedet for direkte på den hårde væg, "just don't sleep in some alley, will ya?"

Han åbnede øjnene, han ellers kun havde lukket få sekunder inden, da han mærkede prikket. Han bebrejdede ikke Razor - knægten havde siddet stille overraskende længe, næsten længe nok til at blive lidt stolt af ham - men det varede ikke længe, inden engleblod kom på banen igen, og de positive tanker forsvandt. Reign vidste godt, han ikke kunne snakke sig fra emnet for evigt - eller bare indtil Razors skader var helet for den sags skyld - men det havde nu været rart.
"You're not going to let this go, are you?" sagde han til sidst i et skuffet toneleje uden at se på den mørkhårede dreng, der havde plads ved siden af sig. Der gik igen lidt, inden han skævede ned mod tæppet, og fortsatte, "fine. Go drink your stupid blood," og han sørgede for at lægge trykket på, hvor dumt, han synes, det var.

Razor synes et eller andet sted at Reign bekymrede sig en smule for meget. Det var sødt, men slet ikke nødvendigt. Det måtte da gøre ondt i længden at bekymre sig så meget om folk - især hvis det var noget han gik rundt og gjorde med alle. Det måtte fylde forfærdelig meget i hans krop. Et øjeblik overvejede Razor om man kunne eksplodere af bekymringer. Han havde aldrig før selv bekymret sig, hvert fald ikke før for nylig. Det var bekymringer for Tatia, som stadig fyldte en del i ham, og hun var kun en enkelt person. Han kunne lige forestille sig hvor svært det så måtte være hvis der var mange der skulle have plads. Han rettede blikket mod Reign - ham bekymrede han sig vel også lidt for, hvert fald med hans skulder. En smule mindre nu hvor han vidste at det hvert fald var blevet kigget på og han ikke lå og var døende. Razor så helst ikke at Reign døde.
" Why not? Where do you want me sleep then? I'm not planning on paying for a bed to sleep in. And you're probably against breaking in a borrowing a bed too right? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide lidt på skrå. Razor havde ikke tænkt sig at gøre sig umage med at finde et sted at sove. Han kunne sove lidt over alt og var ikke sart på det punkt, faktisk var gaden nogen gange det bedste valg. Et halv drillende smil voksede sig dog så bare frem på hans læber. " You know, you could just lend me your couch in that giant mansion of yours. " sagde han så bare - dog ironsik. Han vidste at det nok var det sidste der ville ske. Desuden kunne han ikke byde Reign at skulle hænge på ham meget længere.

Han rystede kort lidt på hovedet " Nope. " sagde han så bare kort med et lille grin. Først når engleblodet lå godt i hans mave, ville han lade være med at nævne det og ikke før det. Heller ikke selvom Reign fandt på andre ting at tale om. Før eller siden ville han vende tilbage til det. Han lyste helt op da han rent faktisk fik et - hvad der i Razors verden kunne betegnes som et ja. " Don't be like that! I'll bring you some too! Then... You'll see what a wonderful thing it is! " sagde han hurtigt og der gik ikke mange sekunder før han skubbede sig ud fra sengen. En smule for hurtigt, men på nuværrende tidspunkt kunne han ikke overskue at reagere anderledes på smertende end bare at skære en grimasse. Smerten ville forsvinde så snart han fik fat i blodet. " or are you coming with? " spurgte han så og rettede blikket mod Reign, før han lod hovedet tilte lidt på skrå.

Reign rullede på øjnene af Razor, der virkede til konstant at yde modstand, hver gang han forsøgte at hjælpe ham på den ene eller den anden måde. Det var ikke sundt for nogen at sove på gaden - det var der, de værste ting skete. Eller det... regnede han i hvert fald med. Han havde heldigvis ikke prøvet det. Til gengæld havde han gennem sit liv set hundrede - hvis ikke tusindevis af personer, der boede på gaden, og han havde ikke set én smile, andet end når de fik en kobbermønt smidt hen til dem af en venlig fremmed. De havde tydeligvis dårlige og meningsløse liv, og selvom Razor var lidt af en lort, fortjente han trods alt bedre. Så ville det næsten være bedre, hvis han brød ind et sted og sov der. Reign valgte dog ikke at sige det, da han ikke ville give Razor nogle gode idéer og få det til at virke som en okay ting at gøre.
Han skævede til knægten ud af øjenkrogen med krummede øjenbryn, "in your dreams. You're not visiting me again," kommanderede han stift, inden blikket forsvandt fra ham igen.

"No," sagde Reign hurtigt, væmmet ved tanken, idet Razor rejste sig. Selv bevægede han sig ikke ud af stedet. Gloede bare op på halvdæmonen med et irriteret blik. Han var foragret, vred og især forbløffet over, at ungen ikke kunne gøre den ene lille ting for ham, efter alt han havde gjort for ham i løbet af de sidste 24 timer. Han overvejede det ikke engang, det var tydeligt, og det var ærlig talt sårende. Føltes næsten som et svigt efter al den snak om venskaber.
"No, I'm going home," sagde han gnavent, idet han rejste sig, og gik forbi Razor. Han havde egentlig tænkt sig at lade den ende der og tage hjem, som han selv havde sagt, men efter han havde grebet fat i dørens håndtag, begyndte hans tunge at nærmest koge på grund af alt det møg, den var med til at forsøge at holde tilbage, og han rykkede i en enkelt, hurtig bevægelse blikket tilbage på Razor, "you're an asshole, you know that? Not even considering my proposition. No wonder we're not friends. Is it even possible for you to think about anyone but yourself?"

" Ever? " spurgte han så og lagde hovedet lidt på skrå. Han vidste godt at han sådan set siden første møde havde fået et eller andet forbud om at besøge Reign. Men Razor tænke nok i sidste ende ikke helt så langt at det faktisk var blevet ment, bund alvorligt. Han kunne godt forstå Reign hvis han ikke ville have besøg af ham, men samtidig kunne han ikke helt forstå hvorfor han ikke ville have besøg af ham. Hvad det helt præcist var han havde gjort forkert, ville nok være et evigt mysterium.

Razor gik lidt i stå og rettede blikket mod Reign. " Home? why?.. " spurgte han så lidt og rynkede kort panden en smule. Det gik så også op for ham at han ikke havde fået sine bukser på endnu efter at lægen havde kigget på hans ben. Han samlede dem op med lidt besvær det det ikke ligefrem var rart at bøje sig. Dog med blikket rettet mod Reign mere eller mindre hele. Mest fordi det virkede som om Razor lige havde smækket en dør i hovedet på ham og hans humør var faldet fra 5 sal til kælderen - selvom det sikkert aldrig havde været højere end 2 sal. Hvis det overhovedet var muligt med så mange etager.

Han bed sig kort i læben da Reign vendte blikket mod ham, og han lagde sin hånd lidt i sin nakke og et øjeblik flakkede hans blik lidt forvirret rundt. Han forsøgte sig så lidt med at få bukserne på, mens han prøvede at forstå hvad det var Reign var sur over. For sur var han, det var hvert fald sådan det lød i Razors øre - men det ville ikke været noget nyt. " What do you mean? I did.. I asked? you said yes.. or.. I mean - yes in a weird way but.. " mumlede han så lidt før han kort rynkede næsen en smule. Hans blik fandt endelig sin vej tilbage på Reign igen - han forsøgte ikke at tage det til sig, det der var blevet sagt. Men han måtte indrømme at det stak lidt ubehageligt i ham da han sagde de ikke var venner.
" I just don't understand.. Why are you mad? What do you want me to do? sit here and wait? I don't what to do that. I'm thankful for your help but you can't get angry at me for wanting to move. " sagde han så lidt og knugede kort sin hånd om stoffet på hans bukser. " You're always mad at me. I don't get it.. " sagde han så lidt med en kort frustration i stemmen. Han kunne ikke se hvad problemer var og det var sikkert det der var problemet til at begynde med. Han brugte frustrationen og bed tænderne lidt sammen, for så at bukke sig ned og trække sine bukser ordenligt på. De andre metoder han havde forsøgt sig med havde ikke virket. Tænk at en så simpelt ting kunne være så besværlig. Han havde ikke lyst til at Reign gik - ikke hvis det var på den her måde. Egentlig bare slet ikke.

"Ever," gentog Reign bare uden at give en forklaring. Razor ville alligevel ikke forstå det, hvis han prøvede. De var for forskellige, de to, til at kunne følge hinandens tankegange og holdninger, og han var sikker på, at Razor nogen gange så på ham som værende lige så hjernedød, som han selv så på Razor engang imellem. Det var næsten skæbnesvangert, når et menneske valgte at bruge tid sammen med en halvdæmon og halv hvad, han nu end var.

Razors svar gjorde kun den pointe, der netop havde kørt gennem Reigns hoved, stærkere. For, jo, i teorien havde han sagt ja til, at knægten kunne gå ud skaffe engleblodet, men han havde ikke ment det. Tydeligvis! Tydeligt for ham i hvert fald. Han var virkelig ikke god til at fange folks følelser, den dreng, også selvom Reign selv mente, det havde været krystalklart. Enhver anden - i hvert fald menneske - ville have fanget det.

"Yeah, I'm mad at you. And you wanna know why?" spurgte Reign, der ikke lod Razor svare, inden han selv fortsatte, en del mere aggressivt, "because you're part demon and I really wish you were a human but you're not!"
Det havde lykkedes ham at hidse sig selv op i en sådan grad, at selv Razors intet mindre end bedårende hundeøjne kunne gøre ham blød i knæene. Reign var vred på ham. Fordi han ikke fattede en skid. Fordi han aldrig lyttede til ham. Og ikke mindst fordi han fik hans humør til at svinge mere end en gynge i stormvejr. Og han var sikker på, det var, fordi ungen var dæmon. Det måtte være det.
"You can't change who you are and neither can I. We just... we really don't see eye to eye. On anything, really. I have no idea what I'm gonna do with you," forklarede han videre, da det var lykkedes ham at falde bare en smule ned. Dog stoppede det ikke hans hjerte fra at pumpe som en gal inde bag brystkassen.

Det var vel også lige meget om han måtte komme på besøg ved Reign eller ej, lige meget hvor hyggeligt han så end boede. Razor skubbede det hurtigt ud af sit hoved. Ikke nogen grund til at gøre Reign mere sur end han tilsyneladende var. Dog var der alligevel noget der prikkede til Razor, som havde lyst til at køre den endnu længere ud og gøre mennesket så gal i skralden at han eksploderede. Havde det været for et par uger siden, så var der ingen tvivl om hvad Razor havde gjort - men noget stoppede ham i det alligevel.

Han kneb øjnene sammen og stod et øjeblik bare og gloede på Reign. " Oh wauw.. really? Is that why. Like I would act any different if I were human.. " knurrede han så bare lidt. Reign kunne ikke bruge Razors race som en undskyldning på hans opførsel. Det var i Razors verden slet ikke et holdbart argument.
" You never would have guessed I wasn't human if I wouldn't have told you? " sagde han så lidt. Reigns var ikke helt fair, ikke at Razor var meget mere fair selv, men det betød ikke noget lige nu. Razor tvivlede stærkt på at han ville have været anderledes hvis han havde været menneske. Okay hans liv havde nok set andeles ud for hans mor var nok ikke blevet myrdet for hun havde så ikke været en dæmon der havde rodet sig ud i problemer, men han havde sikkert aldrig mødt Reign hvis man skulle se sådan på det - for så ville alting være anderledes. Det var noget som nærmest gav ham ondt i hovedet at tænke på. Alt for stor en omvæltning for hans allerede forvirrende hoved.
Hans blik hvilede dog fortsat mod Reign. Han kunne ikke spore sig ind på noget som helst. Han var ikke god til at læse folk. Han havde aldrig haft brug for det - ikke før han pludselig mødte folk som faktisk blev i hans liv længere end 5 minutter.

" Maybe you're just blinded by the thought that I'm a demon.. If you could just stop being mad and sensitive about everything I say or I do. Do you even see me as a person? or am I just a demon? " mumlede han så bare en smule irriterende før han kort skævede mod døren, men hans blik søgte tilbage på Reign kort efter. " I'm sorry.. for misunderstanding what you said. I'm not a mindreader.. " sagde han så lidt og rynkede kort panden en smule. " even though it would kinda cool.. " tilføjede han så lidt og et kort lille smil fandt sin vej frem til hans læber. Selv koncentrationen på en diskussion kunne blive slået ud af kurs alt for hurtigt. Og han måtte også lige samle sig selv op for at finde sin vej tilbage.

Reign kneb øjnene en smule sammen, "of course I would've guessed it. Eventually." Her var han ærlig. Han var ikke den store racekender og vidste knapt nok, hvordan en vampyr så ud, men Razor var tydeligvist ikke et menneske. Han ville muligvis ikke have gættet, han var en sammensmeltning af to racer, men ungen var så uregerlig, mærkelig og skør oven i hovedet, at det manglende menneskegen hurtigt ville have været gået op for ham. Uden tvivl.

Det næste valgte Reign ikke at svare på. Eller han valgte det sådan set ikke, det var nærmere, fordi han ikke kunne svare. Derfor skævede han også bare mopset til siden i stilhed.
I starten havde han kun set ham som en dæmon, det kunne han tydeligt huske. Han havde været bange og konstant frygtet, at han skulle dø. Hvornår han begyndte at se på Razor under dæmonydret, kunne han ikke sætte en finger på. I hans hytte? På markedet?
Det var også ligegyldigt, for uanset hvor meget han forsøgte at glemme, at han ikke var menneskelig, blev han hele tiden mindet om det af de gennemborende, umenneskelige persontræk, Razor havde.
Så, jo, han så ham vel som mere end blot en dæmon og så alligevel ikke helt, fordi hans holdninger og følelser konstant blev påvirket og helt ændret på baggrund af det faktum, at han var af anden race.

Razors undskyldning svarede Reign til gengæld med det samme på, "I forgive you. It doesn't matter, though, because you're still gonna go out there and get that goddamn blood. Even though you know I have a very strong opinion on it. It's almost like you don't care about me at all. Do you even care?" han førte hurtigt hånden op foran sig, inden Razor fik lov til at svare, "you know what, no. Don't answer that."
Han sukkede højlydt ud og drejede blikket ned på håndtaget, han stadig havde fat i, hvorefter han åbnede den på vid gab for Razor, "go, then. What do I care." Hans ansigt var stadig forvredet i en irriteret grimasse, der gemte på de tusinder af ting, han havde lyst til at sige til knægten. Han gjorde det dog ikke. Razor var ikke hans slave og dermed kunne han ikke tvinge ham til at blive og høre på hans konstante ævl.

Han rynkede kort næsen lidt, tydeligt ikke overbevist. Hvis han gættede det ville det da i sidste ende kun være fordi Razor på ingen måde lagde skjul på hvad han var eller kunne som mennesker ikke kunne. Men det var også lige meget. Reign vidste det jo godt og var tydeligvis dybt påvirket af det. Hvilket Razor ikke kunne forstå - den verden som de levede i kunne man næsten ikke tillade sig at have et had til andre racer - medmindre det kom af andre ting som mord eller uvenskab. Han kunne ikke se hvorfor det skulle komme af, bare racen. Det gav ingen mening. Selvom Razor selv ikke havde noget til overs for mennesker, så hadede han dem ikke - han så dem bare oftest mest som mad. Reign var nu den eneste som havde stoppet den tanke omkring det, og Max. Men Razor kunne ikke med sikkerhed vide om han havde set sådan på det hvis det ikke var fordi han til at begynde med skulle anstrenge sig for ikke at være et alt for underligt selskab.

Han vidste et øjeblik slet ikke hvad han skulle sige, så valgte i stedet bare at se væk fra døren og holde blikket mod Reign i stedet. Selv da han åbnede døren. Reign havde vel egentlig ret. Razor ville bare gerne ud og finde det blod, men det var kun fordi han vidste at det hjalp. Men selv om lægen ligefrem også havde nævnt det, havde det ikke ændret Reigns holdning, så måtte han alligevel have en holdning og mening om det som han stod ved. Razor rykkede kort lidt på sig, dog uden at flytte fødderne fra hvor de var plantet i gulvet.
Han rettede kort blikket ud af døren og følte sig meget splittet. Alt for splittet. Det var tydeligt at se på ham at Reign havde sat ham i en dum situation. - også selvom han sådan set havde sagt at han bare kunne gå. Men det virkede som om at der var at vælge imellem blod og Reign. Han skævede kort ud af døren før han rettede blikket mod Reign et øjeblik, men bed så bare kort tænderne sammen og gik hen til døren. Han gik dog ikke ud af den, men lukkede den i stedet og vendte sig mod Reign. Selvom blodet trak mere end noget andet i at få ham til at smutte afsted og finde det - så satte han alligevel selskabet med Reign en smule højere på listen. Han kunne vel ikke kalde det et venskab når fyren for kort siden selv gav udtryk for at det var de hvert fald ikke. Men Razor gjorde gerne et forsøg, om det så lykkes eller ej. Der var ikke meget der talte for noget som helst venskab mellem de to - forskellighederne var overvældende, til et stadie hvor det måske var for meget. " Can you please stop being at me.. " sagde han så bare lidt. " I'm trying, I really am. But you're making it difficult. " tilføjede han så lidt og rettede blikket mod hans ansigt.

Reigns hjerte sad helt oppe i halsen på ham, da Razor gik mod døren. Han havde heller ikke regnet med, han blev. Det havde været dumt. Men på den anden side var det lille håb, der boede indeni ham, ikke helt dødt. Indtil nu selvfølgelig hvor han blev vraget til fordel for noget latterligt blod.
Men det spinkle håb vendte tilbage til ham, da knægten valgte at lukke døren i stedet for at gå ud af den, og hans blik løftede sig lige så stille op på ham.
Reign forsøgte at se så neutral ud i ansigtet som muligt men fejlede grinagtigt og kunne slet ikke skjule hvor rørt, han egentlig var på nuværende tidspunkt. Han var godt klar over, handlingen ikke betød, Razor ville fravælge engleblodet helt, men det faktum, at han blev, fordi Reign var utilfreds, varmede så underligt indeni.

Det, der blev sagt, fik ham til at se ned i gulvet. Han kunne næsten ikke tro, at så dumme, simple sætninger kunne få ham til at gå så hurtigt fra at være vred og irriteret til at have en bidende skyldfølelse siddende i hele kroppen.
For at få lettet den sagde han derfor noget, han ikke selv havde regnet med skulle forlade hans mund, "I'm sorry..." Han løj ikke helt. Selvom han stadig mente, Razor var skyld i problemet, kunne han godt se, han havde mistet besindelsen og overreageret. Det skete efterhånden ofte, når de var i nærheden af hinanden. Han forstod det ikke helt selv men prøvede alligevel at formulere nogle ord, der kunne forklare det, "It's just that... you make me so happy and at the same time super angry, and sometimes I just want to smash your face real hard and sometimes I just want to... I want to..."
Hans overvejende seriøse blik til siden og de armbevægelser, han lavede for at udtrykke, at han ikke kunne finde ord, var med ét væk, da noget gik op for ham, og det hele pludselig gik op i en højere enhed. Han var faldet for Razor. De forvirrende følelser, de pludselige humørsvingninger, de mærkværdige tanker og de ukontrollerbare handlinger - det havde han prøvet én gang før, da han for et par år siden blev smaskforelsket i en fyr.

Reign havde uden at have tænkt over det ført hånden op til munden og lod fingeren glide hen over sin underlæbe, mens han stirrede ind i væggen med et forfærdet og på sin vis skrækslagent blik. Sådan blev han stående, inden han huskede på, Razor stadig var der, og forsigtigt skævede han ned til ham. Det gik ikke, og det vidste han. Det gik slet, slet ikke. Han havde heller ikke lyst. Ikke tale om. Og han skulle da slet ikke sige det, det ville være helt igennem latterligt.
Med en lav rømmen tvang han et lille smil frem på sine læber og åbnede uden videre døren op igen. "I'm not mad at you anymore, it's okay," sagde han venligt og lavede en gestus mod døren, "nice talk, though, great talk. Go get your angel blood. I'm okay with it, really."

Det at Reign ikke sagde noget til at begynde med, så Razor som en god ting. Det var hvert fald ikke skæld ud - selvom stilhed nogen gange faktisk heller ikke ligefrem var til at råbe hurra over. Desuden sagde Reign udtryk mere end det havde gjort på andre tidspunkter - også selvom det kunne virke en smule som om at han måske ikke helt ville vise det. Razor måtte give sig selv en smule credit for ikke at have været skredet. Blodet kunne vente lidt endnu.

At han ligefrem selv sagde undskyld - det kom faktisk lidt som en overraskelse for Razor, det havde han nok ikke lige forventet. Dog tog han det til sig og sendte kort Reign et lille smil. Razor lod hovedet glide på skrå til det Reign sagde. Han skulle lige til at sige at han da bare kunne slå ham hvis det var hvad han havde lyst til - Razor ville i sidste ende ikke blive ked af det eller fornærmet over det. Han havde ikke noget imod et par slag engang imellem. Men det skulle man ikke være idiot for at vide.
Razor ventede et øjeblik på hvad det sidste ville være at Reign havde at sige - men der kom ikke rigtig flere ord ud af fyrens mund - i stedet præsterede han nogle imponerende armbevægelser. Hvilket ikke gjorde Razors forvirring nogen gavn. " Want to what? You can hit me if that makes it easier? " sagde han så bare lidt halv mumlende. Det var det eneste han lige kunne finde frem som respons på hvad det var Reign havde sagt. Dog kunne han ikke helt lade være med at tænke lidt over det der egentlig blev sagt - Han gjorde ham glad. Det gjorde også Razor lidt glad. Det var hvert fald den følelse der fandt sig vej ind i hans krop.

Følelsen blev erstattet af forvirring, endnu mere forvirring end der allerede var i hans krop i forvejen. Det ville snart løbe over hvis han ikke passede på. " Are you feeling okay? " spurgte han så bare lidt og skævede kort mod døren som Reign gjorde sig den frihed at åbne døren igen. Razor kunne på nuværende tidspunkt ikke blive mere forvirret over hvad det var for nogle signaler Reign han sendte ham. Der hjælp ikke på hans i forvejen dårlige læse evne. Tværtimod. Ville han pludselig gerne have at han gik alligevel? Nu havde han jo lige valgt at blive. Også var der det ultimative humørskift der var røget over Reign, det ene øjeblik nærmest rasende og nu? Razor rystede kort lidt på hovedet før han rettede sig en smule op. Han lagde armene over kors, dog gik der ikke mange sekunder før de faldt ned langs hans sider igen. " Reign.. " sagde han så bare kort lidt og rynkede panden en smule. Han forstod ikke hvad der foregik. Overhovedet ikke.